NOTAT Dato: Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4000-61 Sagsbeh.: MIL Notat om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 149 af 15. december 2004 om ændring af udlændingeloven, ægteskabsloven og repatrieringsloven (Skær- pet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af op- lysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præci- sering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.). 1. Indledning Integrationsministeriet har ved breve af 29. november 2004 hørt en række myndigh  eder og organisationer over forslag til lov om ændring af udlændingeloven, ægteskabslove n og repa- trieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hen  synet til familiens en- hed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.). Følgende  hørte  myndigheder og organisationer har pr. 13. januar 2005 afgivet skriftlige be- mærkninger til lo vforslaget: Advokatrådet , Amnesty International, Børnerådet,   Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygt- ningehjælp, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors , Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dokumentations- og Rå d- givningscenteret om Racediskrimination, Familiestyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Institut for Menneskeret- tigheder, KL, Københavns Kommune  (formandskabet for Integrationsrådet),  Landsforenin- gen Adoption og Samfund, Landsforeningen ”Et barn To forældre” , Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiche- fen, Rådet for Etniske Minoriteter  og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor- eninger. Dansk Handel og Service har henvist til bemærkningerne fra Dansk Arbejdsgiverforening. Landbrugsraadet har henvist til bemærkningerne fra  Sammenslutningen af Landbrugets Ar- bejdsgiverforeninger. Følgende hørte myndigheder og organisationer har meddelt, at de   ikke har bemærkninger til lovforslaget:

Side 2 Beskæftigelsesrådet , Dansk Byggeri, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsamtmænd, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd  , Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kø- benhavns Byret, Københavns Kommune,  Politidirektøren i København  , præsidenten for Ve- stre landsret, Retslægerådet og  Socialministeriet. Følgende hørte myndigheder og organisationer har   (endnu) ikke afgivet bemærkninger til lovforslaget: Akademikernes Centralorganisation, Allerød Kommune, Amtsrådsforeningen, Beredskab  s- styrelsen, Brovst kommune, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Danmarks Rederiforening, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiverforening, Den D  anske Europa- bevægelse, Foreningen af Statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, Hanstholm kommu- ne, HK/Danmark, Håndværksrådet,   Kirkernes Integrationstjeneste, Mellemfolkeligt Samvirke, POEM, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, præsidente n for Østre lands- ret, Red Barnet, retterne i Århus, Odense, Aalborg og Ro skilde, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,  Specialarbejderforbundet i Danmark og UNHCR. I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar   med hensyn til forsla- gene i det fremsatte lovforslag, og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. Bemærknin- ger af overvejende teknisk eller faktuel karakter samt bemærkninger af mere generel politisk karakter er således ikke medtaget.  For en fuldstændig  gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændi  n- ge- og Integrationspolitik ved breve af 16. og 23. december 2004 samt 10. januar 2005. 2. Initiativer til bekæmpelse af ulovligt arbejde, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 29, 30, 31 og 32, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 8 2.1.  Senere meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til personer straffet for ulovligt arbejde, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2 Med lovforslaget forslås  indført en karenstid på 10 år, i gentagelsestilfælde 15 år, med he n- syn til muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse for personer straffet for ulo v- ligt arbejde. Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors , Københavns Komm une (formandskabet for Integrationsrådet) , Landsorganisationen i Danmark samt Rådet for Etn i- ske Minoriteter har givet udtryk for den opfattelse, at karenstidens længde (10 år, i gentage l- sestilfælde 15 år) er uproportional i forhol d til det begåede strafbare forhold  (ulovligt arbej- de). Det er endvidere anført, at  udlændingen bliver udsat for dobbelt straf, idet vedkommen- de først får en bøde/fængselsstraf og herefter vil blive yderligere straffet ved at have vansk    e- ligere ved at opnå  tidsubegrænset opholdstilladelse, statsborgerskab eller ægtefællesa mmenføring.

Side 3 Amnesty International har i den forbindelse anført, at  dobbelt straf kan være diskrimination i strid med konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD), da det alene rammer udlændinge. Integrationsministeriet skal bemærke, at væsentlige samfundsmæssige hensyn efter minist e- riets opfattelse taler for at føre en  konsekvent kurs over for bl.a. udlændinge, som arbejder uden tilladelse. Efter ministeriets opfattelse er det særligt stødende, at personer, der søger asyl her i landet, allerede i asylansøgningsfasen ved ulovligt arbejde modarbejder disse hensyn. Integrationsministeriet finder derfor, at der er et rimeligt forhold mellem karenstiden og forseelsen. Integrationsministeriet er ikke enigt i, at karenstid med hensyn til opnåelse af rettigheder som følge af begået kriminalitet er en strafferetlig sanktion, og der er således ikke efter minister   i- ets opfattelse tale om dobbelt straf. Karenstider med hensyn til muligheden for at opnå tid s- ubegrænset opholdstilladelse har til formål at sikre, at udlændinge, som under d  eres ophold her i landet udfører handlinger, der strider mod væsentlige samfundsmæssige int  eresser, først  kan opnå en mere permanent tilknytning  til det danske samfund efter et nærmere fast- sat tidsrum (karenstiden). Ulovligt arbejde i udlændingelovens forstand er arbejde udført af udlændinge uden forn  ø den tilladelse hertil. Personer med dansk indfødsret kan arbejde her i landet uden till adelse og kan derfor ikke straffes for ulovligt arbejde i udlændingelovens forstand. Der foreligger sål e- des ikke sammenlignelige situationer, og karenstid som følge af straf for  ulovligt arbejde kan derfor ikke være udtryk for diskrimination. 2.2.  Skærpelse af straffen for ulovligt arbejde, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 30, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3 Med lovforslaget foreslås strafferammen for udlændinge, der arbejder her i landet uden fo r- nøden tilladelse, forhøjet fra bøde eller fængsel i indt    il 6 måneder til bøde e  ller fængsel indtil 1 år, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelo  vens § 59, stk. 2. Der henvises i be- mærkningerne til Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2004 om sanktionspå stande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59, h voraf det fremgår, at sanktionspåstanden for ove  r- trædelse af udlændi ngelovens § 59, stk. 1, nr. 3, er en bøde på 400 kr. stigende med 150 kr. for hver måned ud over den første, samt anføres, at bøden iveauet bør forhøjes til 1.000 kr. stigende med 500 kr. for hver måned ud over den første, og at beste  mmelsen i § 59, stk. 1, nr. 3, om ulovligt ophold her i landet forudsættes anvendt i overensstemmelse med hidtil gældende praksis. Rigsadvokaten har bemærket, at de gældende bødetakster i Rigsadvokatens medde  lelse nr. 3/2004 for overtrædelse af  udlændingelovens § 59, stk. 1, er en uændret videreførelse af taksterne i Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i bødesager (bødekataloget), der stammer fra 1991, og at Rigsadvokaten har til hensigt i den kommende tid at foretage en generel regulering af bødetaksterne i bødekataloget på baggrund af den økonomiske udvi k- ling, der har fundet sted siden 1991. Taksterne vil blive reguleret på grundlag af satsregule - ringsprocenten, hvilket indebærer en stigning med 32 proc ent, således at der som ud -

Side 4 gangspunkt vil blive foretaget en oprunding af det derved fremkomne bødebeløb til nærm   e- ste beløb, der er deleligt med 100 kr.  Rigsadvokaten finder det naturligt, at bødetaksterne for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 1, bliver reguleret efter samme retningslinier, hvilket i givet fald vil ske i forbindelse med en kommende revision af meddelelsen om sankti- onspåstande i sager om overtrædelse af udlæ  ndingelovens § 59. Integrationsministeriet finder ikke, at det anførte g iver anledning til ændringer i lovforslaget. Amnesty International finder, at straffen for udlændinge er uforholdsmæssig t høj i forhold til den strafforseelse, der bliver begået. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at indsatsen mod ulovligt arbejde tillægges m e- get høj prioritet, og den foreslåede fordobling af straframmen fra   bøde eller fængsel i in  dtil 6 måneder til bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingel o- vens § 59, stk. 2, skal ses i sammenhæng med, at straframmen for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 59, stk. 2, ved lov nr. 428 af 9. juli 2004 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af udlændinge)  tilsvarende blev fordoblet fra bøde eller fængsel indtil 1 år til bøde eller fængsel indtil 2 år. Københavns  Kommune  (formandskabet  for  Integrationsrådet) og  Landsorganisationen  i Danmark finder, at det ville være mere hensigtsmæssigt at straffe arbejdsgiveren . Integrationsministeriet skal bemærke, at  straframmen med hensyn til arbejdsgivere ved lov nr. 428 af 9. juli 2004 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af strafn iveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af udlændinge) blev forhøjet fra bøde eller fængsel in    dtil 1 år til bøde eller fængsel indtil 2 år. Amnesty International (AI) anfører, at det er vigtigt, at udlændinges straf ikke er markant h  ø- jere end straffen for danskere. Der henvises til præamblen i konventionen om afskaffelse af alle former for racedis    krimination (CERD), hvori der står, at alle me nnesker er lige for loven og har krav på ensartet beskyttelse imod alle former for diskrimination. Det er AI’s umidde l- bare vurdering, at lovforslagets bestemmelser vedrørende bekæmpelsen af ulovligt arbejde vil medføre, at udlændinge får en højere straf end danskere. Dansk Røde Kors  og Handel, Transport og Serviceerhvervene finder, at straffen for ulovligt arbejde bør være ens for danske statsborgere og u  dlændinge. Integrationsministeriet skal bemærke, at der ved ulovligt arbejde i udlændingelovens for- stand forstås arbejde udført af udlændinge uden fornøden tilladelse hertil. Pers    oner med dansk indfødsret kan arbejde her i landet uden tilladelse og kan derfor ikke straffes for ulo v- ligt arbejde i udlændingelovens forstand. Der foreligger således ikke  sammenlignelige situa- tioner, og kriminalisering af ulovligt arbejde kan derfor ikke være  udtryk for diskrimination.

Side 5 2.3.  Kriminalisering af bistand til ulovligt arbejde, jf. lovforslagets § 1, nr. 31 og 32, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 Med lovforslaget forslås det, at den , der ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde her i landet, kan straffes med fængsel i 2 år. Rigsadvokaten finder, at der er behov for mere præcist at angive bødeniveauet i bemær  k- ningerne til lovforslaget. Der er henvist til, at bødetaksten for overtrædelse af den tilsvarende bestemmelse i § 59, stk. 5, nr. 2, om forsætlig bistand til ulovligt ophold på baggrund af ti l- kendegivelser herom i forarbejderne i Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2004 er fastsat til 2.000 kr. stigende med 500 kr. pr. måned for hver måned ud over den første måned, maks    i- malt 5.000 kr. Integrationsministeriet finder, at bødenivea uet for bistand til ulovligt arbejde bør være det samme som ved bistand til ulovligt ophold. Der gælder efter lovforslaget samme strafferam- me for de to type overtrædelser. 2.4.  Information om konsekvenserne af ulovligt arbejde KL og Rådet for Etniske Minorit eter har givet udtryk for, at det bør sikres,  asylansøgere i n- formeres om konsekvenserne af ulovligt arbejde bl.a. i relation til opnåelse af tidsubegræ n- set opholdstilladelse. Integrationsministeriet skal bemærke, at det fremgår af lovforslaget s bemærkninger, at det er forudsat, at asylvejledningen ved førstkommende revision ændres, således at det udtrykk   e- ligt fremgår, at udlændinge, der arbejder her  i landet uden fornøden tilladelse, kan stra ffes efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 59, s tk. 2, og at udlændinge, der straffes for ulovligt arbejde, først vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udl   ø- bet af en karenstid på 10 år,   i gentagelsestilfælde 15 år. 3. Senere tidsubegrænset opholdstilladelse ved idømmelse af ungdomssanktion ef- ter straffelovens § 74 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5 Landsorganisationen i Danmark finder forslaget uhensigtsmæssigt, idet mange af de unge, som idømmes ungdomssanktion,  har særlige sociale problemer, som der bør tages hensyn til. LO finder, at der i stedet bør sikres en hurtig, kvalificeret og vedvarende social indsats i forhold til den enkelte og dennes familie. LO vurderer endvidere, at muligheden for en frem- tidig vellykket integration for de påg ældende forringes ved gennemførsel af forsl  aget. Integrationsministeriet skal bemærke, at ungdomssanktion efter straffelovens §  74 a finder anvendelse  ved  grovere  personfarlig  kriminalitet  og  anden  alvorlig  kriminalitet,  hvilket  taler for indførelse af en  karenstid med hensyn til opnåelse af tidsubegrænset o pholdstilladelse. Da anvendelse af ungdomssanktion imidlertid samtidig har et resocialiserende formål, er k a- renstiden begrænset til 2 års varighed.

Side 6 4. Afskaffelse af madkasseordningen og videreførelse af motivationsfremmende for- anstaltninger ved en ændring af ydelsessystemet m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og 17, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 6 Dansk Flygtningehjælp  bemærker, at den nye ordning alene vil betyde en forandring for asylansøgere, der opholder sig på asylcentre uden vederlagsfri bespisningsordning (kant  i- ne), og at afviste asylansøgere, der ikke har medvirket til udsendelse i mere end to måneder, ofte overfør es til asylcentre – Avnstrup og Sandholm – der har kantineordninger, hvorfor for- slaget i praksis ikke vil få virkning for mange asylansøgere i udsendelse sposition. Amnesty International, Børnerådet  , Dansk Flygtningehjælp og Landsorganisationen i Dan- mark finder, at det beløb, som er til rådighed for udlændinge omfattet a   f kostpengeordnin- gen, er sat for lavt. Integrationsministeriet skal bemærke, at den praksis, der er anlagt ved anvendelsen af mad- kasseordningen, som udgangspunkt videreføres under den nye kostpengeordning. Det kan således helt generelt anføres, at regerin  gen med forslaget ikke ændrer anvendelsen, men alene indholdet af de motivationsfremmende foranstaltninger. Størrelsen af den grundyde lse, der efter forslaget udbetales til personer, som i dag er på madkasseordningen, svarer til grundydelsen for personer, som ikke i dag er omfattet af motivationsfremmende foranstalt- ninger. Den Almindelige Danske Lægeforening går ud fra, at der efter afskaffelsen af madkasseor d- ningen ikke længere vil kunne rejses tvivl om lægers rolle i forbindelse med stillingtagen til formen for udlændinges underhold, idet beslutninger herom fremover vil ske på et rent adm  i- nistrativt grundlag. Integrationsministeriet skal bemærke, at Udlændingestyrelsen efter en konkret vurd ering kan undlade at anvende den nye kostpengeordning, hvis anvendelsen heraf efter udlændi ngens personlige og familiemæssige forhold vil virke særligt belastende for udlændi ngen, f.eks. hvis udlændingen er alvorligt svækket som følge af en livstruende sygdom. Der kan også f   o- religge andre særlige grunde, der bevirker, at ordningen ikke bør finde anvendelse.  Det for- hold, at udlændinge, der lider af kostrelaterede lidelser, ikke længere generelt undt ages fra ordningen, ændrer således ikke ved, at der fortsat kan foreligge særlige grunde, der bevi  r- ker, at ordningen ikke bør finde anvendelse. Til brug for denne vurdering vil der efter o m- stændighederne fortsat kunne o pstå behov for en lægefaglig udredning. Dansk Røde Kors  bemærker, at der sammen med den udleverede madkasse også er blevet udleveret hygiejneartikler, så som sæbe, shampoo og barbergrej, og at der ved afskaffelse af madkassen skal tages højde for dette, enten ved at regulere det konta nte beløb, der udbet a- les, eller ved at etablere en udleveringsordning på centr ene. Integrationsministeriet skal bemærke, at grundydelsen, der som udgangspunkt udbetales til alle udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespi s-

Side 7 ningsordning, skal dække udgifter til såvel kost som hygiejneartikler. Det gælder, uanset om udlændingen er omfattet af kostpengeordningen. Der er således ikke behov for en or dning, hvorefter der udleveres hygiejneartikler til udlændinge, der som omfattet af kostpengeor d- ningen alene modtager grundydelse. Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesb  e- stemmelse i udlændingelovens § 42 b, stk. 13, blive fastsat nærmere regler om udlevering af bl.a. hygiejnepakker til nyregistrerede asylansøgere og om hygiejnepakker til asylansøg  ere, der er indkvarteret på et indkvarteringssted med en vederlagsfri bespisningsordning. 4.1.  Udvidelsen af ordningen til også at omfatte familier med børn under 7 år, gr   a- vide og personer med kostrelaterede lidelser Dansk Flygtningehjælp (DF) anfører, at s ærlige sårbare grupper  – gravide kvinder, familier med børn under 7 år og personer med   kostrelaterede sygdomme – var undtaget madkasse- ordningen, hvilket i praksis betød, at asylansøgere fra denne personkreds blev flyttet til asy  l- centre med kantineordning og derved omfattet af ordningen. DF finder det kritisabelt, at bø r- nefamilier, der bliver overflyttet til centre med kantineordning, er helt uden kontante midler til rådighed. Der ses ikke ved forslaget at være foretaget nogen vurdering af, hvorvidt de for e- slåede ydelser står i relation til de faktisk nødvendige basale udgifter for ophold på asylce    n- ter i Danmark. Uanset det motiverende tiltag må der være et rimeligt forhold mellem ydelse r- ne og de faktisk helt nødvend ige udgifter, og dette bør særligt være tilfældet i forhold til de ovennævnte grupper. DF bemærker, at det forhold, at  alle familier med børn hver 1 4. dag modtager en særlig bø  rnepakke, ikke synes at ændre ved dette.   Den Almindelige Danske Lægeforening henstiller til, at de kostpenge, der ydes, er tilstrækk elige til at imødekomme de særlige ernæringsbehov hos gravide, familier med børn under syv år  og personer med kostrelaterede lidelser, herunder diabetes og fødevareallergi. KL går ud fra, at den nye ordning, som også omfatter gravide og børnefamilier med børn u n- der 7 år, administreres på en sådan måde, at børnene er sikret forsvarlige leveforhold . Dette skal ses i lyset af, at kommunerne efter serviceloven har en tilsynsforpligtelse over for de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år lever, herunder også børn af asy lansøgere og afviste asylansøgere. Landsorganisationen i Danmark finder det kritisabelt, at gravide og børn under 7 år, al  tså personer med særlige ernæringsmæssige behov, nu også omfattes af ordningen og sål   edes stilles ringere. Integrationsministeriet skal bemærke, at afskaffelsen af madkasseordningen betyder, at bl.a. familier med børn under 7 år, gr  avide og personer med kostrelaterede lidelser, der hidtil har været undtaget madkasseordningen, fremover vil være omfattet den nye kostpengeor dning. Årsagen hertil er, at de pågældende nu selv har mulighed for at sammensæ   tte en kostplan, der kan opfylde de pågældendes individuelle b ehov.

Side 8 Efter den gældende madkasseordning undtages bl.a. familier med børn under  7 år  i sin hel- hed. Disse familier er derfor også undtaget  madkasseordningen ved overflytning til et ind- kvarteringssted med en vederlagsfri bespisningsordning (f.eks. Center Sandholm), selvom de som følge heraf ikke modtager den fysiske madkasse, men tilbydes b espisning på centret. Det betyder, at disse familier i dag kan få tillægsydelse  (lommepenge) og forsørge r- tillæg på samme v is som andre udlændinge, der opholder sig på et in dkvarteringssted med en vederlagsfri bespisningsordning, og som ikke er omfattet af madkasseordningen. Der- imod kan udlændinge, som er omfattet af madkasseordningen, herunder familier med børn over 7 år, ikk e få tillægsydelse og forsørgertillæg ved overflytning til et in   dkvarteringssted med en vederlagsfri bespisningsordning. Det følger heraf, at de grunde, der fører til, at familier med børn under 7 år undtages fra madkasseordningen, ikke foreligger efter overflytning til et indkvarteringssted med en veder- lagsfri bespisningsordning. Lovforslaget indebærer på den baggrund, a t situationen for familier med børn under 7 år ændres også efter overflytning til  et indkvarteringssted med en vederlagsfri bespisningsord- ning. Familier med børn under  7 år, der omfattes af kostpengeordningen, vil således   – til for- skel fra tidligere – ikke kunne modtage tillægsydelse  og forsørgertillæg ved overflytning til et indkvarteringssted med en vederlagsfri bespisningsordning. Lovforslaget indebærer således, at familier med et barn på   eksempelvis 6½   år sti lles lige med familier med et barn på  7½ år    i relation til adgangen til tillægsydelse m.v. Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering kan undlade a t anvende den nye kostpengeordning, hvis anvendelsen heraf efter udlændingens personlige og familiemæssige forhold vil virke særligt belastende for udlændingen. Det forhold, at udlændingen har børn under den undervisningspligtige alder (dvs. under 7 år),  er gravid eller lider af kostrelaterede lidelser, kan ikke i sig selv bevirke, at udlændingen skal undtages fra ordningen, eftersom den pågældende får udbetalt grundydelse og således har mulighed for selv at sammensætte sin og familiens kost, så længe den   på gældende er indkvarteret på et indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsordning. En anvendelse af den nye ordning kan således ikke siges at virke særligt belastende for s å- danne udlændinge alene med henvisning til, at udlændingen har børn unde  r den undervis- ningspligtige alder eller er gravid m.v., men uagtet dette kan der foreligge særlige grunde, der bevirker, at ordningen ikke bør finde anvendelse. Børnerådet   anfører, at det følger af lovforslaget, at familien, hvis der fortsat ikke samarbe  j- des om f.eks. hjemsendelse efter 1½ måned, kan overflyttes til et indkvartering   ssted med vederlagsfri bespisningsordning, hvorved der ikke udbetales kontante ydelser overhovedet, og at denne skærpelse af den motivationsfremmende ordning er en skændsel, der  er ned-

Side 9 værdigende og krænkende for familierne, der får meget svært ved at holde sammen som følge af en sådan ordning. Integrationsministeriet skal bemærke, at den praksis, der er anlagt ved anvendelsen af mad- kasseordningen, som udgangspunkt videreføres u nder den nye kostpengeordning, når bor t- ses fra udvidelsen af ordningen til også at omfatter familier med børn under 7 år, gravide og personer med kostrelaterede lidelser, jf. ovenfor. Det kan således helt generelt anføres, at regeringen med forslaget ikk  e ændrer anvendel- sen, men alene indholdet af de motivationsfremmende foranstaltninger. Det gælder også i relation til praksis for overflyttelse til et indkvarteringssted med en vederlagsfri bespisnings- ordning, såfremt udlændingen ikke medvirker til at u drejse frivilligt. 4.2.  Ordningen om den supplerende børnepakke Børnerådet   opfordrer til – for ikke at forringe børnenes sundhedstilstand  – at den suppleren- de børnepakke, som familier på de motivationsfremmende ordninger får hver 14. dag, u   n- derstøtter børnenes s  undhed og fysiske udvikling, og at dette tænkes ind i sammensætni n- gen af børnepa kken. Integrationsministeriet skal bemærke, at der med virkning fra 5. august 2004 blev indført en ordning med udlevering af supplerende børnepakker til børn over 7 år i fami   lier, der har væ- ret omfattet af madkasseordningen. Børnepakken indeholder frugt, søde sager, sod  avand m.v. Denne ordning videreføres uændret, og der å   bnes samtidig op for, at børnepakken vil kunne udleveres til alle børn uanset alder. 4.3.  Besparelserne ved afskaffelse af madkasseordningen Amnesty International vil finde det nyttigt, såfremt regeringen redegør for, hvad den finansie  l- le besparelse skal bruges til. Det er AI’s forhåbning, at besparelsen på madkasseordni  ngen vil komme asylansøgere til gode. Bør nerådet  anbefaler, at besparelser kommer familierne til gode. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at afskaffelsen af madkasseordningen m.v. sam- let set skønnes at indebære en besparelse for staten på 3,7 mio. kr. i 2005. For 2006   -2008 skø nnes besparelserne at udgøre henholdsvis 2,4 mio. kr., ca. 1,5 mio. kr. og ca. 1,3 mio. kr. Der er ikke med lovforslaget er taget stilling til, om disse besparelser skal anvendes på a n- den vis. 4.4.  Andet Rigspolitichefen og Foreningen af Politimestre i Danmark har givet udtryk for, at de motivati- onsfremmende foranstaltninger – politiets intensiverede rådgivning i forbindelse med udre j-

Side 10 sekontrollen, madkasseordningen, overflytningen til et udsendelsescenter og anvendelsen af meldepligt i udsendelsescentret – samlet set har medvirket til at få afviste asylans ø gere til at udrejse, og at overflytningen til et udsendelsescenter eller truslen herom har den største m o- tivationsfremmende effekt af de nævnte foranstaltninger, hvorfor der kan være anledning til at overveje en ordning med hurtigere overflytning til et udsendelsescenter, end det er tilfæ l- det med den nuværende ordning. Integrationsministeriet skal bemærke, at spørgsmålet   om tilrettelæggelse af den gældende konsekvente udsendelsesprocedure indgår i de løbende drø   ftelser med de relevante parter vedrørende  udsendelsesforanstaltninger. Børnerådet   finder, at det forhold, at børn sammen med forældrene kan være omfattet af kostpengeordningen, er i konflikt med FN’s børnekonventions artikel 2, hvorefter alle børn har de samme rettigheder og ikke må forskelsbehandles, og at staten skal beskytte børnene mod forskelsbehandling på baggrund af forældrenes ”stilling, virksomhed, udtrykte anskue  l- ser eller tro.”   Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hens ynet til asylsystemets integritet, herunder hensynet til at afviste asylansøgere udrejser frivilligt, efter regeringens opfattelse indebærer, at det er nødvendigt at iværksætte motivationsfremmende foranstaltninger også af økon o- misk art. Initiativer, der indvirker på en  asylansøgers og dennes families samlede økonom  i- ske formåen, er efter regeringens opfa ttelse saglige og nødvendige for effektivt og målrettet at værne om asylinstituttet. Dette gælder o gså i situationer, hvor de motivationsfremmende foranstaltninger indirekte berører børn. Det er således regeringens opfattelse, at den for   e- slåede nye ordning  – som også den gældende ordning  – er i overensstemmelse med FN’s børnekonvention. 5. Præcisering af oplysningspligten i udlændingelovens § 40 og styrkelse af oplys- ningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, jf. lov- forslagets § 1, nr. 4, 14, 15 og 20, og lovforslagets almindelige bemærkninger af- snit 8 5.1.  Præcisering af en udlændings pligt til at give oplysninger til vurdering af, om den pågældende a rbejder lovligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 8 Rigspolitichefen og Foreningen af Politimestre i Danmark foreslår med henvisning til det igangværende arbejde med at intensivere kontrolindsatsen over for statsborgere fra de otte nye østeuropæiske EU  -lande, der måtte søge at omgå bestemmelserne om opholdstillade   l- se i den særlige overgangsordning i forbindelse med udvidelse af EU, at det i bemærknin- gerne til bestemmelsen præciseres, at den gælder alle udlændin ge, herunder EU- statsborgere.

Side 11 Integrationsministeriet kan bekræfte, at bestemmelsen i udlændingel ovens § 40, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse for alle udlændinge, dvs. også for EU -borgere, og at Integrationsmi- nisteriet vil henlede opmærksomheden herpå  i relevante sammenhænge. 5.2.  Indhentelse af helbredsoplysninger fra indkvarteringsoperatørerne og Ud- lændingestyrelsen uden ansøgerens samtykke til brug for sager om hel- bredsbetinget humanitær opholdstilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og lov- forslagets almindelige bemærkninger afsnit 8 Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Psykolog Forening, Den almindelige Danske Lægeforening, Dansk Røde Kors , Landsorganisationen i Danmark og Landsorgani- sationen af kvindekrisecentre har udtalt sig imod, at der tilvejebringes hjemmel til at indhente helbredsoplysninger uden udlændingens samtykke. Det er i den forbindelse bl.a. anført, at denne mulighed kan rykke ved tillidsforholdet mellem den pågældende udlænding   og læ- ge/psykolog/centerpersonale, og at det kan betyde, at udlændingen  vil være tilbageholde nde med at fremkomme med de for en behandling nødvendige oplysninger.  Det er endvidere an- ført, at  udlændinge selv har pligt til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om humanitær o  pholdstilladelse kan gives, og at oplysningerne derfor ikke bør kunne indhentes uden samtykke. Integrationsministeriet skal understrege, at forslaget alene giver mulighed for uden udlæ n- dingens samtykke at indhente helbredsoplysninger fra indkvarteringsoperatørerne og U d- lændingestyrelsen. Integrationsministeriet har erfaret, at udlændinge, der ansøger om helbredsbetinget human  i- tær opholdstilladelse, ofte undlader at indsende de hos indkvarteringsoperatørerne og U d- lændingestyrelsen foreliggende lægefaglige helbredsoplysninger og heller ikke indsender andre erklæringer udarbejdet af personer med lægefa glig baggrund, men i stedet indsender erklæringer fra privatpraktiserende psykologer og andre personer med ikke-lægefaglig bag- grund. Det er som udgangspunkt alene personer med lægefaglig baggrund, der har kompe- tencen til at stille de diagnoser med hensyn til psykisk sygdom, som kan begrunde medde- lelse af helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Det kan derfor efter Integrationsmin i- steriets opfattelse give anledning til tvivl, om diagnoser med hensyn til psykisk sygdom stillet af psykologer m.v. i tilstrækkeligt omfang giver et retvisende billede af de pågældende u  d- lændinges helbredsforhold. Den foreslåede bestemmelse giver derfor Integrationsministeriet mu lighed for at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag i sager, hvor der er anledning til tvivl, om indsendte erklæringer giver et retvisende billede af den pågældende udlændings helbred  sforhold. Integrationsministeriet får herved mulighed for at sikre sig , om der hos indkvarteringsopera- tørerne eller Udlændingestyrelsen er oplysninger om en udlæ  ndings helbredsforhold, som kan have afgørende betydning for udfaldet af en sag om humanitær opholdstilladelse   – her- under oplysninger der bør føre til, at udlæ   ndingen meddeleles opholdstilladelse.

Side 12 Det er i den forbindelse Integrationsministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke bør ind e- bære, at udlændinge bliver tilbageholdende med at oplyse om sine helbredsforhold. I en s i- tuation, hvor en udlænding søger om helbred  sbetinget humanitær opholdstilladelse, kan op- lysninger om helbredsforhold underbygge ansøgningen. 5.3.  Kravet om at helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse normalt forud- sætter dokumentation fra person med lægefaglig baggrund, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8 Dansk Flygtningehjælp finder det betænkeligt, at der ifølge forslaget i nogle sager vil ku  nne gives afslag på  en ansøgning om  helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse alene under henvisning til, at helbredsforholdene ikke er dokumenteret af personer med lægefaglig bag- grund. Sagen bør undersøges yderligere ved indhentelse af lægeerkl   æring etc., hvis der på baggrund af de eksisterende oplysninger på sagen  – herunder ved psykologerklæringer  – er formodning for, at den pågældende opfylder betin gelserne for at få meddelt humanitær o p- holdstilladelse. Dansk Psykolog Forening anfører , at det formelle ansvar for diagnosticering udelukkende tilkommer personer med lægefaglig baggrund, men at det er vigtigt at forholde sig til, at per- soners helbredsproblemer både kan være af somatisk art og/eller af psykologisk art. I nden for psykiatrien er der en udbredt forståelse for, at en endelig vurd ering/diagnose sker i et samspil mellem psykiateren og psykologen. Psykiateren har således sin ekspertise inden for det somatiske område, hvor psykologen har sin ekspe rtise inden for det psykologiske og testpsykologiske område . Psykologers medvirken i vurderingen af en ansøgers psykiske he l- bredsforhold er afgørende vigtig  for at sikre udarbejdelsen af en tilstrækkelig præcis og differentieret diagnose. Landsorganisationen af kvindekrisecentre finder det problematisk, hvis det fremover alene er lægefaglige oplysninger, der danner grundlag for myndighedernes afgørelser og i  kke også erklæringer/udtalelser fra andre faguddannede personer. Derfor bør  også andre fagudda n- nedes erklæringer indgå på lige fod med lægelige oplysninger    og ikke kun som supplement. Integrationsministeriet skal bemærke, at humanitær opholdstilladelse gives  til personer, som lider af fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, og til personer, der ved en til- bagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for at få eller o  pleve en forværring af et alvorligt handicap. Det er som udgangspunkt alene personer med lægefaglig baggrund, der har kompetencen til at stille de diagnoser med hensyn til psykisk sygdom, som kan begrunde meddelelse af hel- bredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Psykologer kan have de faglige forudsætninger for at udrede og behandle nogle helbredsforhold og lidelser, herunder traumer, men psyko- loger har ikke den formelle kompetence til at diagnosticere psykisk sygdom. Erklæringer fra psykologer og andre personer med ikke-lægefaglig baggrund vil derfor navn- lig have betydning i det omfang, de supplerer eller uddyber oplysninger om helbredsforhold

Side 13 afgivet af en person med lægefaglig bag grund. Erklæringerne vil således  fortsat indgå  i mini- steriets samlede vurdering af, om en ansøger opfylder betingelserne for at blive meddelt helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, men en erklæring fra en psykolog kan ikke i sig selv anvendes som dokumentation for en given diagnose med hensyn til psykisk syg- dom. I tilfælde af, at der forligger oplysninger om forhold, der efter ministeriets opfattelse vil kunne føre  til, at der meddeles helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, men disse forhold alene er dokumenteret af en person med ikke-lægefaglig baggrund, vil Integrationsministeri- et som hidtil anmode ansøgeren om  at fremsende dokumentation for sygdommen fra en person med lægefaglig baggrund, forinden ministeriet træffer afgørelse i sagen.   Sker dette ikke, vil der imidlertid kunne gives afslag på helbredsbetinget humanitær opholdstill adelse under henvisning til, at helbredsforhold i sagen ikke er dokumenteret af en person med læ- gefaglig baggrund. Rådet for  Etniske Minoriteter finder, at ansøger en bør  have udleveret en kopi af sin journal, således at vedkommende har mulighed for at fremskaffe supplerende dokumentati on i tilfæl- de af, at det vurderes relevant, og at det er af stor betydning, at der samtidig – men også forud herfor – orienteres om, hvilke krav der stilles til en brugbar helbredserklæring i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Eftersom Integrationsministeriet som ud- gangspunkt lægger den faglige vurdering i erklæringerne uprøvet til grund, skal ansøgeren have mulighed for at fremskaffe et så dækkende materiale, som v edkommende vurderer nødvendigt. Integrationsministeriet skal bemærke, at en udlænding, som ansøger om helbredsb  etinget humanitær opholdstilladelse, normalt vil kunne få kopi af de helbredsoplysninger ve drørende den pågældende, som indkvarteringsoperatørerne og Udlændingestyrelsen er i b   esiddelse af. Det bemærke endvidere, at det af lovforslag nr. 156 af 29. januar 2003 om ændring af ud- lændingeloven (vedtaget ved lov nr. 291 af 30. april 2003) fremgår,  at udlændinge i forbin- delse med meddelelse af Udlændingestyrelsens afslag på en ansøgning om asyl    skal mod- tage skriftlig vejledning om muligheden for at søge om humanitær o  pholdstilladelse. Vejled- ningen skal ifølge lovforslaget  indeholde oplysning om betingelserne for at få meddelt hum a- nitær opholdstilladelse og eksempler på tilfælde, hvor der er meddelt humanitær opholdsti  l- ladelse, samt oplysning om proceduren for indgivelse af ansøgningen herom. 5.4.  Præcisering af en udlændings pligt til at afholde eventuelle udgifter forbundet med fremskaffelse af oplysninger til brug for sagsbehandlingen, jf. lovforsla- gets § 1, nr. 15, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 8 Med lovforslaget foreslås det,  at udgifter, som en udlænding har afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en sag efter loven, alene kan kræves betalt af udlændi n- gemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom.

Side 14 Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Københavns Kommune (formandskabet for Integrationsrådet)  og Rådet for Etniske Minoriteter  har udtalt sig imod, ansøgere  om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse skal afholde udgifterne forbundet med fremskaffelse af de nødvendige oply sninger til behandling af ansøgningen. Det er i den forbindelse bl.a. anført,  at det i mange tilfælde ikke er realistisk, at asylansøgere selv skal betale for udgifter til udfærdigelsen af lægeerklæringer. Advokatrådet  har udtalt sig imod forslaget og anført, at  det må befrygtes, at bestemmelsen  i et ubestemt omfang vil medvirke til en administrativ praksis, der bryder med det almindelige forvaltningsretlige princip, hvorefter parter i ansøgning ssager ikke uden særlig hjemmel kan afkræves oplysninger, som det vil være særligt belastende e ller omkostningskrævende at fremskaffe. Rådet  mener, at dette sandsynligvis i særlig grad  vil berøre ansøgere om o  p- holdstilladelse efter udlæn dingelovens § 9 b. Disse ansøge re vil typisk befinde sig i en situa- tion, hvor det er økonomisk uoverkommeligt for dem at dække udgifter til lægeerklæri   nger. Det er ikke i bemærkningerne angivet, hvorvidt og under hvilke betingelser denne vil skabe hjemmel til fravigelse af det ovenfor nævnte almindelige forvaltningsretlige princip. Rådet  er af den opfattelse, at selvom det må formodes, at der ikke med den foreslåede b  estemmelse indføres lovhjemmel for udlændingemyndighederne til at pålægge    ansøgere at fremskaffe omkostningskrævende dokumentation  – med heraf følgende risiko for processuel skadevir k- ning ved manglende fremskaffelse af sådan dokumentation  – er det særdeles betænkeligt, at bestemmelsen tilsyneladende vil give udlændingemyndighederne ganske vidtgående skønsmæssige beføjelser til at beslutte, om de vil yde dækning for udgifter til fre   mskaffelse af oplysninger. Institut for Menneskerettigheder  finder forslaget betænkeligt og anfører, at   forarbejderne  li- gesom lovteksten er tavse om de kriterier, Udlændingestyrelsen bør inddrage ved vurderi  n- gen af, om et sådant tilsagn kan eller skal gives. I fravær af oplysninger herom ligger det l ige for at antage, at nogle udlændinge på et   – indtil videre – uoplyst beslutningsgrundlag risike- rer at få afslag på en sådan anmodning, uagtet at de faktisk måtte befinde sig i en situat    ion, som  ved  en  nøjere  granskning  ville  ku nne  udløse  en  humanitær  opholdstilladelse.  Og  da formentlig adskillige asylansøgere ikke er i besiddelse af midler, der kan tjene so m betaling for f.eks. en eller flere specialisterklæringer, er en nærliggende konsekvens, at visse udlæ n- dinge, som faktisk opfylder de materielle betingelser for at få meddelt opholdstilladelse efter § 9 b, på grund af  økonomisk uformåen reelt afskæres her   fra. Instituttet mener, at mulighe- den for at opnå en retsstilling, som den pågældende udlænding ellers ville have krav på, i sådanne tilfæ lde på det nærmeste  bliver gjort illusorisk. Dansk Retspolitisk Forening finder, at forslaget strider mod det meget vigtige grundlæggen- de forvaltningsretlige princip om, at det påhviler det offentlige at sikre, at en sag belyses og oplyses så godt som overhovedet muligt, inden der træffes afgørelse (officialmaks   imen), og en konsekvens af forslaget vil derfor være forskelsbehandling for så vidt angår humanitære opholdstilladelser sammenlignet med andre forvaltningsretlige afgørelser, ligesom kons e- kvensen kan være, at officialmaksimen som s å dan helt opgives, hvilket selvsagt ville udgøre et eklatant og uforsvarligt brud på  den generelle retssikkerhed i Danmark.

Side 15 Integrationsministeriet skal bemærke, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding selv skal give de oplysninger, som er nødvendige for, at udlændingemy  n- dighederne kan vurdere, om en opholdstilladelse efter udlændingeloven kan gives. Det har hidtil været forudsat, at udlændinge  normalt selv afholder eventuelle udgifter forbun- det med at fremskaffe de nødvendige oplysninger i en sag.  Den foreslåede bestemmelse præciserer dette udgangspunkt. Særligt med hensyn til helbredsoplysninger til brug for sager om humanitær opholdstilladelse hænger spørgsmålet om betaling sammen med det snævre anvendelsesområde for disse sager. Efter gældende praksis – og i medfør af bestemmelsens forarbejder  – gives der hel- bredsbetinget humanitær opholdstilladelse til personer, som lider af fysisk eller psykisk syg- dom af meget alvorlig karakter, og til personer, der ved en tilbagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for at få eller oplev  e en forværring af et alvorligt handi- cap. Det er ikke en betingelse for at ansøge om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, at den pågældende udlænding fremkommer med en egentlig lægeerklæring. En ansø    gning om helbredsbetinget humanitær opholdstil ladelse vil normalt kunne baseres på allerede foreli g- gende helbredsoplysninger, herunder de oplysninger om ansøgerens helbredsforhold, som indkvarteringsoperatørerne og Udlændingestyre  lsen er i besiddelse af. Det er efter Integrationsministeriets opfattelse normalt således, at udlæ ndinge i Danmark, der er så syge, at de opfylder betingelserne for helbredsbetinget humanitær opholdstillade l- se, har et veldokumenteret sygdomsforløb i det offentlige behandlingssystem. Dette indeb æ- rer, at de nødvendige helbredso plysninger kan indgå i sagerne, uden at dette medfører b  e- svær eller udgifter af betydning for de pågældende udlændi  nge. Advokatrådet , Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder finder den foreslå e- de bestemmelse problematisk, idet den pågæld ende udlænding på tidspunktet for ansøgni  n- gen ikke har juridisk bistand. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af  lovforslag nr. 156 af 29. januar 2003 om ændring af udlændingeloven  (vedtaget ved lov nr. 291 af 30. april 2003), at udlæn- dinge i forbindelse med meddelelse af Udlændingestyrelsens afslag på en ansøgning om asyl skal modtage skriftlig vejledning om muligheden for at søge om humanitær opholdstill  a- delse. Vejledningen skal ifølge lovforslaget  indeholde oplysning om betingelserne for at få meddelt humanitær opholdstilladelse og eksempler på tilfælde, hvor der er meddelt human  i- tær opholdstilladelse, samt oplysning om proceduren for indgi velse af ansøgningen herom.

Side 16 5.5.  Ikke adgang til klage over Udlændingestyrelsens beslutninger vedrørende betaling af udgifter forbundet med fremskaffelse af oplysninger til brug for sagsbehandlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 8 Advokatrådet  finder det betænkeligt og i praksis formentlig tillige uhensigtsmæssigt, at man vil afskære klageadgangen med hensyn til beslutninger om betaling af udgifter  forbundet med fremskaffelse af oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Disse beslutningers grund- lag og betydning vil ofte være uløseligt forbundet med r  ealitetsbehandlingen af den pågæ l- dende ansøgningssag. Det kan derfor være vanskeligt eller umuligt for klageinstansen at a  d- skille vurderingen af betalingsspørgsmålet fra stillingtagen til sagens realitet, herunder spørgsmålet om processuel skadevirkning so  m følge af, at der måtte mangle oplysninger e  l- ler dokumentation. Advokatrådet  bemærker, at baggrunden for forslaget navnlig synes at være ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,  hvorfor der ikke vil være nogen rationaliseringsmæssig  virkning af den foreslåede afskæring af klageadgan gen, idet disse ansøgninger behandles af Integrationsministeriet som første i  nstans. Institut for menneskerettigheder finder det betænkeligt, at et afslag på en anmodning om ti l- sagn til økonomisk dækning i  kke kan påklages. Landsorganisationen i Danmark anfører, at forslaget indebærer en forringelse af retssikke  r- heden for de pågældende udlændinge, hvo  rfor forslaget findes problematisk. Integrationsministeriet skal bemærke, at afskæring af klageadgangen angår beslutningen om betaling i sig selv. Ministeriet finder, at rekursinstansen ikke bør vurdere  spørgsmål vedr  ø- rende tilvejebringelsen af oplysninger uafhængigt af selve den afgørelse, spørgsmålet kny    t- ter sig til. 6. Præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 og 25, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 9 Med forslaget flyttes kompetencen til at beskikke og genbeskikke medlemmer af Flygtninge- nævnet fra integrationsministeren til Flygtningenævnets formandskab. Endv idere tillægges Den Særlige Klageret kompetence med hensyn til nævnets medlemmer. 6.1.  Generelle bemærkninger Dansk Flygtningehjælp  og Institut for Menneskerettigheder finder, at Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles’ anbefalinger i rapport af 8. juli 2004 bør følges,  så ledes at Flygtningenævnets oprindelige sammensætning  genskabes. Landsorganisationen i Danmark beklager henset til Dansk Flygtningehjælps særlige v iden og ekspertise om landeforhold mv., at Dansk Flygtningehjælp ikke længere  er repræsenteret i nævnet.

Side 17 Dansk Retspolitisk Forening finder, at det medlem af nævnet, som skal være ansat i Integr a- tionsministeriet, bør  udskiftes med en repræsentant for Flygtningehjælpen . Dokumentations- og Rådgivningscentret om racediskrimination  anfører, at  de foreslåede ændringer er kosmetiske, og hvis tilliden til Flygtningenævnet skal genskabes, kræver det en ændring af sammensætningen i nævnet.  Det er anført, at Integrationsministeriets medlem af nævnet er inhabilt, og at statens interesse åben bart er, at så få asylansøgere som muligt skal have asyl i Danmark.   Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at der med lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev ændret på Flygtningenævnets sammensætning, således at repræsentanterne for Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet ikke længere skulle være repræsenteret i nævnet. Regeringen fandt det uhensigtsmæssigt, at Dansk Flygtningehjælp samtidig ydede bistand til nævnsmedlemmer og til asylansøgere og mødende advokater, idet dette kunne medvirke til at svække tilliden til, at nævnsmedlemmer, der var indstillet af Dansk Flygtningehjælp, fungerede selvstændigt uden at modtage instrukser fra organisationen. Endvidere fandtes det uhensigtsmæssigt, at Dansk Flygtningehjælp i forbindelse med behandlingen  af sager, der havde været forsøgt behandlet i åbenbart grundløs    -proceduren, varetog funktioner i forbindelse med behandlingen af sagen i både første og anden instans. Dette kunne medvirke til at svække tilliden til habiliteten hos de nævnsmedlemmer, der va r indstillet af Dansk Flygtningehjælp, og derved tilliden til, at sagen behandles af to af hinanden uafhængige instanser. På denne baggrund foreslog regeringen, at Dansk Flygtningehjælp ikke fremover skulle have adgang til at indstille et medlem af Flygtningenævnet. For at opretholde den balance, der hidtil havde været i Flygtningenævnet mellem medle m- mer udpeget af myndigheder på den ene side og medlemmer udpeget af organisationer på den anden side, foreslog regeringen endvidere, at Udenrigsministeriet ikke fremover skulle være repræsenteret i Flygtningenævnet. Dette var ligeledes begrundet med, at regeringen fandt det uhensigtsmæssigt, at Udenrigsministeriet både medvirkede ved afgørelsen af asy  l- sager og samtidig var ansvarlig for tilvejebringelsen af generelt og konkret baggrundsmate- riale, som i visse tilfælde er udslagsgivende for, om en udlænding meddeles asyl eller ej. I en rapport af 8. juli 2004 over et besøg i Danmark den 13. -16. april 2004 har Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles bl.a. anført, at muligheden for at påkl  age en negativ asylafgørelse til en kvalificeret og uafhængig myndighed bør sikres. Han har he   r- til anført, at Flygtningenævnets tidligere sammensætning   – hvor Dansk Flygtningehjælp var repræsenteret med et medlem  – bør genetabl eres. Det fremgår af regeringens svar, at  Flygtningenævnet med den nuværende sammensæ tning besidder en høj grad af juridisk og asylretlig faglig ekspertise, hvilket underbygges gennem nævnets sekretariatsbistand og adgang til baggrundsoplysninger med videre. Regeringen er således ikke enig i menneskerettighedskommissærens kritik, men kritikken har givet reg e- ringen anledning til på ny at vurdere, om Flygtningenævnets uafhængighed kunne præcis  e- res yderligere. Regeringen har derfor fremsat nær værende lovforslag, hvori nævnets ua f-

Side 18 hængighed yderligere understreges ved de foreslåede bestemmelser om ændring af regle  r- ne om beskikkelse af nævnsmedlemmerne og disses uafsætt elighed.     Integrationsministeriet kan henholde sig hertil. 6.2.  Ændring i beskikkelsesordningen Advokatrådet  finder, at såfremt der ønskes en reel styrkelse af den personelle uafhængi   ghed for de medlemmer, der er ansat i ministeriets departement, må reglerne udformes, så de m  i- nisterieansatte nævnsmedlemmer omfattes af et afskedigelses- og forflyttelsesværn, der svarer til det, der i forbindelse med domstolsreformen blev indført for dommerfuldmægt  ige. En styrkelse af den personelle uafhængighed kan således reelt kun gennemf ø res, hvis det ministerieansatte nævnsmedlem kan begære sig gen udpeget uden samtidig at risikere af- skedigelse eller forflyttelse. Rådet  vurderer, at etableringen af et sådant værn form odentlig vil forudsætte, at der skabes hjemmel for, at et særligt organ, f.eks. Tjenestemandsretten e l- ler Den Særlige Klageret, får kom petence til at afskedige de pågældende fra ministeriet, s å- fremt deres embedsførelse giver anle dning til det. Advokatrådet  anfører  endvidere, at den kritik, der er rejst af nævnsmedlemmernes uafhæ n- gighed, ikke knytter sig til de nævnsmedlemmer, der er udpeget af uafhængige organer som f.eks. Advokatrådet . De hensyn, der betinger en ændring af udpegelsesreglerne for de mini- sterieansatte nævnsmedlemmer, gør sig således ikke gældende for de medlemmer, der u   d- peges af Advokatrådet . Advokater er således i retsple jeloven sikret fuld uafhængighed og er ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra offentlige myndigheder mv. De foreslåede regler, hvorefter en én gang indstillet advokat selv har den fulde rådighed over, hvor længe den p  å- gældende ønsker at sidde i Flygtnin  genævnet, finder Advokatrådet  ikke tilfredsstillende, hverken for Advokatrådet  som indstillende organisation eller for Flygtningenævnets status som uafhængig instans. Ved gennemførelse af lovforslaget vil   rådet  miste sin hidtil uanfæg- tede mulighed for at justere sammensætningen af den herfra indstillede gruppe af nævn s- medlemmer. Dette vil tillige påvirke Flygtningenævnets almindelige omdømme som en klageinstans, hvis uafhængighed sikres blandt andet derved, at Advokatrådet løbende tager medansvar for nævnets sammensætning.  Rådet  anfører , at der ikke findes andre tilfælde i lovgivningen, hvor en indstillende organisation er afskåret fra med passende mellemrum at foretage nye indstillinger til et afgørelsesorgan. Såfremt der er et behov for at ændre på de gældende regler for indstilling af advokater til Flygtningenævnet, anbefaler rådet  i stedet en ordning, hvor der lægges et fast, og ufravigeligt loft over muligheden for genbeskikkelse, e l- ler, at de udpegede advokaters hverv fastsættes til et fast åremål uden   mulighed for genud- pegelse og uden mulighed for afbeskikkelse, medmindre dette sker efter beslutning fra en domstol, f.eks. Den Særlige Klag eret. Advokatrådet  finder, at det kunne forekomme ønskeligt, om  Flygtningenævnets Sekretariats organisatoriske placering i højere grad var udtryk for uafhængighed af Integrationsminister  i- et.

Side 19 Institut for Menneskerettigheder finder, at selv om beskikkelseskompetencen fjernes fra mi- nisteriet, og nævnets medlemmer efter lovens bogstaver nyder en funktionel uafhængi ghed, kan det vel næppe udelukkes som ganske usandsynligt, at nogle af ministeriets nævnsme d- lemmer i visse situationer kan opleve en form for pression fra et ministerium, hvis politiske leder sammen med den øvrige regering og dennes parlamentariske støtteparti h  ar som er- klæret mål, at  antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal begrænses . Integrationsministeriet  skal  bemærke,  at  det  fremsatte  lovforslag  indeholder  bestemmelser om, at medlemmer af Flygtningenævnet kun  skal kunne afsættes ved dom efter samme reg- ler, som gælder for afsættelse af dommere. Det foreslås   således , at retsplejelovens regler om Den Særlige Klagerets kompetence i forhold til dommere skal finde tilsvarende anve n- delse på medlemmer af Flygtningenævnet. Integrationsministeriet  finder ikke, at det skulle være en svækkelse af nævnets uafhængi  g- hed, at Advokatrå det ikke længere vil have mulighed for at justere sammensætningen af de nævnsmedlemmer, der indstilles fra Advokatrådet. Ministeriet finder, at det er en styrke lse af nævnets uafhæn gighed, at de indstillende myndigheder ikke længere  får nogen indfl ydelse på genbeskikkelsen af nævnsmedlemmerne . Integrationsministeriet skal i øvrigt pege på, at   de enkelte medlemmer ikke kan modtage el- ler søge instruktion fra hverken den beskikkende e ller indstillende myndighed eller organisa- tion, jf. udlændingelovens § 53, stk. 2, 3. pkt., og den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, 2. pkt. Medlemmerne er funktionelt uafhængige af den beskikkende eller indstillende myn- dighed, og de bedømmer den enke lte sag i Flygtningenævnet ud fra deres personlige vurd e- ring og overbevisning. Integrationsministeren kan således ikke instruere medlemmerne fra Integrationsministeriet i deres egenskab af medlemmer af Flygtningenævnet, selv om disse medlemmer som ansatte i Integrationsministeriet i øvrigt måtte være underlagt ministerens instruks. Flygtningenævnets Sekretariat hører organisatorisk til Integrationsministeriets departement, idet det derved sikres, at der i det daglige ydes Flygtningenævnet en optimal sekretariatsbi- stand af personer med den fornødne faglige ekspertise på udlændingeområdet. 6.3.  Kompetencen til at beskikke et nævnsmedlem ved forfald Flygtningenævnet  finder, at det bør overvejes at tilvejebringe mulighed for, at nævnets fo  r- mand i særlige tilfælde  kan træffe afgørelse om substitution af medlemmer, der har fo  rfald, således at afgørelsen herom efterfølgende kan forelægges formandskabet til godke    ndelse, idet det herved undgås, at behandli ngen af sager, hvor nævnsmedlemmer har forfald, skal afvente formandskabets afgørelse om substit ution.     Integrationsministeriet er enigt i behovet for en mulighed som den anførte. Ministeriet vil fremsætte ændringsforslag om, at Flygtningenævnets formandskab kan bemyndige forma n- den til i særlige tilfælde at træffe  afgørelse om substitution i tilfælde af medlemmers forfald.

Side 20 7. Fremhævelse af hensynet til familiens enhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 11, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 10. 7.1.  Generelle bemærkninger. Advokatrådet  (AR) finder, at den udtrykkelige fremhævelse i lovteksten af hensynet til famili- ens enhed er lovteknisk unødvendig , hvis hensynet og dets betydning i de konkrete skøn s- afvejninger er tilstrækkeligt tydeliggjort i lovens forarbejder. Fremhævelsen kunne dog være velbegrundet, for så  vidt den kunne være anledning til at uddybe hens ynets betydning i de bemærkninger, der ledsager ændringsforslaget.  Rådet  mener imidlertid ikke, at bemærknin- gerne i tilstrækkelig grad synes at afspejle indholdet og rækkevidden af de internationale forpligtelser, som angives at være baggrunden for ændringsforsl aget. Der er derfor risiko for, at den foreslåede lovændring kan føre til uholdbare afgørelser i fremtidig administrativ pra    k- sis efter de bestemmelser, der vil blive berørt af æ  ndringen. Advokatrådet  anfører endvidere, at det i  lyset af erfaringerne siden lovændringen i juni 2002 i og for sig er velbegrundet at foretage en justering af dispensationspraksis i relation til herbo- ende flygtninge m.v., som efter udrejsen har indgået ægteskab med en person f ra samme oprindelsesland. Rådet finder i midlertid, at bemærkningerne dels underbetoner de særlige retlige hensyn, der typisk gør sig gældende i sådanne tilfælde, dels give   r forholdsvis ringe vejledning for myndighedernes afvejning af de forskellige hensyn, der skal iagttages ved be- handlingen af ansøgninger om familiesammenføring med disse herboende udlændinge i s   a- ger, hvor de almindelige betingelser herfor ikke er opfyldt. Det er i den forbindelse bl.a. an- ført, at det  i bemærkningerne angivne kriterium, om der er etableret et familieliv med en så- dan relation til Danmark, at Danmark er forpligtet til at tillade familiesammenføring, for e- kommer heller ikke at være en fuldt ud dækkende afspejling af praksis fra Menneskeretti g- hedsdomstolen efter EMRK artikel 8 i relation til denne type af sager om opholdstilladelse til familiemedlemmer. Amnesty International finder det vanskeligt at vurdere, om forslaget lægger op til reelle æ n- dringer i praksis. Børnerådet   håber på   at se resultaterne af den nye formulering, såled es at børn ikke adskilles fra deres forældre, medmindre det er til barnets bedste. Landsorganisationen i Danmark finder formuleringerne vedrørende hensynet til famil iens helhed ved familie- og ægtefæl lesammenføringer meget vage, hvilket  tyder på, at ændri ngen alene gennemfø res på baggrund af den kritik, der har v æret af regeringens stramninger på området.  Det anføre s i den forbindelse, at ændringen således ikke vil få nogen betydning i praksis. Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination  (DRC) finder ikke, at indsæt- telsen af sætningen ”herunder hensynet til familiens enhed” i lovteksten i fornødent omfang sikrer overholdelsen af menneskerettighederne for par, som ønsker  at leve sammen som en familie. Der er bl.a. henvist til Integrationsministeriets genoptagelse af ca. 40 sager vedrø- rende herboende flygtningens ret til ægtefællesammenføring, og   at DRC gentagende gange har bedt de danske myndigheder om at oplyse, hvilke afgørelser fra Den Europæiske Me  n-

Side 21 neskerettighedsdomstol, som konkret giver anledning til at tro, at synspunktet om berettiget forventning kan bruges i forhold til de pågældende udlændinges sager. Integrationsministeriet skal bemærke, at regeringen i forbindelse med lovforslag om ændrin- ger af adgangen til familiesammenføring,  hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonven- tion (EMRK) kan være relevant, ud fra det  eksisterende retsgrundlag på menneskeretti g- hedsområdet udførligt   har redegjort for betydningen af relevante konventionsbestemmelser samt domspraksis fra navnlig Den Europæiske  Menneskerettighedsdomstol og de danske domstole. Det er regeringens opfattelse, at administrationen af udlændingeloven er i overensstemme l- se med EMRK, således som denne konvention er forstået og   anvendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den måde,  hvorpå  der i udlændingeloven er taget  højde for Danmarks internationale forpligtelser, er i fuld overensstemmelse med dansk retstradition, hvorefter så danne forhold reguleres i bemærkningerne til loven. For at undgå misforståelser er regeringen   imidlertid indstillet på at imødekomme   en anbefa- ling fra Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil -Robles om, at menneske- rettighedsbeskyttelsen afspejles mere direkte i lovteksten. Regeringen foreslår derfor, at det i alle relevante bestemmelser om familiesammenføring tilføjes, at   der skal tages højde for hensynet til familiens enhed. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger , indebærer fremhævelsen af hensynet til familiens enhed i lovteksten ikke i sig selv ændringer i forståelsen af  rækkevidden af Dan- marks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. I forbindelse med lovforslagets bemærkninger er det gentaget, at Integrationsministeriet med hensyn til adgangen til ægtefællesammenføring for herboende personer med flygtninge   m.v., som efter udrejsen af hjemlandet har giftet sig med en udlænding, og hvor lovens almindel i- ge betingelser for ægtefællesammenføring ikke er opfyldt  , har ændret opfattelse af, i hvilket omfang der kan lægges vægt på, om parret kunne have en berettiget forv  entning om at få tilladelse til familiesammenføring. Der kan i øvrigt henvises til regeringens svar på Gil   -Robles rapport om Danmark. EMRK artikel 8 om respekt for familieliv alene giver en ganske overordnet beskrivelse af de beskyttede rettigheder og omfanget af beskyttelsen. Bestemmelsen angiver ikke noget om betingelser for ægtefællesammenføring.   Det nærmere omfang af den beskyttelse, som arti- kel 8 indebærer i relation til dansk udlæ ndingelovgivning, er således ikke fastlagt præcist, og når bestemmelse ns anvendelsesområ de søges nærmere afklaret, må der lægges betydelig vægt på de  begrænsede fortolkningsbidrag, der kan findes i domspraksis fra Den Europæ i- ske Menneskerettighedsdomstol og de danske domstole.

Side 22 7.2.  Høring af Udlændingestyrelsens Asylafdeling ved vurdering af, hvorvidt den herboende kan tage ophold i oprindelseslandet. Advokatrådet  finder, at bemærkningernes angivelse af, at der i tilfælde, hvor det måtte vise sig relevant, skal ske en vurdering af den herboende flygtnings aktuelle beskyttelsesbehov ved høring af Udlændingestyrelsens asylafdeling  , indebærer et retssikkerhedsmæssige pro- blem. Selvom det givetvis er relevant at inddrage denne afdelings asylretlige erfaring, fore- kommer det særdeles betænkeligt at basere afgørelsen i familiesammenførin   gssagen ude- lukkende på et sådant h  ø ringssvar. For det første kan der i den enkelte herboende flygtnings situation foreligge særlige forhold, som ikke vil blive tilstrækk eligt oplyst ved en rent skriftlig høring , hvor svaret formodentlig ofte vil være baseret på de oprindelige akter i den pågæ  l- dendes asylsag. For det andet ses der ikke angivet nogen forudsætning om, at der skal for e- tages partshøring  over den udtalelse om beskyttelsesbehovet, som fremkommer fra Udlæ n- dingestyrelsens asylafdeling, hvilket må væ re en minimumbetingelse for afgørelsens hol d- barhed. For det tredje er det en afgørende svaghed ved en sådan fre  mgangsmåde, at den ikke giver mulighed for prøvelse af den asylretlige vurdering i det norm ale klagesystem for asylsager, idet der ikke er adgang til at indbringe udtalelsen eller den herpå baserede afg ø- relse af spørgsmålet om familiesammenføring for Flygtningenævnet. Integrat    ionsministeriet kommer herved reelt kommer til at virke som klageinstans også for den asylretlige vurdering, som efter omstændighederne kan være afgørende for familiesammenføringssagens udfald. Rådet  finder denne kompetencefordeling særligt utilfredsstillende i tilfælde, hvor der endnu består mulighed for  inddragelse af den herboende flygtnings opholdstilladelse i henhold til udlæ ndingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Institut for Menneskerettigheder finder en ordning med høring af Udlændingestyrelsens asy  l- afdeling ganske utilstrækkelig. Problemerne opstår i de tilfælde, hvor Udlæ  ndingestyrelsen måtte nå frem til, at flygtningen ikk  e længere anses for afskåret fra at tage ophold i sit hje m- land, og der således ikke er noget til hinder for, at parret kan nyde retten til familielivet i flyg t- ningens – og i praksis typisk tillige ægtefællens  – hjemland. I fravær af oplysninger om det modsatte må det kunne lægges til grund, at vurderingen vil blive foretaget på   skriftligt grund- lag, nærmere bestemt de – måske mange år gamle   – sagsakter, der indgik i flygtningens asylsag. Det indebærer, at vurderingen sker på et langt ringere grundlag end ved  behandlin- gen af en almindelig asylansøgning, der som bekendt bygger på et (relativt nyudfyldt og dermed tidssvarende) asylskema samt referater af en eller flere efterfølgende asylsamt aler. Allerede af den grund må det anses for givet, at styrelsens vurder ing kommer til at bygge på et så svagt funderet grundlag, at det næppe kan karakteriseres som retssikkerhed smæssigt forsvarligt. Såfremt høringssvaret ikke er at anse som en forvaltningsretlig afgørelse og de   r- for ikke er omfattet af forvaltningslovens almindelige regler, vil dette endvidere i givet fald bl.a. indebære, at den berørte person i relation til høringssvaret    – isoleret set – er frataget samtlige de sædvanlige partsbeføjelser, som loven ellers sikrer (adgang til kontradiktion m.v.). Et tredje problem, som er snævert knyttet til ovenstående, er, at  styrelsens asylretlige vurdering reelt ikke kan efterprøves . Efter den foreslåede ordning er flyg tningen udelukket fra at påklage vurderingen som et selvstændigt prøvelsestema til en højere administrativ     in- stans: Der er ikke adgang til at få efterprøvet den asylretlige vurdering (eller den derpå bas   e- rede afgørelse) inden for det normale system for behandling af asylsager i Flygtningenæ  v-

Side 23 net, og Integrationsministeriets kompetenceområde omfatter ikke asylrel aterede emner. Den eneste mulighed for en prøvelse vil herefter være at sagsøge styrelsen i medfør af grundl    o- vens § 63 med påstand om omgørelse af afslaget på ansøgningen om familiesa    mmenføring med henvisning til den bagved liggende asylretlige vurdering. Institut for Menneskerettigheder har endvidere bl.a. anført, at e n forkert vurdering om, at flygtningen ikke længere må anses for afskåret fra at tage ophold i sit hjemland  , uden videre vil blive lagt til grund ved afgørelsen om flygtningens adgang til a t opnå ægtefællesamme  n- føring  – en afgørelse, der af samme årsag vil munde ud i et afslag.   Dette stiller parret i en helt uacceptabel situation for så vidt muligheden for at tage ophold i et tredj eland ikke er til stede. Enten må parret (evt. med børn) besl  utte at leve adskilt, idet en flygtning, der – med rette, men altså i strid med den asylretlige vurdering i høringssvaret   – nærer en velbegrundet frygt for at blive udsat for forfølgelse eller tilsvarende grove menneskeretti ghedskrænkelser ved en tilbagevenden, forståeligt nok ikke ønsker at vende hjem, sammenholdt med at ægt   e- fællen ikke kan opnå opholdstilladelse her i landet. Dvs. at retten til at nyde f amilielivet som bl.a. sikret i EMRK art. 8 de facto afskæres. Eller parret (evt. med børn) kan insister e på at ville leve sammen, hvorved parret vil være henvist til at tage ophold i hjemlandet. Og dette på trods af, at flygtningen  – og, som en mulig afledt effekt, tillige ægt efællen (samt evt. børn) – dermed risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af Flygtningekonventionens art. 1 A og/eller EMRK art. 3. Det er instituttets opfattelse, at den her omtalte, nye konstruktion frem- står som værende ikke tilstrækkeligt gennemtænkt,   og det foreslå s, at ordningen overvejes nok en gang med henblik på at udarbe jde en model, som ikke har de ovenfor nævnte meget uheldige konsekvenser. Integrationsministeriet skal bemærke, at det følger af   udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgø- relser vedrørende ægtefællesammenføring træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans. Det- te indebærer, at Udlændingestyrelsen skal foretage de for af gørelsen nødvendige vurderi  n- ger herunder, hvorvidt der kan dispenseres for de almindelige betingelser for ægtefæll e- sammenføring. Afgørelsen om, hvorvidt der efter en samlet vurdering kan ske dispe  nsation foretages af Udlændingestyrelsens Erhvervs- og Familiesammenføringsafdeling , som træffer afgørelsen i  familiesammenførings sagen i første instans. Til brug for Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingens samlede vurdering og afgørelse i sagen vil der være tilfælde, hvor det kan vise sig relevant at høre Udlændingestyrelsens Asylafdeling om den herboendes mulighed for at tage ophold i oprindelseslandet. Som led i vurderingen af, hvorvidt der som følge af  en herboende flygtnings fortsatte risiko forfølgelse i hjemlandet kan blive tale om at fravige de almindelige betingelser for ægtefællesammenf ø- ring, vil indgå  en vurdering af situationen i den herboende flygtnings hjemland, herunder af, om forholdene i hjemlandet har ændret sig i en sådan grad, at de n herboende flygtning må antages at kunne tage ophold i hjemlandet sammen med sin ægtefælle/faste samlever. En vurdering, som den Asylafdelingen foretager i sådanne sager,  kan efter ministeriets op- fattelse ikke umiddelbart sidestilles med den vurdering, der foretages af asylmyndighederne i en asylsag af, om en udlænding skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingel  o- vens § 7. Der er således ikke tale om, at den vurdering af situationen i hjemlandet, der for e-

Side 24 tages til brug for vurderingen af, om der kan ske fravigelse af de almindelige familiesammen- føringsbetingelser , vil få indflydelse på den herboe  nde flygtnings egen opholdstilladelse. Hvis dette skulle vise sig at være relevant, vil en vurdering heraf skulle foretages som led i en inddragelsessag hos asylmyndighederne, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet . De almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring m.v. iagttages fuldt ud i disse sager. 8. Udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, jf. lovforslagets § 3, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 11 8.1.  Generelle bemærkninger Dansk Flygtningehjælp  (DF) finder det positivt, at der kan ydes økonomisk hjælp til repatri  e- ring uagtet, at en mindre opsparing har fundet sted. Fordoblingen af det formuebeløb, som kommunerne skal se bort fra ved en vurdering af, om udlændingen selv har midler til repatr i- ering, er derfor en forbedring. DF finder endvidere, at ændringen af alderskriterierne er en forbedring, da erfaringen viser, at netop muligheden for at få  reintegrationsbistand i hjemlan- det har gjort det muligt for ældre og/eller uarbejdsdygtige flygtninge at vende tilbage til hje m- landet. DF finder dog, at der er sket en forringelse af kriterierne for opnåelse af reintegrat i- onsbistand ved, at flygtninge skal have opholdstilladelse i 7 år, før der opnås tidsubegræ   nset opholdstilladelse, da dette på sigt  kan få en negativ indflydelse på det antal flygtninge, som ønsker at repatri ere. Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at formålet med de fores låede ændringer af repatrieringsloven er at give flere udlændinge mulighed for at kunne modtage økonomisk støtte til frivillig tilbagevenden til hjemlandet i form af hjælp til repatriering og i form af reint  e- grationsbistand. Adgangen til reintegrationsbistand er fortsat betinget af, at udlændingen har tidsubegrænset opholdstilladelse. Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at udlændinge, der modtager en løbende, månedlig fem  -årig eller eventuelt livslang reintegrationsbistand fra Danmark, har en nær tilknytning her til landet, som kan begrunde en sådan løbende forsø   r- gelsesydelse også uden for Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter omstæ  n- dighederne kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt end e f- ter syv år, hvi s den pågældende udlænding har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 4 og 5. Rådet for Etniske Minoriteter  (REM) ønsker at påpege, hvilken bety  dning repatriering af den ældre generation af eksempelvis tyrkiske indvandrere kan have for integrationen af de yngre generationer i Danmark. En del af familierne benytter sig af de ældre generationer som pa s- ningsmulighed for de mindste børn, hvorfor de ikke sendes i daginstit ution med mulighed for større kont akt med danske børn og for at lære det danske sprog i en tidligere alder. Endvid  e- re er det lettere for den yngre generation at blive integreret i det danske samfund, når den ældre generation, der traditionelt har stor  indflydelse på familiens levevis med v ægt på o p- rindelseslandets kultur, ikke er i nærheden til at øve sin indflydelse. REM anbefaler derfor, at der også iværksættes foranstaltninger for at komme de repatrier  ede i møde, hvad angår sygdomsforsikring, da de ældre generationer kan være utrygge ved  at skulle klare sig i deres