Den næste sag på dagsordenen var:
2) Tredje behandling af lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven. (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.) Af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj). (Fremsat 23/2 2005. Første behandling 4/3 2005. Betænkning 26/4 2005. Anden behandling 3/5 2005).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 100 stemmer (V, S, DF og KF) mod 19 (RV, SF og EL).