C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ145620.DOC MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. oktober 2004 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 2. Udlændingekontor J. nr.: 2003/4000-35 NOTAT om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 35 af 7. oktober 2004 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodacforordningen og Dublinforordningen på mellemstat s- ligt grundlag m.v.) 1. Indledning Integrationsministeriet har ved brev af 20. september 2004 hørt en række myndigheder og organisati- oner  over  forslag  til  lov  om  ændring  af  udlændingeloven  (Tilknytning  til  Eurodacforordningen  og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Følgende  hørte  myndigheder  og  organisationer  har  pr.  26 .  oktober  2004  afgivet  skriftlige  bemær k- ninger til lovforslaget: Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder. Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. 26 . oktober 2004 meddelt, at de ikke har be- mærkninger til lovforslaget: Advokatrådet,  Beredskabsstyrelsen,   Børnerådet,   Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk  Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, KL,  Landsforeningen  ”Et  barn  To  forældre”,  Politiforbundet  i  Danmark,  Politidirektøren  i  Køben- havn, præsidenten for Vestre Landsret, retten i København og Rigspolit ichefen. Følgende hørte myndigheder og organisationer har (endnu) ikke afgivet bemærkninger til lovforsla- get: Amtsrådsfor eningen, Brovst kommune, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerfo rening, Den  Danske  Europabevægelse,  Dokumentations-  og  Rådgivningscenteret  om  Racediskrimin ation, Flygtningenævnet,   Foreningen   af   Statsamtmænd,   Foreningen   af   Statsamtsjurister,   Frederiksberg Kommune,   Hanstholm   kommune,   HK/Danmark,   Københavns   Kommune,   Landsorganisationen   i Danmark,   Mellemfolkeligt   Samvirke,   POEM,   Politifuldmægtigforeningen,   præsidenten   for   Østre Landsret, retterne i Århus, Odense, A  alborg og Roskilde, Red Barnet, Rigsadvokaten, Rådet for Etn i- ske Min oriteter og UNHCR.

- 2 - De modtagne høringssvar er ved brev af 7. oktober 2004 sendt til Integrationsudvalget. I  det  følgende  gengives  hovedindholdet  af  de  modtagne  høringssvar  samt  Integrationsministeriets bemærkninger  hertil.  Bemærkninger  af  overvejende  teknisk  eller  faktuel  karakter  samt  bemærknin- ger, der ikke relaterer sig til lovforslaget, er ikke medtaget. 2. Generelt om lovforslagets formål og indhold Amnesty  International  anerkender  Integrationsministerens  ønske  om,  at  Danmark  skal  deltage  i  det samarbejde, der i dag foregår mellem medlemsstaterne i EU og Norge og Island. Amnesty Internati o- nal støtter det overordnede formål  – at undgå udnyttelse af medlemsstaternes asylsystemer, især ved at forhindre  at  der  indgives  gentagne  asylansøgninger  i  EU-landene.  Lovændringen  vil  sandsynligvis indebære, at det i Danmark hurtigere end hidtil kan afgøres, hvilken EU-medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Dansk  Flygtningehjælp  forventer  og  håber,  at  Danmarks   tilslutning  til  samarbejdet  i  henhold  til Dublinforordningen   og   Eurodacforordningen   vil   føre   til   kortere   sagsbehandlingstider   i   Dublin- proceduren, og at asylansøgere, om hvem der er tvivl om, hvorvidt det er Danmark eller et andet EU- land, der er ansvarlig for behandlingen af deres asylansøgning, vil kunne få deres sag behandlet langt hurtigere end i dag. Denne forventning  forstærkes af, at Dublinforordningen indeholder nye, kortere frister med hensyn til flere af procedurens faser, og i den forbindelse muligheden for at et medlems- lands  passivitet  kan  indebære,  at  det  bliver  ansvarligt  for  behandlingen  af  sagen.  Dansk  Flygtninge- hjælp finder det derfor generelt positivt, at Danmark gennem en parallelaftale nu tilknyttes samarbej- det i henhold til Dublinforordningen og Eurodacforordningen. Integrationsministeriet  er  enigt  i,  at  Danmarks  tilknytning  på  melle mstatsligt  grundlag  til  de  regler, der følger af Eurodacforordningen, og de regler, der følger af Dublinforordningen som afløsning for reglerne i Dublinkonventionen, vil have som positivt resultat, at sagsbehandlingstiden nedsættes, bl.a. som følge af kortere sagsbehandlingsfrister i Dublinforordningen og som følge af muligheden for en effektiv og sikker identificering af den enkelte asylansøger via Eurodacsystemet. Amnesty International anerkender, at Eurodacforordningen vil effektivisere sagsbehandlingen. Amne- sty  International  støtter  idé en  om  et  samlet  asylsystem  mellem  EU-medlemsstaterne,  forudsat  at  be- skyttelsesniveauet indenfor EU er harmoniseret, således  at alle asylansøgere sikres en effektiv beskyt- telse. Det er imidlertid en realitet, at medlemslandenes nationale lovgivninger fortsat er meget forskel- lige.  Amnesty  International er bekymret over, at en  asylansøger kan være nødt til at indgive sin  an- søgning i en EU-medlemsstat, der ikke råder over et sikkert asylsystem, hvilket hermed kan krænke asylansøgerens retssikkerhed. Overførsler imellem de enkelte EU-stater kan dermed indebære en risi- ko for overtrædelse af flygtningekonventionen, FN´s Torturkonvention og den Europæiske Menneske- rettighedskonvention (EMRK). Amnesty International anfører endvidere, at Dublinforordningens arti- kel 3, stk. 3, henviser til, at en asylansøger kan sendes til et tredje land. Amnesty International stiller sig skeptisk overfor, at visse asylansøgere kan sendes tilbage til såkaldte ”sikre tredjelande” uden at få deres asylansøgning behandlet. Det krænker retten til at søge asyl, jf. Verdenserklæringens artikel 14. Amnesty International finder det yderst kritisabelt, såfremt asylan søgere ikke får behandlet deres a n- søgning,  og  bliver  sendt  tilbage  til  såkaldte  ”sikre”  lande,  hvor  disse  personer  risikerer  forfølgelse, hvilket vil være i strid med princippet om non-refoulement. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at EU’s regelsæt på asylområdet   forudsætter undertegnel- se  og  overholdelse  af  de  grundlæggende  menneskerettighedskonventioner,  herunder  flygtningekon- ventionen.  Samtlige  nye  medlemslande  i  EU  har  tiltrådt  flygtningekonventionen  af  28.  juli  1951  og

- 3 - protokollen af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling uden geografisk forbehold. Landene har endvidere tiltrådt FN’s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I  Dublinforordningens  artikel  3,  stk.  3,  fastlægges  det,  at  enhver  medlemsstat  bevarer  mulighederne for i medfør af sin nationale lovgivning at sende en asylansøger til et tredjeland under overholdelse af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Der ændres således ikke med bestemmelsen på den nuvære  n- de retstilstand. I forbindelse med Integrationsministeriets vurdering af, hvilke lande der kan anses som sikre  tredjelande,  hvortil  en  asylansøger  kan  afvises,  uden  at  der  foretages  en  realitetsbehandling  af ansøgningen om asyl, indgår, om  de pågældende lande  faktisk også  respekterer flygtningekonventio- nen af 28. juli 1951, og om der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Amnesty International finder det problematisk, at der er en betydelig variation mellem antallet af asyl- ansøgere i de  enkelte lande, og at  asylansøgertallet er langt højere i de nye  EU-medlemsstater  end i resten af Europa. Amnesty International vil derfor gerne fremhæve, at der i fremtiden kan opstå behov for en bedre og mere ligelig ansvarsfordeling mellem de enkelte medlemsstater. Integrationsministeriet  skal  hertil  understrege,  at  lovforslaget  har  til  formål  at   muliggøre  dansk  til- knytning på mellemstatsligt grundlag til de regler, der følger af Eurodacforordningen, og de regler, der følger af Dublinforordningen som afløsning for reglerne i Dublinkonventionen. Dublinforordningen  fastlægger  bl.a.,  hvilken  stat  der  er  ansvarlig  for  behandlingen  af  en  asylansøg- ning. I  henhold  til  betragtning  8  til  Dublinforordningen  er  det  som  følge  af  den  gradvise  indførelse  af  et områ de uden indre grænser nødvendigt at finde en ligevægt mellem ansvarlighedskriterierne i en ånd af solidaritet. Dette har således været genstand for drøftelser forud for vedtagelsen af forordningen og afspejles følgelig i forordningens principper for fordeling af ansvaret for behandling af en asylansøg- ning. For så vidt angår fordelingen af indsatsen i forhold til flygtninge m.v. er alle medlemsstater, herunder de  nye  medlemsstater,  omfattet  af  Den  Europæiske  Flygtningefond,  som  har  til  formål  at  støtte  og fremme  medlemslandenes  indsats  for  at  modtage  flygtninge  og  fordrevne  personer  for  derved  at  bi- drage til en mere ligelig fordeling af indsatsen på dette område. Fondens midler fordeles i forhold til det  gennemsnitlige  antal  flygtninge  og  subsidiært  beskyttede  i  medlemsstaterne  de  sidste  tre  år.   På grund af forbeholdet deltager Danmark ikke i dette dokument. Institut  for  Menneskerettigheder  har  bemærket,  at  det  foreliggende  udkast  ikke  rummer  et  selvstæn- digt afsnit om forholdet til (menneskeretlige) internationale konventioner. Eurodacforordningens arti- kel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, foreskriver, at de nationale procedurer for optagelse af fingeraftryk fastlægges i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, som er fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s Børnekonventionen. I udkastets s. 9, henholdsvis s. 11,  er  det  anført,  at  disse  to  instrumenter  er  tiltrådt  af  Danmark  (og  de  øvrige  EU -lande).  Instituttet finder imidlertid ikke, at dette i sig selv nogen  garanti for, at de to konventioner bliver respekteret i praksis.  Instituttet  havde  derfor  gerne  set,  hvad  man  fra  Integrationsministeriets  side  konkret  måtte have gjort sig af overvejelser herom. Inden for de givne rammer har det ikke været muligt for Institut- tet at foretage en tilbundsgående analyse af, hvorvidt udkastet  er udformet på en måde, der effektivt forebygger krænkelser af de to konventioner. Instituttet må derfor for indeværende in dskrænke sig til at forudsætte,  at den danske procedure administreres på  en sådan måde,  at konvent   ionsbrud undgås, men forbeholder sig i øvrigt retten til ved en senere lejlighed – evt. i forbindelse med fremkomsten af det egentlige lovforslag – at kommentere dette aspekt mere indgåe nde.

- 4 - Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ifølge Eurodacforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, overlades det til national praksis at optage fingeraftryk, hvilket skal ske i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Børnekonvention. Adgangen til at optage fingeraftryk blev udvidet ved lov nr. 382 af 14. juni 1995 om ændring af ud- lændingeloven  (Effektivisering af asylsagsbehandlingen i Flygtningenævnet, rådgivning  af  asylans ø- gere,  overførsel  af  opgaven  med  at  afhøre  asylansøgere  fra  politiet  til  Direktoratet  for  Udlændinge, optagelse af fingeraftryk af asylansøgere m.v.), jf. herved Folketingstidende 1994/1995, Tillæg C, s. 608, og ændret ved lov nr. 407 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Optagelse af finger- aftryk  og  personfotografi,  foranstaltninger  over  for  udlændinge,  der  ikke  medvirker  til  udsendelse m.v., og foranstaltninger over for den, der medvirker til, at en udlænding opnår opholdstilladelse ved svig, m.v.), jf. herved Folketingstidende 1996/1997, tillæg C, s. 636 . I forbindelse med behandlingen heraf blev der taget udtrykkeligt stilling til reglernes forenelighed med Danmarks internationale  for- pligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Reglerne er senere ændret uden at  dette  har  rejst  spørgsmål  i  relation  til  reglernes  overensstemmelse  med  Da nmarks  internationale forpligtelser. De foreslåede ændringer af adgangen til optagelse af fingeraftryk ændrer ikke grundlæggende ved de bagvedliggende hensyn  eller procedurer for optagelse  af fingeraftryk, og  ændringerne er derfor efter Integrationsministeriets opfattelse fuldt ud i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig- telser. 3. Eurodacforordningens gennemførelse i dansk ret, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 8 og 9, og lov- forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.1 Amnesty  International er bekendt med, at Eurodacforordningen  er blevet  kritiseret fra forskellige  si- der, ligesom der er udtrykt bekymring over, at visse lande har brugt asylansøgeres og flygtninges fin- geraftryk i forbindelse med almindelig kriminalitetsbekæmpelse. Amnesty International vil gerne un- derstrege, at registrering af udlændinges fingeraftryk bør ske i yderste fortrolighed, og at opbevaring og videregivelse af de personfølsomme data altid først og fremmest bør tilgodese asylansøgernes rets- sikkerhed. Amnesty  International opfordrer således  til, at  asylansøgernes  retssikkerhed til enhver tid sikres, og at fingeraftrykkene ene og alene bruges til det tilsigtede formål i Eur odacforordningen. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  det  af  Eurodacforordningens  formålsbestemmelse,  jf. artikel 1, stk. 3, udtrykkeligt fremgår, at fingeraftryksoplysninger og andre personoplysninger kun må behandles i Eurodac til de i Dublinforordningens artikel 21, stk. 1 (tidligere Dublinkonventionens ar- tikel 15, stk. 1), omhandlede formål. Der er dermed ikke tale om, at medlemsstaterne skal benytte Eurodacsystemet i forbindelse med be- kæmpelse af almindelig kriminalitet. Formålet med Eurodac er således alene at lette fastsættelsen af, hvilken medlemsstat der i henhold til Dublinforordningen er ansvarlig for behandlingen af en asylan- søgning,  der  indgives  i  en  medlemsstat.  Integrationsministeriets  skal  dog  henlede  opmærksomheden på, at Det Europæiske Råd   på sit møde i Bruxelles den 25. marts 2004  opfordrede Kommissionen til at undersøge mulighederne for inden for de eksisterende juridiske og tekniske rammer at skabe og udnyt- te synergier mellem eksisterende og fremtidige informationssystemer som SIS II, visuminformations- systemet og Eurodac som et led i forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme. Kommissionens med- delelse foreligger endnu ikke, men spørgsmålet forventes drøftet  i EU i løbet af 2005. Samtidig følger det af Eurodacforordningens artikel 1, stk. 3, at denne beskyttelse ikke berører oprin- delsesmedlemsstatens  anvendelse  af  (de  af  medlemsstatens  indhentede)  oplysninger,  som  er  bestemt

- 5 - til Eurodac, i databaser oprettet i henhold til denne medlemsstats nationale ret, eksempelvis hvor så- danne databaser er oprettet med henblik på bekæmpelse af almindelig kriminalitet. Hertil kommer, at det efter Eurodacforordningens artikel 13, stk. 1, er den medlemsstat, der videregiver fingeraftryksoplysningerne til den centrale Eurodac-enhed, der er ansvarlig for, at optagelsen af finger- aftryk og videregivelsen af fingeraftryk og de øvrige oplysninger, der videregives i henhold til forord- ningen til den centrale Eurodac-enhed, foregår lovligt. Den medlemsstat, der videregiver fingeraftryk s- oplysningerne til den centrale Eurodac-enhed, har endvidere ansvaret for, at de oplysninger, der videre- gives, er korrekte og ajourførte, og at de foranstaltninger, som medlemsstaten er pålagt i medfør af fo r- ordningen for så vidt angår registrering, lagring, berigtigelse og sletning af oplysninger i den centrale Eurodac-database,  udføres  i  overensstemmelse  med  reglerne  om  databeskyttelse.  Endvidere  har  den medlemsstat,  der  videregiver  fingeraftryksoplysningerne  til  den  centrale  Eurodac-enhed,  ansvaret  for, at de resultater af sammenligningen af fingeraftryksoplysningerne, der modtages fra den centrale Euro- dac-enhed, anvendes lovligt. Endelig påh viler ansvaret for oplysningernes sikkerhed før og under vide- regivelsen  af  oplysninger  til  den  centrale  Eurodac-enhed  og  efter  modtagelsen  af  oplysninger  fra  den centrale  Eurodac-enhed  den  medlemsstat,  der  videregiver  oplysningerne  til  den  centrale  Eurodac- enhed, jf. forordningens artikel 13, stk. 2. Forordningens artikel 13, stk. 4, og artikel 14, stk. 2, jf. artikel 14, stk. 1, pålægger Kommissionen at sørge for sikkerheden i forbindelse med driften af den centrale Eurodac-enhed, herunder at sikre mod uautoriseret adgang til databasens oplysninger samt at føre kontrol med registreringen af oplysninger, indlæsningen af oplysninger, adgangen til oplysninger, transmissionen af oplysninger og transporten af oplysninger. Efter  forordningens  artikel 14, stk. 1, pålægges medlemsstaterne tilsvarende at  forhindre uautoriseret adgang til de oplysninger, der videregives til den centrale Eurodac-enhed, samt at føre kon- trol  med  registreringen  af  oplysninger,  indlæsningen  af  oplysninger,  adgangen  til  oplysninger,  trans- missionen af oplysninger og transporten af oplysninger. Det fremgår endvidere af  forordningens artikel 18, stk. 2, at den registrerede person i alle medlemssta- ter  kan  udøve  sine  rettigheder  i  henhold  til  artikel  12  (om  den  registreredes  ret  til  indsigt)  i  Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i fo r- bindelse med behandlingen af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, der blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 23. november 1995 (EF-Tidende 1995 nr. L 281, side 31), i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats love, administrative bestemme l- ser og procedurer. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 er gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 429  af  31.  maj  2000  om  behandling  af  personoplysninger  (persondataloven),  jf.  Folketingstidende 1999 - 2000, Tillæg C, s. 874.   Det er på den baggrund Integrationsministeriets opfattelse, at Eurodacforordningen indeholder regler, der kan sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forbindelse med opbevaring og videregivelse af fin- geraftryk, der er registret i den centrale Eurodac-enhed. Det bemærkes endelig,  at Datatilsynet efter den foreslåede bestemmelse i § 58 i, stk. 6, her i landet fører tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er videregivet og modtaget efter reglerne i Eurodacforordningen. Dansk  Flygtningehjælp  anfører,  at  implementeringen  af  Eurodacforordningen  fører  til,  at  myndighe- derne ifølge den foreslåede § 40 a , stk. 2, nr. 1, kan optage fingeraftryk af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, med henblik på at kontrollere, om vedkommende tidlig ere har søgt om asyl i et andet EU-land. Dette er både  en formel og en reel udvidelse af muligheden for at optage fingeraf- tryk  af  udlændinge,  som  direkte  afspejler  Eurodacforordningens  artikel  11,  stk.  1.  I  denne  sammen- hæng finder Dansk Flygtningehjælp det ønskeligt, om man havde valgt at foretage en ordret inkorpo-

- 6 - rering  i  lovforslaget  af  de  bestemmelser,  der  findes  i  forordningens  artikel  11,  stk.  1,  2.  led.  Det  er Dansk Flygtningehjælpens opfattelse, at sådan en klar præcisering vil kunne b idrage til, at optagelsen af fingeraftryk med henblik på at kontrollere, om sådanne udlændinge (ikke asylansøgere), der opho  l- der  sig  ulovligt  i  Danmark,  ikke  har  søgt  asyl  i  andre  EU-lande,  ikke  udvikler  sig  til  en  rent  rutine- mæssig procedure, hvor der foretages unødvendige kontroller. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der efter Eurodacforordningens artikel 11, stk. 1, 1. led, og  med  henblik  på  videregivelse  til  den  centrale  Eurodac -enhed,  kan  optages  fingeraftryk  af  en  ud- lænding over 14 år, der opholder sig ulovligt i en medlemsstat, med henblik på at kontrollere, om u  d- lændingen tidligere har indgivet ansøgning om asyl i et andet EU-land. Efter forordningens artikel 11, stk. 1, 2. led, er der generelt grund til at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat, når  udlændingen erklærer tidligere at have indgivet en ansøgning om asyl, men ikke oplyser i hvilken stat ansøgningen er indgivet, når  ud- lændingen uden at ansøge om asyl nægter at tage tilbage til sit hjemland med den begrundelse, at det ville bringe den pågældende i fare, eller  når  udlændingen på anden måde forsøger at forhindre udse  n- delse ved ikke at medvirke til fastlæggelsen af sin identitet, navnlig ved ikke at vise identitetspapirer eller ved at vise falske identitetspapirer. Opregningen i forordningens artikel 11, stk. 1, 2. led, er efter bestemmelsens ordlyd ikke udtømmen- de, og der vil således også kunne være andre tilfælde, hvorefter der er grund til at kontrollere, om u  d- lændingen  tidligere  har  indgivet  en  asylansøgning  i  en  anden  medlemsstat.  Hertil  kommer,  at  der  i visse tilfælde kan være grund til ikke  at kontrollere, om udlændingen har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat, uanset om udlændingen er omfattet af et af de tilfælde, der er nævnt i forord- ningens artikel 11, stk. 1, litra a-c. Forordningens artikel 11, stk. 1, gennemføres i dansk ret ved den foreslåede be stemmelse i udlændin- gelovens § 40 a, stk. 2, nr. 1, hvorefter der kan optages fingeraftryk af en udlænding, som opholder sig ulovligt her i landet med henblik på at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet ansø gning om asyl i et andet EU-land. Af  hensyn  til  systematikken  i  udlændingelovens  §  40  a  gengiver  bestemmelsen  ikke  forordningens artikel 11, stk. 1, 2. led. Der henvises imidlertid til artikel 11, stk. 1, 2. led, i bemærkningerne til be- stemmelsen, jf. herved de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 (side 34, 2. spalte), og de i artikel 11, stk. 1, 2. led, opregnede forhold skal dermed indgå  i vurderingen af, om fingeraftryk skal optages efter den foreslåede bestemmelse i § 40 a, stk. 2, nr. 1. Integrationsministeriet skal i den  for- bindelse  understrege,  at  spørgsmålet  om,  h vorvidt  der  er  grund  til  at  kontrollere,  om  en  udlænding tidligere  har  indgivet  en  asylansøgning  i  en  anden  medlemsstat,  afhænger  af  en  konkret  vurdering  i hvert enkelt tilfælde. Datatilsynet anfører, at der med den foreslåede bestemmelse i § 58 d, indsættes en bemyndigelsesb e- stemmelse, hvorefter integrationsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af Schengenkonventionen, Dublinkonventionen og Eurodacforordningen. Der kan i den forbindelse fast- sættes bestemmelser om, at andre end Rigspolitichefen efter § 58 j, stk. 1 og 2, kan videregive oplys- ninger til den centrale Eurodac-enhed. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatil- synet, jf. persondatalovens § 57. Amnesty International finder det nødvendigt, at begrebet ’andre end Rigspolitichefen’ i den foreslåede ændring af udlændingelovens § 58 d nøje defineres. Organisationen finder det betænkeligt, at det ikke

- 7 - angives klart, hvilke andre personer der har lov til at videregive oplysninger til den centrale Eurodac- enhed.  Konsekvensen  af  den  manglende  definition  af  ’andre’  kan  indebære,  at  de  personfølsomme oplysninger i værste fald kan misbruges.   Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet i overensstemmelse med persondatalovens § 57 har til hensigt at indhente en udtalelse fra Datatilsynet, hvis der opstår behov for at fastsætte b e- stemmelser  om,  at  andre  end  Rigspolitichefen  kan  videregive  oplysninger  til  den  centrale  Eurodac- endhed. En sådan udtalelse vil blive taget i betragtning ved fastsættelsen af eve ntuelle regler. Det fremgår af  bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 58 d,  at integra- tionsministeren – hvis det viser sig hensigtsmæssigt –  kan fastsætte bestemmelser om, at andre myn- digheder  end  Rigspolitichefen  kan  videregive  oplysninger  omfattet  af  de  foreslåede  bestemmelser  i udlændingelovens § 58 j, stk. 1 og 2, til den centrale Eurodac-enhed. Der er således ikke tale om, at Integrationsministeriet kan overlade kompetencen til private m.fl. Amnesty International erkender, at EU har fastsat aldersgrænsen på 14 år for optag  else af udlændinges fingeraftryk,  jf.  den  foreslåede  affattelse  af  udlændingelovens  §  58  i.  Ræsonnementet  for  denne  a l- dersgrænse  er  ikke  nærmere  angivet.  Amnesty  International  henviser  til,  at  FN´s  Børnekonvention definerer børn som personer under 18 år , og opfordrer til, at bestemmelserne i denne konvention re- spekteres ved registreringen.   Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  der  efter  Eurodacforordningens  artikel  4,  stk.  1,  skal optages fingeraftryk af alle asylansøgere, der er fyldt 14 år, med henblik på videregivelse til den ce  n- trale Eurodac-enhed. Det forhold, at Eurodacforordningen fastsætter en bestemt aldersgrænse for optagelse af fingeraftryk, er ikke i strid med FN’s Børnekonvention.  En sådan ordning adskiller sig således principielt ikke fra en  ordning,  hvorefter  der  fastsættes  eksempelvis  en  nedre  aldersgrænse  for  den  kriminelle  lavalder m.v. Forordningens artikel 4, stk. 1, udmøntes ved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 58  i, stk. 1, hvorefter Rigspolitiet straks videregiver fingeraftryk, der er optaget af udlændinge over 14 år i medfør  af  den  foreslåede  bestemmelse  i  udlændingelovens  §  40  a,  stk.  1,  til  den  centrale  Eur odac- enhed. Integrationsministeriet finder, at en såda n ordning er i overensstemmelse med FN’s Børn e konvention. Dansk Flygtningehjælp ville finde det rigtigst at indføje i selve lovteksten til lovforslaget, at kun asyl- ansøgere og andre udlændinge over 14 år får deres fingera  ftryk optaget – frem for alene at anføre dette i bemærkningerne. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  der  efter  Eurodacforordningens  artikel  4,  stk.  1,  skal optages fingeraftryk af alle asylansøgere, der er fyldt 14 år, med henblik på videregivelse til den ce  n- trale Eurodac-enhed. Forordningens artikel 4, stk. 1, udmøntes i dansk ret ved den foreslåede bestemmelse i  udlændingelo- vens § 40 a, stk. 1, nr. 1, hvorefter der optages fingeraftryk af en udlænding, som søger om opholdstil- ladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 (a syl). Endvidere udmøntes forordningens artikel 4, stk. 1, i dansk ret ved den foreslåede bestemmelse i u d- lændingelovens § 58 i, stk. 1, hvorefter Rigspolitiet straks videregiver fingeraftryk, der er optaget af

- 8 - udlændinge over 14 år i medfør af den foreslåe  de bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, til den centrale Eurodac-enhed. Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1,  videreføres den  gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, dog således, at det ef ter den foreslåede affattelse af bestemmelsen fremgår, at optagelse af fingeraftryk af asylansøg ere er obligatorisk. Der er ikke ved den ændrede affattelse af udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, tilsigtet en ændring af den gældende praksis, hvorefter fingeraftryk som altovervejende hovedregel ikke optages af asylansø- gere under 14 år. Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, udelukker imidlertid ikke, at der i overensstemmelse med gældende praksis i helt særlige tilfælde kan optages fingeraftryk af børn un- der 14 år. Dette er ikke i strid med Eurodacforordningen, der alene indskrænker adgangen til at videregive fin- geraftryk optaget af udlændinge under 14 år til den centrale Eurodac -enhed, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 58 i, stk. 1, som gengivet ovenfor. Dansk Flygtningehjælp anfører, at det efter Eurodacforordningen alene er den stat, der har videregivet oplysningerne  til  den  centrale  Eurodac-enhed,  som  har  adgang  til  at  berigtige,  supplere  eller  slette disse oplysninger. Dette  afspejles i den foreslåede § 58   j, stk. 1 og 2, hvorefter Rigspolitichefen  har ansvaret  for  at  videregive  oplysninger  om,  at  en  asylansøger  eller  udlænding,  som  har  fået  optaget fingeraftryk i Danmark, har opnået opholdstilla delse eller statsborgerskab i en af medlemsstaterne, til den  centrale  Eurodac-enhed.  Dansk  Flygtningehjælp  finder,  at  denne  mekanisme  kan  vise  sig  util- strækkelig, idet Rigspolitichefen ikke automatisk orienteres om de afgørelser, som træffes i de andre medlemslande. I tilfælde med asylansøgere, der oprindelig fik deres fingeraftryk optaget i Danmark, men efterfølgende er tildelt flygtningestatus eller statsborgerskab i et andet medlemsland, kan det ikke udelukkes, at de oprindelige oplysninger fra Danmark ikke slettes, men forbliver registreret i strid med forordningens hensigter – indtil udløbet af de generelle tidsfrister. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en udlænding, hvis fingeraftryk optages i Danmark og registreres af Danmark i den centrale Eurodac-enhed, og som senere ansøger om asyl i et andet med- lemsland,  som  udgangspunkt  vil  skulle  tages  tilbage  af  Danmark  i  henhold  til  Dublinforordningens regler. Der vil således alene være meget få tilfælde, hvor en udlænding, som tidligere har ansø  gt om asyl  i  Danmark,  tildeles  flygtningestatus  i  en  anden  medlemsstat.  I  sådanne  særlige  tilfælde  vil  det pågældende land selv skulle videregive oplysninger om asylansøgeren til den centrale Eurodac -enhed. For så vidt angår personer, som er tildelt andre   former for opholdstilladelse eller statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater, skal ministeriet bemærke, at registrerede personer omfattet af Eurodacfo- rordningen i medfør af Eurodacforordningens artikel 18 har indsigtsret i de registrerede oplysninger, og at den registrerede person kan anmode om, at ukorrekte oplysninger berigtiges, eller at oplysnin- ger, der er registreret ulovligt, slettes. Berigtigelsen og sletningen foretages inden for en rimelig frist af den medlemsstat, der har videregivet oplysningerne. Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger om økonom iske og administrative konsekvenser m.v. at lovforslagets § 1, nr. 8, om etablering af en national tilsyns- myndighed i henhold til Eurodacforordningens artikel 19, stk. 1, skønnes at indebære merudgifter på 0,2 mio. kr. årligt (0,1 mio. kr. vedr. løn og 0,1 mio. kr. vedr. drift) i 2005 og fremover for Datatils y- net, der finansieres over § 18. Integrationsministeriet. Datatilsynet lægger overordentlig stor vægt på, at tilsynet tilføres de nævnte midler, da tilsynet ikke har mulighed for at varetage yderligere opgaver inden for de nuværende økonomiske rammer.

- 9 - Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Datatilsynet med vedtagelsen af lovforslaget vil blive tilført de nævnte midler. Institut  for  Menneskerettigheder  vurderer,  at  videregivelse  af  fingeraftryk  sammen  med  adskillige andre personfølsomme oplysninger udgør en mindst lige så indgribende foranstaltning som (den blo t- te) optagelse af fingeraftryk. Der foreligger efter Instituttets opfattelse ingen saglige hensyn, der kan begrunde,  at  der  til  beslutninger  om  sådanne  videregivelser  ikke  (også)  knyttes  en  mulighed  for  at kunne  klage  til  en  højere  instans,  og  instituttet  anbefaler,  at  det  af  retssikkerhedsmæssige  hensyn overvejes  at  indføre  en  adgang  til  at  påklage  beslutninger  om  videregivelse  af  fingeraftryk  m.v.  Det forhold, at Datatilsynet efter den foreslåede bestemmelse i § 58 c, stk. 3  (rettelig § 58 i, stk. 6), skal føre ”tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er videregivet og modtaget efter reglerne i Eurodacforordningen”, kan efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse ikke erstatte en egentlig individuel klageadgang. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en afgørelse om optagelse af fingeraftryk, jf. den fore- slåede bestemmelse i udlændingelovens § 40 a,  kan påklages til Integrationsministeriet, jf. herved u d- lændingelovens § 46, stk. 2, og udlændingelovens § 48 , 4. pkt., jf. 2. pkt . Derimod kan Rigspolitiets beslutning om at videregive fingeraftryk til den centrale Eurodac-enhed, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 58 i, stk. 1, ikke påklages til Integrationsmin  isteriet, jf. herved modsætningsvis udlændingelovens § 48. Integrationsministeriet  skal  herved  henlede  opmærksomheden  på,  at  d et  ikke  i  Eurodacforordningen forudsættes, at der nationalt skal etableres klageadgang med hensyn til videregivelse af fingeraftryk til den centrale Eurodac-enhed. Derimod forudsættes det i forordningen, at den nationale tilsynsmyndig- hed skal bistå den registrerede med at udøve hans/hendes rettigheder, jf. foror dningens artikel 18, stk. 9. Forordningens artikel 18, stk. 9, er udmøntet i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 58 i, stk. 6, hvorefter Datatilsynet her i landet fører tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplys- ninger, der er videregivet og modtaget efter reglerne i Eurodacforordningen. Det  følger  endvidere  af  §  58,  stk.  1,  i  lov  om  behandling  af  personoplysninger,  at  Datatilsynet  efter klage fra en registreret påser, at en behan dling, der omfattes af loven, finder sted i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven. Efter § 60, stk. 1, i lov om behandling af personoplys- ninger, træffer Datatilsynet over for vedkommende myndighed afgørelse i klagesager vedrørende ind- sigelse mod, at oplysninger om den registrerede gøres til genstand for behandling, jf. § 35, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger. Det indebærer, at Datatilsynet træffer afgørelse i en klagesag, hvor en udlænding, der har fået o ptaget fingeraftryk, gør indsigelse mod, at denne oplysning (dvs. fingeraftrykket) videregives til den centrale Eurodac-enhed. På den baggrund finder Integrationsministeriet ikke, at der er behov for etablering af klag eadgang til Integrationsministeriet i disse tilfælde. 4. Dublinforordningens gennemførelse i dansk ret, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 8, og lovfors- lagets almindelige bemærkninger, afsnit 3 og 4.2

- 10 - Amnesty International er af den opfattelse, at det i visse situationer kan være problematisk, at den en- kelte asylansøger ikke frit kan vælge, i hvilket land asylansøgningen skal indgives. Selvom Dublinfo- rordningen  bygger  på  asylansøgerens  eventuelle  familiemæssige  tilknytning  til  et  EU -land,  opereres der med en snæver definition af begrebet ”familiemedlem”, hvorfor visse asylansøgere kan komme i klemme. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  Dublinforordningen  (på  tilsvarende  vis  som  Dubli n- konventionen) skal forhindre, at den samme ansøger får behandlet ansø gninger i flere medlemslande samtidigt,  ligesom  forordningen  skal  sikre,  at  et  medlemsland  er  ansvarligt  for  behandlingen  af  en asylansøgning i tilfælde, hvor ingen vil påtage sig ansvaret for behandlingen  heraf. Der henvises herved til forordningens betragtning 15, hvorefter forordningen bl.a. tilsigter, at den ret til at søge asyl, der er sikret af artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettig- heder, respekteres fuldt ud. Endvidere  fremgår  det  af  forordningens  betragtning  4,  at  afgørel sen  af,  hvilken  medlemsstat  der  er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, bør baseres på kriterier, der er objektive og retfærdige for både medlemsstaterne og de pågældende personer, og som gør det muligt hurtigt at træffe en afg  ø- relse. I den forbindelse fremgår det af betragtning 6, at familiens enhed bør bevares, for så vidt som det er foreneligt med de andre målsætninger, herunder målsætningen om objektive og retfærdige krit  e- rier, og målsætningen om en hurtig behandling af asylansøgninger. Defin itionen af begrebet ”familie- medlem” skal ses i lyset heraf. Institut for Menneskerettigheder havde fundet det ønskeligt, om udkastet indeholdt oplysninger vedrø- rende den videre skæbne for de to bilaterale særaftaler, der med henvisning til Dublinkonventionens artikel 12 som det formelle folkeretlige grundlag er indgået mellem Danmark og Sv erige, henholdsvis Tyskland, når Dubl inforordningens bestemmelser træder i kraft. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet sammen med Rigspolitiet er i gang med at undersøge, om de aftaler, som Danmark har indgået med Sverige  og Tyskland vedrørende praktiske foranstaltninger  og  forholdsregler  i  forbindelse  med  anvendelsen  af  Dublinkonventionen  ved  den dansk-svenske og dansk-tyske grænse, skal opretholdes  og justeres. Der er påbegyndt drøftelser med landene herom. Amnesty International vil gerne i forbindelse med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 58 c (om adgangen til videregivelse og anvendelse af fortrolige oplysninger modtaget fra et andet EU-lands myndigheder i medfør af reglerne i Dublinforordningen) understrege, at behandling af personlige data bør foregå på en forsvarlig måde, idet    (bl.a.) fingeraftryksregistreringen er en særdeles personfølsom oplysning.  Opbevaring  og  videregivelse  af  såda nne  oplysninger  kræver  et  meget  højt  sikkerhedsni- veau, således at disse data ikke risikerer at blive misbrugt. Amnesty International finder yde rmere, at det bør præciseres, at fingeraftrykkene alene må overgives til myndigheder i lande, hvor registerfo r- skrifterne  er på samme  niveau som her i landet ; det er således  vigtigt, at artikel 8 i den  Europæiske Menneskerettighedskonvention, der definerer at retten til privatliv, til enhver tid respekteres og over- holdes. Integrationsministeriet  skal  henvise  til  det  anførte  under  pkt.  3  vedrørende  sikkerhedsniveauet  i  for- bindelse med opbevaring og videregivelse af fingeraftryk. Dansk Flygtningehjælp bemærker, at det i forslaget til ny bestemmelse i udlændingelovens § 58 c, stk. 1,  er  anført,  at  fortrolige  oplysninger,  herunder  oplysninger  om  enkeltpersoners  rent  private  forhold alene  kan  anvendes  til  de  formål,  som  er  anvendt  i  Dublinforordningens  artikel  21,  stk.  1.   Dansk

- 11 - Flygtningehjælp skal opfordre til, at man for at undgå fremtidig fortolkningstvivl præciserer best em- melsens rækkevidde ved at foretage en ordret inkorporering af Dublinforordningens artikel 21, stk. 1 og 2. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at efter den foreslåede bestemmelse i  udlændingelovens § 58 c, stk. 1, må fortrolige oplysninger, her under oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, kun anvendes til de formål, der er nævnt i Dublinforordningens artikel 21, stk. 1. Efter Dublinforordningens artikel 21, stk. 1, meddeler en medlemsstat enhver anden medlemsstat, der anmoder herom, de personoplysninger om asylansøgeren, som er relevante og tilstrækkelige og ikke omfatter mere, end hvad der kræves for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlin- gen af asylansøgningen, at behandle asylansøgningen, eller for at gennemføre enhver forpligtelse efter denne forordning. Dublinforordningens artikel 21, stk. 1, svarer indholdsmæssigt til Dublinkonventionens artikel 15, stk. 1. Integrationsministeriet  skal  understrege,  at  den  foreslåede  bestemmelse  i  udlændingelovens  §  58  c, stk.  1,  i  sit  indhold  svarer  ganske  til  den  gældende  bestemmelse  i  udlændingelovens  §  58  b,  stk.  1, hvorefter  sådanne  oply sninger  kun  må  anvendes  til  de  formål,  der  er  nævnt  i  Dublinkonventionens artikel 15, stk. 1, jf. ovenfor. Det anføres i bemærkningerne, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 58 c, stk. 1,  for- udsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis. På den baggrund finder Integrationsm i- nisteriet ikke, at bestemmelsen i sin nuværende udformning giver anledning til fortolkningstvivl. 5. Forholdet til grundloven, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 7 Institut  for  Menneskerettigheder  anfører,  at  der  i  lovudkastet  redegøres  for  Integrationsministeriets overvejelser  om,  hvorvidt  de  i  parallelaftalens  artikel  6  indeholdte  bestemmelser  om  Danmarks  ad- gang eller pligt til efter omstændighederne at forelægge spørgsmål om gyldigheden eller fortolkningen af   parallelaftalen   (og   herunder   bestemmelserne   i   Eurodac-   og   Dublin-forordningerne)   for   EF- Domstolen  (EFD)  i  form  af  et  præjudicielt  søgsmål  vil  være  omfattet  af   grundlovens  §  20.  Og  det konkluderes, at dette må antages ikke at være tilfældet.   Instituttet finder, at denne problemstilling bør underkastes en nøjere analyse. Således anføres det i udkastet  i relation til parallelaftalens artikel 6, stk. 1, at en afgørelse af et fortolkningsspørgsmål forelagt EFD af en dansk domstol ”vil være binde nde, men  den  endelige  afgørelse  i  den  sag,  der  har  givet  anledning  til  det  præjudicielle  spørgsmål,  skal træffes af den danske domstol. Denne præjudicielle ordning findes ikke at være omfattet af grundlo- vens § 20.” Og så henvises der i øvrigt til en tilsvarende problemstilling i forbindelse med impleme n- teringen  af  Europol-konventionen.  Et  sådant  præjudicielt  spørgsmål  vil  vel  typisk  dr  eje  sig  om  den abstrakte fortolkning af en bestemmelse i en af de to forordninger. Henset til, at de nationale domstole er retligt forpligtede til at lægge denne fortolkning til grund, må EFD’s afgørelse i så henseende vel anses  for  nøjagtig  lige  så  ”endel ig”  som  den  ”endelige”  danske  afgørelse.  Og  selv  om  sidstnævnte rigtigt nok ”skal træffes af den danske domstol”, vil EFD’s fortolkning formentlig i de allerfleste til- fælde være direkte styrende for den konkrete subsumption og dermed for sagens udfald. Det vil med andre  ord  sige,  at  sagens  resultat  reelt  vil  være  dikteret  af  EFD’s  præjudicielle  afgørelse.  Instituttet finder således ikke at kunne afvise, at der herved i realiteten vil blive tale om overladelse af ”beføje l- ser” – in casu dømmende myndighed – til EF i grundlovens § 20’s forstand. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet kan henholde sig til det, der er anført i lov- forslagets bemærkninger under pkt. 7. Det fremgår bl.a. heraf, at EF -domstolens afgørelse af præjudi-

- 12 - cielle spørgsmål, der er indbragt for domstolen i he nhold til parallelaftalens artikel 6, stk. 1, vil være bindende.  Den  endelige  afgørelse  i  den  sag,  der  har  givet  anledning  til  det  præjudicielle  spørgsmål, skal derimod træffes af den danske domstol. Den konkrete anvendelse af den abstrakte fortolkning af de pågældende regler, som EF -domstolen har givet udtryk for, er dermed overladt til den danske dom- stol ved den endelige afgørelse i sagen. Denne præjudicielle ordning findes ikke at være omfattet af grundlovens § 20. Integrationsministeriet skal i den forbindelse – som det fremgår af lovforslagets bemærkninger u nder pkt.  7  –  også  pege  på,  at  det  bl.a.  i  forbindelse  med  ge  nnemførelsen  af  Europol-Konventionen  blev lagt til grund, at den præjudicielle ordning efter denne konvention ikke er omfattet af grundlovens § 20. 6. Andet Institut for Menneskerettigheder har anført, at instituttet som følge af den noget utilfredsstillende korte tidsfrist har fundet det nødvendigt at koncentrere indsatsen på få udvalgte el  ementer. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  lovforslaget  blev  fremsat  umiddelbart  efter  Folketin- gets åbning m ed henblik på at sikre, at den danske lovgivning kan være på plads, og at Danmark de  r- med kan tilknytte sig Eurodac- og Dublinforordningerne på mell emstatsligt grundlag, så snart proc e- durerne i EU er afsluttet. Samtidig fandt Integrationsministeriet det nødvendigt, at der forelå et fo rmelt udkast til en parallelaftale vedrørende dansk tilknytning til de to retsakter, som lovgiver kan forholde sig til. Lovforslaget blev sendt i høring samme dag, som Kommissionen fremsendte et formelt aftale- udkast til Rådet med indstilling om in dgåelse af aftalen. Integrationsministeriet  har  endvidere  over  for  høringsparterne  gjort  opmærksom  på,  at  eventuelle yderligere høringssvar, herunder eventuelle supplerende høringssvar, løbende vil blive sendt til Inte- grationsudvalget. Institut  for  Menneskerettigheder   finder,  at  afgrænsningen  af  den  personkreds,  der  er  omfattet  af Dublinforordningens artikel 4, stk. 4, giver anledning til tvivl. Instituttet henviser herved i det hele til (tidligere) Det Danske Center for Menneskerettigheders notat af 28. januar 1999, hvor nøjagtigt den samme problemstilling vedrørende Dublin-konventionens artikel 12 er behandlet. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af artikel 4, stk. 4, at hvis en asylansøger, der befinder sig på en medlemsstats område, indgiver en asylansøgning til en anden medlemsstats komp  e- tente myndigheder, påhviler det den medlemsstat, på hvis område    asylansøgeren befinder sig, at fast- sætte, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Ordet asylansøger i artikel 4, stk. 4, skal således læses i naturlig sammenhæng med den i artikel  4, stk. 4, nævnte asylan- søgning. Udlændingen er således asylansøger, jf. artikel  4, stk. 4, i kraft af ansøgningen om asyl i det land, der skal træffe afgørelse efter artikel 4, stk. 4, og ikke i kraft af en tidligere asylansøgning indgi- vet i et andet land. Det er ikke nogen forudsætning, at udlændingen tidligere har søgt asyl i en anden medlemsstat. Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til ministeriets – i hovedsagen enslydende – be- mærkninger til instituttets høringssvar i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 264 af 30. marts 2000 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og straffeloven (Skærpelse af strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, Danmarks indtræden i det praktiske Schengensamarbejde, præcisering af Udlændingesty- relsens og politiets underholdsforpligtelse m.v.), jf. herved Folketingstidende 1999/2000, tillæg B, s. 764.

- 13 - Institut  for  Menneskerettigheder  stiller  spørgsmålstegn  ved,  hvorvidt  der  efter  afskaffe lsen  af  reglen om  de  såkaldte  ”ambassadeansøgninger”  i  udlændingelovens  §  7,  stk.  4,  i  praksis  overhov edet  kan tænkes  at  blive  truffet  afgørelser  med  henvisning  til  forordningens  artikel  4,  stk.  4,  såfremt  beste m- melsen efterleves strikt efter dens ordlyd, hvilket Instituttet selvsagt går ud fra som givet bliver tilfæ l- det. Som bestemmelsen er formuleret, er det – ud over kravet om, at udlændingen skal befinde sig i én medlemsstat  (f.eks.  Tyskland)  –  udtrykkeligt  en  betingelse,  at  ansøgningen  indgives  til  den  anden medlemsstats  (f.eks.  Danmarks)  kompetente  myndigheder.  Men  med  Schengen-samarbejdets  iværk- sættelse  blev  grænsekontrollen  som  bekendt  afskaffet  Schengen-landene  imellem  (bortset  fra  i  helt ekstraordinære situationer, hvor kontrollen i henhold til Schengen-regelsættet kan indføres for en kor- tere periode). Anvendelsesområdet for forordningens artikel 4, stk. 4, nærmer sig derfor efter institu t- tets opfattelse det fiktive. Integrationsministeriet  er  enigt  i,  at  bestemmelsen  ikke  vil  have  stor  praktisk  betydning.  Dublinfo- rordningens artikel 4, stk. 4, sammenholdt med Schengenkonventionens regler om fri personbevæge- lighed  over  de  indre  grænser  vil  således   ikke  i  forbindelse  med  forsøg  på  indrejse  i  Danmark  fra  et andet Schengenland få  stor praktisk betydning. Det bemærkes dog, 15 lande i dag er en del af Schen- gen-samarbejdet, mens antallet af deltagere i Dublin-samarbejdet er større, ligesom der ikke nødven- digvis er sammenfald i de grupper af lande, der deltager i de respektive samarbejder. Således deltager de nye medlemsstater i EU (endnu) ikke fuldt ud i Schengen-samarbejdet, mens implementeringen af Dublinforordningen var en forudsætning for de nye landes indtræden i EU. Artikel 4, stk. 4, vil sål e- des kunne have betydning i forbindelse med forsøg på indrejse i Danmark elle r et andet Schengenland fra et af de nye EU-medlemslande. Institut  for  Menneskerettigheder  finder  det  uhensigtsmæssigt,  at  nægtelse  af  indrejse  i  henhold  til Dublinforordningens artikel 4, stk. 4 (der indholdsmæssigt svarer til Dublinkonventionens artikel 12) i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 a får betegnelsen afvisning, eftersom disse afg  ø- relser  intet  har  til  fælles  med  de  kategorier  af  afgørelser,  der  traditionelt  er  gået  under  betegnelsen ”afvisning” i henhold til reglerne herom i udlændingelovens kapitel 5, jf. § 28. Instituttet så gerne, at begrebet  ”afvisning”  erstattes  med  det  langt  mere  retvisende  udtryk  ”returnering”  om  de  afgørelser, der bliver truffet med henvisning til Dublinforordningens artikel 4, stk. 4. Instituttet bemærker i den forbindelse,  at  ikke  alene  rent  tekniske,  men  også  retssikkerhed smæssige  og  menneskeretlig  hensyn med styrke taler herfor, navnlig med henvisning til kravet om hjemmel, tilgængelighed og forudsige- lighed. Instituttet henviser i den forbindelse til et  – i hovedsagen enslydende – høringssvar til (et ud- kast til det senere) lovforslag nr. L 264 af 30. marts 2000, jf. ovenfor. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  det  ved  brugen  af  betegnelsen  afvisning  i  såvel  den gældende som den foreslåede aff attelse af udlændingelovens § 29 a er præciseret, at overgivelse til et andet EU-land i medfør af Dublinkonventionen/Dublinforordningen ikke kun kan ske med henblik på, at  modtagerlandet  iværksætter  en  asylsagsbehandling,  men  også  med  henblik  på,  at  modtag  erlandet iværksætter en Dublin-procedure til fastsættelse af, hvilket land der er ansvarlig for behandlingen  af asylansøgning. Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til ministeriets – i hovedsagen enslydende – be- mærkninger til instituttets høringssvar i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 264 af 30. marts 2000, jf. ovenfor. Institut for Menneskerettigheder finder, at Dublinforordningens artikel 20 er udformet på en måde, der giver anledning til forvirring. Således anvendes begre bet ”overførsel” i stk. 1, litra d), 2. pkt., i stk. 1, litra e), 2. og 4. pkt., samt i stk. 2, 1. og 2. pkt., hvor den retmæssige term ville være ”tilbageførsel” som reciprok afgørelsestype til ”tilbagetagelse”, jf. herved ”hovedet” i artikel 20, stk. 1. En sådan b e-

- 14 - grebsanvendelse  fratager  efter  Institut  for  Menneskerettigheders  opfattelse  såvel  forordningsbeste m- melsen som udkastets bemærkninger hertil ethvert meningsfuldt indhold. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det for så vidt angår anven  delse af begreberne ”overta- gelse”  og  ”tilbagetagelse”  er  korrekt,  at  der  i  artikel  20  anvendes  begrebet  ”overførelse”.  Integrati- onsministeriet finder imidlertid ikke, at disse begreber giver anledning til forståelsesproblemer i fo r- hold til betydningen af bestemmelserne.