Indenrigs- og Sundhedsministeriet                                                       24. februar 2005 Høringsnotat til Folketingets kommunaludvalg om Forslag til lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. Modtagne høringssvar Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget i alt 43 høring ssvar. Følgende myndigheder og organisationer (32 i alt ) har afgivet b emærkni nger: Miljøstyrelsen,   Skatteministeriet,   Undervisningsministeriet,   Fors kningsstyrelsen,   Ar- bejdsmiljøinstituttet,  Datatilsynet,   KL,  Amtsrådsforeningen,  Københavns  Kommune, Frederiksberg  Kommune,  H:S,  Høje  Taastrup  Kommune,  Nor djyllands  Amt,  Dansk Byggeri,  Dansk  Handel  og  Service,  Dansk  Industri,  Handel,  Transport  og  Serviceer- hvervene, Dansk Landbrug. Funktionærernes og Tjen estemæn denes Fællesråd, Dan- marks Lærerforening, Ledernes Hovedorganisation, Danske Fysioterapeuter,  Forenin- gen af Statsautoriserede Revisorer, Det Kommunale Kartel, Friluftsrådet, Det Centrale Handicapråd,  De  Samvirkende  Invalideorganisationer,  Det  Økologiske  Råd ,  Dansk Management  Råd,  Socialforskningsinstituttet,  Danmarks  Evalueringsinstitut  og  Århus Universitet. Følgende (i alt 11) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforsl  aget: Beskæftigelsesministeriet,  Kulturministeriet,  Ministeriet  for  Flyg tninge,  Indvandrere  og Integration,  Ministeriet  for  Videnskab,  Teknologi  og  Udvikling,  Socialministeriet,  Øk o- nomi-  og  Erhvervsministeriet,  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen,  Fødevareministeriet, Domstolsstyrelsen, Akademikernes Centralorganisation og Landsforeningen af Lands- bysamfund. Følgende (i alt 19) har ikke afgivet høringssvar: Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet, Miljøministeriet, Trafikmin isteriet, Dansk Arbejds- giverforening, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Transport og Logistik, Håndværksrådet, Sammenslutningen  af  Landbrugets  Arbejdsgiverforening,  Landsorganisationen  i  Dan- mark,  Centralorganisationernes  Fælles  Udvalg,  Kommunale  Tj enestemænd  og  Ove r- enskomstansatte,  Statsansattes  Kartel,  Stats-  og  Kommunalt  Ansattes  Forhandlings- fællesskab,   Sundhedskarte llet,   Landdistrikternes   Fællesråd,   Sammenslutningen   af danske småøer, Danmarks Statistik og Handelshøjskolen i Århus. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til æn dringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det fø  lgende, er der - på bag- grund af høringsrunden og ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget   - indarbej- det en række mere tekn iske, herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar ve drørende evaluering s- instituttets formål,  opgaver, finansiering,  bestyrelse,  rådgivende  udvalg, direktør,  vir k-

2 somhed og nedlæggelse. Høringssvarene til de enkelte områ  der gennemgås tematisk nedenfor. Lovforslaget medfører ikke ændringer i andre love. De økonom   iske konsekvenser som følge af lovforslaget vedrører de på finan  sloven for 2005 fastsatte 2,5 mio.kr. i 2005, 3,5 mio.kr. i 2006 og i 2007 og fremefter 5,5 mio.kr. årligt. Forslaget falder indenfor rammerne af strukturaftalen. 1. Evalueringsinstituttets formål  (kapitel 1) 1.1 Instituttets uafhængighed Amtsrådsforeningen anfører, at instituttet i højere grad bør være selvstændigt og for e- slår,  at  stat,  region  og  kommuner  er  ligevæ rdigt  repræsenteret  i  bestyrelsen.   Århus Universitet anfører, at ua fhængighed er en forudsætning for, at evalueringerne er fa  g- ligt funderede og troværd ige. Bemærkninger: Det fremgår af aftale om strukturreform, at evalueringsinstituttet oprettes ved lov under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er i bestyrelsen i lovforslaget allerede en ligeværdig repræse  ntation med to med- lemmer fra staten (en udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren og en af finansmi- nisteren) og to medlemmer fra den øvrige offentl ige sektor (KL og regionerne). Hertil kommer en repræsentant for en videreg ående uddannelsesinstitution. Endvidere forekommer det naturligt, at bestyrelsesformanden er udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren, idet instituttet dels er oprettet under Indenrigs- og Sundheds- ministeriet, dels at finansieringen af instituttet overvejende forventes at være statslig. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 2. Evalueringsinstituttets opgaver og finansiering (kapitel 2) 2.1 Instituttet fastsætter standarder KL og Det Kommunale Kartel anfører, at instituttet i højere grad bør inspirere til idéer og forslag frem for at indføre obligatoriske standarder. Bemærkninger: I lovforslagets bemær kninger er nævnt, at instituttet bl.a. kan u darbejde værktøjer og standarder til øget effektivisering og forbe dring af økonomistyringen. Det er ikke he n- sigten, at instituttet skal udvikle obligatoriske standarder for kommunerne. Det er såle- des  hensigtsmæss igt,  at  betegnelsen  standarder  ikke  anvendes  i  lovforslagets  be- mærkninger. I  lovforslagets  bemærkninger  er  betegnelsen  standarder  fjernet  i  ove   rensstemmelse med det ovenfor anførte.

3 Høringssvarene har ikke i øvrigt givet anledning til ændringer i lovfor slaget. 2.2 Tværgående evalueringer frem for af enkeltkommuner m.v. KL, Amtsrådsforeningen, H:S, Høje Taastrup Kommune  og Det Kommunale Kartel an- fører,  at  evalueringsinstituttet  i  højere  grad  end  foreslået  i  lovforslaget  bør  foretage evalueringer og benchmarking på tværs af kommuner og regioner frem for evaluering af enkeltkommuner og regioner. Det foreslås, at evalueringerne sætter fokus på udvik- ling og kvalitet frem for revision. Det anføres specifikt af  KL, at instituttet ikke bør udøve revision. Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd og  Det  Kommunal  Kartel  anfører endvidere,  at  der  i  lovforslaget  er  lagt  for  megen  vægt  på  økonomistyring  og  benc  h- marking og for lidt vægt på kvalitets- og organisationsudvikling. Bemærkninger: Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hovedsigtet med instituttets opgaver er evalueringer på tværs af kommuner m.v.   Det er dog muligt for instituttet at evaluere f.eks. én kommunes samlede økonomist y- ring, jf. lovforslagets bemærkninger. Det er væsentligt, at i nstituttet i sin opgavevaretagelse tager sit udgangspunkt i evalue- ringer m.v. på tværs af kommuner, men også at instituttet gives mulighed at evaluere i forhold til enkelte kommuner, institutioner m.v. For  så  vidt  at  det  skønnes,  at  en  tilbundsgående  evaluering  af  f.eks.  økonomistyring indeholder  kvalitets-  og  organisationsaspekter  vil  disse  blive  inddraget  i  nødvendigt omfang. På  den ne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 2.3 Særlige sektorer/områder omfattes /undtages instituttets opgaver Undervisningsministeriet,  Danmarks  Lærerforening  og  Danmarks  Evalueringsinstitut anfører, at u ndervisning, skoler og uddannelsesinstitutioner bør undtages fra instituttets opgaver. Funktionæ rernes og Tjenestemændenes Fællesrå d anfører, at uddannelses - og sundhedsområdet bør undtages instituttets opg aver. Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri og Handel, Transport og Lo- gistik anfører, at instituttets opgaver også bør omfatte offentlig  -privat samarbejde, sæ t- te  fokus  på  private  virksomheders  konkurrencevilkår  og  forholdet  mellem  offentlige myndigheder og private leverandører og deres se rviceydelser. Friluftsrådet anfører, at instituttet bør forholde sig til planlægning og sag   sbehandling i kommunerne.

4 Det Centrale Handicapråd og De samvirkende Invalideorganisationer anfører,   at insti- tuttets evalueringer bl.a. bør omfatte forhold med betydning for handicappede, heru n- der administration af reglerne på området. Det  Økologiske  Råd   anfører,  at  kommunernes  varetagelse   af  natur-  og  miljøområdet bør omfattes af instituttets opgaver. Amtsrådsforeningen, Nordjyllands Amt og H:S anfører, at der bør sikres koordination til sundhedsområdet, og at opgavevaretagelsen på dette område bør præcis eres. Bemærkninger: Det er såvel i strukturaftalen som i lovteksten præciseret, at inst ituttet skal kunne eva- luere på tværs af sektorer og områder. Dette sigte adskiller instituttet fra andre institut- ter, som beskæftiger sig med sektor - eller områdespecifikke evalueringer. Såfremt sær- lige sektorer/områder undtages, vil det begrænse instituttets muligheder for at evaluere på tværs og indsnævre mulighederne for inst ituttets bestyrelse. Endelig vil det være vanskeligt at begrunde, hvorfor specifikke sektorer eller områder skal undtages frem for andre i loven. På  den ne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 2.4 Staten omfattes af instituttets opgaver KL, Amtsrådsforeningen og Frederiksberg Kommune anfører, at staten bør være o   m- fattet  af  instituttets  opgaver  eller  som  minimum,  at  statslige  rammebetingelser  for kommuners og regioners opgavevaretagelse omfattes af evalueringerne. Bemærkninger: Det vil være hensigtsmæssigt, at instituttet i sine evalueringer an  alyserer og vurderer eventuelle forhindringer/barrierer for effektiv kommunal og regional opgavevaretagelse, f.eks. i form af statslige rammebetingelser. Da formålet med instituttet er evalueringer på det kommunale og regionale områdeer der ikke være adgang til at foretage evalu eringerne af statslige institutioner og myndig- heder. Som  følge  af  høringssvarene  tilføjes  til lovbemærkningerne,  at  statslige  rammebeti   n- gelser for kommunal og regional virksomhed omfattes af instituttets opgaver, og at in- stituttet kan inddrage sammenligninger til den statslige opgavevaretagelse på de o m- rå der, hvor der er en tæt sammenhæng mellem statens og komm unernes opgaver. Høringssvarene har ikke i øvrigt givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.5 Koordination til lignende institutter.    Forskningsstyrelsen/Statens  Samfundsvidenskabelige  Forskningsråd  anfører,  at  inst i- tuttet bør henhøre under lov om sektorfors  kningsinstitutioner. Socialforskningsinstituttet anfører, at instituttet bør være forpligtiget til at indgå samarbejdsaftaler med andre inst   i-

5 tutioner. Danmarks Evalueringsinstitut anfører, at institut bør fo  rpligtes til at trække på eksisterende viden og kapacitet hos andre institutioner. Bemærkninger: Det er i strukturaftalen aftalt, at instituttet oprettes ved lov under Indenrigs- og Sund- hedsministeriet. Dette er baggrunden for, at instituttet ikke hører under lov om sekto r- forskningsinstitutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. For så vidt angår instituttets samarbejde med andre institutter er der med lovbemærk- ningerne lagt op til, at instituttet skal indgå en tæt dialog med de relevante institutioner. Derimod  vurderes  det  ikke  hensigtsmæssigt  at  forpligte  instituttet  til  at  indgå  samar- bejdsaftaler med andre institutioner. I lovbemærkningerne    præciseres yder   ligere, at instituttet så vidt muligt skal samarbejde med relevante institutioner, og det  præc   iseres, at instituttet ikke er omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner i overensstemmelse  med det ovenfor anfø  rte. Høringssvarene har ikke i øvrigt givet anledning     til ændringer i lovforslaget. 2.5 Instituttets finansiering H:S anfører, at instituttets få ressourcer bør føre til, at instituttets opgaver begrænses til at  rådgive  om  evalueringsmetoder  m.v.  og  til  at  indsamle  nationale  og  internationale erfaringer. Dansk Industri anfører, at instituttets mulighed for indtægtsdækket virksomhed bør b e- grænses. Bemærkninger: Det  vil  ikke  være  i  overensstemmelse  med  aftalen  om  strukturr eformen  at  begrænse instituttets opgavevaretagelse til alene en opsamling af eksisterende viden og metode- udvikling. Der er aftalt, at instituttet skal foretage selvstændige evalueringer. En begrænsning af instituttets mulighed for at drive indtægtsdæ   kket virksomhed skø n- nes ikke hensigtsmæssig, da det dels vil b egrænse kommunalråd, regionsråd, ministe- rier mv. i at kunne bestille evalueringer, dels vil det mindske instituttets mulighed for at opnå en tilstrækkelig volumen og dermed skabe et fagligt trovæ rdigt institut Endvidere lægges der med lovforslaget op til, at instituttet kan a nvende ekstern bistand i dets opgavevaretagelse. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 3. Instituttets bestyrelse (kapitel 3) 3.1 Repræsentation i bestyrelsen

6 Dansk  Handel  og  Service,  Dansk Industri,  Det  Kommunale  Kartel  og  Det  Økologiske Råd  anfører,  at  henholdsvis  erhvervslivet,  bo rgerne,  natur-  og  miljøorganisationerne, forbrugerorganisationer  og  arbejdstagerorganisationerne  bør  inddrages  i  instituttets bestyrelse. Socialforskningsinstituttet anfører, at det  er uheldigt, at geografisk placering afgør in d- stilling til bestyrelse. Bemærkninger: Der har i udformningen af instituttets bestyrelse været lagt vægt på, at bestyrelsen a n- talsmæssigt blev begrænset med henblik på at sikre en effektiv og velfungerende b e- styrelse. Samtidig er der lagt vægt på, at de væsentligste interessenter fik sæde i b  e- styrelsen for at sikre deres aktive deltagelse. Risikoen  ved  at  ændre  på  den  nuværende  bestyrelsessamme nsætning  kan  være,  at der  åbnes  for  adskillige  særinteresser.  Dette  vil  hæmme  instituttets  virksomhed  og svække instituttets trovæ  rdighed. Det forhold, at instituttets geografiske placering afspejles i bestyrelsessammensætni n- gen sikrer, at der skabes en sammenhæng til de lokale videnskabelige miljøer, samt at instituttet får en lokal forankring. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 3.2 Forholdet mellem bestyrelse og rådgivende udvalg KL anfører, at bestyrelsen bør have adgang til det rådgivende u  dvalg. Bemærkninger: Det er i lovforslaget sikret, at bestyrelsesformanden ligeledes er formand for det rådgi- vende udvalg. Endvidere er det til bestemmelserne om det rådgivende udvalg (§ 7, stk. 1) i lovbemærkni nger anført, at bestyrelsen skal sikre, at det rådgivende udvalg s udta- lelser kommer frem. I øvrigt er der lagt op til, at vedtægterne for instituttet fastlægger det nærmere fo rhold mellem bestyrelse og det rådgivende udvalg. Der er således allerede i lovforslaget taget højde for høringssv aret. 4. Instituttets rådgive nde udvalg (kapitel 4) 4.1 Repræsentation i det rådgivende udvalg KL anfører, at det rådgivende udvalg er for stort og uhensigt smæssigt sammensat. Der mangler  repræsentation  fra  erhvervsl ivet,  og  der  udpeges  for  mange  fra  Det  Sam- fundsvidenskabelige Forskningsråd. Amtsrådsforeningen anfører, at der er for mange statslige repræsentanter i det rådg ivende udvalg, og at flere af de nævnte parter ikke er relevante.

7 Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri anfører, at e rhvervslivet bør repræsente res i det rådgivende udvalg. Ledernes Hovedorganisation, Funktionærernes og Tjenestemæ  ndenes Fællesråd, Det Centrale Handicapråd og Det Økologiske Råd undrer sig over, at de ikke er repræse n- teret i det rådgivende udvalg Danske  Fysioterapeuter  foreslår,  at  Det  Sundhedsvidenskabelige  Forskningsråd  re- præsenteres i det rådgivende udvalg. Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene  anfører,  at  sammensæ  tningen  af  det  rådgi- vende udvalg giver risiko for særlige kommun ale interesser. Bemærkninger: Der har ved udformningen af instituttets rådgivende udvalg været lagt vægt på, at u d- valget bl.a. skal medvirke til at sikre koordinationen til de områder og institutioner, som instituttet vil samarbejde med. Her tænkes først og fremmest på de institutter, som lig  e- ledes foretager evalueringer. Endvidere er der lagt vægt på, at de berørte interessenter – først og fremmest lønmodtagerorganisati  onerne – er repræsenteret. De involverede arbejdsgivere er repræ senteret i bestyrelsen. Endelig er det lagt vægt på, at repræsentant erne i det rådgivende udvalg skal medvirke til at sikre instituttets faglighed og troværdi ghed. Der lægges op til, at indenrigs - og sundhedsministeren skal udpege fire medlemmer til udvalget og kan her tage højde for noget af kritikken, bl.a. er det oplag t at tildele Am- ternes og Kommunernes Forskningsinstitut en plads. I  lovbemærkningerne  er  det     præcisere   t,  at  ministeren  udpeger  fire  medlemmer  til  det rådgivende udvalg bl.a. med henblik på at in   ddrage relevante interessenter, som ikke selv kan indstille medlemmer i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Høringssvarene har ikke i øvrigt givet anledning til ændringer i lovforslaget. 5. Instituttets direktør 5.1 Udpegning af direktør (kapitel 5) Amtsrådsforeningen anfører, at direktøren for institutte  t alene bør være ansvarlig over for bestyrelsen og ikke i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bemærkninger: Instituttets konstruktion lægger op til, at bestyrelsen skal have det faglige ansvar over for  evalueringerne  og  ansvaret  for  gennemfø relse  heraf  samt  instituttets  omdømme m.v. i samarbejde med bl.a. direktøren for instituttet. For så vidt angår instituttets rent administrative forhold er direktøren ansvarlig over for både bestyre lse og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

8 Dette følger af  instituttets oprettelse som en institution under Indenrigs- og Sundheds- ministeriet, hvor instituttet er underlagt en række administrative krav på linie med andre statslige institutioner oprettet under et ministerium. I den sammenhæng har ministeren et rent administrativt ansvar bl.a. i forhold til f.eks. Rigsrevisionen. Der bør derfor fo r- ankres et rent administrativt ansvar i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det- te er beskrevet i lovbemærkni nger til § 9. På denne baggrund har høringssvaret ikk   e givet anledning til æ   ndringer i lovforslaget. 6. Instituttets virksomhed (kapitel 6) 6.1 Instituttets dataindsamling KL, Københavns og Frederiksberg kommuner samt H:S  anfører, at instituttets mulighed for  indhentning  af  data  kan  betyde  væsen tlige  merudgifter  for  de  evaluerede  parter. Der forbeholdes således ret til senere at rejse et DUT-krav eller alternativt til at sende en  regning til  instituttet. Endelig foreslås,  at  instituttet kun kan forlange allerede  regi- strerede oplysninger udleveret. Det Kommunale Kartel anfører, at instituttet ikke selvstændigt bør kunne forlange o   p- lysninger udleveret. Dette bør være en minist  eriel opgave. Socialforskningsinstituttet  anfører,  at  instituttets  indsamlede  data forudsættes  stillet  til rådighed  til  forskningsformål  for  andre  institutioner.  Socialforskningsinstituttet  anfører endvidere, at instituttets mulighed for indhentning af data ikke er gældende for sekto r- forskningsinstitutioner,  og  at  dette  kan  være  konkurrenceforvridende  for  sektorfors k- ningsinstitutionerne Amtsrådsforeningen  anfører,  at  der  bør  fastsættes  en  rimelig  frist  i  forbi   ndelse  med indhentelse af data. Bemærkninger: Indhentning  af  data  er  en  vital  kompetence  for  instituttet.  Uden  en  relativ  vidtgående kompetence til indhentelse af relevante data vil instituttet ikke være i stand til at varet a- ge sin virksomhed. Ved en mindre vidtgående kompetence, f.eks. i forhold til kun at kunne indhente eksi- sterende  oplysninger,  vil  der  være  en  mulighed  for  de  evaluerede  parter  til  ikke  at ”ville/kunne” udlevere oplysninger. Endvidere vil instituttet være afskåret fra at kunne bidrage med nye sa mmenhænge og sammenligninger på områder, hvor der i dag ikke foreligger oplysninger. Det er dog hensigtsmæssigt at anføre i lovbemærkninger, at in   dsamling af nye oplys- ninger foregår i samarbejde mellem instituttet og de evaluerede parter, hvor det er mu- ligt. For så vidt angår instituttets mulighed for at indsamle oplysninger foregår dette på veg- ne af ministeren i og med, at instituttet er oprettet som en statslig institution.

9 På sædvanlig vis kan instituttet i samarbejde med andre lignende institutioner foretage udveksling af data m.v. under hensyntagen til persondataloven m.v. Men der bør ikke i loven være krav om, at instituttet sti ller disse data til rådighed for andre institutioner. Det præciseres i    lovbemærkningerne, at tilvejebringelse af nye data, hvor det er muligt   , foregår i et samarbejde mellem instituttet og de evaluerede parter  i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Høringssvarene har ikke i øvrigt     givet anledning til ændringer i lovforslaget. 6.2 Forholdet til persondataloven Datatilsynet  anfører,  at  det  i  vedtægterne  bør  præciseres,  at  inst ituttets  dialog  med andre institutter og institutioner ikke indebærer videregivelse af personoplysninger (fo r- slagets § 11). Endvidere anføres, at det skal sikres i lovforslaget, at der ikke er tale om offentliggørelse af personhenførbare data i forbindelse med offen  tliggørelse af institu t- tets evalueringer (§ 12). Til forslagets § 12, stk. 5 anfører Datatilsynet , at instituttets modtagelse af personop- lysninger  kan  medføre  en  begrænsning  af  retten  til  indsigt  i  inst  ituttets  data.  Er  der  i forbindelse med indhentning af data tale om personoplysninger eller personhenførbare oplysninger, må disse ikke indhentes uden samtykke fra de registrerede. Datatilsynet anfører, at der bør være en beskrivelse heraf i b   emærkningerne. Endelig anfører Datatilsynet, at elektronisk overførsel af data skal foretages under he  n- syntagen  til  persondataloven,  og  at  der  ved  udfærdigelse  af   administrative  forskrifter indhentes udtalelser fra Datatilsynet. Bemærkninger: Udgangspunktet for instituttets virksomhed er evalueringer i forhold til effektiviseringer og økonomistyring samt administrative og forvaltningsmæssige sammenligninger m.v. Derfor vil data kun i sjældent omfang være personhenfø   rbart. Skulle data mod forventning være personhenførbare, skal perso  ndataloven følges. I lovbemærkninger anføres, at b estemmelserne i persondataloven skal følges, såfremt der er personhenførbare data   i det indsamlede materiale i overensstemmelse med det ovenfor anførte. 6.3 Forholdet til aktindsigt Miljøstyrelsen   anfører,  at  bestemmelsen  i  §  12,  stk.  5  om  undt agelse  fra  aktindsigt  i instituttets arbejdsdokumenter ikke bør gælde miljøområdet, da en ud   videt da lov om aktindsigt i miljøspørg  smål giver en udvidet adgang ril aktindsigt. Bemærkninger: Forslaget  giver  ikke  anledning  til  ændringer  i  instituttets  virkso mhed,  hvorfor  der  i  de særlige bemærkninger indsættes en sætning om, at lov om aktin    dsigt i miljøspørgsmål følges.

10 Høringssvarets forslag imødekommes. 6.4 Orientering af de evaluerede parter førend offentliggøre   lse Amtsrådsforeningen, H:S, og Frederiksberg Kommune anfører, at de ev aluerede parter på linie med ministeren bør gives mulighed fo r at gøre sig bekendt med den end elige rapport fra instituttet før offentliggørelse. Bemærkninger: Det  er  væsentligt,  at  ministeren  gives  et  rimeligt  varsel  i  forbindelse  med  instituttets offentliggørelse af evalueringer. Ministeren vil i forbindelse med  en evalueringsrapport formentlig hurtigt blive afkrævet et svar om, hvilke initiat iver der skal tages som følge af evalueringen. Samme hensyn vil formentlig i ligeså høj grad gælde de evaluerede pa  r- ter, hvorfor forslaget bør imødekommes, dog således at of  fentliggørelsen klausul eres indtil evalueringsinstituttets officielle offentliggørelse af evalueringsrapporten foreligger. Regler for orientering af de evaluerede myndigheder fastsættes af best yrelsen. I lovforslaget tilføjes, at bestyrelsen   fastsætter re   tningslinier for orientering af de evalu- erede myndigheder i overensstemmelse med det ovenfor anførte. 6.5 Høring om årsprogram Københavns Kommune og H:S  anfører, at de evaluerede parter bør høres, inden inst   i- tuttets bestyrelse afgiver deres endelige årsprogram. Bemærkninger: Årsprogrammet er bestyrelsens og instituttets redskab til at fas  tsætte, hvilke områder instituttet bør koncentrere sig om i det kommende år. En  formel  høring  af  de  evaluerede  parter  vil  dels  indskrænke  b  estyrelsens  råderum, dels medføre en tung og bureaukratisk proc edure.  Endelig vil det give de evaluerede parter en mulighed for indsigelse allerede før, evalueringerne er igangsat, hvilket kan væ re begrænsende for institu ttets virksomhed. På  denne  baggrund  har  høringssvarene     ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl   a- get.   6.6 Ministerens mulighed for at udstede nærmere regler for evaluering Amtsrådsforeningen anfører, at forslagets § 14 vedr. ministerens adgang til at fastsæ  t- te nærmere regler for evaluering bør udgå. Bemærkninger: Bestemmelsen  i  forslagets  §  14  giver  ministeren  mulighed  for  at  fastsætte  nærmere regler  om  evalueringer.  Det  skønnes  at  være  hensigtsmæssigt  med  en  administrativ mulighed for at foretage evt. mindre justeringer i instituttets administrative procedurer mv., uden at der skal foretages lovændringer. På denne baggrund har høringssvare   t ikke givet anledning til æ   ndringer i lovforslaget.  

11 6.7 Instituttets anvendelse af eksternt udbud m.v. KL anfører, at det bør fremgå af selve lovteksten, at eks  terne parter kan foretage eva- lueringer på vegne af instituttet. Dansk Industri og Dansk Management Råd anfører, at instituttet bør gøre brug af det eksisterende private marked for at gennemføre konku   r- renceudsættelse af evalueringer, og at instituttet kun i  begrænset o mfang bør udføre evalueringer egenhæ ndigt. Bemærkninger: Hvorvidt  instituttet  vil  gøre  brug  af  eksterne  parter  til  at foretage sine  evalueringer  er bestyrelsens  ansvar.  En  begrænsning  af  b estyrelsens  råderum  på  dette  område  vil indsnævre bes tyrelsens uafhængighed. Det er i lovforslagets bemærkninger ang  ivet, at instituttet kan købe evalueringer hos eksterne parter. Instituttet er i den sammenhæng undergivet de statslige regler om udbud af tjenesteydelser. Det skønnes, at lovforslagets bemær  kninger er tilstrækkelige, og at der ikke er b ehov for en særskilt hjemmel herfor. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get.   6.8 Instituttets regnskabsbestemmelser Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  anbefaler,  at  de  regnskabsbestemmelser, der fastsættes i instituttets vedtægter, i størst muligt omfang tager udgangspunkt i år   s- regnskabsloven,  samt  at  revision  af  instituttets  regnskab  underlægges  revisorlovens regelsæt. Bemærkninger: Da instituttet er en statslig institution med bevilling på finansloven, er instituttet under- lagt de statslige bestemmelser for revision, herunder Rigsrevisionen. Dette vurderes at dække revisionsbehov ene. På denne baggrund har høringssvare   t ikke givet anledning til æ   ndringer i lovforslaget.   7. Nedlæggelse    (kapitel 8) 7.1 Administrativ nedlæggelse af instituttet. Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd    anfører,  at  det  giver  anledning  til undren,  at  indenrigs-  og  sundhedsministeren  kan  nedlæ gge  instituttet  administrativt, når det er oprettet ved lov. Bemærkninger: Det er i strukturaftalen aftalt, at instituttet skal oprettes ved lov. I lovforslaget gives in- denrigs- og sundhedsministeren en bemyndigelse til at nedlægge instituttet administr a- tivt. Baggrunden herfor er et ønske om hurtigt at kunne nedlægge inst  ituttet, såfremt insti- tuttet ikke fungerer efter hensigten.

12 På denne baggrund har høringssvare   t ikke givet anledning til æ   ndringer i lovforslaget.