Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   94  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 15. april 2005 Spørgsmål  94: "Ministeren  bedes  kommentere  materiale  modtaget  af  sundhedsrådmand Niels Erik Eskildsen, Århus Kommune ved foretræde den 13. april 2005, jf. L 74 – bilag 33." Svar: Sundhedsrådmand  Niels  Erik  Eskildsen  a nfører føl  gende  hovedsynspunk- ter i det fremsendte materiale: 1.   Det er nødvendigt, at give kommunerne et større ansvar for borge  r- nes sundhed med henblik på bl.a. at sikre øget sammenhæng i in   d- satsen,  øget  fokus  på  sundhedsfremme  og  forebyggelse  samt  én indgang for borgerne. 2.   Der  bør  afsættes  flere  midler  til  sundhedsfremme    –  hvordan  får kommunerne  ellers  råd  til  sundhedsfremme,  når  der  kun  er  afsat 120 mio. kr. til forsøg? 3.   Finansieringsmodellen er bureaukratisk, indbyder til kassetænkning og rummer incitamenter, som ikke virker og som i øvrigt kun re tter sig  imod  kommunerne.  Finansieringsmodellen  bør  droppes  helt, kommunerne  bør  gives  reelle  incitamenter  til  at  skabe  kommunale løsninger , og der bør satse s på samarbejde mellem kommuner og regioner. Ad 1: Jeg er helt enig i målsætningen om at give kommunerne et større ansvar for  borgernes  sundhed.  Med  kommunalreformen  får  ko mmuner  netop  et markant øget ansvar for sundhedsvæsenet og borgernes sun  dhed. Jeg vil kort skitsere nogle af de centrale elementer heri. For  det  første  får  kommunerne    netop  ansvaret  for  forebyggelse  og  sund- hedsfremme. For det andet indebærer reformen mere forpligtende rammer for samarbe j- det  mellem  regioner  og  kommuner  om  indsatsen  på  sundhedso mrådet samt  kommunal  medfinansiering  af  regionernes  udgifter  til  sygehusvæse- net og praksissektoren., jf. mere herom nedenfor. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 25. april 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-119-26 Sagsbeh.: TNE Fil-navn: Sp 94.doc

2 Endelig vil jeg fremhæve, at kommunerne som noget  nyt bliver medlem af det nævn, der bl.a. skal indgå overenskomster med yderne i praksissekt o- ren,  herunder  alment  praktiserende  læger,  praktiserende  speciallæger  og fysio terapeuter. Det  er  sammenfattende  min  vurdering,  at  denne  markante  styrkelse  af kommunernes ansvar for sundhedsvæsenet og borgernes sundhed tilvej e- bringer grundlaget for en mere sammenhængende og målrettet  kommunal indsats også på   sundhedsområdet. Ad 2: Kommunalreformen  indebærer  en  styrkelse  af  kommunernes  ansvar  for forebyggelse  og  sundhedsfremme.  Først  og  fremmest  får  den  enkelte kommune ansvaret for at skabe rammerne for en sund levevis for borgerne gennem varetagelsen af kommunens øvrige opgaver i forho ld til borgerne i skoler, børneinstitutioner, hjemmepleje m.v.   Den  enkelte kommune får  derudover  ansvar  for  at  etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Der pågår pt. forhandlinger o  m kommunernes  økonomiske  kompensation  he rfor  på  grundlag  af  amternes hidtidige udgiftsniveau. Hertil  kommer,  at  den  nye  kommunale  medfinansiering  af  det  regionale sundhedsvæsen   betyder,   at   sygehusindlæ ggelser   og   praksissektorens ydelser ikke længere er gratis for kommunerne, men at de nu får et fornu f- tigt og velafbalanceret incitament til at arbejde mere målrettet med  den fo- rebyggende og sundhedsfremmende indsats. Ordningen lægger dermed op til, at hver enkelt kommune ud fra lokale hensyn og behov identificerer de områ der, hvor der med fordel kan etableres nye tilbud og øget samarbejde med regionerne m.v. De 120 mio. kr., der nævnes i materialet, er ikke rammen for kommunernes indsats på forebyggelsesområdet, men er det beløb, der er afsat til forsøg i kommunerne med henholdsvis sundhedscentre (50 mio. kr.) og forebyggel- ses- og rådgivningscentre (70 mio. kr.) . Disse statslige puljer - som vil blive uddelt  i  år   -  har  i  øvrigt  primært  til  formål  at  skab   e  et  bredt  og  relevant vidensgrundlag  for  tilrettelæggelsen  af  den  primærkommunale  indsats  på sundheds- og socialområdet , herunder bl.a. om nye organisationsformer på forebyggelsesområdet med henblik på udbredelse af gode idéer til r   esten af landet. Ad 3: Jeg er uenig i de fremførte synspunkter vedrørende finansieringsmode  llen for det fremtidige sundhedsvæsen. Det er samlet min vurdering , at finansie- ringsmodellen sikrer et fornuftigt grundlag for den fremtidige styring og ud- vikling af sundhedsvæsenet, herunder sikrer hensigtsmæssige incitamenter for såvel regioner som kommuner.

3 Hertil kommer, at det netop er et centralt element i sundhedsloven, at for- pligtende samarbejds- og planlægningsbestemmelser, jf. §§ 204-207, her- under  regler  om  obligatoriske  sundhedskoordinationsudvalg  og  obligatori- ske sundhedsaftaler, også skal understøtte et effektivt og målrettet    samar- bejde mellem den enkelte region og kommunerne i regionen. Jeg henviser i øvrigt t il mine svar på spørgsmål 27, 30, 38, 61 og 69   , hvori jeg mere detaljeret beskriver og begrunder sigtet med finansieringsmodellen for sundhedsvæsenet.