Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   88  (L  74),  som  Folketing- ets  Sundhedsudvalg  har  stillet  til  indenrigs-  og  sund- hedsministeren den 14. april 2005 Spørgsmål  88: "Ministeren bedes tilsende udvalget en række helt konkret e og dokumente- rede eksempler på, hvordan det økonomiske incitament, som kommunerne får til at forebygge sygehusudgifter m.v. som  følge af de aktivitetsbestemte kommunale tilskud til regionerne, vil udløse dels mere forebyggelse og dels lavere samlede offentlige udgifter på området (eller alternativt frigøre midler til bedre service)." Svar: Den  kommunale  medfinansiering  giver  et  incitament  for  kommunerne  til bl.a. at nedbringe korte indlæggelser samt hyppige genindlægge lser. Hyppige  genindlæggelser  er  typiske  ved  bl.a.  hjertesygdomme  og  KOL (rygerlunger).  Patienternes  mestring  af  disse  sygdomssituationer  betyder meget for sygdomsforløbet, herunder antallet af henvendelser til sundhed s- væsenet  og  antallet  af   genindlæggelser.  Det  gælder  f.eks.  patientens mestring  af  symptomer,  hvor  angst  i  sig  selv  kan  forstærke  symptomer (hjertesymptomer, åndedrætsbesvær). Den kommunale indsats i den forbindelse vedrører den patientrettede for e- byggelse.  For  hjertepatienter  retter  den  sig  mod  rygning,  fedme,  uhen- sigtsmæssig  kost,  fysisk  inaktivitet,  forstyrrelser  i  lipidstofskiftet,  forhøjet blodtryk  m.v.,  ligesom  kommunen  kan  tilbyde  psykosocial  støt te.  Ved  en tidlig indsats mod disse faktorer kan risikoen for sygdom mindskes. Hjerte- rehabilitering  kan  reducere  antallet  af  genindlæggelser  med  20  pct.  Hertil kommer forbedringer af patienternes funktionsniveau og helbredsrelaterede livskvalitet samt en reduktion i dødeli gheden med 25-30 pct. Struktureret  KOL-rehabilitering  giver  dokumenteret  højere  livskv alitet  og tryghed for patienten og medfører lavere sengedagsforbrug. I  forhold  til  diabetes  type  2  kan  en  kommunal,  patientrettet  forebyggelse med systematisk anvendelse af motivation til og træning i livsstilsændringer (rygeafvænning,  fysisk  aktivitet  og  kostomlægning)  have  betydelig  effekt  i retning af udskydelse eller helt undgåelse af sen -komplikationer, som syns- svækkelse, skinnebenssår, fodprobleme r, amputationer m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 4. maj 2005 Kontor: 2.s.kt./5.s.kt. J.nr.: 2004-1200-59 Sagsbeh.: CBJ/JAN Fil-navn: Cbj1419_spm88.doc

2 Dette  vil  give  såvel  færre  sygehushenvendelser  (f .eks.  sårbehandlinger), som reducerede udgifter til pleje, hjælpemidler m.v.  Alene en enkelt blind- bleven diabetes type 2 patient er vurderet at medføre en udgift på 800.000 kr. det før ste år. Aktiviteter, som f.eks. forebyggelse af faldulykker blandt ældre med osteo- porose,  indsats  over  for  mange  muskel-  og  skeletlidelser,  visse  overfø l- somhedssygdomme og nogle psykiske lidelser vil tilsvarende kunne redu- cere sygehusforbruget.  Muskel- og skeletlidelser er desuden den væsent- ligste årsag til sygefravær samt også en væsentlig faktor for førtidspension. Det anføres  ofte, at en generel, borgerrettet sundhedsfremme- og forebyg- gelsesindsats kun vil påvirke det offentlige udgiftsniveau på lang  t sigt. Der er  imidlertid  ikke  nødvendigvis  en  så  simpel  sammenhæng   ,  når  en  for e- byggelsesindsats retter sig mod store grupper af befolkningen. En redukti- on i belastningen af passiv rygning vil f.eks. særligt for mindre børn og u  d- satte  voksne,  f.eks.  astmatikere,  medføre  færre  tilfælde  af  mellemøreb   e- tændelse  og  astmaanfald.  Tilsvarende  vil  selv  en  beskeden  forøgelse  af den fysiske aktivitet hos en stor del af befolkningen have mærkbar effekt på sygelighed, herunder sygefravær, og reducere andelen af overvægt ige og svært overvægtige. WHO angiver f .eks., at overvægtige har 3-12 gange så stor risiko for at blive ramt af diabetes type 2 som normalvægtige. På alkoholområdet er det en klar fordel, at ansvaret for   forebyggelse, be- handling og efterbehandling på alko holområdet  samles i kommunerne, som i forvejen har ansvaret for den sociale indsats. På denne måde sk  abes en direkte sammenhæng mellem misbrug og den med misbrug forbundne so- ciale udgift for kommunerne. Kommunerne  vil  også  med  fordel  kunne  samarbejde  med   regionerne  om en  koordineret,  patientrettet  forebyggelsesindsats  som  led  del  af  udmøn t- ningen af de nye, forpligtende samarbejds- og planlægningsbestemmelser i sundhedsloven, herunder de obligatoriske sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Eksempelvis kan man med en simpel screening (opportunistisk screening) identificere personer med særlig risiko for udvikling af KOL. Tidlige t ilbud i kommunerne om intensiv rygeafvænning til ældre rygere, der er i risiko for at udvikle KOL, har et betydeligt potentiale for at stoppe nedbrydningen af lungefunktionen før et invaliderende niveau , hvorved der vil være gode mu- ligheder for besparelser på de sociale udgi fter.