Folketingets Administration
Lovsekretariatet
15. marts 2005
J.nr. 17
OMTRYKT (15/3 2005)
(rettelse af eksempel markeret med fed)
Notat
om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre
Sammenfatning:
Til brug for de kommende politiske drøftelser om lovforslag nr. L 72 om
oprettelse af kommunale borgerservicecentre indeholder notatet en oversigt
over ændringer i lovforslaget i forhold til lovudkastet, ligesom ændringer i
den øvrige lovgivning er beskrevet for så vidt angår videregivelse af oply s-
ninger.
Økonomiske konsekvenser:
Der henvises til lovforslagets angivelse heraf.
1. Indledning
Som led i den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen har
indenrigs- og sundhedsministeren fremsat forslag til lov om kommunale bor-
gerservicecentre den 24. februar 2005 (L 72).
Efter aftalen om en kommunalreform skal der gennemføres lovgivning, som
gør det muligt for kommunale borgerservicecentre at varetage borgerbetje-
ningsopgaver på tværs af stat, regioner og ko mmuner.
Lovsekretariatet er i den anledning blevet bedt om for det første at redegøre
for, på hvilke punkter lovforslaget adskiller sig fra det lovudkast, der blev sendt
til høring, og for det andet at beskrive, hvilke ændringer lovforslaget medfører i
den øvrige lovgivning for så vidt angår videregivelse af oplysninge r - særligt
under inddragelse af høringssvaret fra Datatilsynet over lovudkastet.