Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato 22. februar 2005 Høringsnotat til Kommunaludvalg  et Forslag til lov om regional statsforvaltning Modtagne høringssvar Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  har  modtaget  i  alt  45  høringssvar   vedrørende  u d- kast til forslag til lov om regional statsforvaltning. Vedhæftede bilag rummer en oversigt over, hvilke myndigheder og organisationer der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft  bemærkninger mv . Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til æn dringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det  følgende , er der i lovfors- laget indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske ændringer i   forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 1. december 2004. Generelle bemærkninger De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Foreningen af Statsamtsmænd,  Funkti- onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Landbrugsraadet og Dansk Lan  d- brug har alle fremsat generelt positive bemærkninger  til hovedsigtet med lovforslaget – sammenlægning af statsamterne med henblik på at skabe bæredygtige enh eder. De  Samvirkende  Invalideorganisationer  (DSI)  finder  det  glædeligt,  at  statsforvaltni n- gerne får sagsbehandlerfunktion i forhold til de sociale nævn, de nye beskæftigelse  s- ankenævn og de nye regionale udviklingsråd med et breder e fokus end hidtil, idet DSI håber, at en samling i statsforvaltningen kan bidrage til at sikre sammenhæng mellem indsatsen  for  personer  med  handicap  i  forskellige  sektorer.  DSI  finder  det  hensigts- mæssigt, at disse organer  samles i statsforvaltningen, således at der kan ske en sam- let og koordineret vidensopsamling og sikres mulighed for en ensartet sagsbehandling og udvikling i regionen. Foreningen  af  statsamtmænd  finder  det  overordnet  hensigtsmæssigt  at  overveje  en sammenlægning  af statsamterne for at skabe bæredygtige enheder.  Foreningen finder det  endvidere  hensigtsmæssigt,  at  der  nu  tages  skridt  til  gennemførelsen  af  en  lov specifikt for det, der nu er statsamterne. Foreningen finder det positivt, at der med re- formen sker en udvidelse af de nuværende sociale nævns område, og a t der henlæ g- ges opgaver fra amtskommuner og fra domstolene til statsforvaltningerne i tilknytning til den opgaveportefølje, som statsamterne nu har, og finder generelt, at de nye statsfo r- valtninger vil være ve legnede til at løse de opgaver, der er tiltænkt   dem.

2 Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd  (FTF)  finder  det  både  positivt  og logisk,  at  statsforvaltningerne  geografisk  inddeles  tilsvarende  regionerne  i  den  nye kommunale struktur. Landbrugsraadet og Dansk Landbrug kan overordnet tilslutte sig oprettelsen af regio- nale statsforvaltninger i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen . Personalets forhold Flere høringssvar  vedrører personalets forhold i forbindelse med nedlæggelse af stat  s- amterne og oprettelsen af fem statsforvaltninger: Centralorganisationernes  Fællesudvalg  (CFU)   og  Akademikernes  Centralorganisation ved  DJØF   anfører,  at  den  planlagte  struktur  for  de  regionale  statsforvaltninger  giver anledning til stor usikkerhed om, hvor den enkeltes job flyttes hen. CFU og DJØF  hen- viser til, at en række ansatte ved de nuværende statsamter vil få en markant længere transporttid og konstaterer at de ansatte ved statsamterne ikke er omfattet af bestem- melserne  i  forslag  til  lov  om  visse  proceduremæssige  spørgsmål  i  forbind  else  med kommunalreformen, idet der er tale om flytning mellem statslige myndigheder. DJØF opfordrer til, at man generelt lever op til ansættelsesgarantien og ikke forskel  s- behandler alt efter, hvilken del af strukturreformen der er tale om (internt i kommune og stat i forhold til mellem kommune og stat). Der opfordres endvidere til at redegøre for, om r egeringens ansættelsesgaranti medf ø- rer, at den pågældende tilbydes et job, som ligger inden for tålegræ sen, eller om man på anden vis kompenserer den pågældende. CFU og DJØF   foreslår, at der afsættes midler til afhjælpning af gener ved flytning af arbejdspladserne,  herunder  etableres  mulighed  for  hjemmearbejde,  indgås  aftale  om forlængelse  af  den  periode,  hvor  der  kan  ydes  transportgodtgøre  lse  samt  afsættes midler til kompetenceudvikling af medarbejderne. Landsklubben af socialrådgivere ansat i Statsamterne anfører, at det for mange nuv æ- rende ansatte ved statsamterne ikke vil være realistisk a t flytte med arbejdet, idet de fleste har ægtefæller/samlevere, som har arbejde, h  vor man nu er bosat, og som ikke vil kunne få arbejde, hvor hovedsæderne for statsforvaltningerne placeres. Det anføres endvidere, at medarbejderne vanskeligt vil kunne få arbejdsliv, famile- og fritidsliv til at fungere ved at pendle til de nye statsforvaltningers hovedsæder. Kommentar Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal for så vidt angår spørgsmålet om ansættelse s- tryghed bemærke, at    alle medarbejdere som udgangspunkt flytter med opgaverne over i den nye struktur. Det betyder, at alle har et job pr. 1. januar 2007. Ved    flytninger    inden    for    staten    er    de    ansatte    beskyttet    af    de    almindelige ansættelse   sretlige regler. Der er derfor ikke behov for fastsættelse af særskilte regler eller procedurer for personalets forhold i forbindelse med flytning af opgaver indenfor staten.   Efter   overgangen   vil   alle   medarbejdere   —

3 overgangen  vil  alle  medarbejdere  —     dvs.  både  allerede  ansatte  og  overførte  meda   r- bejdere —    have samme jobsikkerhed som hidtil. Hvis  en  ændring  af  ansættelsesstedet — læng   ere  transporttid  —     udgør  en  væsentlig  stillingsændring,  skal  flytningen  varsles med medarbejderens opsigelsesvarsel. Derved gives den ansatte gode muligheder for at indrette sig på de nye forhold. Der vil   —    så langt det er muligt   —    blive taget hensyn til den enkeltes behov og ønsker   —    både med he nsyn til opgaver og arbejdssted. Forligspartierne  er  enige  i,  at  kompetenceudvikling  er  meget  centralt  i  en  omstillings- proces. Der er derfor stor fokus på dette område. De offentlige arbejdsgivere er    sål e- des meget opmærksomme på, at kommunalreformen kan betyde, at en række meda   r- bejdere i stat, regioner og kommuner kan have særlige behov for kompetenc   eudvikling — aver. På statens område er der mulighed for at søge om midler til særlige omstil lingsprojek- ter i Udviklings- og Omstillingsfonden. Statsforvaltningernes geografiske afgrænsning og placering af h   ovedsæder (Lovforslagets § 1 og § 2) Foreningen  af  Chefer  i  Statsamterne  og  Københavns  Overpr æ sidium,  Foreningen  af Statsamtmænd  og  Landsk lubben  af  socialrådgivere  ansat  i  statsamterne  har  udtrykt generel  kritik  af,  at  hovedsæder  for  statsforvaltninger  placeres  i  o mråder  med  en  for den enkelte region lav befolkningskoncentration. Foreningen af Statsamtmænd har på den  baggrund  foreslået,  at  statsforvaltningernes  geografiske  grænser  samt  den  ge o- grafiske placering af hovedsæderne fastlægges på baggrund af en analyse af statsa m- ternes forhold. Landsklubben af socialrådgivere ansat i statsamterne foreslår ligeledes, at placeringen af hovedsæderne r evideres. Flere  høringssvar,  herunder   fra  medarbejderne  ved  Statsamtet  Vejle,  medarbejderne ved det Sociale Nævn i  Statsamtet Fyn og private borgere, har foreslået at placeringen af statsforvaltning og afdelingskontorer i Region Syddanmark genovervejes, idet place- ringen af statsforvaltningens hovedsæde i Aabenraa findes uhensigtsmæ  ssig, såvel ud fra  et  personale-  som  et  borgerhensyn.  I  høringssvarene  anføres,  at  placeri  ngen  af afdelingskontoret  i  Aabenraa  vil  medføre  lang  transporttid  for  borgere,  der  ø  nsker  at give  personligt  møde  ved  statsforvaltningen.  Endvidere   anføres,  at  det  vil  være  pr  o- blematisk at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Medarbejderne ved Statsamtet Århus har ligeledes peget på, at placeringen af Stat s- forvaltningen Midtjyllands hovedsæde i Ringkøbing findes uhe  nsigtsmæssig, såvel ud fra et personale- som et borgerhensyn og foreslået en genovervejning af placeringen. Kommentar Forslagene  har  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforslaget,  idet  beslutningen  om placeringen  af  de  forskellige  statslige  decentrale  arbejdspladser  i  forbindelse  med kommunalreformen er sket efter grundige overvejelser, og det er forligspartiernes op- fattelse,  at  der  med  udmøntningsplanen  er  taget  de  nødvendige  hensyn — vigtige hensyn om regional balance.

4 Bornholms Regionskommune har foreslået, at arbejdspladser i tilknytning til det sociale nævn og det kommende beskæftigelsesnævn forankres i tilknytning til det lokale afd   e- lingskontor. Det foreslås endvidere, at en sekretariatsbetjening af jordbrugskommissio- nen placeres i afdelingskontoret i Rønne. Kommentar Forslaget har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet arbejdsdelingen me   l- lem  hovedsæde  og  afdelingskontor  for  Statsforvaltningen  Hovedstaden  afklares  i  fo   r- bindelse  med  den  konkrete  implementering  af  loven.  Statsforvaltningernes  afdelings- kontorer skal som udgangspunkt omfatte opgaver, hvor der er behov for personlig kon- takt mellem borgeren og statsforvaltningen. Det kan bemærkes, at    Indenrigs- og Sund- hedsministeriet er indstillet på, at det i planlægningen af afdelingskontoret i Rønne vu r- deres  næ   rmere,  om  der  er  behov  for  at  tilføre  afdelingskontoret  yderligere  opgaver, herunder opgaver vedrørende jordbrugskommissionen, for at sikre en hensigtsmæssig økonomi og opgavevare  tagelse i afdelingskontoret. Statsforvaltningernes direktører (Lovforslagets § 3) Statsamtsmandsforeningen foreslår, at der indsættes en bestemmelse om, at direktø- rerne  for  statsforvaltningerne  skal  have  bestået  juridisk  kandidateksamen,  som  det  i dag er tilfældet for statsamtmændene. Kommentar Forslaget har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget   . De fem statsforvaltninger bliver væsentligt forskellige fra de nuværende stats amter: Der bliver tale om væsentligt større  organisatoriske  enheder,    der  dækker  et  større  geografisk  område  end  i  dag. Endvidere  vil  statsforvaltningerne  få  en  større  opgaveportefølje  end  de  nuværende statsamter. På denne baggrund vil direktørerne for statsforvaltningerne    i betydeligt om- fang skulle varetage en anden type af opgaver end de nuværende statsamtmænd. Det vurderes, at direktørern  es arbejdsopgaver i højere grad   vil komme til at bestå i pers o- naleledelse og tilrettelæggelse af arbejdsgange mv. og ikke i så høj grad som for stats- amtmændenes vedkommende i    direkte sagsbehandling. Med andre ord vil direktørerne i de kommende statsforvaltninger i højere grad end de nuværende statsamtmænd sku l- le delegere opgaver til statsforvaltningernes medarbejdere. På denne baggrund vurd e- res det, at  en sikring af, at den nødvendige   (juridiske) sagkundskab til varetagelsen af statsforvaltningens  opgaver  er  til  stede  i  statsforvaltningen,  bedst  tilgodeses  gennem rekruttering af statsforvaltningernes personale, som direktøren er a  nsvarlig for, og ikke er afhængig af direktørens uddannelsesm æssige ba   ggrund. Overgangsbestemmelse (Lovforslagets § 5) DJØF   finder,  at  den  bemyndigelse,  der  i  lovforslagets  §  5 giver  indenrigs-  og  sund- hedsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for varetagelsen af statsa  m- ternes  og  statsamtmændenes  opg aver  indtil  udgangen  af  2006  og  for  statsamternes varetagelse indtil udgangen af 2006 af andre opgaver, som efter lovgivningen vareta- ges af statsforvaltningerne fra den 1. januar 2007 er meget bred. DJØF finder det b e-

5 tænkeligt, at det berørte personale ikk  e ved, hvornår ændringer af arbejdssted vil finde sted og opfordrer til, at der tidligst muligt udmeldes en endelig tidsplan. Kommentar Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at de ansatte ved statsamterne i videst muligt omfang  vil blive  inddraget i forbindelse med den konkrete implemente- ring af loven. Det er i den forbindelse ministeriets intention, at der tidligst muligt udmel- des en endelig tidsplan. Der henvises i øvrigt til kommentarerne under afsnittet ”Pers  o- nalets forhold”. Psykiatriske Patientklagenævn (Lovforslagets § 10, der vedrører  ændring  af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002) Landsforeningen  af  Patientrådgivere  og  Bistandsværger  i  Danmark  har  foreslået,  at man  overvejer  også  at  yde  vederlag  for  patientrådgivernes  fremmøde  i  patientklage- nævnet på lige fod med de øvrige deltagere i pat  ientklagenævnet. Kommentar: Forslaget har ikke givet anledning til ændringer i lov   forslaget, idet kommunalreformen ikke indebærer ændringer i patientrådgivernes forpligtelser.    Den Almindelige Danske Lægeforening har foreslået, at de lokale psykiatriske patien t- klagenævn styrkes fagligt ved i videst muligt omfang at beskikke psykiater e til deltagel- se i sagers afgørelse ved de lokale psykiatriske pat ientklagenævn. Kommentar: Forslaget har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet    lovforslaget ikke in- debærer ændringer i Lægeforeningens mulighed for at indstille psykiatere til beskikkel- se  som  nævnsmedlemmer  i  de  lokale  psykiatriske  patientklagenævn.  Indenrigs -  og Sundhedsministeriet deler i øvrigt   foreningens opfattelse af, at den lægelige repræse n- tant så vidt muligt bør være speciallæge i psykiatri eller have indsigt i psyk iatri.      De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har foreslået, at det præciseres i lovtek- sten, at der er tale om et psykiatrisk patientklagenævn. Kommentar: På baggrund af de n indkomne bemærkning er lovforslaget æn dret. De  Samvirkende  Invalideorganisationer  (DSI)  har  foreslået,  at  der  ansættes  en  fast formand for de psykiatriske patientklagenævn, der kan deltage i alle møder. Kommentar: Forslaget har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet    direktøren har ansv  a- ret for,  at  hvervet  som formand  i  nævnet  varetages  sagligt  og  kompetent,  uanset  om direktøren  selv  eller  én,  som  direktøren  har  bemyndiget  hertil,  fungerer  som  fo   rmand for nævnet.   

6 Landsforeningen Bedre Psykiatri har foreslået, at det ved beskikkelsen af medlemmer til de psykiatriske patientklagenævn sikres, at mindst ét af medlemmerne har eg ne er- faringer som bruger. Kommentar: Forslaget  har  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforslaget,  idet     udmøntningen  af aftalen om kommunalreformen ikke indebærer    at der skal ske æn   dringer i proceduren for indstilling og beskikkelse af medlemmer til de psykiatriske patientklagenævn.    Adoptionsområdet (Lovforslagets § 22, der vedrører ændring af adoptionsloven, jf. lovb  ekendtgørelse nr. 928 af 14. september 2004) Landsforeningen Adoption og Samfund er fremkommet med bemærkninger til  den del af lovforslaget, der indebærer, at adoptionsområdet overgår til de kommende statsfor- valtninger. Landsforeningen  Adoption  og  Samfund  påpeger  i  den  forbindelse,  at  statsforvaltnin- gerne  efter  organisationens  opfattelse  ikke  i  tilstrækkelig  grad  vil  være  i  stand  til  at håndtere opgaven vedrørende post adoption service, dvs. vejledning og støtte til ado  p- tionsfamilierne efter gennemførelse af adoptionen. Organisationen peger i den forbi n- delse  på  risikoen  for,  at  den  nuværende  erfaring  på  området  i  de  amtskommunale adoptionssekretariater vil gå tabt. Adoption  og  Samfund  opfordrer  på  den  baggrund  til,  at  der  oprettes  et  centralt  vi- densnetværk på adoptionsområdet. Kommentar Det skal hertil bemærke   s, at forslaget om oprettelse af et centralt videnscenter til vare- tagelse af post adoption service blev bragt op i forbindelse med ændringerne af adopt   i- onsloven i 2000, hvor forslaget imidlertid blev afvist. Forslaget har heller ikke efterfø  l- gende haft politisk opbakning. Det er Familieministeriets opfattelse, at opgaverne med post adoption service kan styr- kes i forhold til i dag, men at dette mest hensigtsmæssigt sker ved at området styrkes i de  enkelte  statsforvaltninger,  hvor  viden  og  erfaringer  kan  samles  i  mindre  enheder, der dog er placeret rundt i landet. Jordbrugskommissioner, herunder analyse af jordbrugserhvervene (Lovforslagets § 32, der vedrører  ændring af lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrug s- ejendomme) Amtsrådsforeningen har foreslået, at jordbrugskommissionernes opgaver bør henlæ  g- ges til de fem regionsråd. Kommentar Forslaget har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet    placeringen af sekre- tariatsbetjeningen af jordbrugskommissionerne  er sket efter grundige overvejelser, og

7 det er forligspartiernes opfattelse, at placeringen af opgaven i statsforvaltningerne, som beskrevet i  ”Aftale om strukturreform” tilgodeser  hensynet til en tilfredsstillende opg a- vevaretagelse. Flere høringssvar vedrører sta  tsforvaltningernes varetagelse af opgaven med at udar- bejde  og  offentliggøre  en  analyse  af  jordbrugserhvervene.  Amtsrådsforeningen  for e- slår, at opgaven varetages i regionerne. Friluftsrådet finder, at det i forbindelse med, at statsforvaltningerne overtager opgaven med at udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, er afgørende at fastholde, at den regionale udviklingsplanlæ  g- ning  og  kommuneplanlægning  er  grun dlaget  for  den  sammenfattende  planlægning, hvor der sker afvejning af forskellige interesser. Kommentar Forslage ne  har  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforslaget   .  Med  den  foreslåede lovændring     er  det  alene  pligten  til  at  udarbejde analysen  af  jordbrugserhvervene,  der flyt tes som følge af nedlæggelsen af amterne, hvorimod der ikke sker nogen ændring af analysens indhold eller funktion i øvrigt.   Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og F  i- skeri deler således Friluftsrådets ønske om at sikre, at der ikke hersker tvivl om, at a f- vejningen  af  de  enkelte  interesser  i  planlægningen  alene  sker  i  den  regionale  udvi   k- lingsplanlæ   gning og i kommuneplanlægningen. Flere  høringssvar  vedrører  muligheden  for  at  nedsætte  flere  jordbrugskommissioner inden for en region. Landbrugsraadet og Dansk Landbrug har foreslået, at det præcise- res  i  bemærkningerne  til  lovforslaget,  at  konkre t  stillingtagen  hertil  først  bør  ske,  når der er indhøstet erfaringer med den nye landbrugslov fra 2004  samt at spørgsmålet bør drøftes med landbruget . Friluftsrådet har foreslået, at det nærmere præciseres, u nder hvilke forudsætninger  ministeren for fødev arer, landbrug og fiskeri kan nedsætte flere jordbrugskommissioner  inden  for  den  enkelte  statsforvaltnings  geografiske  område. Friluftsrådet finder, at der som udgangspunkt bør være tale om én jordbrugskommiss i- on i hver region. Kommentar Forslagene  har  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforslaget.     Således  præciseres  det  i bemærkningerne til § 32, at    ”stillingtagen til, om der skal oprettes flere jordbrugskom- missioner under den enkelte regionale statsforvaltning, først vil ske, når der er indh   ø- stet erfaringer med administrationen af den nye landbrugslov.” Eventuel nedsætte   lse af flere jordbrugskommissioner i samme region afhænger både af de enkelte regioners geografi og af arbejdsbelastningen for jordbrugskommissioner- ne  i  de  enkelte  regioner.  Hensynet  til  arbejdsbelastningen  skyldes,  at  de  sagkyndige medlemmer af kommissionerne typisk vil have andet arbejde ved siden af, hvorfor den enkelte  kommissions  område  ikke  kan  være  så  stor t,  at  arbejdsbelastningen  hindrer medlemmerne at varetage deres egentlige erhverv Forslaget  om,  at  antallet  af  jordbrugskommissioner  bør    drøftes  med  landbruget  ,  har ikke givet anledning til bemærkninger   . Foreningen af Statsamtmænd har foreslået, at formandskabet for jordbrugskommissio- nerne placeres i de kommende statsforvaltninger.

8 Kommentar Forslaget  har  ikke  givet anledning  til  ændringer  i  lovforslaget.  Lov  om  landbrugseje   n- domme,  vedtaget  juni  2004,  forudsætter,  at     jordbrugskommissionernes  medlemmer, herunder formanden, udpeges af fødevareministeren, samt at forma  nden skal have en juridisk embedseksamen. Der vil således ikke fremover være noget til hinder for, at de kommende  statsforvaltningsdirektører  i  det  omfang  de  i  øvrigt  opfylder  uddannelse    s- kravet, kan varetage funktionen som formand for jordbrugskommissionerne, men det er Fødevareministeriets holdning, at disse formandsposter ikke på forhånd skal design e- res til statsforvaltningsdirektørerne. Byfornyelsesnævn (Lovforslagets § 36 vedrørende ændringer i   lov nr. 1234 af 27. december 2003 om by- fornyelse og udvikling af byer) Foreningen af Statsamtmænd har foreslået, at  formandskabet for byfornyelsesnævn e- ne placeres i de kommende statsforvaltninger. Kommentar Forslaget  har  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforslaget. Den  nuværende be- stemmelse om, at formanden for nævnet    skal være dommer er begrundet i, at nævnet behandler  tvister  mellem  forvaltningsmyndighed  og  borger,  ligesom  en  del  af  disse sager  har  ekspropriativ  karakter.  På  denne  baggrund  findes  forslaget  om  at  placere direktøren  for  statsforvaltningen  som  formand  fo  r  byfornyelsesnævnet  ikke  at  indfri kravet om fornøden juridisk ekspertise. Klagesystem inden for de grundlæggende social   - og sundhedsuddannelser (Lovforslagets § 40, der vedrører ændringer i   lov om grundlæggende social - og sund- hedsuddannelser, jf. lovbekendtgø relse nr. 823 af 15. juli 2004). Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Pædagogisk Medhjælperforbund (PMF) har foreslået, at klager over skoleundervisningen og institutionens afgørelser skal indbri n- ges for  Undervisningsministeriet, mens klager  over  praktikuddannelsen og  praktikste- det skal indbringes for Udvalget for de Grundlæggende Social - og Sundhedsuddannel- ser. Kommentar: Forslaget har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget   . Udvalget for de Grund- læggende  Social   -  og  Sundhedsuddannelser  er  oprettet  på  frivillig  b asis  og  kan  ikke pålægges at behandle klager over praktikuddannelsen og praktikstedet. Det  bemærkes,  at  forslag     og  indstillingen  ligeledes  indgår  i  U ndervisningsministeriets samlede høringsnotat.   vedr. forslag til lov om ændr   ing af lov om institutioner for uddan- nelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberede  l- seseksamen,  lov  om  grundlæggende  social   -  og  sundhedsuddannelser,  lov  om  almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love. Økonomiske og administrative bemærkninger

9 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har anført, at man finder det utilfredsstillende,  at  lovforslagets  økonomiske  og  administrative  konsekvenser  for  det offentlige ikke foreligger i en endelig version. Kommentar Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  lovforslaget  vil  blive  ge   n- nemført  inden  for  givne  ressourcerammer,  idet  opgaverne  overføres  med  ressourcer fra  statsamterne,  amtskommunerne  og  andre  statslige  myndigheder.  Lovforslagets bemærkninger  er  udvidet  med  Indenrigs   -  og  Sundhedsministeriets  skøn  over  de  re  s- sourceoverførsler,  som  følger  af  lovforslagets  overførsel  af  opgaver  til  statsforvaltni n- gerne.  Ressourceoverførslerne  er  drøftet  med  de  kommunale  part    er,  uden  at  der  er opnået enighed. Uenigheden knytter sig især til amternes overhead. Flere  organisationer,  herunder  Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd (FTF), Landsklubben af socialrådgivere i statsamterne,  Foreningen af Statsamtmænd samt Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns Overpræsidium  , finder,  at  der  vil  være  betydelige  engangsomkostninger  ved  etableringen  af  statsfo r- valtningerne. FTF finder det endvidere ikke tilstrækkeligt, at det i lovforslagets er ang i- vet, at udgifterne ikke ændres af, om opgaverne varetages i kommunerne, regionerne eller staten. Kommentar Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at man    er opmærksom på, at der vil blive tale om udgifter til etablering af statsforvaltningerne. Udgifternes størrelse vil afhænge af den konkrete udformning af implementeringsplanerne. Disse planer vil blive  udarbejdet  i  samarbejde  med  statsamterne  og  repræsentanter  for  det  berørte personale, og blive indpasset i den finansielle planlægning for de kommende    år. Der vil på kort sig t kunne blive tale om merudgifter som følge af flytning, IT  -integration, perso- nalemæssige følgeudgi fter m.v. Disse udgifter forventes som udgangspunkt opvejet af stordriftsfordele og effektiviseringsgevinster i senere år som følge a   f nedlæggelsen af statsamterne. Københavns Kommune har anført, at kommunen på grund af sin befolkningssamme  n- sætning forventes at skulle ekspedere en  relativ stor andel af opgaverne vedrørende indgåelse af ægteskab i forhold til landsgennemsnittet. Kommentar Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan hertil bemærke, at statsamternes afgørelsesst a- tistik viser, at Københavns   Kommune ikke kan forventes at blive ekstraordinært bel   a- stet af sager om indgåelse af ægteskab, som overføres fra statsamterne. Statsamte r- nes  afgørelse  sstatistik  for  2003  viser,  at  statsamterne  i  alt  afgjorde  ca.  5.000  sager inden  for  de  overførte  sagskategorier,  Heraf  kan  285  sager  henføres  til  Københavns Overpræsidium (5,7 pct.), som behandler sager vedrørende borgere i Københavns og Frederiksberg kommuner.

10 Bilag Høringssvar Følgend e myndigheder og organisationer (i alt 26) har afgivet bemærkninger: Akademikernes  Centralorganisation  (AC),  Amtsrådsforeningen,  Bornholms  Regions- kommune,  Centralorganisationernes  FællesUdvalg  (CFU) ,  Dansk  Landbrug,  DJØF, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Forbundet af Offentligt An- satte (FOA), Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns Overpr æ- sidium,  Foreningen  af  Statsamtmænd,   Friluftsrådet,  Funktionærernes  og  Tjenest e- mæ ndenes Fællesråd (FTF), Københavns Kommune,   Landbrugsraadet, Landsforenin- gen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark  (LPD), Landsforeningen Adopti- on  og  Samfund,  Landsforeningen  Bedre  Psykiatri,  Landsforeningen  SIND,  Lægefo r- eningen (på vegne af Den Almindelige Danske Lægeforening, Foreningen af Specia l- læger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger),    Landsklubben af social- rådgivere  ansat  i  Statsamterne, Patientklagenævnet  i  Ringkøbing    Amt,  Patientklage- nævnet i Vejle Amt , Pædagogisk Medhjælpe  rforbund (PMF). Endvidere  er  der  modtaget  bemærkninger  fra   medarbejderne  ved  Statsamtet  Vejle, medarbejderne ved Statsamtet Århus,   medarbejderne ved Statsamtet Fyn, medarbej- derne ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn  samt fire private borgere. Følgende (i  alt 19) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet,  Arbejdsmarkedsstyrelsen,   Børne -   og   UngdomsPsykiatrisk   Selskab   i Danmark  (BUP-DK),  Dansk  Arbejdsgiverforening  (DA),  Dansk  Handel  &  Service,  DI Dansk  Industri,  Domstolsstyrelsen,  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen,  Forsvarets  Byg- ningstjeneste,   Hovedstadens   Sygehusfællesskab,    Institut   for   Menneskerettigheder, Kulturministeriet,  Ministeriet  for  Flygtninge,  Indvandrere  og  Integration,  Ministeriet  for Videnskab,  Teknologi  og  Udvikling,  Retslægerådet,  Skatteministeriet,  Statens  Serum Institut, Undervisningsministeriet, Økonomi - og Erhvervsministeriet. Følgende (i alt  43) har ikke afgivet høringssvar: Danmarks Bløderforening, Dansk Byggeri,   Dansk ErhvervsFremme, Dansk Psykiatrisk Selskab,  Dansk  Transport  og  Logistik,  Det  Etiske  Råd,  Det  Kommunale  Kartel,  For- eningen   af   statsamtsjurister,   Frederiksberg   Kommune,   Galebevæge lsen,   Handel, Transport  og  Serviceerhvervene  (HTS),  Hovedstadens  Udviklingsråd, Håndværksrå- det, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og  Overenskomstan- satte  (KTO),  KL,  Landdistrikternes  fællesråd,  Landsforeningen  af  landsbysamfund, Landsforeningen  af  nuværende  og  tidligere  Psykiatribrugere,  Landsforeningen  LEV, Landsorganisationen  i  Danmark  (LO),  Pårørende foreningen  af  1998,  Rigsrevisionen, Sammenslutning af Danske Småøer,  Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverfor- eninger (SALA), Statsansattes kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfæ l- lesskab, Sundhedskartellet, de lokale psykiatriske patientklagenævn (15)