Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0038 Dok.: CHA40098 Besvarelse af spørgsmål nr.  1 af 24. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) (L 7). Spørgsmål: ”Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen   af  17.  december  2004  fra  Merete Boström, jf. L 7  – bilag 2.” Svar: 1. I henvendelsen af 17. december 2004 rejser Merete Boström kritik af de forslåede skærpe  lser af straffene i sager om spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, jf. forslag til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) (L 7). Merete  Boström  anfører,  at  man  i  stedet  for  at  skærpe  straffene  for  spirituskørsel  bør  fo rbedre vilkårene for alkoholistbehandlingen, herunder bl.a. ved at  kræve, at alle, der får en dom for sp i- rituskørsel, bør have kontakt til det etablerede alkoholbehandlingssystem. Justitsministeriet skal hertil bemærke følgende: Det  følger  af  straffelovens  §  57,  stk.  1,  nr.  5,  at retten  som  vilkår  for  en  betinget  dom   kan  be- stemme,  at  den  dømte  underkaster  sig  en  struktureret,  kontrolleret  alkoholiskbehandling  af mindst ét års varighed. Denne mulighed blev indsat ved lov nr. 230 af 4. april 2000 om æ  ndring af straffeloven (Udvidet  brug  af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoh o- listbehandling  for  spirituskørsel),  der  tillige  skabte  grundlag  for,  at  vilkår  om  samfund stjeneste kan  træde  i  stedet  for  kortere  ubetingede  frihedsstraffe  for  navnlig  spiritus-  og  promillekørsel samt kørsel i frakendelsestiden. Ordningen med betingede domme med vilkår om en struktureret, kontrolleret  alkoholistbehandling  afløste  en  benådningsordning,  hvorefter  spritb ilister,  der  var idømt en kortere ubetinget frihedsstraf, blev benådet efter at have gennemført en sådan alkoh  o- listbehandling.

- 2 - Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 57, stk. 1, nr. 5, at bestemmelsen er tænkt a n- vendt over for spritbilister med et dokumenteret behandlingskrævende alkoholmisbrug. Waage-udvalget  har  i  betænkning  nr.  1448/2004  i  forbindelse  med  overvejelserne  vedrørende sanktionssystemet  for  spirituskørsel  mv.  forudsat,  at  det  fortsat  skal  være  en  forudsætning  for anvendelse af betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling, at den pågældende har et reelt behov herfor, jf. betænkningen s. 58. Efter  Justitsministeriets  opfattelse  vil  det  ikke  være  hensigtsmæssigt  at  fastsætte,  at  alle,  der dømmes for spirituskørsel, skal have behandling, uanset om den pågældende har et dokument eret behandlingskrævende  alkoholmisbrug  eller  ej.  Valget  mellem  de  enkelte  sanktionsformer  bør fortsat afhænge af en individuel vurdering af den pågældendes personlige forhold. For  så  vidt  angår  indholdet  af  behandlingen  ved  en  betinget  dom  med  vilkår  om  struktur   eret, kontrolleret  alkoholistbehandling  fremgår  det  af  f orarbejderne  til  bestemmelsen,  at  begrebet ”kontrolleret behandling” indebærer, at behandlingen skal være kontrollerbar, og at kriminalfor- sorgens afdeling skal vurdere, om et behandlingsindhold opfylder dette krav. Ligeledes fremgår det,  at  det  er  hensigten,  at  Justitsministeriet  vil  fastsætte  nærmere  retningslinier  for  en  sådan struktureret,  kontrolleret  alkoholistbehandling  svarende  til  de  hidtil  gældende  retningslinier  for den administrative benådningsordning. Sådanne  retningslinier  er  fastsat  i  tilsyn sbekendtgørelsen,  jf.  bekendtgørelse  nr.  392  af  17.  maj 2001, i tilsynscirkulæret, jf. cirkulære nr. 99 af 16. maj 2001, og i vejledning nr. 100 af 16. maj 2001 om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte mv.   Det  fremgår  bl.a.  heraf,   at  den  lokale  afdeling  af  kriminalforsorgen  afholder  en  indleden- de/visiterende  samtale  med  den  dømte  og  herefter  tager  kontakt  til  ambulatorium/behandlings- institution  for  aftaler  om  behandlingsforløb  og  kontrol.  Herudover  træffer  den  lokale  afdeling bestemmelse om tilsyn. Alkoholistbehandlingen  kan varetages af offentlige eller offentlig støttede ambulante institutio- ner, som f.eks. amtslige rådgivningscentre, alkoholklinikker eller (lænke -)ambulatorier. Behand- ling, der består i deltagelse i Anonyme Alkoh olikeres grupper kan også accepteres, hvis den p å- gældende  gruppe  har  tilsluttet  sig  samarbejdsaftalen  mellem  Anonyme  Alkoholikere  og  krimi- nalforsorgen.  Kriminalforsorgens  afdelinger  vurderer,  om  de  lokale  behandlingstilbud  er  til- strækkelig seriøse og kontrollerbare. Som udgangspunkt accepteres de offentligt anerkendte be- handlingssteders valg af behandlingsmetode og -indhold.

- 3 - Af hensyn til kriminalforsorgens krav om kontrol forudsættes det, at der i hvert fald i behandlin- gens indledende fase som minimum er tale om ugentlig kontakt mellem patient og behandlings- sted. Behandlingssteder,  der vil indgå  aftaler om  underretning  af kriminalforsorgen ved ethvert brud  på  behandlingsaftalen,  for etrækkes.  Omvendt  kan  behandlingssteder,  som  hverken  vil  ac- ceptere anmeldelses- eller oplysningspligt, ikke anvendes. Behandling, som udelukkende består i indtagelse af  antabus, f.eks. hos egen læge, kan kun a c- cepteres,  hvis  kriminalforsorgens  afdeling  selv  mener  at  kunne  påtage  sig  at  dække  yderlig ere behandlingsbehov hos den pågældende eller kan anvise andre lokaler myndigheder. Som det fremgår, accepteres de offentlig anerkendte behandlingssteders valg af behandlingsm e- tode og indhold som udgangspunkt. Det er således det professionelle behan dlersystem, der fast- sætter et behandlingsprogram, som er egnet til den pågældende. Justitsministeriet finder ikke, at der er anledning til at ændre vilkårene for en struktureret, kontrolleret alkoholistb ehandling. 2. Merete Boström  anfører endvidere,  at der bør  ske en ændring af lovgivning en, sål edes  at en person, der bliver dømt for spirituskørsel, kan vælge en betinget dom med vilkår om alkoh olist- behandling frem for en ubetinget frihedsstraf. Justitsministeriet skal hertil bemærke følgende: Som det fremgår af lovforslagets almindelige b emærkninger pkt. 4.2. og bilag 3 og 4, gennemfø- res der med lovforslaget en forenkling af de gældende regler vedrørende strafudmå lingen i sager om  spirituskørsel  og  kørsel  i  frakendelsestiden.  Efter  forslaget  vil  der  som  udgangspunkt  højst kunne idømmes én  betinget frihedsstraf, herunder med vilkår om samfundstjeneste eller alkoh o- listbehandling, inden for den periode, hvor dommen har gentagelsesvirkning. Der vil dog efter en betinget  dom  for  spirituskørsel  kunne  idømmes  en  betinget  dom  for  kørsel  i  frakendelsestiden eller  omvendt.  Lovforslaget  er  også  på  dette  punkt  i  overensstemmelse  med  anbefalinge  rne  fra Waage-udvalget. Justitsministeriet finder, at den foreslåede struktur i  reglerne om strafudmålingen i sager om sp i- rituskørsel  og  kørsel  i  frakendelsestiden,  hvorefter  der  ved  spirituskørsel  i  intervallet  0,50-2,00 promille og kørsel i frakendelsestiden først i tredjegangstilfælde idømmes en ubetinget fængsels- straf, i et passende omfang tilgodeser hensynet til de personer, som har et behandlingskrævende alkoholproblem. 3. Herudover anfører  Merete Boström, at det ikke bør være muligt at modtage en betinget dom med samfundstjeneste, når en person har alkoho lproblemer.

- 4 - Justitsministeriet skal hertil bemærke følgende: Som det fremgår ovenfor, blev der ved lo v nr. 230 af 4. april 2000 skabt mulighed for at idømme en  betinget  dom  med  vilkår  om  struktureret,  kontrolleret  alkoholiskbehan dling  eller  samfunds- tjeneste i sager om spiritus- og promillekørsel og kørsel i frakendelsestiden. Anvendelsesområdet  for  vilkå  ret  om  alkoholistbehandling  er  relativt  præcist  beskrevet  i  forar- bejderne til bestemmelsen. Det er bl.a. i forarbejderne forudsat, at det ved en personundersøgelse er indikeret, at den pågældende har et behandlingsbehov. Rigsadvokaten har på den ba  ggrund – i overensstemmelse  med  lovens  forarbejder  –  pålagt  anklagemyndigheden  at  indhente  pe rsonun- dersøgelser i alle sager om spiritus- og promillekørsel, der efter praksis straffes med frihedsstraf af 10-60 dages varighed, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 3/2000. Det er endvidere i forarbejderne anført, at valget mellem en betinget dom med vilkår om alk oho- listbehandling, en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste  eller  en ubetinget dom for tsat skal være baseret på en individuel vurdering af den p å gældendes personlige forhold. Ønsker en person, som  har et behov for alkoholistbehandling, ikke  at medvirke hertil, vil der i stedet kunne anvendes en betinget som med vilkår om samfundstjeneste, hvis den pågældende er egnet og villig hertil. Det forudsættes dog, at fængselsstraffen ikke bliver gjort betinget, hvis den pågældende ikke ønsker at medvirke ved de undersøgelser, der er påkrævet, for at det kan afg  ø- res, om den på gældende har behov for alkoholistbehandling eller er egnet til at udføre samfunds- tjeneste. Justitsministeriet  finder  det  ikke  formålstjenstligt  at  tvinge  en  person  til  at  gennemføre  en  b e- handling, som den pågældende ikke ønsker, og som den pågældende derfor ikke er motiveret for at gennemføre. På den anden side finder Justitsministeriet, at en pe rson, som opfylder betingel- sernefor en betinget dom med samfundstjeneste, dvs. at den pågældende er egnet og vi llig hertil, fortsat bør have muligheden for en betinget dom.   4. Merete Boström påpeger endelig, at konfiskation af køretøjet ikke hjælper på    alkoholproble- met, men at det rammer de dårligst stillede. I  lovforslaget  foreslås  det,  at  anvendelsesområdet  for  færdselslovens  konfiskationsbestemme  lse udvides i forhold til den gældende bestemmelse i § 133, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 22). Med den  foreslåede  ændring  tilsigtes  en  udvidet  brug  af  konfiskation  i  forbindelse  med  grove  fær d- selslovsovertrædelser, hvad enten der er tale om spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørsel eller andre grove overtrædelser.

- 5 - Endvidere  foreslås  en  ny  bestemmelse  om  obligatorisk  ko nfiskation  (§  133,  stk.  2)  i  tilfælde, hvor ejeren af køretøjet inden for en periode på 3 år har gjort sig skyldig i tre spirituskørsler med en promille over 1,20. Justitsministeriet er af den opfattelse, at en øget anvendelse af muligheden for konfiskation dels vil mindske risikoen for, at den pågældende begår grove yderligere eller gentagne færdsel  slovs- overtrædelser, dels vil styrke den præventive effekt af reglen.