Indenrigs- og sundhedsministeren Kære Jens Christian Gjesing Tak for din e-mail af 2. marts 2005, hvori du opfordrer mig til at undlade pligtmæssig fastsættelse af medlemstallet til 31 i den kommende storkommune omkring Haderslev af hensyn til det tyske mindretals muligheder for at opnå politisk repræsentation i sto r- kommunen. Du har i den forbindelse henvist til, at Haderslev, Vojens og Gram kommunalbestyrel- ser i enighed ønsker, at mandattallet fastsættes til 27 i storko  mmunen. Jeg  er  opmærksom  på  det  tyske  mindretals  ønske  om,  at  mandatta   llet  pligtmæssigt fastsættes til 31 i storkommunen omkring Haderslev. Jeg er som udgangspunkt positivt indstillet overfor mindretallets ønske , da regeringen ønsker at sikre, at der i forbindelse med kommunalreformen ikke sker en forringelse af vilkår ene for mindretallets kulturelle og sociale arbejde. Dette kan bl.a. ske ved at sikre mindretallet fortsat rimelig mulighed for at opnå politisk repræsentation på kommunalt niveau. Det forhold, at Slesvigsk Parti ikke har været repræsenteret i nogle af de  i storkommu- nen deltagende kommuner i over 20 år,  er, som du ved, ikke ensbetydende med, at det tyske mindretal ikke har sociale og kulturelle aktiviteter i disse kommuner. Som bekendt ligger det endelige indbyggertal i den kommende storkommune omkring Haderslev  endnu  ikke  helt  fast  på  grund  af  den  kommende folkeafstemning  i  dele  af Christiansfeld Kommune. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt at vente med at tage stilling til mandattallets størrelse i storkommunen, indtil indbyggerta llet ligger fast, og de deltagende kommunalbestyrelser eventuelt selv på ny har taget stilling til spørg  s- målet. København, den  5. april 2005 2.k.kt. j.nr.: 2004-2219-15 Borgmester Jens Christian Gjesing Haderslev Kommune Gåskærsgade 26 6100 Haderslev
2 Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at understrege, at det er min opfattelse, at den bedste løsning vil være, at de deltagende kommunalbestyrelser selv beslutter at fas  t- sætte mandattallet til 31 i storkommunen omkring Haderslev. Såfremt  de  deltagende kommunal bestyrelser måtte  træffe  beslutning  om  at fastsætte mandattallet til 31 i storkommunen omkring Haderslev, vil jeg af hensyn til mine videre overvejelser  anmode  om  at  modtage  underretning  herom  senest  onsdag  den  4.  maj 2005. Med venlig hilsen Lars Løkk e Rasmussen