Besvarelse  af  spørgsmål  nr.     52  (L  65),  som  Folketin- gets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 12. maj 2005 Spørgsmål: "Betyder  ministerens  svar  på  spørgsmål  11  og  12,  at  der  ikke  kan  findes lignende modeller i noget andet land, hvor man har kunnet indhente erfa- ringen? Såfremt det er rigtigt forstået, anmodes om at få oversendt det ana- lyse- og udredningsarbejde, som ligger til grund for den valgte model. End- videre ønskes oplyst, hvilke uvildige sundhedsøkonomer eller andre uvild  i- ge  sagkyndige,  der  har  udtrykt  støtte  til  en  samlet  konstruktion  som  den valgte, herunder ikke mindst den valgte finansieringsmodel?" Svar: Et af hovedformålene med kommunalreformen har været  at skabe et stærkt og  regionalt  sundhedsvæsen ,  hvor  der  gives  lige  muligheder  for  drive sundhedsvæsenet   i  alle  fem  regioner.  Samtidig  skabes  bedre  sammen- hæng  mell em  opgaveansvar  og  finansieringsansvar  på  sundhedsområdet ved  bl.a.  at  skabe  mere  synlige  incitamenter  for  kommunerne  i  form  af kommunal medfinansiering til at investere i forebyggelse og samarbejde om sammenhængende  patientforløb.    Det  er  min  vurdering,  at  netop  disse  to elementer  i  kommunalreformen  er  grundstene  til  at  gøre   et  godt  dansk sundhedsvæsen bedre.  Jeg kan dermed konstatere, at som følge af refo r- men vil der ikke være andre lande , som i sin komplette form har et tilsva- rende indretning af sit sundhedsvæsen. Europæiske landes s ygehusvæsener kan  opdeles i to hovedgrupper. I den ene  gruppe  af  lande  er  sundhedsvæsenet   karakteriseret  ved  i  meget  vidt omfang at være skattefinansieret . Her er  det offentlige – i bred forstand – betaleren  for  sygehusydelser.  Til  denne  gruppe  kan  henføres  la nde  som bl.a.  England,  Sverige,  Finland,  Spanien  og  Norge  samt  Danmark.  Dan- mark sammenlignes ofte med disse lande. I den anden gruppe er sundhedsvæsenet karakteriseret ved, at der fi ndes en  række  forsikringsselskaber/sy gesikringer,  som  betaler  sygehusene  for deres  ydelser.  Til  denne  gruppe  kan  henføres  lande   som  bl.a.  Tyskland, Holland, Belgien og Østrig. Sundhedsmodellen,  som  indføres  med   kommunalreformen,  vil  være   en dansk  model  baseret  på  danske  erfaringer  og  prioriteringer.  Analyserne foretaget  bl.a.  i Indenrigs-  og  Sundhedsministerens  rådgivende  udvalg fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 26. maj 2005 Kontor: 4.ø.kt. J.nr.: 2005-1000-11 Sagsbeh.: MHA Fil-navn: Dokument 7

2 januar 2003 og Strukturkommissionen fra januar 2004 har indgået i overve- jelserne ved valg af modellen i sin helhed. Hvis  man  ser  ud  over  landets grænser, kan  der i  sagens  natur genfindes elementer  i  den  nye  sundhedsmodel  i  Danmark,  som  svarer  til,  hvordan man har indrettet sundhedsvæsenet i andre lande.  Sverige har en model, hvor det regionale niveau  både har den fulde finansieringsbyrde og opga- vevaretagelse.  I  det  finske  sundhedssystem  anvendes  en  vis  form  for kommunal medfinansiering, i Norge findes statslig aktivitetsafhængig fina n- siering  af regionerne, og i den engelske model  fordeles et statsligt bloktil- skud til regionerne. Disse elementer har ligeledes indgået i overvejelserne ved valg af den danske model. Med  hensyn  til  hvilke  eksperter,  der  støtter  den  foreslåede  struktur  for sundhedsvæsenet,  skal  jeg  bemærke,  at  det  er  mit  indtryk,  at  de  enkelte eksperter er kritiske over for visse elementer i forslaget, mens de ser mere positivt på andre dele. Der er således ikke tale om, at forslaget enten støt- tes eller forkastes af eksperterne, men der er tale om en nuanceret vurde- ring af de enkelte elementer i forslaget, som de forskellige eksperter forhol- der sig mere eller mindre kritisk eller positivt til.