Til lovforslag nr. L 65 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den   27. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab [af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke  Rasmussen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 15. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Teknisk gennemgang Mandag den 28. februar  2005 afholdt  Indenrigs-  og Sundhedsministeriet teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Kommunaludvalgets regi, herunder dette lovforslag. Høring Et  udkast  til  lovforslaget  har  inden  fremsættel  sen  været  sendt  i  høring,  og indenrigs-  og  sund- hedsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004 -05, 1. samling, alm. del - bilag 66 . Indenrigs- og sundhedsministeren har som svar på udvalgets alm. del  – spørgsmå  l  20  fra  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  løbende  oversendt  kopi  af  de  indkomne  h ø- ringssvar og den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren et notat om høringssv a- rene til udvalget. Politisk aftale Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en  strukturreform  og  aftalen  om  en  udmøntningsplan  fra  september  2004  mellem  regeringen  og Dansk Folkeparti. Sammenhæng med andre lovforslag Lovforslaget skal ses i sammenhæng med især følgende lovforslag: Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling (L 68), Forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder (L 69), Forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67), Forslag til lov om regional statsforvaltning (L 70) og Forslag til lov om regionernes finansiering (L 71)

2 Andre møder Den 18. april 2005 var udvalget til møde hos Amtsrådsforeningen for at   drøfte lovforslaget. Den 24. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs ekspertmøde om eventuelle grun d- lovsproblemer i forhold til kommunalreformen. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Amtsrådsforeningen, Dansk Kiropraktor Forening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Landbrugsrådet , Praktiserende Lægers Organisation og Socialpolitikgruppen i Vejle Amt, Aalborg Kommune. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  60 spørgsmål  til  indenrigs -  og  sundhedsministeren  til  skriftlig  besvarelse, hvoraf denne har besvaret de første 58 spørgsmål. Udvalget forventer at få de resterende svar inden 2. behandling. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. 3. Politiske bemærkninger Venstres,  Dansk  Folkepartis  og  Det  Konservative  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  finder,  at kommunalreformen som helhed skaber grundlaget for en moderne, fremtidssikret offentlig sektor på borgernes præmisser. Opgaverne fordeles bedre, og de lokale og regionale enheder i  ndrettes efter de opgaver, de skal løse. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og identitet. V, DF og KF finder det hensigtsmæssigt, at   kommunerne varetager de direkte borgerrettede opga- ver og dermed bliver hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som virksomh eder. Med inddelingsreformen får fremtidens kommuner den nødvendige størrelse og robusthed til at lø f- te de nye opgaver. Det bliver især til gavn for de svageste, fordi ko  mmunen får et samlet pe rspektiv på den enke ltes og familiens situation. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet, bliver d   ynamo for den regionale udvikling og får ansvaret for at løse større driftsopgaver for kommunerne. For at undgå eventuelle k ompetence- glidninger og gråzoner afgrænses regionernes opgaver positivt i lovgivningen.    V, DF og KF mener, at regionerne skal have lige økonomiske muligheder for at løse deres opgaver. Derfor skal regione  r- ne ikke udskrive skatter, men finansieres af bidrag fra stat og kommuner. Staten  fastlægger de overordnede    rammer for kommuner og regioner og løser opgaver, der mest hensigtsmæssigt varetages centralt.   V, DF og KF mener således, at det bør være en statslig opg ave

3 at sikre nationale hensyn og værdier på milj   øområdet og en korrekt og ensartet skatteli  gning. Staten sikrer også, at specialiseret viden er tilgængelig for kommunerne på bl.a. det soci ale område. V, DF og KF ønsker en  klar ansvarsfordeling og et opgør med de  gråzoner, som i dag står som modsætningen    til  princippet  om  borgeren  som  omdrejningspunkt  for  opgaveløsningen.  Det  sikres gennem en klar og entydig fordeling af opgaverne. Den klare ansvarsfordeling understøttes af fina n- sieringsmodeller, der modvirker kassetænkning. Det gælder ikke mindst på sund hedsområdet, hvor kommunal medfinansiering af borgernes behandling betyder, at kommune og region har en fælles interesse i at holde borgerne raske. Det er reformens perspektiv at sætte borgerne først i den offentlige opgaveløsning. Og det er fo r- ventningen, at det perspektiv også vil præge indretningen af de nye kommuner og regioner. Samli   n- gen af de nære opgaver i kommunerne vil skabe et mere handlekraftigt lokalt demokrati og et tyd  e- ligere  ansvar  hos  politikerne  i  forhold  til  deres  vælgere.  Det  giver  også  e   t  solidt  fundament  for  at fortsætte decentraliseringen ved løbende at give indflydelse til borgerne i f.eks. kommunale instit   u- tioner og lokalområder. V, DF og  KF  finder det  overordentlig positivt, at det nye kommunale landkort – med  ganske få undtagelser – er vokset op nedefra i en demokratisk proces, som har cementeret billedet af det l   e- vende lokale demokrati i Danmark. Dermed har de nye kommuner fået et solidt demokr atisk afsæt for at løse de opgaver, som de får tilført kommunalreformen, og for at videref   øre en trad ition, som sikrer velfærd, tryghed og fremgang for alle samfund  sgrupper. Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres,  Det  Socialistiske  Folkepartis  og  Enhedslistens  med- lemmer af udvalget finder, at det er afgørende for kvaliteten af løsningen af   offentlige opgaver hvil- ket  samspil,  der  er  med  borgerne,  den  demokratiske  styring  og  den  konkrete  ledelse,  den  faglige bæredygtighed samt økonomien m.v. Det er ikke afgørende , om opgaven løses af det ene eller det andet administrative niveau. Det er tværti  mod afgørende, at opgaver kan løses lokalt, reg  ionalt eller nationalt alt efter opgavens karakter og kravene til løsningen af opgaven. Der er stadig mange opgaver, der kan løses bedre  – lige som der er mange, mange opgaver, som løses til borgernes tilfred shed og i overensstemmelse med de politiske prioriteringer. I Danmark har de administrative niveauer i årtier været kendetegnet af demokratisk styring, et p   o- litisk og administrativt råderum og en selvstændig økonomi. Det har gjort det muligt at placere et klart politisk ansvar for løsningen af opgaver.  Udviklingen af den offentlige opgaveløsning i retning af større kompleksitet og forventningerne om stadig højere kvalitet  , stiller krav om en grundig ana- lyse, debat og overvejelser om, hvordan den nødvendige  faglighed og kompetence kan opnås i a m- ter og kommuner. Desværre har regeringens udgangspunkt for alle diskussioner og forhandlinger om strukturrefo  r- men været, at amterne skulle nedlægges, og at der på det regionale niveau kun må løse s ganske få opgaver  og  kun  efter  konkret  tilladelse  gennem  lovgivning.  Regeringens  nedlæggelse  af  amterne betyder, at en lang række opg  aver må fordeles til enten stat eller kommune eller til kommunen med nye former for statsstyring påhæftet. Ikke fordi det kan begrundes af demo   kratiske, faglige, økon o- miske eller andre hensyn – men fordi amterne skal ne   dlægges. Amterne erstattes ikke af noget andet, men der oprettes 5 regioner. De fem regioner er nok demo- kratisk  styrede,  men  de  er  uden  politisk  og  administrativt  råd erum  og  uden  selvstændig  økonomi. De har således ikke som amterne mulighed for at løse opgaver  , og det giver en lang række demokr  a- tiske problemer og en lang række problemer for løsningen af o   pgaver.

4 For det første tages der ikke hensyn til mennesker i en udsat situatio n, hvis behov stiller krav om stor faglighed, en særlig indsats og en betydelig økonomisk robusthed i den konkrete offentlige in   d- sats. For det andet gives der ikke mulighed for at tage hensyn til den miljømæssige bæredygtighed eller at skille umiddelbart uforenelige hensyn til henholdsvis erhvervsudvikling og miljø af armslængd   e- princippet. For  det  tredje  kan  den  demokratiske  ledelse  af  regionen  ikke  tage  ansvar  for  både  indtægter  og udgifter  –  men  skal  løse  opgaven  inden  for  den  udgiftsramme,  som  andre  ha    r  bestemt.  Dertil  kan lægges, at der ikke er noget overblik over, om der er økonomi til den konkrete opgaveløsning i hver enkelt ny kommune eller i regionerne. For det fjerde bliver den faglige bæredygtighed i en række opgaver tynd. Medarbejdere, der tidl i- gere var organiseret i amtsligt regi, fordeles til de nye kommuner eller i sjældnere tilfælde til staten med en udtynding af det faglige miljø til følge. S, RV, SF og EL kan ikke støtte den  samlede ramme for strukturreformen. Der er tværtimod   brug for  fokus  på  opgavernes  løsning  i  en  demokratisk  ramme,  med  særlige  hensyn  til  mennesker  i  en udsat situation, et bæredygtigt miljø og med et kendt og robust økon omisk grundlag. Socialdemokratiets  medlemmer  af  udvalget  bemærker,  at  Socialdemokratiet  s  iden  kommunalre- formen i 1970 har været medvirkende til større og mindre justeringer af  den ko   mmunale struktur. Kun i enkelte år har der ikke været truffet beslutning om flytning af opgaver    – særligt fra staten til amterne og kommunerne. Der har været en glidende decen  tralisering, der har gjort Danmark til ver- dens  mest  decentrale  samfund  med  vigtige  beslutninger  lagt  ud  i  det  yderste  bæredygtige  led  på grundlag af åbenhed, selvbestemmelse og dem okrati. Gennem de senere år er det blevet stadigt klarere, at indre tningen af den kommunale struktur stod over for mere afgørende udfordri nger: – flere og tungere opgaver i kommunerne har øget kravene til faglig styrke og økonomisk robus  t- hed, hvilket har været vanskeligt at løfte i særligt de meget små ko mmuner – en stadig stigende specialisering og kravet om høj kvalitet i løsning af sygehuso  pgaven samt den stadig mere påtrængende opgave som regional vækstdynamo, har kaldt på færre og større amter eller regioner – fraværet af en regional og demokratisk myndighed i hovedstadsregion  en til varetagelse af fælles interesser har været defensiv i forhold til de globale udfo  rdringer Årene  har  budt  på  forsøg  på  løsninger,  som  tilsammen  har  udgjort  et  utilfredsstillende  billede. Små kommuner har værget for sig ved dannelsen af uigennemskueli   ge og udemokratiske samarbej- der eller selskabsdannelser. Yderområder har været i vækst målt på kr avene til ekstraordinær indsats for  at  sikre  behandling  og  aktivitet  på  lin je  med  landsgennemsnittet.  Hovedstadens  Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfælless  kab fremtrådte mere og mere som midlertidige nødløsninger. Derfor hilste Socialdemokratiet det velkommen, at Strukturkommissionen blev nedsat i efteråret 2002.  Der  var  brug  for  et  helhedsbillede,  hvor  strukturen,  økonomien  og  opgav efordelingen  blev taget under en grundig og fordomsfri behandling. Socialdemokratiet fastlagde sine mål for en fornyet komm unal struktur: – forbedring og fremtidssikring af den offentlige service over for borgerne – økonomisk, administrativ og faglig styrke i enheder, der skal løf  te de offentlige velfærdsopg  a- ver – klar fordeling og sammenhæng mellem ansvar, ko  mpetence og økonomi – muligheder for aktiv regional vækst og beskæftige lse i hele landet

5 – åbenhed, nærdemokrati og borgerinddragelse som afgørende udgangspunkt for at videreu dvikle verdens mest decentrale samfund – sikring af natur og miljø for kommende g enerationer – trygge vilkår for stærk   t handicappede og øvrige borgere, som er afhængige    af offentlige tilbud af høj faglig kvalitet – et effektivt og velfungerende arbejdsmarked med et nationalt ansvar for beskæftigelsespoliti  k- ken med tilbud om job, uddannelse og opkvalificering til alle ledige Socialdemokratiets konklusion var klar: For at nå disse mål, forudsætter det en struktur med større og mere robuste kommuner og regioner. Ansvaret for opgaverne skal varetages af den myndighed, som kan tilbyde den bedste service over for borgerne, og som kan levere den højeste faglige kval i- tet. Strukturen er kun et redskab for at nå vore politiske mål om den bedst mulige betjening af borg  er- ne. Derfor har vi på intet tidspunkt anset debatten om en ny struktur som en ide ologisk kampplads. For os har tilgangen være  t at skabe de bedst mulige rammer for fremtidens velfærdssamfund uden ideologiske overtoner. Derfor blev vi også overraske t over regeringens stærke ideologiske tilgang til opgaven.   Allerede ved udarbejdelsen af kommissoriet for Strukturkommissionen insisterede regeringen på at in dbygge modeller for en stærkere markedsgørelse af velfærden. I hele det efterfølgende forløb har reg eringen forfulgt dette spor. Ved offentliggørelsen af Strukturkommissionens betænkning i januar 2004 var det desværre sl å- ende, at den, modsat forventet, var uklar i sine anbefalinger, præget af traditionel se  ktortænkning og uden en samlet vision for, hvordan fremtidens offentlige sektor burde skrues sammen. Få har læst de 1600 sider, men betænkningen har , helt i modstrid med dens indhold og opbygning, tjent som den faglige begrundelse for regeringens udspil få måneder sen  ere. Tilmed var deltagelsen af uafhængige   eksperter med til at give betænkningen den faglige styrke og troværdighed, der ku n- ne stille politikere med en kritisk tilgang til regeringens udspil i et usagligt lys. Desværre  er  dette  et  misbrug  af  såvel  betænkningens  indhold  som af  de  uafhængige  ekspert  ers medvirken. Som den ene – Poul Erik Mouritzen    – har sagt det i Man   dag Morgen 6. september 2004: »Alle tror, at den er spækket med visdom, og at den senere dannede grundlag for regeringens u  d- spil. Vores primære opgave som uafhængige eksperter var at legi timere den opfattelse. Det var ikke meningen, at betænkningens indhold skulle bruges til nog  et, men den skulle fylde meget.« Scenen var sat til politiske forhandlinger, hvor kun meget få udenforstående havde ove  rblik over indhold, løsninger og problemer. A fgørende pr oblemer og politiske uenigheder blev i formidlingen følgelig  reduceret  til  ligegyldigt  politisk  dri lleri  og  hanekamp.  Ved  forhandlingssammenbruddet mellem regeringen og Dansk Folkeparti på den ene side og Socialdemokratiet og Det radikale Ve n- stre på den anden side fremstod uenighederne som uforklarligt små i indenrigsminist  erens udsagn om de sidste to centimeter i et 100 meter løb. Men de mange udestående emner blev kraftigt mark  e- ret i forsommeren 2004 og blev gentaget i en kort og klar udtalelse fra den socialdemokratiske kon- gres i september 2004: 1. Vi vil have klarhed over, at de enkelte kommuner og regioner har et betryggende fagligt og økonomiske grundlag for at løse opgaverne på et kvalitativt højt niveau 2. vi vil fastholde ekspertise og institutioner på regionalt niveau  af hensyn til at sikre de mest så r- bare medborgere de bedst mulige tilbud 3. vi skal fastholde armslængde  -princippet på miljøområdet, værne om vore natu rværdier til kommende generationer og sikre en ansvarlig planlægning for   det åbne land

6 4. der er brug for grundige vurderinger, inden et helt nyt sundhedssystem med en ny finansiering føres ud i livet 5. regionerne skal være dynamoer for en aktiv udvi  kling af alle dele af landet 6. vi ønsker at fastholde det nationale ansvar fo r beskæftigelsesindsatsen, herunder det økonom   i- ske ansvar 7. der skal skabes gode personalemæssige vilkår ved strukturreformen gennem en tæt inddragelse af personalet og deres organisationer.« Disse krav og ambitioner blev hovedindholdet af de socialdemokratiske budskaber for reformen i valgkampen  i  januar/februar  2005.  En  valgkamp,  der  i  øvrigt  kun  spor adisk  kom  til  at  handle  om vor tids største reform af grundlaget for velfærdssamfundets funkt   ion. Folketingsvalget  førte  til  en  fortsættelse  af  flertallet  f   or  de  tre  partier  bag  reformen.  Regeringen inviterede  til  forhandling  med  udgangspunkt  i,  at  hele  hovedkonstruktionen  ikke  kunne  ændres. Opgavernes  flytning  kunne  ikke  diskuteres,  og  økonomien  ville  først  blive  klarlagt  i  2006.  Såvel Socialdemokratiet  som  Det  Radikale  Venstre  gik  til  forhandlingerne  for  at  sikre  en  begrænsning eller fjernelse af flest mulige af problemerne. Indledningsvis indgik de to partier i en bred aftale om at færdiggøre arbejdet med at skabe de b   æ- redygtige kommuner og regioner, som havde været vores udgangspunkt for arbejdet med en stru  k- turreform. Aftalen fra den 3. marts 2005 er i det efterfølgende forløb u  dmøntet i fuld udstrækning. Vi kender således det geografiske og befolkningsmæssige grundlag for den fremtidige ko   mmunale struktur. Senere i forløbet er der indgået en større aftale om behandlingen af medarbejderne i fo   rbindelse med de mange omlægninger og omflytninger. Reformen vil medføre     at titusindvis af medarbejdere skal flytte arbejdsplads, skifte kolleger, betjene nye borgere og have nye chefer. Socialdemokratiets mål med forhandlingerne var at sikre disse mange mennesker  nogle reelle rammer for tryghed i an- sættel  sen, så de også i overgangsperioden ville kunne koncentrere deres indsats om borgernes opg  a- ver. Det lykkedes at skabe en statslig forpligtelse til at lave tryghedsaftaler, ligesom retssikkerheden for medarbejderne blev væsentligt styrket. Det lykkedes ikke at sikre tjenestemændene en tilfred s- stillende situation, hvorfor der her må imødeses en l  ang række sager ved do  mstolene. De øvrige forhandlinger har været præget af reg eringens uvilje til at lytte til ønsker, der er blevet gentaget  og  uddybet  med  stor  styrke.  Intet  har  været  uforsøgt.  Striber  af  forhan   dlingsmøder  med udveksling af ønsker. Skitsering af ønskede ændringe r i brevtekst til de enkelte ministre. Formule- ring af præcise ændringsforslag på områder, hvor dette overhovedet har været teknisk m eningsfuldt. Det har resulteret i en række delaftaler på forskellige områder og om konkrete lovforslag. Reg e- ringen har derimod været fastlåst på reformens h ovedforslag. På flere områder har ministre endog trukket tilbud om ændringer tilbage, som kunne åbne for reelle forhan   dlinger. De indgåede aftaler indeholder ikke fundamentale ændringer, men de er alle u  dtryk for justeringer af mulighederne for at føre områderne i en konstruktiv retning  , i forhold til det foreslåede fra regeringen og Dansk Fo l- keparti. Det gælder bl.a. områderne erhverv, trafik, kultur og med forventninger om et positivt r   e- sultat på gymnasieområdet. Desværre h  ar regeringen været afvisende på helt centrale områder som miljø, det sociale område, vidtgående specialundervisning og beskæftigelsesområdet. Tilsvarende har man totalt afvist at fo r- handle om en egen økonomi til regi onerne og ændringer i finansieringen af   sundhedsområdet, som alle sagkyndige har advaret imod. Regeringen og dens støtteparti  Dansk Folkeparti vil således gennemføre en reform, der hviler på et meget skrøbeligt såvel politisk som fagligt og økonomisk grundlag.  Der udestår således omfa t- tende uklarhed eller det, der er værre, om:

7 – De økonomiske konsekvenser for kommunerne og borgerne , – virkningen af finansieringen af sundhedsområdet , – konsekvenserne for de mest socialt udsatte og handicappede, – opsplitningen på natur - og miljøområdet  , – undergravning af den nationale beskæftigelsespol  itik. Det er svært at spå om forløbet de kommende måneder, og når reformen træder i kraft den 1. j a- nuar 2007. Der er ingen tvivl om, at såvel folkevalgte i kommuner og regioner , som de brede grup- per af medarbejdere vil bestræbe sig til det yderste for at føre reformen ud i livet. Det gælder også socialdemokratiske repræsentanter i ko  mmuner og regioner. Det er dog ikke uden grund, at mange er bekymrede for, om en så omfattende omvæltning af hele den offentlige sektor, kan gennemføres  »i et hug« uden at få mærkbare følger for den primære bo r- gerbetjening. Her pådrager regeringen og Dansk Folkeparti sig et tungt ansvar ved at overhøre a  d- varsler fra mange grupper af berørte borgere, sagkyndige og en samlet opposition.  So cialdemokra- tiet vil fortsat følge reformen så tæt som muligt for om muligt at forebygge flest mulige af de pr o- blemer, der opstår, inden de får uoverstigelige ko  nsekvenser for borgerne. Det er der et stort behov for, da den reform, der nu vedtages, hviler på et svagt fagligt grundlag, er dårligt belyst og mangler svar på en lang række af de centrale spørgsmål, der er stillet under udvalgsb ehandlingen. Socialdemokratiet vil derfor stemme imod lovforslaget, som er et hovedforslag i den samlede re- form. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det afgørende, at det politiske arbejde i fo r- hold til den offentlige sektors løsning af opgaver er reformerende. Målet skal være , at opgaver løses efter de politiske prioriteringer, som demokratiet er ramme for, og at disse opgaver løses mest he n- sigtsmæssigt efter denne prioritering.  Det betyder samtidig, at opgaver bør løses , så der  er mindst mulig  efterkontrol  eller  regelstyring  for  slet  ikke  at  tale  om  lag  af  styringsmekanismer  fra  andre politiske og administrative niveauer. Det giver klar ansvarsplacering. Det Radikale Venstre opstillede otte principper for arbejdet med en strukturreform i Danmark: 1. den offentlige sektor skal være enkel og gennemskuelig, 2. opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt, n år det fagligt og sagligt giver mening i forhold til kvaliteten i opgaveløsningen , 3. kompetencer og økon omisk ansvar skal følges ad, 4. enstrengede systemer er at foretrække   frem for et delt ansvar, men ikke for enhver pris, 5. strukturen skal understøt te et å bent og velfungerende demokrati, 6. borgerens retssikkerhed ved mødet med det offentlig e skal sikres på alle niveauer, 7. centralisering af administrationen må  ikke føre til en centralisering af kommunal service og sidst, men naturligvis ikke mindst, 8. kommuner bør have en størrelse, der økonomisk og fagligt sætter dem i stand til at løse de o p- gaver, de er blevet tildelt. Det leder os frem til, at det ikke er strukturen, der skal betinge, hvor opgaverne skal løses, men de krav, som opgaverne stiller i forhold til faglighed, organisering, finansiering og befolkningsunder- lag. Derfor er vores udgangspunkt ikke amternes nedlæggelse, men en bedre løsning af opgave   rne så enkelt og ubureaukratisk som muligt i den bedst mulige kvalitet. Dermed også sagt, a t vi er optaget af ideen om tre niveauer: kommuner, større  regioner og staten. Tre niveauer, som alle kendetegnes af at være ledet af direkte folkevalgte organer med ret til at u  d- skrive skat og med et antal medlemmer, der kan gøre det sandsynligt, at mindr etal, små partier og lister kan opnå repræsentation. Og det er vores vurdering, at det giver den stærkeste politiske kultur og det enkleste grundlag for finansieringen.

8 RV henviser endvidere til det fælles betænkningsbidrag fra S, RV, SF og EL og betænkni ngsbi- dragene for de øvrige forslag i strukturreformen for en samlet gennemgang af RV’s holdning til den konkrete opgavefordeling og reformens økonomiske grundlag. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget understreger at SF som udgangspunkt har været par  a- te til at diskutere den kommunale- og amtskommunale opgavevaretagelse. Der er i Danmark traditi- on for, at der løbende sker også store opgavetilpasninger. I 70’erne og 80’erne udlagde man ånd    s- svageforsorgen og fik indplaceret miljøopgaverne i kommuner og a mter; og i 90’erne fik man store finansieringsomlægninger på social   - og undervisningsområdet . Disse var SF dog meget kritisk over- for. I dette årti har man i stor enighed i Folketinget tilpasset kommunestrukturen på Bornholm. De  r- udover er der tradition for, at store omlægninger af opgaverne altid sker på baggrund af et stor   t og grundigt  udredningsarbejde  med  bred  repræsentation  fra  partier  og  interesseorganisationer.  I  den forbindelse kan man blot kaste et blik bagud til arbejdet med kommunalreformen i 1970, men også til vore nabolande, hvor større kommuneændringer altid er blevet og bliver forberedt på ba ggrund af et bredt og grunddigt kommissionsarbejde. Derfor  har  SF  også  med  nogen  undren  fulgt  tilblivelsen  af  regeringens  kommunalreform.  I  juni 2002 sagde indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med et samråd i Folketingets  Kommu- naludvalg,  at  »Regeringen  har  ingen  planer  om  at  foretage  ændring  af  den  kommunale  struktur«. Derfor var vores undren stor, da regeringen fire måneder senere i forbindelse med   statsministerens åbningstale  vender  på  en  tallerken  og  siger,    »at  tiden  er  kommet  til  en  kritisk  gennemgang  af  det bestående system«.  Herefter nedsætter     regeringen en snæver embedsmandskommission, beståe   nde af ti mænd og   én kvinde og med kun ét medlem fra provinsen, som i løbet af kun 14 måneder giver nogle bud på en række fremtidige kommunemodeller. Dog uden at trække på udenlandske erfari n- ger. Arbejdet fik heller ikke nogen særlig betydning, udover at det blev startskuddet til en lokal d  e- bat  om  kommunesammenlægninger,  eftersom  regeringen  siden  præsenterede  et  helt  andet  u dspil, der groft sagt kom til at danne udgangspunkt for forliget om kommunalreformen udelukkende med Dansk Folkeparti. Hermed brød regeringen 25 års tradition for brede forlig på kommuneo   mrå det! SF blev straks efter, at regeringen og Dansk Folkeparti havde præsenteret deres forlig  , inviteret til forhandlinger.  Men  i  disse  forhandlinger  var  det  ikke  muligt  at  formå  regeringen  til  at  diskutere kvaliteten i opgaveløsningen. Hvordan sikrer vi  en uafhængig miljøkontrol og armslængdeprinci p- pet? Hvordan sikrer vi det enkelte handicappede barn det bedste tilbud? o.s.v.  Da SF ikke ville ac- ceptere regeringens udgangspunkt, blev vi på et relativt tidligt tidspunkt bedt om at forlade forhan d- lingerne og blev da heller ikke inviteret, da de blev genoptaget med Socialdemokratiet og Det Rad i- kale Venstre. Udover selve opgaveløsningen var det heller ikke muligt at få klarlagt de kommende kommuners økonomi, da der ikke forelå udspil til eller   regneeksempler baseret på et eventuelt  kommende udlig- ningssystem. Det betyder, at regeringen nu sender byrådskandidaterne ud i en valgkamp, uden at de kender det økonomiske grundlag for deres kommende virke. SF mener , at det er dybt kritisabelt, at regeringen  trods  gentagne  løfter ,  ikke  har  fremlagt  et  udspil  til  en  ny  byrdefordelings-  og  udlig- ningsreform:  Da  Anders  Foghs  første  regering  tiltrådte  lovede  man  en  udligningsreform.  Udli  g- ningsreformen er siden udskudt i flere omgange, men det blev lovet, at der ville komme et udspil, når kommunalreformen forelå. Pt. er Folketinget og kommunerne ikke blevet præsenteret for noget udspil, men regeringen har dog lovet, at der vil blive præsenteret et udspil engang i folketingssa  m- lingen 2005-06, men ikke inden kommunalvalget. SF mener, det haster med et udspil på området   – især for de omr  å der af Danmark, som er ramt af lavvækst og stor arbejdsløshed. Arbejdet  med  regeringens  og  Dansk  Folkepartis  udspil  til  kommunalreform  og  efterfølgende  4 9 lovforslag har været dybt utilfredsstillen  de og præget af megen hastværk – så meget    , at de økon o- miske,  forvaltningsmæssige,  retssikkerhedsmæssige  og  demokratiske  konsekvenser  ikke  er  blevet

9 ordentlig  klarlagt.  Det  er  da  også  betegnende,  at  mange  forvaltningseksperter,  sundhedsøkonomer m.m. har taget afstand fra reformkomplekset og betegnet det som værende præget af hastværk. Pr o- fessor Poul Erik Mouritzen, er endog  gået så langt,  at han i Nordisk Administrativt Tidsskrift har betegnet  regeringens  model  som  værende  en    »skraldespandsmodel«.  Denne  forklarer  Mouritzen således: » Hvor den rationelle model forudsætter, at løsninger vælges med henblik på at løse veld e- finerede problemer, kan man inden for denne models rammer sagtens forestille sig, at løsningerne kommer før pr oblemerne, eller at løsninger er  på jagt efter pro blemer, som de kan koble sig på «. Endelig har SF i en række foreløbige svar fra Europarådet s Kommunalkonference kunnet konsta- tere  en  række  løftede  pegefingre  i  forhold  til  Danmarks  overholdelse  af     Europarådets  Konvention om Lokalt Selvstyre som følge af kommunalreformen. Hvis den endelige udtalelse fra Europarådet ender med kritik af Danmark, er det dybt beklageligt – ikke mindst   , når man tænker på , at Danmark har været en af de drivende kræfter i vedtagelsen af konventionen. SF er i det hele taget dybt betænkelig ved reformens grundstruktur med meget få opgaver til de nye  regioner,  en  atomisering  af  de  stærke  faglige  miljøer  i  de  nuværende  amter,  de  folkevalgtes manglende muligheder for initiativ og uden mulighed for at påvirke indtægtssi   den som følge af , at regeringen og Dansk Folkeparti har fjernet regionernes ret til skatteudskrivning. Dette er også dybt betænkeligt ud fra en d  emokratisk tankegang om, at det politiske - og økonomiske ansvar bør følges ad  –  og  det  er  da  også  et  af  de  kri    tikpunkter  som  Europarådets  Kommunalkonference  har  kredset om i deres foreløbige udkast til svar. Gerd Battrup, lektor i offentlig forvaltning på RUC,   går i en artikel i Retsvidenskabeligt Tidsskrift 5/05 så langt, at hun påpeger, at den manglende egenfina  nsie- ring kunne væ  re i strid med den danske grundlovs § 82 om kommunernes ret til selvstyre. Endelig mener SF, at regionernes udviklingsmuligheder svækkes, når de ikke længere omfattes af komm u- nalfuldmagten. Ideologien bag regeringen synspunkter holdes delvis skjult, og det forklarer måske også Poul Erik Mouritzens  vurdering  af  reformen  som  værende  en    »skraldespandsmodel«.  Udadtil  forsøges  den solgt med en række superlativer:   »en fremtidssikring af den offentlige sektor«, »en indgang for bor- gerne«  og  »bedre opgaveløsning«. SF’s vurdering  er dog, at ingen af delene bliver tilfældet. Men det vil alt andet lige være sådan, at større kommuner og regioner vil blive mere interessante mark e- der for private leverandører  af velfærdsydelser. Derfor kan ideen bag  refor   men kun hentes i  Ven- stres nyliberalistiske tankegods, som de i disse år forsøger at nedtone   - senest i valgkampen, hvor de forsøgte  at  overbyde  centrum -venstre  på  velfærdsområdet.  Men  både beskæftigelsesministeren  og Venstres politiske ordfører har  flere  g ange i debatten peget på, at større kommuner vil være mere interessante markeder for private udbydere på velfærdsområdet. SF er dybt betænkelig ved reformens kraftige centraliseringstendenser. Selvom flere opgaver læ g- ges ud til kommunerne; og regeringen har solgt reformen med superlativer »som større poli tisk rå- derum«, »flere decentrale beslutninger« har vi ved gennemgangen af lovforslagene kunne konstate- re, at regeringen har udstyret sig selv med mere end 500 ministerbeføjelser, at der skal o prettes en ræk  ke statslige miljø - og skattekontorer lokalt rundt omkring i Danmark, at der skal ske en stærkere detailstyring  af  sundheds-  og  arbejdsmarkedspolitikken,  og  endelig  fratages  det  regionale  niveau muligheden  for  egne  indtægter.  I  stedet  indføres  en  statslig     sundhedsskat  til  finansiering  af  regio- nerne.    Dette    vil    alt    andet    lige    styrke    statens    detailstyring    af    den    regionale    politik! Derudover  har  regeringen  fortsat  og  strammet  sin  budgetstyring  af  kommuner  og  amter  –  ikke mindst via det netop fremsatte lovforslag L 144 om forslag til lov om midlertidig binding af kom- munernes og amtskommunernes overskudslikviditet og ændring af forskellige kommunal økonom   i- ske  love  (Binding  af  overskudslikviditet  i  kommunerne  indtil  2007,  om  indførelse  af  midlertidige begrænsninge  r i den kommunale og amtskommunale skatteudskrivning for 2006 og midtvejsregule-

10 ring  af  den  kommunale  udligning  af  beskatningsgrundlag  for  2005).  Hermed  er  statsstyringen  af kommuner og regioner strammere end nogensinde! SF tager til efterretning,  at det er lykkedes regeringen at få strikket en samlet sundhedslov sa m- men; og at området  stadig er underlagt fem folkevalgte organer i regionerne, samtidig med, at man får taget hul på kommunernes pligt til at deltage i sundhedsforebyggelsen. Men det er en klar svæ k- kelse, at regionerne ikke får mulighed for at udskrive egne skatter, og man kan frygte, at den man g- lende sammenhæng mellem økonomisk og politisk ansvar på sundhedsområdet på sigt kan svække styringen af de samlede sundhedsudgifter, uden at kvaliteten øges . Endelig sætter SF på linje med flere sundhedsøkonomer, bl.a. Professor Kjeld Møller Petersen, spørgsmålstegn ved , om den valgte finansieringsmodel på sundhedsområdet vil skabe tilstrækkelig incitamenter til sun dhedsfremme og sundhedsforebyggelse.  Hvis  man  derfor  skal  forsøge   at  forklare  baggrunden  for  forslaget  til  den kommunale medfinansiering, kan det kun være fordi  , regeringen ønsker at indføre en form for gl  i- dende start på bruge rbetaling på sundhedsområdet. For således som forslaget er skruet sammen n   u, vil det ikke øge kvaliteten i patientbehandlingen. Det vil kun føre til et enormt bureaukrati med en syndflod af regninger og bilag mellem kommuner og regioner, I forbindelse med præsentationen af Strukturkommissionens betænkning i januar 2004 gjorde in- denrigs- og sundhedsministeren meget ud af, at regeringen ville lytte. I den forbindelse må  SF kon- statere, at regeringen ikke har villet lytte til de utallige høringssvar fra bruger og interesseorganis a- tioner på miljø  - og socialområdet om faren for ødelægg else af de faglige miljøer på social  -, og mil- jøområdet i amterne i forbindelse med flytningen af en række opgaver til kommuner og stat På Socialområdet vurderer SF, at der nu vil ske en forringelse af de tilbud  , der gives til handicap- pede mennesker med indlærings  - og adfærdsvanskeligheder. Med reformen er der nemlig ikke taget tilstrækkelig hensyn til kvaliteten, udviklingen og økonomien i de sociale tilbud og vidtgående sp e- cialundervisning. Heller ikke for så vidt , at der udbydes og udvikles tilstrækkel  ige tilbud, og der i fremtiden vil være de fornødne pladser i beredskab. På miljøområdet vurderer SF, at der ikke vil være tilstrækkelig stærke faglige miljøer i komm u- nerne. Både fordi ekspertisen nu spredes, men også fordi  , at det nødvendige armslængdepri   ncip nu reelt  afskaffes.  Derved  er  der  stor  risiko  for,  at  myndighederne  kommer  for  tæt  på  dem,  der  skal godkendes og kontrolleres  – og det kan gøre det vanskeligt at træffe miljømæssigt begrundede be- slutninger, som ville være   i strid med kortsigtede lokaløkonomiske interesser  og derfor til skade for miljø og bo rgere i de ramte kommuner. Udgangspunktet for borgerbetjeningen i kommuner og regioner bør være, at borgerne skal kunne komme hurtigt og nemt i kontakt med offentlige myndigheder. Samtidig må borgern e sikres en kor- rekt  og  fortrolig  behandling  af  deres  henvendelser  til  det  offentlige.  Dette  ser  ikke  ud  til  at  have været  udgangspunktet  for  regeringen:  På  skatteområdet  lægges  op  til  urimeligt  lange  geografiske afstande for borgerne; og i forhold til indretningen af de kommende borgerservicecentre kan vi ko n- statere, at regeringen ikke har villet garantere en tilstrækkelig fortrolighed og korrekt behandling af borgernes sager. Tværtimod lægges der op til ringere retssikkerhed, bl.a. ved, at borgerne ikke læ n- gere skal give samtykke til at fortrolige oplysninger udveksles mellem sagsbehandlere og ved min- dre ret til aktindsigt. SF havde på baggrund af  statsministerens åbningstale i 2004 troet, at man kunne nå til enighed om en tryghedsaftale i forhold til de ansatte i kommuner og amter, men det har desværre ikke vist sig at være tilfældet. Regeringen, Dansk  Folkeparti, Socialdemokratiet og  De Radikale Venstre har ikke engang  som  minimum  kunnet  sikre  de  rettigheder  for  så  vidt  angår  løn   -  og  ansættelsesvilkår,  der følger af lov om virksomhedsoverdragelse. Så Socialdemokrat  iets og Det Radikale Venstres oprin- delige krav om, at der skulle sikres lokale tryghedsaftaler, der kunne indeholde aftaler om: naturlig afgang, kompetenceudvikling, fratrædelsesaftaler, ændring a f chefernes rolle, samt tilsagn om for-

11 handlinger, så der kunne ske en tillempning af de forskellige  ansættelsesvilkår i de komm uner,  er der langt fra tale om. Eftersom denne reform skaber flere problemer, end den løser er det SF’s vurdering, at der kan v  æ- re brug for en vis oprydning, når der kommer et nyt flertal i Folketinget For det første er det både af demokratiske, men også økonomiske årsager nødvendigt at genindf ø- re  regionernes  politiske  råderum  og  mulighed  for  egenfinansiering,  helst  via  egen  skatteu dskriv- ning. For det andet er det nødvendigt at revurdere myndighedsopgaverne på miljø   - og socialområdet. På miljøområdet skal der være sikkerhed for, at der er nogle stærke faglige miljøer a f hensyn til kvali- teten i opgaveløsningen, men også at det nødven   dige armslængdeprincip genindføres, således at det ikke er de samme myndigheder, der både giver tilladelserne til udledninger m .m. og som kontroll e- rer om miljøpåvirkningerne ligger inden for lovgivningens rammer. På socialområdet skal der være sikkerhed fo r, at kvaliteten i tilbuddene er i højsædet og det rigt   ige tilbud som udgangspunkt altid gives første gang. Dette kan give anledning til genovervejelser o m- kring myndighedsopgavernes placering eller, at brugerne sikres bedre ankemuligheder og mulighed for en indførelse af en second opinion. For det tredje er det nødvendigt, at man igen ser på ta  xameterfinansieringen af gymnasierne. Som udgangspunkt er det vores vurdering, at den kan betyde en forringelse af gymnasietilbuddene - især i landets udkantområder,  hvilket er i klar modstrid med de mange løfter skiftende regeringer og fo l- ketingsflertal har givet i forhold til en reel regional udvikling i landdistrikter og lavvæksto  mråder. Det er SF’s opfattelse, at konstruktionen af regionerne  er en misforståelse. D e har fået alt for  få opgaver og har en håbløs fina  nsiering af disse, uden egne indtægter. Det strider imod princi  ppet om, at det politiske og økonomisk e ansvar skal følges ad. Derudover peger en del udenlandske erfaringer med statslig opgavevaretagelse eller stærk statslig finansiel styring af regionerne, at opgavevaretagelsen bliver dyr, uden at kvaliteten øges. Samtidig svækkes regionernes mulighed for lokal prioritering, eftersom budget  - og økonomistyringen i fre m- tiden kommer til at foregå efter det  såkaldte  »cigaræskesystem«, hvor pengene på sundheds   -, drifts- og vækst  - og udviklingsområdet ikke må sammentænkes eller udsættes for lokale politiske priorit e- ringer. Det  er da også SF ’s vurdering, at denne  politiske styringsform vil være uhol  dbar på sigt  – eller måske har regeringen og Dansk Folkeparti en drøm om, at staten på sigt overtager sun   dheds- og driftsopgaverne på social - og undervisningsområdet, når de regionale politikere har taget skra  l- det og foretaget en række ubehagelige strukturtilpasninger   af især sundhedsv  æ  senet. Lovforslagets § 5, stk. 2’s ordlyd om, at »Regionsrådene kan ikke varetage andre opgaver end de i stk. 1. nævnte« og forbud mod at være omfattet af kommunalfuldmagten vil alt andet lige ko mme til at udgøre en stor barriere for en n aturlig og smidig adgang til at udvikle servicen over for borgerne. I Danmark er der tradition for, at både amter og kommuner over tid har haft mulighed for at udvikle borgerservicen,  at  etablere  selskaber  i  samarbejde  med  private  eller  f.eks.  patientforeninger  eller andre repræsentanter fra det civile samfund i forbindelse med eller    i forlængelse af den amtsko  m- munale  opgavevaretagelse.   Udover,  at  det  vil  svække  den  regionale  opgavevaretagelse,  så  vil  det også være en indsnævring af den samlede innovation og nyudvikling i samfundet. For et af særke  n- derne ved den danske samfundsstruktur har netop været samspillet mellem det offentlige velfærd s- system og produktudviklingen i virksomhederne på  f.eks. teknik- og miljøområdet og i det danske sundhedsvæsen. Det si  dste har regeringen dog lovet vil fortsætte. Det vil   SF holde regeringen fast på.

12 SF’s vurdering er, at der vil ske en atomisering af en række af de stærke faglige miljøer på især social-, undervisnings- og miljøområdet, som er bygget op de sidste 10  -20 å r uden sikkerhed for, at denne viden bibeholdes, når myndigheds - og mange af driftsopgaverne på disse område  r, læ  gges ud til kommunerne og staten. Man kan selvfølgelig forestille sig , at en del enkeltopgaver, som er lukra- tive og overskudsgivende, vil blive overtaget af en række private firmaer med fare for en fo  rdyrelse af opgavevaretagelsen, men en ting er sikker - private konsulentfirmaer går kronede tider i møde. Problemet er blot, hvem der tager ansvaret for de mindre handicapgrupper, som har behov for et helt specielt tilbud, når reformen er fuldt indfaset , og det er blevet dagligdag i de nye regioner og kommuner og hvor budgetskruen har fået endnu et vrid?    SF har i flere omgange, bl.a. på ba ggrund af de mange bekymrede høringssvar fra bruger - og personaleorganisationer, forsøgt at afæske reg   e- ringen garantier for at tilbuddene på social - og undervisningsområdet vil blive fortsat og udvi klet, men regeringen har ikke villet give disse garantier! I  den  forbindelse  kunne  det  have  været  fornuftigt,  at  ma  n  som  et  kompromis  havde  udstyret  de kommende kommunale kontaktråd med en egentlig politisk kompetence, således at de kunne fung  e- re som tilsynsmyndighed i forhold til en tilstrækkelig forsyning på social   - og undervisningsområdet i regionen. Sådan som lovfo rslaget foreligger nu, får kommunerne en ret til at overtage forsyningen på socialområdet, uden at man har tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten i opgavevaretagelsen. SF   finder   endvidere   lovforslagets   detailregulering   af   regionsrådets   politiske   styrelse   d ybt betæ  nkelig  og  udtryk  for  en  unødvendig  statsstyring.  Opbygningen  af  regionsrådene  burde  som folkevalgte  organer  have  taget  sit  afsæt  i  den  eksisterende  kommunale  styrelseslov,  således at rådene selv , inden for rammerne af denne kunne have taget stilling til politisk styring og aflønning af  menige  medlemmer  og  udvalgsformænd.    SF  er  selvfølgelig  opmærksom  på,  at  opgaverne  i rådene  bl iver  færre  og  får  en  anden  karakter,  men  den  nødvendige  tillempning  af  styreformerne eventuelt  med  mulighed  for  forretningsudvalgsstyre  kunnet  have  fundet  sted  i  form  af  mindre tillempninger af styrelsesloven og i de løbende forhandlinger i de kommende forberedelsesudvalg. SF beklager, at man igen begår den historiske fejltagelse ikke mere dybtgående at se på den pol   i- tiske- og administrative struktur i hovedstadsområdet, som de facto er et samlet byområde. Vi ane  r- kender dog, at man nu tager fat om sundhedsområdet. Det er godt, at Hovedstadens Sygehusfælle   s- skab nu nedlægges, så man dels får en samlet sundhedsplanlægning for hele hovedstaden, dels får en direkte politisk valgt ledelse. Den bliver dog noget amputeret, eftersom den ikke får egne skatt e- indtægter og mulighed for at foretage politiske prioriteringer på tværs af områderne og fordi den får en meget snæver opgaveportefølj   e. SF mener, at det ville havde været naturligt med et direkte valgt hovedstadsråd, som kunne have bestemmende indflydelse på – regionsplanlægningen – den kollektive trafik i forhold til både busser, tog og privatbaner – vejområdet – miljøområdet – forsyningsområdet – de specialiserede opgaver på undervisnings - og miljøområdet  . Dette  ville  både  give  mulighed  for  mere  solidariske  og  sammentænkte  løsninger  for  hele  dette samlede byområde. Man kunne så diskutere  , om et sådant hovedstadsråd skulle dække det ti dligere HT-område eller større eller mindre dele af Sjælland skulle medinddrages. Desværre har der hve r- ken i oplægget fra regeringens Strukturkommission  , eller i regeringens endelige udspil eller i lov- forslagene været nogle initiativer i den retning.

13 Endelig mener SF stadig, at der er brug for en opdeling af Københavns Kommune i en række d   i- rekte valgte bydelsråd med ansvar for de primære kommunale opgaver. Det vil både udvikle næ r- demokratiet og på sigt give en billigere og bedre opgaveløsning. Enhedslistens medlem af udvalget skal henvise til det fælles betænkningsbidrag fra S, RV, SF og EL,  og  samtidig  bemærke,  at  kommunalreformen  er  en  glidebane  mod  mere  privatis  ering,  mere markedsgørelse, minder d emokrati og mindre velfærd i Danmark. Det danske velfærdssa  mfund bygger på det lokale demokrati i amter og kommuner. Her varetages langt de fleste og største velfærdsopgaver; daginstitutioner, folkeskoler, det sociale arbejde,    sygehu- se og ældrepleje. Der er stor brug for reformer i Danmark for at udvikle velfærdss  amfundet. Der er mange borgere der kommer i klemme i systemet, og der er alt for megen kassetænkning og for lidt fokus på lan   g- sigtede konsekvenser i forhold til budgetterne i hvert enkelt år. Vi har den absurde situation , at flere hundrede tusinder er sat udenfor arbejdsmarkedet, samtidig med at alt for mange bliver slidt ned af at skulle løbe alt for hurtigt. Og samtidig med har  vi brug for flere hænder til velfærdsopgaver, bl.a. til at tage sig af børn, syge og ældre, renovere skoler, kloakker og skinner.    Og samfundsøkonomisk vil det ikke koste noget at ansætte flere i det offentlige, fordi vi sparer dagpenge m  .v. og samtidig får mere ind i skat og moms. Vi har behov for at udbygge demokratiet så både medarbejdere og brugere får større indflydelse og så b orgere i lokalområder får mere indflydelse. Vi har behov for stærke demokratiske regioner  , der kan skabe sammenhæng mellem arbejde, b  o- liger, uddannelser og kollektiv trafik. Regioner, der kan skabe lokale  arbejdspladser, så der bliver mulighed for at bo og arbejde over hele landet, frem for den stærkt stigende pendling fra såkaldte udkantsområder til såkaldte vækstcentre. Desværre går regeringen og Dansk Folkeparti i den stik modsatte retning. Fordi i den grad ø nsker mere privatisering og markedsgørelse af   den offentlige sektor, indføres der langt mere kassetæn   k- ning og demokratiet indskrænkes væsentligt. Økonomien er fuldstændig ukendt. Og der er stor ris i- ko for, at det kan  gå  rigtig  galt, for de borgere , der er  afhængige af hjælp, for miljøet og for hele samfundet. Den borgerlige regering har et meget klart, men underspillet mål om at liberalisere og markedsg ø- re den offentlige sektor. Under overskriften »frit valg« har regeringen allerede fået vedtaget en ræ   k- ke love, der skal give private firmaer langt bedre muligheder for at overtage velfærdsydelserne. Frit  valg  på  sygehuse  og  ældreområdet,  opstramning  af  udbud  og  udliciteringsreglerne,  servic e- strategier og udfordringsret, forberedelse af privatiseringer af offentlige selskaber osv. Det frie valg har indtil nu bl.a. medført krav om opmåling af velfærdsydelser, f.eks. ved hjælp af stregkoder i hjemmehjælpen. Den offentlige sektor har imidlertid vist sig at være ganske modstandsdygtig overfor forsøgene på at markedsgøre og udsætte den offentlige service for ko   nkurrence. En af grundende er det lokale demokrati, som alt andet lige, har medvirket til at blokere for mere markedsgørelse  af  velfærden.  Ikke  mindst  fordi   ,  det  lokale  demokrati,  og  den  deraf  følgende  fo r- skellige tilrettelæggelse af den offentlige se  rvice, i princippet betyder, at der kan være 271 forske  l- lige »markeder« for private firmaer at skulle forholde sig til. Samt 13 forskellige amtslige »marke- der« at forholde sig til. De  nye  storkommuner  er  lavet  for  at  skabe  større   »markeder«  for  de  private  firmaer,  som  skal overtage endnu flere velfærdsområder fra det offentlige. Det har ledende venstrefolk klart erkendt.

14 Af samme grund har en række private firmaer hilst kommunalreformen velkommen, som et muligt gennembrud for udlicitering i Danmark. Samtidig betyder kommunalreformen flere selvejende institutioner, der skal fungerer på  markeds- vilkår og mere taxameterbudgettering, hvor bundlinjen er det afgørende. Derfor betyder kommunalreformen mere privatisering og mere marked, hvor borgerne bliver brik- ker i et spil, der mere handler om profit end om velfærd. Her i dette forår har regeringen og Dansk Folkeparti fået vedtaget, at det skal være muligt at eta b- lere profit børnehaver. En af begrundelserne for dette er , at  »forældre i et landdistrikt (..får) bedre mulighed for  at vælge   at oprette  en  privatinstitution, hvis  kommunen  vælger  at  lukke  den    eneste daginstitution i området «.   Partierne bag kommunalreformen forudser altså desværre nok med rette   , at de nye storkommuner vil lukke daginstitutioner i landdistrikt erne. Den økonomiske situation for de nye kommuner er helt uafklaret. Alle ved at de mange samme n- lægninger og investeringer i f.eks.   it-systemer vil koste mange penge, Men regeringen vil hverken dække   – eller blot afdække de reelle omkostninger. Enhedslisten frygter derfor, at de nye kommu- ner og regioner vil blive tvunget til at gribe til massefyringer og massive nedskæringer i servicen  i- veauet for at betale regningen for kommunesammenlægningerne. De  offentlige  ansatte  har  krav  på  en  anstændig  og  fair  behand   ling.  Enhedslisten  ønsker  en  reel jobgaranti for ansatte i stat, amt og kommuner. Vi ønsker tryghed i ansættelsen, således at de offen t- ligt ansatte som minimum er sikret mod forringede løn og  arbejdsvilkår,  selvom deres nuværende job skifter karakter eller nedlægges, så de  flyttes til en anden stilling. Enhedslisten anerkender, at Socialdemokratiet  og  Det  Radikale  Venstre  har  gjort  små  fremskridt  i   forhold  til  de  statsansattes forhold, men må konstatere, at de pæne hensigtserklæringer desværre ikke er udtry k for en reel job- sikkerhed  for  de  statsligt  ansatte.  Desuden  er  de  pæne  hensigtserklæringer  kun  gældende  for  de statsligt ansatte. De amtsligt og kommunalt ansatte, som udgør den altovervejende del af de offen t- ligt ansatte, er ikke omfattet. Kommunalreformen flytter mange opgaver væk fra det regionale niveau, op til staten og ned til de nye kommuner. En række opgaver er så store    – f.eks. at det i fremtiden er Tårnby     Kommune, som skal have tilsyn med Københavns lufthavn!, at det stort set er umuligt for komm unerne at klare. Derfor vil vi for- mentlig  se  private  firmaer  blive  hyret  til  at  løse  en  lang  række  opgaver  for  kommuner  (og  regi   o- ner?). Det betyder bl.a., at den viden og indsigt som er forbundet med disse opgaver, ikke længere er offentligt tilgængelig. D  en viden og indsigt privatiseres, idet de private firmaer vil eje den. Kommunalreformen betyder også et videnstab for det danske samfund. Der er masser af grunde til at reformere den offentlige sektor. Men den nødvendige, grundige og frem for alt visionæ  re debat, som kunne være udgangspunkt for et opgør med kassetænkning, og en offentlig sektor, der reelt sætter mennesket i centrum, har ikke fået lov til at udfolde sig. Kassetænkningen  bliver  værre  efter  den  1.  januar  2007,  med  den  nye  finansiering  af  reg ioner, kommunalreformen  lægger  op  til.  Alle  de    »dårlige «  og  dyre  liv,  alle  dem  med  sociale  problemer, som man ved, oftere skal til lægen, specialisten, til psykolog og på sygehus    – dem vil alle komm   u- ner gerne af med. De vil blive frosset ud og kommunerne vil forsøge at forhindre , at nye dårlige liv nogen sinde flytter ind. Kommunalreformen skaber meget stor usikkerhed for de mange tusinder, der i dag er afhængige af f.eks. de amtslige tilbud om specialundervisning, døgninstitutioner, narkobehandling m.m.

15 Det  danske  velfærdssamfund  bygger  på  det  lokale  demokrati  i  amter  og  kommuner.  Med  større kommuner får borgerne både fysisk længere til kommunen og den demokratiske indflydelse bl iver mindre. Det er ikke befordrende for borgernes deltagelse og ansvar for demokratiet. I erkendelse af at der er et klart flertal for kommunesammenlægninger har Enhedslisten fremsat et forslag til folk  e- tingsbeslutning, B 76 om oprettelse af lokalråd, der delvist kan råde bod på dette demokrat   iske tab. Hensigten er at skabe et eller flere lokale fora i kommunerne, der kan forholde sig til lokalområdets institutioner, forsyninger og planlægning. Kommunalreformen er hastet gennem Folketinget på ganske få måneder. Et eksempel på hastvæ r- ket  og  kommunalreformens  manglende  forberedelse  er,  at  regeringen  på  ingen  måde  har  vurderet reformens ligestillingsmæssige konsekvenser. Selvom de formentlig er meget store. Der har på intet tidspunkt været en grundig folkelig debat om kommunalreformen, og dermed den vej  vores  samfund  skal  udvikle  sig  i.  Under  valgkampen  ønskede  regeringen  ikke  at  diskutere kommunalreformen. Enhedslisten ønsker  en folkeafstemning om kommunalreformen. For at  give alle borgere muli g- hed for at vurdere, om mere privatisering og mindre demokrati er den vej, som samfundet skal ud- vikle sig i. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Erling Bonnesen (V)   Troels Christensen (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V)   Poul Nødgaard  (DF) fmd.  Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF)   Arne Toft (S)   Karen Hækkerup   (S) Magnus Heunicke (S)     Ole Stavad (S)   Margrethe Vestager (RV)   Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit At   aqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

16 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 65 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat, fra indenrigs - og sundhedsministeren 2 Tidsplan for besvarelse af skriftlige spørgsmål 3 Svar på spørgsmål S 302 vedrørende regeringens vetoret over for overenskomstaftaler i regionerne, fra indenrigs- og sundhedsministe- ren 4 Høringssvar af 28/2 -05 fra Foreningen af Danske Transportcentre 5 Henvendelse af 1/4-05 fra Praktiserende Lægers Organisation 6 Henvendelse af 7/4-05 fra Landbrugsraadet 7 Artikel fra DJØF Blad  et nr. 6 »Regionerne har ret til selvstyre« 8 Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslag   et pr. 18/4-05 9 Materiale modtaget af Amtsrådsforeningen ved møde den 18/4  -05 10 Henvendelse af 19/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer 11 Oversigt over spørgsmål, der er stillet pr. 27/4  -05 12 Henvendelse af 21/4-05 fra Amtsrådsforeningen 13 Henvendelse af 27/4-05 fra Dansk Kiropraktor Forening 14 Kopi SUU L 74 - spørgsmål om kommentar til henvendelse af 27/4  - 05 fra Dansk Kiropraktor Forening, til indenrigs- og sundhedsmini- steren 15 Henvendelse af 28/4-05 fra Amtsrådsforeningen 16 Kopi REU alm. del - spørgsmål 124 om kommentar til artikel om grundloven, kommunalreformen og regionerne, til indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren 17 Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 11/5   -05 18 Forslag til rekommandation og rapport fra the Congres of Local and Regional Authorities om Danmark 19 Pressemeddelelse af 12/5-05 fra Amtsrådsforeningen »Over 130 par t- nere sætter nu skub i RegionsPanelet  « 20 Henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommune 21 Ekspertmøde om eventu elle grundlovsproblemer i forhold til kom- munalreformen 22 Kopi SUU L 74 - svar på spørgsmål 141 om kommentar til henve   n- delse af 27/4-05 fra Dansk Kiropraktor Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren 23 1. udkast til betænkning 24 Oversigt over spø rgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 23/5  -05

17 Bilagsnr.    Titel 25 Orientering om ændring af den forventede udmøntning af bemynd   i- gelsesbestemmelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren 26 Kopi REU alm. del - svar på spørgsmål 124 om kommentar til artikel af lektor Gerd Battrup, Roskilde Universitetscenter vedrørende grundloven, kommunalreformen og regionerne, fra justitsministeren 27 Ad ekspertmødet 24/5 -05 om eventuelle grundlovsproblemer i for- hold til kommunalreformen 28 Henvendelse af 25/5-05 fra Socialpolitikgruppen i Vejle Amt 29 Kopi af REU alm. del - svar på spm. 131, fra indenrigs - og sund- hedsministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 65 Spm.nr. Titel 1 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer offentli  g- hed omkring møde rne i kontaktudvalgene, til indenrigs- og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om redegørelse for de nuværende regler vedrørende udbud og servicestrategier, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til høringssvar fra Foreningen af Danske Tran s- portcentre, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Landbrugsraadet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om Regionernes Lønnings - og Takstnævn, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvem der skal betjene Regionernes Lønnings - og Takst- nævn, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om statens repræsentanter i Regionernes Lønnings   - og Takst- nævn, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om redegørelse for det forventede antal faktureringer, som ko n- sekvens af reformen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og mini- sterens svar herpå 9 Spm. om baggrunden for at oprette et direkte folkevalgt organ som regionsrådet, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om hvilke andre lande, der har tilsvarende folkevalgte organer, som regionsrådene med afgrænsede beføjelser, til indenrigs - og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om beskrivelse af sundhedsmodeller fra andre lande, hvor op- gaven styres af direkte folkevalgte, til indenrigs- og sundhedsministe-

18 ren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om hvilke andre lande, der har en finansieringsmodel på sun d- hedsområdet, som ligner den foreslåede model for de nye regioner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om uddybning af bemærkningen »på sund   hedsområdet får reg  i- onerne mulighed for at varetage opgaver, der ligger i naturlig tilknyt- ning til regionernes sundhedsopgaver«, til indenrigs- og sundhedsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om hvordan ministeren vil sikre en rimelig politisk balance i kontaktudvalgene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministe- rens svar herpå 15 Spm. om sammensætningen af den regionale repræsentation og den kommunale repræsentation i kontaktudvalgene, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om medlemskab af et regionsråd er omfattet af reglerne for bo r- gerligt ombud, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om udfordringsretten omfatter såvel sundheds - og sygehusop- gaver, der udføres af det off entlige, til indenrigs- og sundhedsministe- ren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om uddybning af kravet om det såkaldte »fleksible forretning s- udvalgsstyre«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvorfor det er vigtigt for ministeren at forbyde regionsrå- dene at nedsætte stående udvalg, til indenrigs   - og sundhedsministe- ren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorfor regionerne skal holde økonomien adskilt i tre sel v- stændige regnskaber, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og mini- sterens svar herpå 21 Spm. om, hvilke opgaver medlemmer af regionsrådene skal varetage, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om uddybning af den foreslåede særstilling for Bornholm, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om eksempler på relevante spørgsmål, der kan tænkes behan d- let af et særligt udvalg, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og mini- sterens svar herpå 24 Spm. om rådene kan vælge at afholde møder for lukkede døre, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om baggrunden for, at regionsrådene har samme antal me d- lemmer uanset forskellen i befolkningsunderlaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om hvor mange stemmer, der skal til at sikre et mandat i Ho- vedstadsregionen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministe- rens svar herpå

19 27 Spm. om, hvorfor Bornholm ikke er repræsenteret i Hovedstadsreg  i- onen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om ministeren har overvejet en model, hvor Bornholm bliver et afgrænset valgområde, til indenrigs   - og sundhedsministeren, og min i- sterens svar herpå 29 Spm. om, hvad statens rolle bliver i fremtiden i relation til Rigshosp i- talet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om redegørelse for den administration, som forberedelsesu d- valgene skal etablere i 2006, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om ministeren skønner, at amterne kan afstå kvalificeret pers  o- nale til forberedelsesudvalgenes administrative opgaver for 2006, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvor store budgetter ministeren forventer, at forberedelses- udvalgene skal kunne disponere over i 2006, til indenrigs- og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om ministeren vil indhente uvildige vurderinger af sine over- slag til skønnede etableringsudgifter for regioner og kommuner, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om ministeren ikke forventer ekstraudgifter for det omfattende arbejde, som skal udføres i amter, regioner og kommuner, til inde n- rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om, hvornår  finansieringsudvalget er færdig med sit arbejde til en kommende finansierings- og byrdefordelingsreform, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om baggrunden for, at Rigsrevisor tillægges beføjelser til at foretage undersøgelser af regionerne, som ikke tilsvarende eksisterer i forhold til kommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om uddybning af ministerens udtalelse om, at ministeren ikke betragter regionerne som regioner, men som sundhedsenheder, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om begrundelse for, at regionerne ikke får adgang til at oprette selskaber svarende til reglerne i den kommunale styrelseslovs § 60, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om regionernes mulighed for at optage lån, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om konsekvenserne for regionerne, hvis økonomien bringes i ubalance, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om oversendelse af rapport fra delegation fra Europarådets kommunalkongres, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministe- rens svar herpå 42 Spm. om hvilke opgaver, som amterne har varetaget efter kommunal-

20 fuldmagtsreglerne som regionerne efterfølgende kan fortsætte med, til indenrigs- og sundhedsministeren og ministerens svar herpå 43 Spm. om, hvordan regler i ressortlovgivningen forholder sig til meto- defrihed, udviklingsmuligheder og reglerne om udbud og servicestra- tegier, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar her- på 44 Spm. om uddybning af opregning af regionsopgaver i forslagets § 5, stk. 1, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-05 fra Amtsrådsforeni n- gen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om der i bloktilskuddet til regionerne, er afsat penge til admini- stration af udfordringsretten, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om, hvorfor der holdes fast i at medlemskab af et regionsråd er borgerligt ombud, når det ser ud til , at regionsrådene kun skal m 4 gange årligt, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om overdragelse af dokumenter i forbindelse med flytningen af inddrivelsesopgaven, til indenrigs- og sundhedsministeren, og mini- sterens svar herpå 49 Spm. om kommentar til henvendelse af 28/4-05 fra Amtsrådsforeni n- gen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og min isterens svar herpå 50 Spm. om ministeren som et minimum vil anmode Finansieringsud- valget om at færdiggøre sit arbejde senest oktober 2005, til indenrigs   - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om ministeren ikke anser det for et problem, hvis Bornholm ikke bliver repræsenteret i regionsrådet, til indenrigs   - og sundheds- ministeren, og ministerens svar herpå 52 Spm. om ministerens svar på spørgsmål 11 og 12 betyder, at der ikke findes lignende modeller i andre lande, til indenrigs- og sundhedsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 53 Spm. om, hvilke konsekvenser ministeren vil drage, såfremt Europ a- rådets Kommunalkongres når frem til en konklusion om, at regione  r- ne er omfattet af Europarådets Konvention om Lokalt Selvstyre, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm. om, hvordan ministeren kommer frem til, at konventionen om lokalt selvstyre alene omfatter lokale myndigheder og ikke regionale myndigheder, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 55 Spm. om, hvad ministeren forstår ved en lokal myndighed, til inde n- rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om ministerens rolle i forbindelse med konklusioner fra Euro- parådet Kommunalkongres, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

21 57 Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommu- ne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om, hvor den anførte henvisning, som ministeren henviser til i svar på spørgsmål    13, fremgår, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 59 Spm. om det vil være muligt for regionerne, at udvikle nye tilbud, som f.eks. Aas bosted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og min i- sterens svar herpå 60 Spm. om kommentar til henvendelse af 25/5-05 fra Socialpolitik- gruppen i Vejle Amt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og mini- sterens svar herpå