Indenrigs- og Sundhedsministeriet 23. februar 2005 Høringsnotat til   Folketingets Kommunaludvalg om Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, H   o- vedstadens Udviklingsråd og Ho vedstadens Sygehusfællesskab Modtagne høringssvar Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget i alt 34 høringssvar . Følgende myndigheder og organisationer (i alt 29) har afgivet bemærkninger: Datatilsynet,  Hovedstadens  Sygehusfællesskab,  Hovedstaden s  Udviklingsråd,  Hø je- Taastrup  Kommune,  Københavns  Kommune,  Københavns  Amtskommune,  Nordjy  l- lands  Amtskommune,  Sønderjyllands  Amtskommune,  Akademikernes  Centrale  A r- bejdsløshedsudvalg,  Akademikernes  Centralorganisation,  Amtsråd sforeningen,  Bund Deutscher Nordschleswiger, Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Det Kommunale Kartel, Foreningen af Statsamtmænd, Fo reningen af Statsautoriserede   Revisorer,   Funktionærernes   og   Tjenestemændenes   Fællesråd, Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene,  Kommunale  tjenestemænd  og  overen s- komstansatte,  Kommunernes  Lønningsnævn,  Kommunernes  Revision,  Landbrugsr  å- det,  Landdistrikternes  Fællesråd,  Landsorganisationen  i  Danmark,  Miljøforum  Fyn  og Veksø’s Akt iver. Følgende (i alt  5) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Domstolsstyrelsen, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Institut for Menneskeret- tig  heder, KL og Rigsrevisionen. Følgende (i alt 17) har ikke afgivet høringssvar: Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune, Konkurrencestyrelsen, Advokatrådet, Centralorganisationernes   ForhandlingsUdvalg,   Dansk   Arbejdsgiverforening,   Dansk ErhvervsFremme, Dansk Transport og Logistik, Foreningen af Statsamtsjurister, Hånd- værksrådet,   Landsforeningen   af   landsbysamfund,   Sammenslutningen   af   Småøer, Sammenslutningen  af  Landbrugets  Arbejdsgiverforeninger,  Stats-  og  Kommunalt  An- sattes Forhandlingsfællesskab, Statsansattes Kartel og Sundhedskarte llet. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk c  entrale forslag til æn dringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende, er der   - på bag- grund af høringsrunden og ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget   - indarbej- det en række mere tekniske, herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget. Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  har modtaget  høringssvar  vedrørende  regionernes opgaver, vilkårene for regionernes opgavevaretagelse, regionernes styreformer regio- nernes  økonom iske  forhold,  herunder  revision,  vederlag  og  pension  m.v.,  forberedel- sesudvalgene, økonomisk kontrol i ove rgangsperioden, persondataloven, lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige  samt lovforslagets kon-

2 sekvenser for personalet. Høringssv arene til de enkelte områder gennemgås tematisk nedenfor. Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  har  tillige  på  baggrund  af  nærmere  overvejelser foretaget  visse  ændringer  i   lovforslaget.  Det  gælder  således  lovforslagets  §  37,  hvor der er indsat en bestemmelse om et lønnings - og takstnævn for regionerne, og  lovfors- lagets § 77, der vedrører ændring af lov om kommunernes styrelse § 67 om komm  u- nernes lønningsnævn  . Endvidere er der foretaget visse ændringer i  lovforslagets § 82, der vedrører ændring   af lov om en kommunal tjenestemandsret. Der er tillige i lovfors- lagets § 83 indsat en bestemmelse om ændring af lov om kommunernes og amtsko m- munernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder . Endelig er der i lov- forslagets §§ 87 og 88 indsat bestemmelser, der vedrører Region Hovedstadens ove r- tagelse  af  Københavns og  Frederiksberg  Kommuners  pensionsforpligtelser  og  ersta t- ningspligt  som  følge   af  nedlæggelsen  af  Hovedstadens  Sygehusfællesskab.  Sids  t- nævnte bestemmelser er blevet indsat som følge af   modtagne høringssvar vedr ø rende forslaget til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalr  e- formen.    1. Overordnede bemærkninger til lovforslaget 1.1. Selvstændig styrelseslovgivning for regionerne Nordjyllands Amtskommune anfø rer, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt lovfor s- lagets  henvisningsregler  til  lov  om  kommunernes  styrelse  omformes  til  selvstændige bestemmelser.  Amtskommunen  anfører  i  denne  forbindelse,  at  der  let  i  praksis  kan blive tvivl, om reglerne i lov om kommunernes styrelse finder anvendes eller ej. Bemærkninger: Det fremgår  af  lovforslaget,  hvilke  bestemmelser  i  lov  om  kommunernes  styrelse  der finder anvendelse for regionerne. Det er desuden i lovforslagets bemærkninger tydeli g- gjort,  hvad  de  enkelte  henvisninger  til  lov  om  kommunernes  styrelse  indebæ rer.  Der findes således ikke anledning til at omforme lovforslagets henvisninger til lov om kom- munernes styrelse til selvstændige bestemmelser gældende for regionerne. På denne baggrund har høringssvaret ikke    givet anledning til ændringer i lovforsl   aget. 1.2. Inddragelse i udmøntningen af bemyndigelser Amtsrådsforeningen har anført, at foreningen forventer at blive inddraget i udmøntni  n- gen af de mange bemyndigelser i lovforslaget. Bemærkninger: De kommunale parter vil (efter sædvanlig praksis) blive inddraget i fornødent omfang i udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser. Der er således allerede i lovforslaget taget højde for høringssvaret. 2. Regionernes opgaver 2.1. Overensstemmelse mellem ansvar, beføjelser og finansiering

3 Amtsrådsforeningen anfører generelt, at regionerne skal sikres de bedst mulige foru d- sætninger  for  deres  opgavevaretagelse.  Foreningen  anfører  i  den  forbindelse,  at  s  å- fremt  regionerne  skal  fungere  som  dynamo  i  den  regionale  erhvervsudvikling,  forud- sætter dette, at regionerne får finansiel formåen, der muliggør dette. Foreningen anf ø- rer vedrørende sundhedsområdet, at der skal skabes en tilstrækkelig klar ansvarsfo  r- deling og en finansieringsmodel, der giver det optimale grundlag for sammenhænge n- de patientforløb. Foreningen anfører vedrørende det sociale område, at der bør sikres større klarhed om indholdet af regionernes forsyningspligt og komp etencen i forhold til de  årlige  rammeaftaler  med  kommunerne.  Foreningen  anfører  end elig,  at  foreningen gerne  havde  set,  at  regionerne  havde  fået  stærkere  beføjelser  på  u ddannelses-  og miljøområdet. Amtsrådsforeningen har endelig i et særskilt høringssvar om regional udvikling anført, at det af hensyn til regionernes rolle som dynamo for udviklingen i regionen skønnes mest  hensigtsmæssigt, såfremt  der  udarbejdes en  særskilt  lov  om regional  udvikling. Amtsrådsforeningen  har  i  den  forbindelse  anført,  at  en  lov  om  regional  udvikling  vil skabe et mere overskueligt lovgrundlag for borgere og virksomheder. Herudover har en række organisationer, bl.a. Dansk Landbrug,  Københavns Komm u- ne, Landbrugsrådet, De Samvirkende Invalideorganisationer og LO haft bemærkninger til fordelingen af opgaver mellem stat, regioner og kommuner. Bemærkninger: Der  henvises  til  lovforslagene  på  de  enkelte  sektorområder.  For  så  vidt  angår Amts- rådsforeningens  høringssvar om regional udvikling vil dette blive inddraget i høringsn    o- tatet vedrørende planloven. 2.2. Regionernes deltagelse i internationalt arbejde Sønderjyllands   Amtskommune finder det afgørende, at de nye regioner får klar hje m- mel – eksempelvis i lovforslagets § 5 – til at deltage i grænseoverskridende og intern a- tionalt arbejde inden for alle de opgaver, der varetages af regionerne i de tilfælde, hvor det ikke fremgår af sektorlovene. Amtskommunen henviser i denne forbindelse til IN- TERREG-programmerne, som i fremtiden ikke vil kunne gennemføres uden en sådan hjemmel  til  bl.a.  at  kunne  udvikle,  medfinansiere  og  gennemføre  internationale  og grænseoverskridende  aktivi teter.  Amtskommunen  har  endelig  anført,  at  dette  også gælder repræsentationskontorerne i Bruxelles. Bemærkninger: Efter § 8, stk. 8, i forslag til lov om erhvervsfremme kan Økonomi - og erhvervsministe- ren fastsætte regler om regioners samarbejde med  andre landes myndigheder og or- ganisationer, samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse org a- ners sammensætning. Med bestemmelsen  vil der være mulighed for at imødekomme eventuelle ønsker fra regionsrådene eller andre aktører i disse regio  ner om at forankre dette samarbejde med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Det fremgår  endvidere  af  bemærkningerne til  lovforslagets  §  5,  stk.  2,  at  regionerne, uden udtrykkelig hjemmel i lovgivningen, vil kunne samarbejde med andre om udføre l-

4 se af opgaver, regionerne varetager efter lovgivningen. Dette gælder også deltagelse i internationalt arbejde. Der er således allerede i lovforslaget taget højde for høringssvaret. 2.3. Kontaktudvalget –  offentlighed og kompetence Nordjyllands  Amtskommune  foreslår,  at  det  af  hensyn  til  offentlighedens  interesse  i kontaktudvalgets arbejde overvejes at gøre udvalgets møder offentlige, med mulighed for  at  lukke  møderne,  eller  som  minimum  mulighed  for  at  åbne  møderne  i  forhold  til enkelte punkter, som har offentlighedens særlige interesse. Dansk Landbrug og Landbrugsrådet anfører, at det er uklart, hvilken funktion kontak t- udvalget skal varetage. LO anfører, at det kan frygtes, at kontaktudvalget udvikler sig til et uformelt forum, hvor de  reelle  beslutninger  vedrørende   regionens  virksomhed  bliver  taget.  LO  anfører,  at der  bør  sikres  åbenhed  om  kontaktudvalgets  arbejde,  så  det  undgås,  at  de  formelle beslutningsfora bliver undergravet. De Samvirkende Invalideorganisationer har foreslået, at kontaktudvalget får til opgave at drøfte alle sager af relevans for handicapområdet. Bemærkninger: Det følger af lovforslagets § 6, at der skal oprettes et kontaktudvalg i regionen best å- ende af regionsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i regionen. Kontakt- udvalget  oprettes med  henblik  på  at fremme  et godt  og  løbende  samarbejde  me llem regionen og kommunerne beliggende i regionen. Kontaktudvalgets opgave er bl.a. at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne i regionen. Kontaktu d- valget  kan  ikke  træffe  beslutn inger  –  ud  over  rent  formelle  beslutninger  vedrørende forretningsorden, mødeforberedelse, dagsorden m.v. Der er således ikke fare for, at de reelle beslutninger vedrørende regionens virksomhed bliver taget i kontaktu dvalget. Møderne  i  kontaktudvalget  er  i kke  åbne  for  offentligheden.  Baggrunden  for  dette  er hensynet til at styrke den frie og uformelle meningsudveksling i kontaktudvalget.   Kontaktudvalget kan drøfte sager af relevans for handicapområdet, såfremt det skø n- ner dette hensigtsmæssigt. Det finde s ikke hensigtsmæssigt at indføje en egentlig pligt til at drøfte specifikke opgaveområder, herunder handicapområdet, i kontaktudvalget. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 2.4. Udfordringsret og servicestrategi LO og Det Kommunale Kartel anfører, at indførelsen af bestemmelser om udfordring  s- retten for regionernes virksomhed bør afvente en eventuel evaluering af de tilsvarende bestemmelser om udfordringsretten i den kommunale styrelseslov. Dansk Industri anfører, at bestemmelserne om udfordringsretten bør præciseres, sål   e- des  at  det fremgår,  at  en  offentlig  myndighed  efter  at  have  modtaget  et  privat  udfor-

5 dringstilbud har pligt til at konkurrenceudsætte den pågældende opgave.  Vedrørende servicestrategi og udbud anfører Dansk Industri, at bestemmelserne bør justeres sål  e- des, at de i højere grad svarer til de udbudskrav, der gælder for staten efter det statsl  i- ge udbudscirkulære. Bemærkninger: Det  findes  hensigtsmæssigt,  at  der  gælder  samme  bestemmels  er  om  servicestrategi og udfordringsret for kommuner og regioner. I lovforslagets §§ 33 og 34 er derfor indsat bestemmelser om servicestrategi og udfordringsret svarende til den kommunale styrel- seslovs regler herom. Det findes ikke hensigtsmæssigt i forbi ndelse med kommunalreformen at foretage en evaluering af reglerne for den kommunale opgavevaretagelse. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 3. Vilkår for regionernes opgavevaretagelse 3.1. Kommunalfuldmagten Amtsrådsforeningen, Det Kommunale Kartel og LO har foreslået, at kommunalfuldmag- ten finder anvendelse for regionernes virksomhed. De nævnte foreninger har peget på, at det findes hensigtsmæssigt, såfremt regionerne får mulighed for en dynamisk udvik- ling af opgavevaretagelsen. Foreningerne har tillige anført, at såfremt regionerne ikke får mulighed for at agere inden for kommunalfuldmagten, vil de have meget begrænset mulighed for at sikre en udvikling af opgavevaretagelsen, herunder skabelsen af den fornødne sammenhæng mellem regionernes opgaveløsning og eventuelle tilstødende opgaver  varetaget  af  andre  myndigheder.  Kartellet  stiller  sig  endvidere  uforstående over for begrundelsen for, at en amtskommune i dag kan varetage accessoriske opga- ver i form af at drive en café i tilknytning til en kommunal svømmehal, mens det samme ikke vil være muligt på et regionssygehus i fremtiden. Handel, Transport og Serviceerhvervene anfører, at organisationen forudsætter, at der ikke  er  begrænsning  i  forhold  til  de  muligheder,  som  i  dag  eksisterer for  samarbejde mellem kommunale myndigheder og private virksomheder. Dansk  Handel  &  Service  finder  det  problematisk,  at  regionernes  opgaver  er  positivt afgrænsede.  De Samvirkende Invalideorganisationer anfører i tilknytni ng hertil, at den positive afgrænsning af regionernes opgaver er en meget risikofyldt og ufle ksibel måde at styre regionernes opgavevaretagelse på, idet det stiller store krav til lovgiver og em- bedsværket om koordination mellem  rammeloven og de sektorlove, der skal udmønte de opstillede rammer for opgavevaretagelsen. Bemærkninger: Regionerne kan ikke sammenlignes med amtskommunerne, idet regionerne er oprettet til  varetagelse  af  visse  nærmere  afgrænsede  opgaver.  Det  er  v  æ sentligt  at  sikre  en effektiv  opgavevaretagelse  inden  for  regionens  opgaveområder  og så  vidt  muligt at undgå  eventuelle  kompetenceglidninger.  Det  er  derfor  fundet  hensigtsmæ ssigt,  at  de

6 almindelige  kommunalretlige  grundsætninger  om  kommunernes  opgavev aretagelse (kommunalfuldmagten) ikke skal gælde for regionernes virksomhed. Dette indebærer, at i forhold til de af amtskommunernes opgaver, der hidtil har været varet aget i henhold til  kommunalfuldmagten,  og  hvor  det  skønnes  hensigtsmæssigt  ,  at  regionerne  fortsat skal kunne varetage disse opgaver, vil den fornødne regulering heraf skulle ske i se k- torlovgivningen.  Det  bemærkes,  at  der  eksempelvis  i   § 79,  stk.  3,  i  forslag  til  lov  om sundhed  er  hjemmel  til,  at  regionerne  kan  varetage  visse  accessoriske  opgaver  i  til- knytning  til  sygehusopgaven  samt  hjemmel  til  at  indgå  samarbejder  med  offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen af fælles opgaver. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2, at regionerne  – uden ud- trykkelig hjemmel hertil i lovgivningen – vil kunne samarbejde med andre om udførelse af de opgaver, regionernes varetager efter lovgivningen. Dette gælder også samarbe j- de med private virksomheder. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovfors la- get. 3.2.  Mulighed  for  dannelse  af  fællesskaber  efter  den  kommunale  styrelseslovs § 60 Amtsrådsforeningen og Det Kommunale Kartel har foreslået, at regionerne på lige fod med kommunerne skal have adgang til at etablere og indgå i selskaber, herunder de såkaldte  §  60-selskaber  i  henhold  til  den  kommunale  styrelseslov,  hvis  det  viser  sig mest hensigtsmæssigt at organisere en o pgave på denne måde. Organisationerne har i  den  forbindelse  peget  på,  at  regionernes  handlefrihed  og  udviklingsmuligheder  vil blive begrænset, såfremt der ikke skabes mulighed for at indgå regionale fæ llesskaber. Bemærkninger: Det er væsentligt at sikre, at kompetenceglidning vedrørende regionernes opgavevar  e- tagelse så vidt muligt undgås. Der er tillige væsentligt, at regionsrådet umiddelbart kan holdes ansvarlig for sin opgavevaretagelse. Der er derfor ikke fundet generelt behov for en  regel  svarende  til  §  60  i  lov  om  kommunernes  styrelse,  hvorefter  regionerne  ville have  mulighed for  at  etablere  regionale fællesskaber,  hvor  der  d annes nye,  indirekte valgte myndigheder, der får overdraget kompetence fra regionerne. Det er derimod på særskilte  områder  fundet  hensigtsmæssigt  at  organisere  opgavevaretagelsen  i  regi o- nerne ved anvendelse af regionale samarbejder. Den fornødne regulering  heraf findes således i sektorlovgivningen. Eksempelvis vil de kommende trafikselskaber være o m- fattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, jf. § 1 i forslag til lov om trafikselskaber. På sundhedsområdet er dermed § 79, stk. 3, i forslag til lov om sundhed etableret mu- lighed for, at regionerne kan indgå samarbejder med bl.a. offentlige myndigheder om løsningen af fælles opg  aver. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 4. Regionernes styreformer 4.1. Adgangen til at vælge anden styreform uden dispensation

7 Amtsrådsforeningen har foreslået, at regionsrådene får adgang til at vælge en anden styreform end den i lovforslaget nævnte, uden at der stilles krav om ministerens go d- kendelse af den valgte styreform. Bemærkninger: Det følger af lovforslagets § 36, stk. 2, at et regionsråd med indenrigs- og sundhedsmi- nisterens  godkendelse  kan  træffe  bestemmelse  i  styrelsesvedtægten  om  en  anden styreform  end  den  i  §  13  nævnte  (forretningsudvalgsstyret).   Godkendelseskravet  er begrundet i, at der er tale om en fravigelse af lovens regler, og at det må sikres, at der tages de nødvendige hensyn til mindretallene og til en klar opgave - og kompetenceaf- grænsning. Ved valget af styreform er det endvidere vigtigt at sikre, at  der alene væ l- ges  styreformer,  der  understøtter  regionernes  opgavevaretagelse  og  særlige  kend  e- tegn.  Et  tilsvarende  princip  om,  at  andre  styreformer  end  de  i  styrelseslovgivningen nævnte kun kan besluttes med indenrigs - og sundhedsministerens godkendelse, gæ l- der for kommunerne, jf. § 65 c i lov om kommunernes styrelse. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl aget. 4.2. Antallet af medlemmer i forretningsudvalget Nordjyllands  Amtskommune  anfører,  at  forretningsudval gets  medlemsantal  bør  b e- grænses til 11, da et forretningsudvalg med op til 19 medlemmer i praksis ikke vil ku n- ne fungere som et effektivt forretningsudvalg. Bemærkninger: Det følger af lovforslagets  § 13, stk. 2, at regionsrådet kan træffe  beslutning om, hvor- vidt  varetagelsen  af  den  umiddelbare  forvaltning  af  regionens  anliggender  (ud  over økonomiudvalgsfunktionerne)  helt  eller  delvist  skal  henlægges  til  forretningsudvalget eller regionsrådet. Det fremgår desuden af lovforslagets § 13, stk. 3, at forretningsud- valget skal have mellem 11 og 19 medlemmer efter regionsrådets bestemmelse. Det er således op til regionsrådet at træffe bestemmelse om forretningsudvalgets medlemsan- tal, og denne beslutning har naturlig sammenhæng med regionsrådets beslutning om, i hvilket omfang forretningsudvalget skal varetage den umiddelbare forvaltning af regio- nens anliggender. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at regionens valgfrihed i forhold til fastsættelsen af forretningsudvalgets medlem stal fastholdes. På denne baggrun d har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl aget. 4.3. Antallet af medlemmer i regionsrådet Københavns  Amtskommune   anfører,  at  antallet  af  folkevalgte  i  Region  Hovedstaden bør afspejle regionens størrelse. Bemærkninger: Det  fremgår  af  aftalen  om kommunalreformen,  at  antallet  af  regionsrådsmedlemmer fastsættes til 41. Medlemsantallet er uafhængigt af regionens geografiske størrelse og befolkningsmæssige  underlag.  Regionsrådene  skal  uanset  størrelse  og  befolkning  s- mæssige underlag va retage de samme opgaver. Det kan ikke antages, at forskellene i

8 geografisk  størrelse  og  det  befolkningsmæssige  underlag  får  en  sådan  afsmittende effekt  på  opgavevaretagelsen,  at  dette  kan  begrunde,  at  regionsrådene  får  forskellig størrelse.   På denne ba ggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl aget. 4.4. Mulighed for nedsættelse af    tværgående udvalg Københavns  Amtskommune   anfører,  at  regionerne  bør  have  frihed  til  selv  at  tilrett  e- lægge hensigt smæssige politiske arbejdsforme r med eksempelvis tværgående udvalg, der tilgodeser de særlige behov i hver enkelt region. Amtskommunen mener derfor, at det  bør  være  muligt  at  nedsætte  tværgående  udvalg  ud  over  de  rådgivende  udvalg efter lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4. Bemærk   ninger: Der kan efter lovforslaget nedsættes tværgående udvalg  i regionerne efter lov om kom- munernes styrelse § 17, stk. 4, jf. lovforslagets § 13, stk. 6. Såfremt Københavns Amtskommunes bemærkninger må forstås således, at de tvæ r- gående  udvalg  skal  varetage  den  umiddelbare  forvaltning  af  fagområdet,  er  der  ikke efter lovforslaget mulighed herfor. Det følger af lovforslagets  § 13, stk. 2, at regionsrå- det kan træffe beslutning om, hvorvidt varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens  anliggender  (ud  over  økon omiudvalgsfunktionerne)  helt  eller  delvist  skal henlægges til forretningsudvalget eller regionsrådet. Regionsrådets behov for udvalgs- behandling  af  særlige  fa gområder  og  til  varetagelsen  af  forberedende  og  rådgivende funktioner skønnes fuld t ud at kunne opfyldes ved adgangen til at henlægge den umi d- delbare  forvaltning  til  forretningsudvalget  og  til  at  nedsætte  særlige  udvalg  ,  herunder tværgående udvalg, i overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.   På denne baggrund ha r høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl aget. 4.5. Mødeoffentli  ghed Nordjyllands  Amtskommune  foreslår,  at  det  overvejes,  hvorvidt  udvalgsmøderne  i  et vist omfang kan åbnes for offentligheden. Bemærkninger: Møderne i forretningsudv alget og de særlige udvalg  er i overensstemmelse med almin- delige retsgrundsætninger ikke åbne for offentligheden. Baggrunden for dette er he n- synet til at styrke den frie og uformelle meningsudveksling i udvalgene. Retstilstanden svarer hermed til forholdene for kommunernes udvalg. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl aget. 4.6. Ret til en tilforordnet i regionsrådet  for det tyske mindretal i Sønderjylland Bund  Deutscher  Nordschleswiger  har  foreslået,  at  det  tyske  mindretal  som  minimum får en tilforordnet i regionsrådet efter regler, som svarer til dem, der er fastsat i forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, hvorefter det tyske mindretal har mulig- hed  for  at  få  en  tilordnet  i  kommunalbestyrelserne  i  Sønderjylland.  Dette  skal  sikre

9 mindre tallet en direkte politisk-kulturel kontakt med regionsrådet, herunder i forbindelse med det grænseoverskridende sa marbejde. Bemærkninger: Efter § 8, stk. 1 og 2, i Økonomi - og Erhvervsministeriets forslag til lov om erhvervs- fremme, nedsætter regionsrådet et eller to vækstfora og med økonomi   - og erhvervsmi- nisterens tilladelse flere end to vækstfora. Det følger af   den nævnte  lovforslags § 11, stk. 3, at økonomi - og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser  om udpegning af yderligere medlemmer til et vækstforum end de, som udpeges efter § 11, stk. 1 og 2. Det følger af bemærkningerne til lovfor  s- lagets  §  11,  stk.  3,  at  bestemmelsen  udelukkende  forventes  udnyttet  til  at  fastsætte regler om det tyske mindretals repræsentation i vækstforaene. Såfremt der oprettes ét vækstforum i Region Syddanmark, skal det tyske mindretal i Danmark have en obse r- vatørpost. Såfremt der oprettes to eller flere vækstfora i Region Syddanmark, jf. § 8, stk.  1  og  2,  skal  det  tyske  mindretal  i  Danmark  repræsenteres  med  et  medlem  i  det vækstforum, der ligger nærmest grænsen til Tys   kland. Efter lovforslagets § 8, stk. 8, kan økonomi - og erhvervsministeren fastsætte re gler om regioners  samarbejde  med  andre  landes  myndigheder  og  organisationer,  samt  om nedsættelse  af  organer  til  varetagelse  heraf  og  om  disse  organers  sammensæ  tning. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at økonomi   - og erhvervsministeren i det omfang, sådanne ønsker måtte forekomme fra regionsrådene eller andre aktører , f.eks.  det tyske mindretal,  bl.a. kan fastsætte regler  om  at  imødekomme  et  eve  ntuelt ønske om, at der nedsættes et organ til varetagelse af tværn   ationalt samarbejde i den dansk-tyske grænseregion i Sønderjylland, som det tyske mi  ndretal skal være medlem af. Mindretallet har en meget begrænset mindretalsinteresse i de opgaver, som regi onerne får  ansvaret  for,  bortset  fra  det  grænseoverskridende  samarbejde.  De  af  mindretallet anførte hensyn findes således ikke at kunne begrunde, at der laves en særordning   på det regionale plan, der som minimum sikrer en tilforordnet i regionsrådet.   På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl aget. 4.7. Arbejdsdeling med direktion Hovedstadens Sygehusfællesskabs Direktion  har foreslået, at der indføres en arbejd s- deling mellem det overordnede politiske og administrative niveau, således at der i lov- forslaget anføres, at der i  regionerne ansættes en direktion, som varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse inden for de  rammer, som fastlægges af region s- rådet. Bemærkninger: Det fremgår af lovforslagets § 13, stk. 8, at regionsrådet drager omsorg for indretnin- gen af regionens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af personale.  Tilsvarende  bestemmelse  gælder  for  kommunalbestyrelsen,  jf.  lov  om kommunernes styrelse § 17, stk. 6.

10 Regionsrådet er således frit stillet med hensyn til at ansætte en direktion, der varetager den  daglige  administrative  og  økonomiske  ledelse  eller  træffe  andre beslutnin  ger  om indretningen af regionens administration. Der findes ikke anledning til at ændre denne grundlæggende   frihed  for  regionsrådet  til at  indrette  regionens  administration  under hensyntagen til eventuelle særlige forhold i regionen. På d enne baggrund har høringssvaret   ikke givet anledning til ændringer i lovforsl   aget. 5. Vederlag og pension m.v. 5.1. Vederlag til regionsrådsmedlemmer Amtsrådsforeningen har bl.a. anført, at en region måske vil ø  nske at etablere udvalg på opgaveområder, hvor regionerne skal samarbejde med kommunerne, og at disse ud- valg kan nedsættes som ad hoc debatfora for en kortere periode eller som rådg ivere for  regionsrådet  i  en  hel  valgperiode.  Amtsrådsforeningen  har  i  tilknytning  hertil  fore- slået, at der bliver mulighed for inden for en ramme på 200 % af formandsvederlaget at vederlægge politikere med særlige opgaver for regionen, herunder ledelse af forhan  d- linger, projekter, udvalg, formandskaber m.v. Amtsrådsforeningen har endvidere anført, at alle regionsrådsmedlemmer har pligt til at modtage  valg  til  udvalg,  kommissioner,  bestyrelser  o.  lign.,  som  regionsrådet  måtte til  dele dem, ligesom regionsrådet kan nedsætte permanente eller ad hoc udvalg, uden at   der   kan   gives   særskilt   vederlag   herfor.   Amtsrådsforeningen   finder,   at   alle regionsrådsmedlemmer bør have mulighed for en rimelig kompensation for et sådant arbejde og foreslår, at der til dette formål afsættes 300 % af formandsvederlaget (inkl. en pulje på 100 % til forretningsudvalget). Amtsrådsforeningen har i tilknytning hertil anført, at alle vederlag bør være pensionsg   i- vende. Københavns Amtskommune  har tillige anført, at honoreringen af regionsrådsmedle m- merne bør have en rimelig størrelse. Bemærkninger: Det fulgte af bestemmelsen i § 11, stk. 2, i det i høring udsendte  lovudkast, at regions- rådet  alene  havde  mulighed  for  at  beslutte  at  yde  udvalgsvederlag  til  medlemmer  af regionsrådets forretningsudvalg, der er det eneste obligatoriske udvalg under regions- rådet. Et særligt udvalg med rådgivende eller forberedende funktion, som regionsrådet har mulighed for at nedsætte, og som f.eks. kan have opgaver om særlige udvikling  s- områder inden for sundhed, kunne ikke ydes vederlag. Denne retstilstand svarer til, hvad der gælder for en kommune, hvor der ikke kan ydes vederlag  til  særlige  udvalg  (bortset  fra  formanden  for  et  eventuelt  beskæftigelsesu  d- valg), kommunalbestyrelsen har mulighed for, men ikke pligt til at nedsætte. En generel pulje til særlige udvalg vil skabe en risiko for, at der i realiteten etableres, hvad der sv a- rer til stående udvalg for en kommune, hvilken styreform som følge af regionernes o p- gavesammensæ tning ikke er hensigtsmæssig.

11 Med  henblik  på  delvis  at  imødekomme  Amtsrådsforeningens  forslag  er  §  11,  stk.  2, blevet ændre t således, at regionsrådet tillige kan beslutte at yde vederlag til regions- rådsmedlemmer for medlemskab af et særligt udvalg af midlertidig karakter, der ne d- sættes ad hoc for en tidsbegrænset periode. Indenrigs  - og sundhedsministeren træffer i henhold til § 11, stk. 3, beslutning om rammen for udvalgsvederlaget. Indenrigs- og Sundhedsministeren forventes at fastsætte bestemmelse om, at summen af det årlige vederlag,  der  kan  ydes  regionsrådsmedlemmer  for  medlemskab  af  disse  særlige  u d- valg højst kan udgøre   100 % af vederlaget til formanden for regionsrådet. Regionsrådet bør  – i lighed med forretningsudvalgsvederlaget – selv træffe beslutning om vederlaget til det særlige udvalg indenfor den angivne ramme, herunder vedrørende fordeling af vederlag mellem eventuelle flere udvalg og fordelingen af vederlag mellem medlemmer og formænd. For  så  vidt  angår  Amtsrådsforeningens  forslag  om,  at  vederlagene  skal  være  pens i- onsgivende,  bemærkes,  at  r egionsrådsmedlemmerne  er  ikke  ansatte  af  regionsrådet og modtager således ikke løn for deres arbejde, men et passen de vederlag for vareta- gelsen af et regionalt hverv, som de er valgt til. Heller ikke vederlag til kommunalbesty- relsesmedlemmer er pensionsgivende. Amtsrådsforeningens forslag om, at vederlag skal være pensionsgivende, er på denne baggrund ikke imødekommet  . Høringssvarene er i øvrigt     imødekommet i   den ovenfor anfø  rte form. 5.2. Pension Amtsrådsforeningen har for så vidt angår pension til borgmestre bl.a. anført, at forenin- gen forudsætter,  at nuværende amtsborgmestre får samme mulighed for egenpension ved overgangen til regionsråd som de nuværende borgm estre ved overgangen til nye, sammenlagte kommuner. Bemærkninger: Med henblik på at fremme processen omkring frivillige kommunesammenlægninger er der ved aftalen om kommunalreformen udmeldt en udvidelse af det gældende område for borgmesterpension. Borgmestre får, uanset at de ikke har haft 8 års funktionstid, ret til borgmesterpension, hvis de har været borgmestre i hele den indeværende valgper  i- ode, er fortsat som borgmester i 2006, opnår valg til kommunalbestyrelsen i den sam- menlagte kommune og er kommunalbestyrelsesmedlemmer i hele den førstkommende valgperiode. Aftalen skal hindre modvillighed mod kommunesammenlægninger fra vi s- se borgmestres side. Reglerne i den gældende vederlagsbekendtgørelse vil bli  ve æn d- ret i overensstemmelse hermed. Som et supplement hertil er det i bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 11,  stk.  3,  anført,  at  reglerne  i  den  gældende  vederlagsbekendtgørelse  vedrørende borgmesterpension forventes ændret således, at det gældende krav om en funktionstid som borgmester på 8 år som betingelse for opnåelse af egenpension nedsættes til 1 år, og således, at borgmestrenes funktionstid omregnes til pensionsalder efter en sti- gende skala. En amtsborgmester, der har været borgmester  i den indeværende val g- periode og er fortsat som amtsborgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december

12 2006  uden  at  have  opnået  ret  til  egenpension,  vil således være  berettiget  til  en  fo r- holdsmæssig pe nsion efter den nye ordning. Herved  findes  i  tilstrækkeligt  omfang  at  være  taget  højde  for  såvel  den  menneskel   i- ge/økonomiske  situation for  de  pågældende,  og  den forskel mellem  på den  ene  side kommunesammenlægninger, der som udgangspunkt er begrundet i frivillighed, og på den  anden  side  de  i  aftalen  med  Dansk  Folkeparti  fastlagte  regionsgrænser,  der  har begrundet, at aftalen om udvidelse af området efter sit formål alene angår borgmestre i primærkomm uner. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl aget. 5.3. Vederlag til forberedelsesudvalg Amtsrådsforeningen har med hensyn til Indenrigs- og Sundhedsministerens mulighed for at fastsætte regler om en reduktion på 75 % af vederlaget til et medlem af et forb e- redelsesudvalg, der samtidig er medlem af et amtsråd, anført, at  der ikke synes at væ- re sammenhæng mellem den betydelige arbejdsbyrde for et medlem af et forberede l- sesudvalg og det vederlag på ca. 17.500 kr., som vederlaget efter disse regler vil udgø- re. Bemærkninger: Det følger af lovforslagets §  50, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast- sætte regler om reduktion af de vederlag, der ydes til medlemmer af forberedelsesu d- valget,  der  samtidig  er  medlemmer  af  et  amtsråd,  Hovedstadens  Udviklingsråd  eller bestyrelsen  for  Hovedstadens  Sygehusfællesskab.  Det  er   i  tilknytning  hertil  anført  i bemærkningerne, at det i denne forbindelse forventes fastsat, at det vederlag, et me d- lem  af  et  forberedelsesudvalg,  der  samtidig  er  medlem  af  et  amtsråd,  Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfæ llesskab, modtager, redu- ceres med 75 %. Reduktionen er begrundet i, at de pågældende medlemmer af forb e- redelsesudvalget endnu ikke varetager alle de opgaver, som de pågældende skal var e- tage som medlemmer af regionsrådet efter den 31. december 2006. Endvidere må en del af opgaverne i forberedelsesudvalget antages at være sammenfaldende med o p- gaverne i henholdsvis et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og bestyrelsen for Ho- vedstadens Sygehusfællesskab . De pågældende medlemmer af forberedelsesudvalget vil  i  2006  fortsat modtage  vederlag  m.v. for  varetagelsen  af  deres  hverv  i  amtsrådet, Hovedstadens Udviklingsråd og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab . På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl aget. 6. Regionernes ø  konomiske forhold, herunder revision 6.1. Regionernes finansiering og låntagning LO  anfører,  at regionerne  bør få  adgang  til  at fastlægge  deres  økonomi gennem  u    d- skrivelse af skatter og optagelse af lån. Med  hensyn  til  muligheden  for  låneoptagelse peger  også Det  Kommunale  Kartel  og Amtsrådsforeningen  på,  at  en  fornuftig  investeringsplanlægning  i  regionerne  fordrer låneadgang. Det er Amtsrådsforeningens vurdering, at det vil  være hensigtsmæssigt, at regionerne får en generel lånemulighed svarende til den amtskommunerne har i dag.

13 Behovet  for  låntagning  skyldes,  at  anlægsaktiviteten  for  regionerne  vil  svinge  mere over tid end den anlægsaktivitet, som amtskommunerne har haft hidtil, fordi amtsko m- munerne har kunnet udjævne investeringe rne over tid og mellem flere opgaveområder. Amtsrådsforeningen anfører hertil, at det kan være hensigtsmæssigt at lånefinansiere investeringer,  der kan  sikre fremtidige  driftsbesparelser.  Det  Kommunale  Kartel  anfø- rer, at det efter kartellets opfattelse er problematisk, at de lånemuligheder, som amts- kommunerne har, ikke videreføres i forhold til regi onerne. Dansk Industri anfører, at de nugældende regler om deponering i forbindelse med o  f- fentlig-privat samarbejde med finansieringselementer bør ophæves. Amtsrådsforeningen  anfører  tillige,  at  o pdelingen  af  regionens  økonomi  i  tre  adskilte kasser er uhensigtsmæssig , og at der bør skabes mulighed for en tværgående priorit  e- ring. Amtsrådsforeningen anfører, at såfremt kravet om kasseopdeling opretholdes, er det vigtigt at sikre, at det sker på en enkel måde. En opdeling af regionernes økonomi kan  efter  foreningens  opfattelse  sikres  allerede  i  det  nuværende  budget -  og  regn- skabssystem  ved  eksempelvis  at  tage  udgangspunkt  i  regelsættet for  de  kommunale forsyningsvirksomheder. Bemær   kninger: Med aftalen om en strukturreform reduceres antallet af skatteudskrivende niveauer fra tre til  to.  Regionerne skal  varetage  en række  positivt  afgrænsede  opgaver,  og   det  er således fundet  hensigtsmæssigt,  at  regionerne  ikke  skal  h ave  skatteudskrivningsret. Der henvises nærmere til høringsnotatet vedrørende forslag til lov om regionernes f   i- nansiering. Regionernes låneadgang er fastsat i lovforslagets § 26, hvoraf det fremgår, at inden- rigs-  og  sundhedsministeren  kan  fastsætte  regler  om  regionernes  låntagning  og  lig- nende dispositioner. Bestemmelsen svarer til § 58, stk. 1, i lov om kommunernes sty- relse. Bemærkningerne  til  bestemmelsen  i  lovforslagets  §  26  er  siden  høringsudgaven  u  d- bygget på en række punkter. Det fremgår  således  af bemærkningerne ti l  bestemmelsen,  at  der  -  på  samme  måde som over for kommunerne - under hensyn til styringsbehov og risikovurderinger kunne fastsættes regler, der regulere r regionernes muligheder for at optage lån og indgå leje- og leasingaftaler m.v. I forbindelse med reguleringen af låntagning m.v. vil der skulle tages hensyn til, at regionernes økonomi består af tre adskilte dele: sun dhedsområdet, udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet, og der vil kunne være behov for en forskellig  regulering af lånemulighederne inden for de nævnte adskilte  dele  af  regionernes  økonomi  under  hensyn  til  udgiftso mrådernes  forskellige karakter og den forskellige finansieringsstruktur på områderne. For  sundhedsområdet  vil  udgangspunktet  således være ,  at  der  ved  fastsæ ttelsen  af størrelsen af det statslige tilskud skab es balance mellem regionernes samlede netto- drifts- og anlægsudgifter og regionernes samlede indtægter.   I kraft heraf og som følge af regionernes betydelige økonomiske tyngde set i forhold t il de enkelte anlægsproje k- ter, må det således forventes, at der ikke vil være et permanent behov for lånoptagelse

14 som  supplerende  finansieringskilde  i  forbindelse  med  anlægsi nvesteringer.  Der  kan dog  f.eks.  i  tilfælde  af  udsving  i  anlægsaktiviteten  for  reg  ionerne  være  b ehov  for  at fastsætte nærmere regler om regionernes låneadgang. Denne l åneadgang kan f. eks. fastsættes som en dispensationspulje  for et år ad gangen. Udviklingsopgaverne vil have en karakter, hvor der kun vil være et begrænset behov for anlægsudgifter, idet der dog  navnlig ved regionernes varetagelse af opgaver inden for den kollektive trafiks område kan opstå sådanne behov,og lånemulighederne må tilrettelægges under he nsyn hertil. Endelig kan der ved regionernes drift af institutioner på social- og undervisningsområ- det være behov for en særlig regulering af låne - og lejemulighederne, der tager hensyn til, at regionerne driver disse tilbud mod kommunal takstbetaling. Det er endvidere hensigten, at reglerne om deponering, som har til hensigt at ligestille lånearrangementer med bl.a. leje- og leasingarrangementer i finansiel henseende, skal udformes på samme måde som de regler, der i dag gælder for amtskommunerne og kommunerne. For  så  vidt  angår  Amtsrådsforeningens  bemærkninger  om  opdelingen  af  regionens økonomi henvises til høringsnotatet vedrørende forslag til lov om regionernes finansi   e- ring. For så vidt angår Amtsrådsforeningens ønske om enkle regnskabsregler bemærkes, at der som erstatning for de nuværende regler i ”Budget - og regnskabssystem for kom- muner og amtskommuner” vil blive fastsat de regler, der er nødvendige for at unde r- støtte de principper for regionernes finansiering, som er indeholdt i aftalen om en stru k- turreform og i lovforslaget. Lovforslagets  bemærkninger  om  regio   nernes  låneadgang  er  præciseret  i  overen s- stemmelse med det ovenfor anførte. Høringssvarene har ikke i øvrigt givet anledning til ændringer i lovforslaget. 6.2. Revisionen af regionsrådets regnskaber Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anbefaler, at der i lighed med de overvejel- ser, der pågår i udvalget om den kommunale revision, indfø res krav om, at regionernes revision skal være underlagt revisorloven . Af hensyn til regionernes betydelige større l- se og kompleksitet og med henblik på at sikre en optimal, effektiv og uafhængig revis i- on bør  det efter foreningens opfattelse endvidere overvejes at stille samme krav til re- gionernes revision, som stilles til børsnoterede selskaber i henhold til reviso rloven. Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  har  endvidere  anført,  at  det  efter  foreni n- gens  opfattelse  ikke fremgår  af  selve  lovforslaget,  men  alene  af  bemærkningerne,  at den regionale revision skal  forholde sig kritisk til regionsrådets beslutninger. Forenin- gen  har  hertil  anført,  at en  sådan  opgave  ikk e  er  i  overensstemmelse med  den  gæ l- dende opfattelse af revisors rolle, samt at revisor herved vil kunne komme i en situati- on, hvor revisor skal kritisere regionsrådets beslutninger.

15 Amtsrådsforeningen har anført , at lovforslagets bestemmelser om revision af regions- rådets regnskaber er betydeligt strammet i forhold til de nugældende revisionsregler for kommuner og amtskommuner. Amtsrådsforeningen peger på, at det er vanskeligt at se behovet  for  revision  i  to  instanser.  Foreningen  anfører  desuden,  at  forslag et  om,  at forvaltningsrevisionen også skal omfatte revision af den økonomiske hensigtsmæssi  g- hed af de politiske beslutninger, bør udgå , da det vil være et grundlæggende indgreb i de regionale politikeres beslutningskompetence. Bemærkninger: Det fremgår af lovforslagets § 28, stk. 1, at enhver region skal have en sagkyndig revi- sion, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden.  Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 1, i  lov  om  kommunernes  styrelse.  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  og  Ø konomi-  og Erhvervsministeriet har i maj 2003  nedsat et udvalg om den kommunale revision, der bl.a. skal vurdere, om der bør stilles yderligere krav til den kommunale revisions sa g- kundskab og uafhængighed. I den forbindelse  skal udvalget vurdere, om der skal indfø- res et krav om, at den kommunale revision skal foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde. Når udvalgets anbefa- linger foreligger, vil der skulle tages stilling til, om der er grundlag for at æn dre kravene til den regionale revision. Der ses ikke at være behov for på nuværende tidspunkt   – hvor udvalget om den kom- munale revision endnu ikke har afsluttet sit arbejde – at fastsætte krav til den regionale revision, der afviger fra de nugældende  krav til den kommunale revision. Baggrunden for kravet i lovforslagets § 28, stk. 2 og 3, om, at regionernes regnskaber skal undergå en udvidet forvaltningsrevision, og at rigsrevisor skal have særlig adgang til at foranstalte undersøgelser af disse regnskaber , er, at regionen i vidt omfang finan- sieres ved tilskud fra staten. Det skønnes på den baggrund hensigtsmæssigt, at revis  i- onen af regionens regnskaber foretages på en grundig og betryggende mådehenset til størrelsen af det  statslige bidrag til finansieringen af regionernes opgaver. Den foreslå- ede forvaltningsrevision retter sig – i modsætning til den kommunale forvaltningsrevis i- on  –  både  mod  selve  forvaltningens  gennemførelse  af  regionsrådets  beslutninger  og mod selve regionsrådets beslutninger. Det bemærkes, at det e r en misforståelse, at der er tale om to revisionsinstanser. Rigs- revisors mulighed for at foranstalte undersøgelser er alene en mulighed og indebærer dermed  ikke,  at  regionernes  regnskaber  skal  revideres  i  to  instanser.  Det  tilføjes,  at bestemmelserne svarer til § 6, stk. 2 og 3, i lov om Hovedstadens Sygehusfælle sskab. Det bemærkes  desuden, at kravene til den regionale forvaltningsrevision fremgår direk- te af lovforslagets § 28, stk. 2, 3. pkt. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  ti   l  ændringer  i  lovforsl   a- get. 7. Forberedelsesudvalgene 7.1.  Forberedelsesudvalgets  valg  af  kasse-  og  regnskabsregulativ og  revisions- regulativ

16 Kommunernes Revision har anført, at forberedelsesudvalgets mulighed for at vælge at følge kasse - og regnskabsregulativet fra en amtskommune og revisionsregulativet fra en anden amtskommune ikke er hensigtsmæssig på grund af den naturlige sammen- hæng mellem de to typer af regulativer. Kommunernes Revision foreslår derfor, at fo r- beredelsesudvalget  ved  valget  af  en  amtskommunes  kasse-  og  regnskabsregulativ samtidig tilvælger de nne amtskommunes revisionsregulativ. Bemærkninger: Det  fremgår  af  lovforslagets  §  61,  stk.  2,  at  forberedelsesudvalgets  kasse-  og  regn- skabsvæsen udøves i overensstemmelse med kasse  - og regnskabsregulativet for en af de amtskommuner, som helt eller delvist er beliggende inden for regionen. Det fremgår endvidere  af  lovforslagets  §  61,  stk.  3,  at  revisionen  af  forberedelsesudvalgets  regn- skab  tilsvarende  foretages  i  overensstemmelse  med  revisionsregulativet  for  en  af  de amtskommuner, som helt eller delvist er beliggende inden for regionen. Efter lovforsla- get er der ikke krav om, at det er den samme amtskommunes regulativer for henholds- vis kasse- og regnskab samt revision, der væ lges. Der ses ingen grund til at fratage forberedelsesudvalget den frihed, der ligger i at kun- ne  vælge  kasse -  og  regnskabsregulativ  fra  en  amtskommune  og  revisionsregulativet fra en anden amtskommune, såfremt dette synes hensigtsmæssigt. Det kan endvidere ikke  antages  at  skabe  problemer  for  forberedelsesudvalgets  sagkyndige  revision  at skulle  håndtere  regulativer  vedrørende  henholdsvis  kasse -  og  regnskabsvæsenet  og revisionen fra to forskellige amtskommuner. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændri nger  i  lovforsla- get. 7.2. Forberedelsesudvalgets adgang til at nedsætte forretningsudvalg Amtsrådsforeningen  har  anført,  at  arbejdet  i  forberedelsesudvalgene  må  forventes  at blive ganske omfattende og intenst, idet der i løbet af kort tid skal forberede s en lang række  af  de  grundlæggende  forudsætninger  for  regionsrådenes  fremtidige  arbejde  . Amtsrådsforeningen har på den baggrund anført, at forberedelsesudvalgene bør kunne nedsætte  et  forretningsudvalg  eller  andre  udvalg,  hvis  medlemmer  kan  vederlægges for deres arbejde. Bemærkninger: Det fremgår af lovforslagets § 46, at forberedelsesudvalget kan nedsætte et eller flere underudvalg  til  varetagelse  af  bestemte  hverv  eller  til  udførelse  af forberedende  eller rådgivende  funktioner  for  forberedelsesudvalget.  Der  er  ikke  fundet  grundlag  for  at fastsætte regler om nedsættelse af et forretningsudvalg for forberedelsesudvalget  . Det fremgår af lovforslagets § 50, at forberedelsesudvalgets medlemmer modtager veder- lag for deres arbejde. På denne baggrund har hør   ingssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforsl   aget. 7.3. Pligten til at yde forberedelsesudvalgene bistand

17 Foreningen af Statsamtmænd  anfører, at der kan være tvivl om omfanget af det legal  i- tetstilsyn, som statsamtmændene efter lovforslagets §  48 skal føre med forberedelse s- udvalgene i relation til pligten for amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedsta- dens Sygehusfællesskab, kommunalbestyrelserne og sammenlægningsudvalgene til at yde forberedelsesudvalgene bistand. Foreningen påpeger i den forbindelse, at omfan- get af den bistand, de pågældende myndigheder skal yde, ikke er nærmere defin eret i loven. Bemærkninger: Statsamtmanden skal efter § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse som udgangs- punkt føre tilsyn med, at kommunerne og kommu nale fællesskaber, jf. samme lovs § 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af den nævnte lovgivning. Dette gælder også det tilsyn, statsamtmanden skal føre med  amtsrådene, Hovedstadens Udviklings- råd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, kommunalbestyrelserne og sammenlægning s- udvalgenes overholdelse af bestemmelsen i lovforslagets § 48. For så vidt angår indholdet af den pågældende myndigheds forpligtelse efter lovforsla- gets  §  48  bemærkes,  at  det  af  bemærkningerne  til  bestemmelsen  fremgår,  at  det  er pålagt  amtsrådene,  Hovedstadens  Udviklingsråd,  Hovedstadens  Sygehusfællesskab, kommunalbestyrelserne  og  sammenlægningsudvalgene   –  inden  for  eventuelle  frister, forberedelsesudvalget måtte fastsætte  – en pligt til at udlevere de dokumenter, tilveje- bringe, indsamle og bearbejde de oplysninger, herunder fortroligt og personfølsomme oplysninger,  og  afgive  de  vurderinger,  som  forberedelsesudvalget  måtte  forlange  til brug for forberedelsesudvalgets arbejde.   Tilvejebringelse af oplysninger fra de pågældende myndigheder vil ofte være afgøre   n- de for forberedelsesudvalgets arbejde med oprettelsen af regionen. Der antages ikke at gælde noget begrænsning for de oplysninger om forhold i   de respektive myndighe- der, der kan kræves udleveret i medfør af bestemmelsen. Forberedelsesudvalgets a  n- modning skal dog være saglig. Såfremt  forberedelsesudvalget  sætter  en  frist  for  myndighedens  udøvelse  af  bistand forudsættes det, at udvalget ved sin  beslutning om, hvilken længde fristen skal have, tager hensyn til baggrunden for anmodningen om bistand samt bistandens art og be- skaffenhed. På denne baggrund  er det præciseret i lovbemærkningerne, at forberedelsesudvalgets anmodning alene er underlagt den begrænsning, at den skal være saglig , og at der ved fastsætte   lse  af  frister  skal  tages  hensyn  til  baggrunden  for  anmodningen  om  bistand samt bistandens art og beskaffenhed. 8.  Økonomisk  kontrol  med  amtskommunerne  m.v.  i  overgangsperioden  indtil kommunalreformens ikrafttræ   den Amtsrådsforeningen anfører, at foreningen ikke er uden forståelse for de hensyn, der ligger bag bestemmelserne i §§ 53-57 om økonomisk kontrol af amtsrådenes, Hove d- stadens Udviklingsråds og Hovedstadens Sygehusfællesskabs økonomisk  e dispositio-

18 ner. Foreningen anfører dog, at bestemmelserne om stillingskontrol vedrørende nya  n- sættelser  rent  teknisk  ikke  vil  kunne  bringes  til  at  fungere.  De  fleste  amtskomm uner styrer i dag i forhold til institutionerne på budgetrammen, således at der ikke udøves en særlig normeringskontrol. Begrebet nyansættelser er endvidere ikke et ent  ydigt begreb, idet nye stillinger med ændret stillingsindhold kan oprettes til afløsning af eksisterende stillinger i forbindelse med de løbende justeringer af opgaveløsn  ingen. Amtsrådsforeningen  anbefaler  generelt  vedrørende  b estemmelserne  om  økonomisk kontrol, at udmøntningen af reglerne om økonomisk kontrol udformes lempeligt, heru  n- der  at  retten  til  indgriben  overfor  amtsrådene  fastsættes  på  et  overordnet  niveau  og med  høje  beløbsgrænser,  således  at  bestemmelserne  kan  administreres  på  en  he  n- sigtsmæssig måde i praksis. Foreningen bemærker vedrørende de amtskommuner, der deles ved regionsinddeli  n- gen, at disse vil være undergivet mulige indgreb fra to forb eredelsesudvalg, og at der således kan skabes komplikationer, såfremt de to forberedelsesudvalg ikke er enige. Endelig forudsætter Amtsrådsforeningen, at de af amtskommunernes dispositioner, der ligger  inden  for  Amtsrådsforeningens  forventede  økonomiaftale  med  regering en  om amtskommunernes økonomi i 2006 ikke kræver godkendelse eller kan o  mgøres. Københavns Kommune  finder bestemmelserne om økonomisk kontrol uheldige, da de medfører usikkerhed om de indgåede økonomiske dispositioner hos de berørte parter. Kommunen  bemær ker  videre,  at  såfremt  denne  lovgivning  ønskes  opretholdt,  opfo r- dres ministeren til nærmere at præcisere, i hvilke tilfælde, de nævnte bemyndigelse    s- bestemmelser vil finde anvendelse. Dansk Byggeri anfører, at bestemmelserne om økonomisk kontrol indebærer    risiko for, at amtskommunerne vil nedprioritere vedligeholdelsen af amtsvejene til fordel for andre opgaver, hvilket kan føre til en markant forringelse af vejene og dermed sende en stor økonomisk byrde videre til kommunerne og staten. Bemærkninger: Bestemmelserne om økonomisk kontrol skønnes nødvendige for at sikre, at der ikke i overgangsperioden  frem  til  kommunalreformens  ikrafttræden  iværksættes  væsentlige økonomiske  dispositioner,  der  vil  være  uhensigtsmæssige  i  forhold  til  den  fremtidige opgavefordeling og opgavevaretagelse. For så vidt angår Amtsrådsforeningens bemærkninger om den praktiske anvendelighed af  reglerne  om  stillingskontrol  bemærkes,  at  lovforslagets  §  5 5  giver  ministeren  be- myndigelse  til  at  fastsætte  regler,  hvorefter  amtskommunerne s  m.v.  beslutninger  om nyansættelse af pers onale, der med virkning for 2006 eller senere træffes i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2006, kræver godkendelse. Bestemmelsen vedrører alle ansættelser, der ikke består af genbesættelse a   f ledige stillinger, jf. lov- forslagets  §  55,  stk.  3.  Også  en  ny  stilling  med  ændret  stillingsindhold  vil,  hvis  dette sker  til  afløsning  af  en  eksisterende  stilling,  være  en  genbesættelse.  Bestemmelsen bliver  således  aktuel  ved  en  generel  forøgelse  af  perso nalet.  Ministeriet  er  opmær k- somt på, at en kontrol af nyansættelser kræver, at disse dispositioner kan identificeres i den amtskommunale økonomistyring.  Dette vil indgå i ministeriets udmøntning af b e-

19 myndigelsen.  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  vil  ved  udmøntningen  af  regler  tage hensyn til de særlige forhold vedrørende ansættelse af personale i amtskommunerne. De nærmere regler om økonomisk kontrol vil generelt blive udformet således, at retten til  indgriben  fastsættes  med  udgangspunkt  i  et  sådant  niveau  og  i  sådanne  beløb s- grænser, at de kan administreres på en hensigtsmæssig måde i pra ksis. For så vidt angår de amtskommuner, der deles i forbindelse med regionsinddelingen, vil det blive specificeret i bemærkningerne til lovforslaget, at  såfremt forelæggelsen af en beslutning om en væsentlig økonomisk dis  position skal ske for to forberedelsesud- valg, er det en betingelse, at begge forberedelsesudvalg godkender beslutningen. Med  hensyn  til  Amtsrådsforeningens  sidste  bemærkning  vil  resultatet  af  økonomif  or- handlingerne være forberedelsesudvalgene bekendt, således at disse kan tage højde for resultatet heraf i forbindelse med godkendelse eller omgørelse af amtskommunale dispositioner. Det bemærkes dog i den forbindelse, at resultatet af økonomiforhandli  n- gerne sædvanligvis omfatter den samlede amtskommunale sektor og ikke specific eres på de enkelte amtskommuner.    For så vidt angår Københavns Kommunes bemærkninger   henvises til, at bemærkni n- gerne til lovforslaget indeholder visse præciseringer af, hvad der f orstås med væsentli- ge øk onomiske dispositioner. Endvidere fremgår det, at den nærmere afgrænsning af, hvilke dispositioner der er væsentlige, vil blive foretaget i de retsforskrifter, indenrigs - og sundhedsministeren vil udstede i medfør af bestemmelsen. A fgrænsningen vil ku n- ne variere for det enkelte amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Syge- husfællesskab   og  kommunalbestyrelserne  for  Københavns,  Frederiksberg  og  Bor n- holms Kommuner. Ligeledes fremgår det, at der vil blive udarbejdet regler i medfør af bestemmelsen,  hvori  bl.a.  beløbsgrænser  for  ,  hvilke  dispositioner  der  vil  kræve  go d- kendelse, vil være opført. Det  er  således  ministeriets  opfattelse,  at  der  ikke  på  nuværende  tidspunkt  vil  kunne præciseres yderligere, uden at dette vil formindske  de senere muligheder for en lokal tilpasning af regelsættets administration. De kommunale parter vil blive inddraget i den nærmere regelfastsættelse. For så vidt angår Dansk Byggeri’s bemærkninger henvises til, at lovforslagets bestem- melser  om  økonomisk   kontrol  udgør  en  ramme   for  de  hidtidige  amtsråds,  Hovedsta- dens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Købe  nhavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelsers handlefrihed med hensyn til vedtagelse af bud- gettet for 2006 og til i øvrigt at t ræffe beslutninger om øk  onomiske dispositioner. Inden for denne ramme påhviler det de omhandlede myndigheder at varetage kommunernes økonomiske  interesser  bedst  muligt,  herunder  at  foretage  nø  dvendige  økonomiske prioriteringer. Det  bemærkes,  at  bestemmel serne  om  økonomisk  kontrol  er  en  del  af  aft alen  om kommunalreformen. På denne baggrund har høringssvarene ikke givet    anledning til ændri   nger, idet det dog er  specificeret  i  bemærkningerne,  at     såfremt  forelæggelsen  af  en  beslutning  om  en væsentlig  økonomis k  disposition  skal  ske  for to  forberedelsesudvalg,  er  det  en  betin- gelse, at begge forberedelsesudvalg godkender beslutningen.

20 9. Vedrørende   aktindsigt i interne dokumenter Datatilsynet har givet udtryk for, at lovforslagets § 69 om, at dokumenter, der i forbin- delse  med  forberedelsesudvalgets  forberedelse  af  etableringen  af  regionerne  modta- ges  af  forberedelsesudvalget  fra  de  amtskommuner,  Hovedstadens  Sygehusfælle s- skab  eller  Hovedstadens  Udviklingsråd,  som  helt  eller  delvis  er  beliggende  inden  for regionen, ikke som følge af videregivelsen mister deres interne karakter, må antages at medføre en vis begrænsning i re  tten til aktindsigt i medfør af persondataloven. Tilsynet går ud fra, at det er en tilsigtet konsekvens af lovforslaget. Tilsynet foreslår, atforholdet omtales i bemærkni ngerne til loven. Bemærkninger: Bestemmelsen  indebærer  en fravigelse  af  offentlighedsloven  og forvaltningsloven,  og den vil medføre en tilsvarende begrænsning i forhold til persondatalovens indsigtsre  g- ler, idet disse regler henviser til offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det fremgår af bemærkninger ne til bestemmelsen, at det af hensyn til en smidig forbe- redelse af regionerne er fundet hensigtsmæssigt at  indsætte  en bestemmelse, hvoref- ter  dokumenter,  der  i forbindelse  med forberedelsesudvalgets forberedelse  af  etable- ring  af  regionerne  modtages  af  forberedelsesudvalget  fra  amtskommuner,  Hovedsta- dens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab , som helt eller delvist er be- liggende inden for regionen, og som efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven er interne, ikke som følge af videregivelsen mister deres interne kara kter. Bestemmelsen indebærer  således  en  begrænsning  af  offentlighedslovens  og  forvaltningslovens  in d- sigtsregler. Bestemmelsen vil som følge af sit  formål medføre en tilsvarende begrænsning i forhold til persondatalovens indsigtsregler. På  denne  baggrund   er  Datatilsynets  forslag  imødekommet    således,  at   en  omtale  af bestemmelsens betydning i forhold til persondatalovens indsigtsregler er indføjet   i be- mærkni   ngerne. 10. Bemærkninger vedrørende p ersonale (udarbejdet af Personalestyrelsen) Amtsrådsforeningen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd   (FTF), LO og KTO er fremkommet med bemærkninger  vedrørende personale . Organisationerne  har  fremsat  bemærkninger  om  ansættelsesgaranti,  kollektive  retti  g- heder, medarbejderinddragelse,  ansættelsesvilkår for tjenestemænd,  personaleredu k- tioner,  vilkår  ved  overenskomstperiodens  udløb,  forskelle  i  løn  -  og  ansættelsesvilkår, ansættelsesområde, pension og forvaltningsloven. For bemærkninger hertil henvises til  hørings notatet til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommuna lreformen.

21 Alene bemærkninger vedrørende personaleforhold, som ikke også er fremsat i relation til forslaget til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommuna  l- reformen, kommenteres i følgende afsnit udarbejdet af Personalestyrelsen. 10.1. Ansatte ved regionale forberedelsesudvalg LO finder det uacceptabelt, hvis de nuværende ansatte i kommuner og am ters sekreta- riater  kan  "overhales"  indenom  af  nyansatte  medarbejdere  i  de  regionale  forberedel- sesudvalg. LO mener desuden, at der bør tages stilling til, om nyansatte i de regionale forberedelsesudvalgs administrationer er omfattet af regeringens såkaldte jobgaranti. Bemærkninger: Efter  lovbemærkningerne  ansættes  person  alet,  medmindre  der  er  tale  om  midlertidig ansættelse, der  udløber  i  2006, med  henblik  på  at  blive  overført  til  ansættelse  under den nye ansættelsesmyndighed  - regionen - den 1. januar 2007. Der findes ikke at væ- re behov for yderligere regulering. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 10.2. Tjenestemændenes ansættelsesområde KTO peger på, at ansættelsesområdet for tjenestemænd udvides uri meligt, hvis de får hele  regionen  som  ansættelsesområde.   KTO  foreslår,  at  der  anvendes  en  model, hvorefter tjenestemænd ikke kan flyttes til hospitaler uden for deres nuværende ansæ   t- telsesområde. Bemærkninger: Tjenestemændene overføres til ansættelse ve   d den nye region. Det er hensigtsmæ s- sigt,  at  sammenlignelige  tjenestemænd,  der  er  ansat  ved  samme  myndighed,  har samme ansættelsesomr åde. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 11. Lovforslagets økonomisk  e og administrative konsekvenser for det offentlige Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd   (FTF) har anført, at der ikke i lo v- forslagene er lavet en opgørelse af lovforslagenes økonomiske og administrative ko  n- sekvenser for det offentlige, hvilket FTF finder utilfredsstillende. LO har tillige anført, at det  er  LO’s  opfattelse,  at  de  økonomiske  konsekvenser  af  den  omfattende  reform  af strukturen  i  den  offentlige  sektor  ikke  er tilstrækkeligt  belyste.  LO  har  hertil  anført,  at der ikke foreligger økonom iske konsekvensberegninger til de enkelte lovforslag, hvilket efter LO’s opfattelse er stærkt bekymrende set i lyset af den stramme udgiftsstyring. Bemærkninger: Som det fremgår af aftalen om kommunalreformen, vil ændringerne i opgavefordeli n- gen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral,  og  at  pengene  følger  opgaven.  Indenrigs -  og  Sundhedsministeriet  ud- sendte  på  den  baggrund  lovforslaget  i  DUT-høring  den  1.  december  2004.  Formålet

22 med  drøftelserne  af   de  økonomiske  konsekvenser  har  været  at  kvalificere  skønnene over de økonomiske konsekvenser. De  pågældende  afsnit  i  lovforslagets  bemærkninger  vedrørende    lovforslagets  økon o- miske konsekvenser for det offentlige er ændret efter modtagelse af høringssvar   vedrø- rende DUT. I lovforslaget er det herefter anført, at oprettelsen af fem regioner og nedlæggelsen af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab vil være forbundet med en række engangsudgifter. Det drejer sig om flytt  eomkostnin- ger, tilpasning af IT-systemer m.v., udgifter til omstilling af medarbejdere og om udgifter forbundet med forberedelsesudvalgenes virksomhed. Det fremgår tillige af lovforslaget, at merudgiften til vederlæggelse af forberedelsesu d- valgene skønne s til ca. 26,5 mio. kr. i 2006. Det er vanskeligt at skønne præcist over de øvr ige engangsudgifter, da visse udgifter til IT, materiel m.v. vil kunne indpasses i de  allerede  kendte  økonomiske  rammer  til  finansiering  af  løbende  vedligeholdelse, udvikling  og reinvesteringer,  eventuelt fremrykket  i  en  kortere  periode  i forhold  til  det hidtil planlagte. Dermed vil størrelsen af de samlede engangsudgifter således i høj grad afhænge af, hvordan man lokalt tilrettelægger reformprocessen. Af lovforslaget fremgår det, at de mulige engangsudgifter for hele landet (nødvendige IT -tilpasninger, flytteom- kostninger, omstilling af medarbejdere m.v.) skønsmæssigt kan anslås til ca. 100  -150 mio.  kr.  eksklusive  de  nævnte  engangsudgifter  til  vederlæggelse  af  forberedelsesu  d- valgene. Heroverfor står, at der fra 2007 og frem vil blive tale om varige mindreudgifter som fø l- ge af, at antallet af regionsrådsmedlemmer og –formænd vil blive lavere end det nuv æ- rende  antal  amtsrådsmedlemmer  og  amtsborgmestre.  Udgifterne  til  vederlæggelse   af disse folkevalgte vil blive reduceret med knapt 45 mio. kr. årligt. Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at de økonomiske gevi n- ster  allerede  efter  en  kort  årrække  klart  vil  overstige  engangsudgifterne.  De  anførte mindreudgifter på knapt 45 mio.kr. til vederlag til folkevalgte vil i sig selv kunne tilbage- betale engangsudgifter på ca. 125 – 175 mio.kr. (inklusiv udgifter til vederlag til forbe- redelsesudvalg i 2006) over en kort årrække. Alene vederlagsbespare lsen er således i stand til  mere  end  at  opveje  de  engangsudgifter,  som  er  skønnet  ud fra  erfari ngerne med Bornholm. Hertil kommer de synergigevinster, som er forbundet med færre regi o- nale enheder og stor- og samdrift af IT-løsninger m.v., som yderligere vil medvirke til, at  de  økonomiske  gevinster  allerede  efter  en  kortere  årrække  vurderes  at  overstige engangsudgifterne. Disse gevinster vurderes at være betydelige. Om lovforslagets administrative konsekvenser for det offentlige anføres det i bemær  k- ningerne, at nedlæggelsen af  amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Ho- vedstadens Sygehusfællesskab og den samtidige oprettelse af nye regioner, vil medf ø- re  en  betydelig  administrativ  omstillingsproces.  Det  fremgår  tillige  af  lovforslaget,  at lovforslaget  skønnes  at  have  positi ve  administrative  konsekvenser  for  den  regionale opgavevaretagelse. Lovforslagets  økonomiske  og  admin istrative  konsekvenser  for  det  offentlige  skønnes således tilstrækk eligt belyst.

23 Lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser er præ- ciseret i overensstemmelse med det ovenfor anførte. 12. Ny bestemmelse om et lønnin  gs- og takstnævn for regionerne Bemærkninger: Efter kommunalreformen vil de enkelte regioner få arbejdsgiveransvar over for det per- sonale, der er ansat i regional tjeneste. Regionerne vil i den forbindelse også få ansva- ret  for  lønudviklingen  på  det  regionale  område.  Henset  til  den  særlige  finansiering s- struktur  for  regionerne,  hvorved  staten  og  kommunerne  bærer  et  betydeligt  finansi e- ringsansvar  for  regionernes  udgifter,  og  hensynet  til  at  sikre,  at  lønudviklingen  i  den enkelte region sker i koordinering med løndannelsen i de andre regioner, i kommune r- ne og staten, er der i lovforslagets § 37 indsat en bestemmelse, hvorefter forhandling og  indgåelse  af  aftaler  og  overenskomster  m.v. og  bestemmelser  i  øvrigt  om  løn  -  og øvrige ansættelse  sforhold for personale i regional tjeneste aftales eller fastsættes i et fælles lønnings  - og takstnævn for regionerne med repræsentanter fra hvert af region  s- rådene, KL og Finans- og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Nævnet vil endvidere have de beføjelser, som følger af § 22   8 i forslag til lov om sund- hed. Den væsentligste opgave for lønnings  - og takstnævnet på sundhedsområdet bli- ver at afslutte overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkå- rene  for  lægehjælp,  speciallægehjælp,  tandlægehjælp,  ernæringspræparater,  fysiot e- rapi,  psykologbehandling,  fodterapi,  kiropraktik,  anden  behandling  og  kørselsgodtg ø- relse for læ ger. Det fremgår af lovforslagets § 37, stk. 2, at lønnings - og takstnævnet  består af 9 med- lemmer og stedfortrædere for disse, der beskikkes af finansministeren.  Regionsrådene er repræsenteret i nævnet med i alt 5 medlemmer, hvoraf hvert regionsråd har indsti l- lingsret  til  1  medlem.  Under  hensyn  til  kommunernes  medfinansiering  af  regionernes udgifter samt hensynet til at sikre en koordinering mellem de offentlige arbejdsgivere, repræsenteres  kommunerne i nævnet ved 2 medlemmer indstillet af KL. Staten repr æ- senteres i nævnet ved 2 medlemmer fra henholdsvis Fin ansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.  Nævnets formandskab  varetages  af  en  af  repr æ sentanterne for regionsrådene –  efter  valg fra  nævnet  som  helhed  –  under  hensyntagen  til,  at  regio- nerne   som   arbejdsgivere   har   det   overordnede   ansvar   for   lønudv iklingen   på   det regionale    område    og    hermed    ansvaret    i    forbindelse    med    overenskomst-    og aftaleforhandlinger i den forbindelse, jf. herved bestemmelsens stk. 3. Det fremgår af lovforslagets § 37, stk. 4, at nævnets beslutninger træffes ved stemm  e- flerhed. Under henvisning til, at det primære hensyn for statens repræsentanter i næ   v- net  er  at  sikre,  at  de  af  nævnet  forhandlede  og  indgåede  bestemmelser  om  løn  -  og øvrige a nsættelsesforhold i overenskomster og aftaler m.v. er i overensstemmelse med målsætningerne f or udviklingen i de offentlige udgifter, og at overenskomster og aftaler m.v.  ikke  virker  strukturelt  forvridende,  er  det  i  bestemmelsens  stk.  5  fastsat,  at  ud- gangspunktet  om  stemmeflerhed  modificeres  således,  at  statens  repræsentanter  i nævnet kan modsætt  e sig nævnets beslutninger.   Modsættelse forventes kun at ske i helt særlige tilfælde.   Indenrigs- og Sundhedsministeriets repræsentant i udvalget kan modsætte  sig  beslutninger  om  godkendelse  af  overen skomster  efter  §  228,  stk.  1,  i

24 forslag til lov om sundhed også af sundhedsfaglige hensyn, idet sådanne overenskom- ster i et vist omfang indeholder bestemmelser med konsekvenser for patienterne. Det fremgår af lovforslagets § 37, stk. 6, at udgifterne ved nævnets virksomhed afho l- des ligeligt af regionerne. 13. Kommunernes Lønningsnævn Bemærkninger: I forbindelse med oprettelsen af regionerne vil det – i lighed med, hvad der i dag gæ l- der  for  kommunalt  og  amtskommunalt  personale  –  være  nødvendigt  at  etablere  en godkendelsesordning for løn - og ansættelsesforhold  for personale i regional tjeneste. På denne baggrund blev det i det i høring udsendte lovforslag s § 76, nr. 11-16 (nu lov- forslagets § 77, nr. 11), der vedrører ændring af § 67 i   den kommunale styrelseslov om kommunernes lønningsnævn, foreslået, at kommune  rnes lønningsnævns komp  etence blev udvidet til tillige at omfatte personale ansat i regional tjeneste. Det blev endvidere foreslået, at medlemmerne af lønningsnævnet udpeges af indenrigs  - og sundhedsmini- steren efter indstilling af KL, regionsrådene i forening, Københavns Borgerrepræsent  a- tion  og  Frederiksberg  Kommunalbestyrelse.  Fordelingen  af  udgifter  til  nævnets  vir k- somhed  blev  ifølge  lovudkastet  afholdt  af  de  i  nævnet  repræsenterede  ko   mmunale sammenslutninger, regioner og kommuner i forhold til antallet af medlemmer udpeget af de kommunale sammenslutninger, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. På baggrund af nærmere overvejelser  er lovforslagets § 76, nr. 11-16 ændret, ligesom der i stedet er indsat en ny affattelse af bestemmelsen i § 67 i den kommunale styrel- seslov om kommunernes lønningsnævn   (nu lovforslagets § 77, nr. 11). Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne, dannelsen af regionerne samt opre  t- telsen  af  et  lønnings -  og  takstnævn  for  regionerne,  jf.  herved   lovforslagets  §  37  (jf. ovenfor  under  pkt.  12),  er  det  bl.a.  nødvendigt  med  en  ændret  sammensætning  af kommunernes lø nningsnævn. S ammensætning af nævnet, hvor staten som noget nyt bliver repræsenteret, tager bl.a. hensyn til at sikre en fælles koordinering med lønudvi   k- lingen  i  stat  og  regioner.  Det  foreslås  på  den  baggrund,  at Kommunernes  Lønning s- nævn  fremover består af 8 medlemmer, hvoraf indenrigs- og sundhedsministeren be- skikker 4 medlemmer efter indstilling af KL, 2 medlemmer beskikkes efter indstilling af regionsrådene i forening, 1 medlem beskikkes efter indstilling af finansministeren, og 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. herved forslaget til affattelse af den kommunale styrelseslovs § 67, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 77, nr. 11. Der er med ændringen ik ke tilsigtet nogen ændringer i det kommunale lønningsnævns nuv   æ- rende opgaver bortset fra, at personale i regional tjeneste ikke vil være omfattet af det kommunale  lønningsnævn,  men  vil  være  omfattet  af  det  særlige  lønnings -  og  takst- nævn, der i den nye b estemmelse om det regionale lønnings - og takstnævn foreslås oprettet for regionerne. Efter  kommunalreformen  vil  Københavns  og  Frederiksberg  Kommuner  ikke  læ  ngere skulle varetage både primær- og amtskommunale opgaver, men vil i hovedsagen vare- tage de samme opgaver som de øvrige kommuner. På den baggrund  – og for at tage højde for eventuelle fremtidige ændringer i Københavns og Frederiksberg Kommuners organisering   i  kommunale   sammenslutninger   –   er   Københavns   og   Frederiksberg