Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77 - 56 - 35 E-post: [email protected] 1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk København, den 22. marts 2005 Notat Behandling af oplysninger fra kystradarerne Formålet  med dette notat er kort at redegøre for, hvilken rolle kystradarprojektet har i relation til sejladssikkerheden samt, hvilke kilder der bidrager til det samlede billede af trafikken i de danske  farvande.  Herudover  redegøres  kort  for,  hvorledes  informationen  fra  kystradarerne behandles/overvåges ved Søværnets Operative Kommando  og marinedistrikterne. Det  kan  indledningsvis  anføres,  at  oplysningerne  fra  kystradarerne  først  og  fremmest  skal medvirke  til  at  styrke  sejladssikkerheden.  Det  drejer  sig  om  sikkerhed  til  søs,  sikkerhed  for kysterne og farvande samt sikkerhed mod terror og lovovertrædelser. Regeringen fremlagde i april 2004 en rapport vedrørende øget anvendelse af lodser samt styr- ket  overvågning   af  sejladssikkerheden.  Rapporten  blev  siden  fulgt  op  af  en  konkret  hand- lingsplan for gennemførelse af rapportens anbefalinger. Kystradarprojektet er i den anledning blot é t af mange elementer i handlingsplanen. Automatic  Identification System (AIS) er et andet element, som sammen med kystradarerne danner grundstammen i et opdateret maritimt situationsbillede over trafikken i danske farvan- de. Udover informationerne  fra kystradarerne og AIS suppleres situationsbilledet med oplysnin- ger fra en række andre kilder, herunder: Kattegats og Bornholms Marinedistrikt. Søværnets skibe. Forsvarets helikoptere. Marinehjemmeværnets fartøjer. Bemandede udkigsstationer udstyret med radar, sensorer og kikkertmateriel. Statsskibe. EU-meldecenter som er integreret i Søværnets Operative Kommando operationscenter. Vessel Traffic System (VTS) Storebælt. Havnekaptajner og lodsers  meldinger om skibe, der på en eller anden måde har pådr   aget sig opmærksomhed. Ship Positioning System (SHIPPOS) der modtager informationer på frivillig basis. Fælles for informationerne er, at de alle samles i Royal Danish Navy Command, Control and Information System,  som er et computerbaseret informations- og sporbehandlingssystem. In-

Side 2/3 formationerne bearbejdes indledningsvis ved de to marinedistrikter, inden billedet videresen- des til Søværnets Operative Kommando. Det er således muligt at have et kontinuerligt opdat e- ret billede  af situationen og følge  et skib elektronisk gennem dets passage af de danske  far- vande. Informationer  fra  det  computerbaseret  informations-  og  sporbehandlingssystem   overvåges både automatisk og manuelt af operatører.  Alle skibe med en bruttotonnage på  300 eller der- over, som sejler ind i dansk farvand, identificeres og følges elektronisk under hele passagen. I princippet kan alle skibe eller fartøjer uanset størrelse dog følges. Det automatiske system kan ikke  afgøre  størrelsen  på  et  skib,   hvorfor  operatørbehandling  er  nødvendig.  Informationerne fra det maritime situationsbillede udveksles med relevante myndigheder. Udover  skibe  med  en  bruttotonnage  på   300  eller  derover,  identificeres  og  følges  alle  skibe, som kommer ind under betegnelsen ”skibe under særlig overvågning”. Det  kan f.eks. dreje sig om handelsskibe med særlige laster, skibe, der tidligere har været involveret i illegale aktivite- ter eller overtrædelser af havmiljøloven,  samt skibe, der afviger fra det normale sejladsmøn- ster. Tillige følges de skibe, der er underlagt adgangsordningen, herunder fremmede statsfar- tøjer og orlogsskibe. Dette  maritime  situationsbillede  vil til  enhver  tid  kunne  vise,  hvilke skibe  der  befinder  sig  i danske farvande samt give en række yderligere oplysninger om skibene. Denne overvågning er  afgørende  for  gennemførelsen  og  implementeringen  af  en  række  andre  elementer  i  hand- lingsplanen. Med andre ord er kystradarprojektet og AIS en forudsætning for gennemførelsen af flere af handlingsplanens øvrige elementer, herunder bl.a. følgende: Anråb af alle større skib e, når de bevæger sig ind i dansk farvand . Projektet indebærer, at skibene vil blive oplyst om, at de er overvåget under  deres passage, og de vil blive orienteret om forhold vedrørende anvendelse af lods, sejladssikkerhed og forhold omkring havmiljø. Kontinuerlig overvågning af skibe, der udgør en særlig risiko . Kystradarprojektet vil sik- re,  at  visse  skibes  passage  af  danske  farvande  kan  følges  på  radar.  Der  vil  således  l  øbende være  mulighed  for  at  give  skibet  informationer  omkring  sejladsmæssige  forhold  f.eks.  tæt trafik eller andre informationer, der er relevante i skibets transit .   Overvågning/ landbaseret  sejladsvejledning  for  relevante  skibe  i  nærmere  definerede farvandsafsnit.  Med  udgangspunkt  i  et  pilotprojekt  om  landbaseret  sejladsvejledning  i  et afgrænset område vil projektet på sigt kunne udvides til også at omfatte andre farvandsa   fsnit. Sverige og Tyskland vil blive inviteret til at deltage i projektet. Sejladsvejledningen fra land drejer sig om servicering af skibstrafikken med relevant information såsom tr afikinformation, tilbud om anvendelse af  lods, formidling af lodsbestilling, navigationsadvarsler, vejrudsigter samt rå dgivning om skibstrafikken.

Side 3/3 Landbaseret lodsning. Dette projekt indebærer en række fordele, og det forventes på længere sigt at kunne udvikles til en sikker og økonomisk attraktiv form for lodsning. Der gennemfø- res indledningsvis et pilotprojekt i et nærmere defineret område. Samlet  set  er  kystradarprojektet  en  væsentlig  byggesten  i  den  fremadrettede  proces  med  at styrke overvågningen af  de danske farvande. Projektet er en forudsætning for gennemførelse af flere andre fremadrettede initiativer i regeringens handlingsplan, hvorfor projektet er en af grundstenene  i  håndteringen  af   fremtidens  udfordringer  vedrørende  maritim  sikkerhed.  Pro- jektet anses samlet set at være et omkostningseffektivt værktøj,  der medvirker til styrkelse af sejladssikkerheden i mange år fre mover.