Hvis man skulle starte lidt poetisk, kunne man jo starte med at citere: »Der er et yndigt land, det står med brede bøge ...«
Danmarks natur med de smukke kyststrækninger og smukke farvande er måske det, Danmark er indbegrebet af, og det er vel egentlig også derfor, vi står her i dag.
Vi har et fælles projekt her, som jeg også kan høre, ingen af ordførerne er uenige i, og det er netop at sikre vore kyster og vore farvande. Kystradarprojektets primære formål er netop at øge sejladssikkerheden og mindske risikoen for miljøulykker gennem overvågning af skibstrafikken. Så er der en lang række andre behov af både civil og militær karakter såsom bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorvirksomhed, som også bliver dækket her.
Det er rigtigt, hvilket flere ordførere også har nævnt, at Danmarks farvande er stærkt trafikerede, og at ikke mindst store tankskibe udgør en stadig større risiko.
Jeg vil gerne takke generelt for opbakning og de indlæg, der har været. Det er klart, at der har været rejst nogle spørgsmål. Jeg vil prøve at besvare nogle af dem her, og andre vil blive belyst i udvalgsarbejdet.
Generelt er det rigtigt, som hr. Poul Andersen sagde, at kystradarprojektet er et resultat af et omfattende forarbejde og en forudsætning for en række tiltag for at sikre vores kyster og farvande.
Det nedsatte udvalg offentliggjorde sin rapport i april 2004. Af rapporten fremgår det bl.a., at en forudsætning for en omkostningseffektiv og dækkende farvandsovervågning netop er, at der etableres kystbaseret radardækning af de danske farvande.
Ved at samkøre informationerne fra kystradarerne med et automatisk identifikationssystem - det er det, vi kalder et AIS-system - og andre elementer i farvandsovervågningen opnår man en kontinuerligt opdateret, positiv identifikation af de enkelte skibe ved deres gennemsejling af de danske farvande. Den her samkøring er altså en forudsætning for, at skibe, der udgør en særlig risiko for miljøet, vil kunne overvåges.
Anbefalingerne i udvalgets rapport blev udmøntet i en handlingsplan af maj 2004, hvor man har ønsket at styrke sejladssikkerheden. De informationer, vi får fra kystradarerne, danner i høj grad grundlaget for flere af de forslag, som er fremlagt i den her handlingsplan, så dermed kan man sige, at kystradarerne er en af forudsætningerne for netop at gøre overvågningen af de danske farvande bedre.
Så er det også klart, at det, når vi drøfter placering af radarerne, også er i alles interesse, at det sker på en så skånsom måde som muligt. Jeg tror, at vi alle holder af de naturskønne danske kyster, og det er også derfor, vi prøver på at beskytte dem og nødig ser dem skæmmet. Men det er altså her, vi må gå ind og lave en afvejning og sige, at kystradarerne i sagens natur er nødt til at ligge i kystnære områder for at dække kystnært farvand.
Det er dog også vigtigt for mig at understrege, at vi netop i valget af radarmasteplaceringerne har inddraget hensynet til naturen og landskabet. Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er løbende blevet konsulteret. Vi har gennemført to høringsrunder, og vi har lagt stor vægt på lokale ønsker fra kommuner for at opnå et resultat, som flest muligt kan være tilfredse med.
Lokalsamfundets præferencer har medført, at vi har ændret syv placeringer, og så har vi foretaget nogle enkelte justeringer andre steder. Men jeg må også sige, at det er begrænset, hvor meget man kan ændre de enkelte masteplaceringer, fordi kystradarerne jo danner en kæde, der tilsammen giver det her overvågningsbillede af de indre danske farvande, som skal sikre den her forbedrede overvågning. De er indbyrdes afhængige af hinanden, således at det samlede billede, hvis vi flytter en radar i forhold til planen, ikke bliver fuldstændigt, medmindre andre radarer flyttes samtidig eller der opstilles yderligere et antal radarer.
Vi har valgt at gennemføre opsætningen af kystradarerne via en anlægslov. Den beslutning blev truffet ud fra en vurdering af, at der var nogle muligheder, men også et presserende behov for at komme i gang, og derfor er det vores vurdering, at alternative måder at gennemføre projektet på vil tage for lang tid. Anlægsloven sikrer den fornødne fysiske sammenhæng mellem kystradarerne, og jeg mener, at Folketinget er det rigtige forum for beslutningen om det projekt, fordi det rækker langt ud over lokale forhold.
Lovforslaget giver mig en bemyndigelse til at fastlægge placeringen af radarmasterne i henhold til de omtrentlige placeringer, der er vist i kortbilaget til lovforslaget, og det er beskrevet i bemærkningerne. Vi har selvfølgelig taget udgangspunkt i Forsvarsministeriets egne arealer og eksisterende master, og derefter har vi i overensstemmelse med masteloven benyttet os af muligheden for at anvende eksisterende master. Men det har altså, som det også fremgår af lovforslaget, vist sig nødvendigt at opsætte nye master.
Så har der her været et par spørgsmål, og til hr. Holger
K. Nielsen vil jeg sige, at jeg selvfølgelig gerne skal fremlægge de begrundelser, der har været, for det er klart, at lige præcis Røsnæs har været genstand for en diskussion. Vi har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen valgt en placering ved Rullehøje på Røsnæs, og det er en vurdering, som er lavet ud fra, at det er den mest skånsomme placering i det naturskønne område, der rettelig er tale om.
Der kom rigtignok, som hr. Holger K. Nielsen siger, en del indsigelser i forbindelse med placeringen. Vi har været ude at foretage nogle nye undersøgelser på stedet, og der blev bl.a. undersøgt en placering ved noget, der hedder Høje Brende, men man fastholder altså den oprindelige placering, fordi Rullehøje fremstår som den bedste løsning både ud fra en teknisk, landskabsmæssig og økonomisk vurdering. Men det er klart, at den viden er jeg selvfølgelig indstillet på at dele med hr. Holger K. Nielsen, således at vi er sikre på, at det er den rigtige placering.
Offshoreløsningen, som nogle har peget på i flere omgange, altså hvor man stiller masterne op på havet, har også været overvejet, men det er teknisk set en dårligere løsning end en landbaseret løsning. Det er bl.a. begrundet i, at kravet om tilgængelighed til radaren ikke er opfyldt. Det vil betyde, at der skal være en alternativ dataforbindelse, hvorfor der alligevel vil skulle etableres nogle master på land. Hertil kommer så også, at offshoreplaceringen ofte er væsentlig mere vedligeholdelses- og omkostningskrævende. Men jeg er selvfølgelig også parat til lige netop at diskutere den placering, som hr. Holger K. Nielsen er lidt bekymret for.
Til hr. Frank Aaen vil jeg sige: Hvis det ikke fremgår helt tydeligt, hvad systemet kan, så skal jeg sørge for, at der bliver oversendt et bilag, som helt klart beskriver sammenhængen mellem de her systemer. Det er jo sådan, at hvis man får radarerne, altså så man kan se skibene, koblet op på det, der hedder et AIS, altså et automatisk identifikationssystem, så betyder det populært sagt, at man kan følge skibene ligesom med flyverne. Der er så to ting i det. Det er selvfølgelig vigtigt at sørge for, at skibene ikke støder sammen, men der er jo også det præventive i det, at hvis man nu f.eks. kunne forestille sig, at skibe kunne have lyst til at tømme deres olietanke et sted i de danske farvande enten med vilje eller ikke med vilje, ja, så vil man netop, fordi man jo har det her oversigtsbillede, kunne spole filmen tilbage, og da man jo kender strøm-, vind- og vejrforhold, så vil man også meget lettere kunne identificere de skibe, som begår en miljøsynd i danske farvande. Men jeg skal sørge for, at der bliver oversendt et notat, som viser sammenhængen mellem de her systemer.
Så var der også nogle relevante spørgsmål fra hr. Frank Aaen, men der må jeg sige til hr. Frank Aaen, at det ikke er, fordi jeg ikke vil diskutere skibenes udrustning, og hvordan standen skal være, men det henhører altså under økonomi- og erhvervsministeren.
Til spørgsmålet om lodser vil jeg sige to ting: Der kommer en ny lodslov, og det er et lovforslag, som jeg fremsætter. Men jeg er nødt til, og det er også et svar til hr. Skibby, at sige, at det er sådan, at det, der hedder strædekonventionen, gælder i danske farvande, og uanset hvor meget sympati man kan have for hr. Skibbys forslag om at indføre lodspligt, så er jeg nødt til at sige det samme, som også økonomi- og erhvervsministeren har sagt, nemlig at det, jævnfør strædekonventionen og Den Internationale Maritime Organisation, ikke er muligt at påtvinge skibe fra f.eks. Rusland lodspligt, hvis de ønsker at sejle igennem internationale stræder. Det er ikke muligt. Vi kan gøre mange andre ting, det skal jeg ikke komme ind på her, det vil fremgå af det forslag til lodslov, der bliver fremsat senere.
Jeg har fuldstændig den samme interesse som hr. Skibby og andre, nemlig at vi skal minimere risikoen for et olieudslip, men vi er altså også nødt til at forholde os til international lov, og det tilsiger, at vi ikke kan tvinge en lods om bord.