Side 1/1
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 28. april 2005
(L 54 - spørgsmål nr. 14 )
Spørgsmål nr 14:
Kan ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 8 oplyse, hvorvidt man i Norsk og
Svensk ret har foretaget en udtømmende gerningsbeskrivelse for strafbare handlinger, jf.
lovforslagets § 36, stk. 2?
Svar:
Hverken den norske militære straffelovs § 107 eller den svenske straffelovs § 6 i 22. kapitel
angiver udtømmende hvilke internationale konventioner eller hvilke folkeretlige regler, der
kan medføre, at de pågældende bestemmelser er overtrådt, jf. også betænkningen om den
militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov, side 289 for så vidt angår svensk ret.
På denne baggrund må det konstateres, at norsk og svensk lovgivning på samme måde som
den danske ikke har gerningsbeskrivelser, som er fuldstændigt entydige, men der henvises
til internationale konventioner og almindelige folkeretlig sædvaneret i lighed med
lovforsl
a-
gets § 36, stk. 2. En sådan formulering sikrer, at alle overtrædelser samt o
gså fremtidige
konventioner og folkeretlig sædvaneret vil være omfattet.
Dette forhold er, som anført i betænkningen side 288 ikke ualmindeligt i international straf-
feret på grund af folkerettens - i forhold til national rets - typisk mere ubestemte karakter.