Til lovforslag nr. L 53 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Kulturudvalget den   1. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af   en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) [af kulturministeren (Brian Mikkelsen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 17. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 8. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 56    (2004-05, 1. samling). Den 24. februar 2005 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udval get. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  1  skriftlig  henvendelse  fra  Kulturelle Samråd i Danmark. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv  a- ret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet  ønsker  at  fremhæve,  at  organiseringen  af  forholdet  mellem  offentlige  myndigheder  og kunstliv  i  Danmark  bygger  på  armslængdeprincippet.  Armslængdeprincippet  betyder,  at  en  række konkrete beslutninger om støtte til kunst og kultur træffes efter en særlig sagkyndig og ikke en pol i- tisk vurdering. Armslængde som princip er i øvrigt ikke unikt for Danmark, me   n præger i overv  e- jende grad kulturpolitikken i demokratiske lande. Det er i høj grad en balanceakt på kulturområdet mellem på den ene side at stille politiske krav til rammer, overordnede mål m.v. og på den anden side   at sikre, at konkrete beslutninger træ  ffes efter en sagkyndig vurdering. Det er vigtigt for flertallet også fremover at værne om denne balanc   e. Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget oplyser, at lovforslaget  er  et  led  i  den  kommunalreform,  som  regeringspartierne  gennemfører  sammen  med
2 Dansk Folkeparti for at sikre en bedre opgavefordeling, en bedre service og en bedre organisering af det kommunale landkort i Danmark. De tre partier støtter fuldt op om de ændringer   , som kommunalreformen medfører , og ser i denne sammenhæng også positive elementer, hvad angår kulturområdet, som berøres i lovforslaget  . Det er partiernes opfattelse, at lovforslaget skaber en klarere og styrket struktur på området, og at lovforslaget på denne baggrund vil være med til at styr   ke kulturområdet i Danmark yderligere. Sæ   r- ligt det forhold, at de nye større og mere slagkraftige kommuner nu får et større ansvar på kulturo m- rådet,  hi lses  velkomment,  da  kultur  er  et  aktiv,  som  kan  bruges  til  at  skabe  attraktive  rammer  og tilbud for områd ets indbyggere og dermed være et konkurrenceparameter i tiltrækningen af arbejd s- kraft, indbyggere etc. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ud- taler,  at  dette  lovforslag  er  et  led  i  den  samlede  kommunalreform.  De  tre  partier  har  i  forbindelse med  forhandlingerne  om  de  enkelte  lovforslag  efter  folketingsvalget  taget  til  efterretning,  at  rege- ringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen . S’, RV’s  og  SF’s  holdning  til bl.a. denne  hovedkonstruktion  fremgår  af  betænkningsbidrag  til  L  65 (nedlæggelsesloven). Der henvises hertil. At mindretallet kan stemme for L 53 skyldes ikke mindst, at det i forhandlingerne med kulturmi- nisteren er lykkedes at få præciseret armsl   ængdeprincippet som gældende for offentlige myndigh e- ders og herunder også de ko mmunale myndigheders forhold til kultur- og kunstlivet. Partierne beklager dog, at det ikke med lovforslaget lykkes at sikre regionerne en langt stærkere rolle på kulturområdet.   Regionerne har en vigtig rolle at spille på k ulturområdet, både hvad angår koordinerende opgaver inden for bl.a. teater-, musik-, og museumsaktiviteter, men også i forhold til at udvikle et dynamisk og kreativt regionalt kulturmiljø, der kan spille sammen  med såvel u ddan- nelses-, erhvervs- og turismeaktiviteter. Endvidere ville det være naturligt  , at regionerne havde op- gaver  i  forhold  til  kulturarven,  herunder  bevarelse  af  fortidsminder  og  vedrørende  dispensationer angående fortidsminder og sten - og jorddiger. Endelig mener partierne, at det ville være naturligt at konserveringsværkstederne blev et regionalt ansvar. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Efter mindretallets opfattelse er lovforslaget en del af en kommunalreform, som partiet er uenig i. Der henvises til det betænkningsbidrag  , der er afgivet til L 65. Enhedslisten  kan  ikke  støtte,  at  amtslige  forpligtelser  og  opgaver  flyttes  enten  til  staten  eller kommunerne.  En  sådan  centralisering  og  decentra lisering  betyder  en  stor  grad  af  vilkårlighed,  og det bliver svært at se, hvordan kunst og kultur i alle lag skal få gode vækstvilkår , og at der sikres mangfoldighed til alle kunstarter. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkning en.
3   Kim Andersen (V) fmd.  Flemming Damgaard Larsen (V)   Leif Mikkelsen (V) Ellen Trane Nørby  (V)   Preben Rudiengaard (V)   Louise Frevert (DF) nfmd. Poul Nødgaard  (DF)   Jakob Axel Nielsen (KF)   Carina Christensen (KF)   Jytte Andersen (S) Jytte Wittrock (S)   Mogens Jensen (S)   Troels Ravn (S)   Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Simon Emil Ammitzbøll  (RV)   Ole Sohn (SF)   Per Clausen (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 53 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren 2 Invitation til gennemgang af lovforslaget, fra kulturministeren 3 Notat om Kulturministeriets lovforslag til udmøntning af struktur re- formen, fra kulturministeren 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Henvendelse af 17/5-05 fra Kulturelle Samråd i Danmark 8 1. udkast til betænkning 9 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 53 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvordan de regionale filmfonde bliver stillet økonomisk i forbindelse med den kommunale strukturreform, til kulturministeren, og ministerens svar herpå