Spørgsmål nr. 5
Ad L 50
Skrivelse af 5. april 2005
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren sende en oversigt over:
egnsteatrenes lokale og amtslige placering samt den nye regionsopdeling
de enkelte teatres økonomi og publikumsantal
belysning af den traditionelle historie og initiativkreds?
Svar:
Med hensyn til egnsteatrenes lokale og amtslige placering samt den nye regionsopdeling henvises til
vedlagte oversigt 1.
Med hensyn til de enkelte teatres økonomi henvises til vedlagte oversigt 2.
Egnsteatrenes tilskuerantal fremgår af vedlagte oversigt 3.
Med hensyn til belysning af historikken omkring egnsteatre kan der oplyses følgende:
Hensigten med oprettelsen af egnsteaterordningen i sin tid var bl.a. at fremme teaterudbuddet uden for
storbykommunerne. Et egnsteater skal ifølge teaterloven være pr ofessionelt og modtage driftstilskud
fra kommuner eller amtskommuner. Ifølge bekendtgørelsen om statsrefusion af kommunernes og
amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre (nr. 628 af 28. juni 1996) kan egnsteatre varetage
følgende primære opgaver: stationært teater, turnerende teater, teater for børn og unge og teater for
voksne. Derudover kan egnsteatrene som sekundære opgaver samarbejde med amatører, arrangere
gæstespil, afholde festivaler, arrangere egnsspil, undervise og udøve dramapæd agogisk virksomhed.
En forudsætning for at modtage egnsteaterrefusion i henhold til teaterlovens §15 er, at der er indgået
en minimum 3-årig egnsteateraftale mellem en eller flere kommuner/amter og et teater, og at
egnsteateraftalen er godkendt af Kunstrådet. Kunstrådet godkender alle aftaler, der lever op til
kravene i lovgivningen, da der p.t. ikke er nogen kvalitetskrav, der skal opfyldes for at blive et
egnsteater. En egnsteateraftale indgås typisk efter initiativ fra enten et teater eller fra politikere i én
eller flere kommuner/amter, der ønsker et egnsteater i kommunen/regionen. Tilskudsyder og teater
udarbejder i fællesskab et udkast til en egnste ateraftale - ofte efter vejledning fra Kunststyrelsens
Teatercenter - hvorefter tilskudsyder sender aftalen til godkendelse i Kunstrådet. Når
egnsteateraftalen er godkendt i Kunstrådet, og aftalen er trådt i kraft, udbetaler Kunststyrelsen 50 %
refusion af driftstilskuddet til tilskudsyderne.