Spørgsmål nr. 11
(L 50), Forslag til lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår
teaterområdet)
Skrivelse af 31. maj 2005
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren oplyse, på hvilken måde tilskudsordningen kan tilgodeses, både det brede udbud og de
smalle forestillinger?
Svar:
I den ny billettilskudsordning, som indgår i forslaget til ny teaterlov, er det som udgangspunkt op til de
enkelte teatre og arrangører at fastlægge deres rabatordninger. Det vil derfor også være op til de
enkelte teatre og arrangører, hvilke typer forestillinger og samlede pakker af forestillinger, der ydes
rabat til.
Det er dog i bemærkningerne til puljen for turnéteater understreget, at tilskuddet skal anvendes til
generelle rabatordninger, hvilket vil sige, at én type rabat (fx ung-domsrabat) skal være gældende,
uanset hvilken forestilling, der købes billet til hos arrangøren. Dette vil således bidrage til at
tilskudsordningen tilgodeser både brede og smalle forestillinger.