M   I   N   I   S   T   E   R   I   E   T    J .   N R . 2 0 0 4 - 4 8 8 7 - 5 6  SWD N O T A T 23. februar 2005 Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår teaterområdet) Modtagne høringssvar   Kulturministeriet har modtaget i alt 40 høringssvar. Følgende myndigheder og organisationer (i alt 33) har afgivet bemærkninger: KL, Amtsrådsforeningen (ARF), Københavns Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) (fælles svar med DST’s styrelse), Rigsrevisionen, Kunstrådet, Århus Universitet – Institut for Æstetiske fag – Afdeling for Dramaturgi, Dansk ITI & Teaterunion, Danske Dramatikeres For- bund, Dansk Musiker Forbund, Danmarks Teaterforeninger, Foreningen af Små Teatre (FAST), Dansk Skuespillerforbund, De Danske Dansekompagnier (3dk), De Frie Koreografer Børneteatersammenslutningen, Det Rejsende Børneteater (RBOT), Odense Teater (Fælles svar med Århus og Aalborg Teater), Århus Teater (Fælles svar med Odense og Aalborg Teater), Aalborg Teater (Fælles svar med Odense og Århus Teater), Sammenslutningen af Danske Sceno- grafer, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Det Storkøbenshavnske Teaterfællesskab (DST) (fælles svar med HUR), Det Danske Teater, Fællesrådet for Moderne Dans, Peter Schaufuss Balletten, DST’s Koordineringsudvalg, Dansk Kunstnerråd, Århus Kommune, Allerød Kommu- ne, Børne og Kulturchefforeningen (BKF), Teater Katapult, Byens levende scener. Følgende (i alt 7) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Statens Kunstfond, Dansens Hus, Statens Teaterskole, Holstebro  Kommune, Dansk Arbejdsgi- verforening, Akademikernes Centralorganisation (AC), Foreningen af statsautoriserede revisorer. I alt 28 myndigheder/institutioner/organisationer mv. har ikke afgivet høringssvar. Der henvises til den samlede høringsliste i lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 7. Hertil kommer at Teatercentrum og Børnekulturens Netværk efter høringsfristen den 7. januar 2005 har indsendt kommentarer til lovudkastet. Disse kommentarer er dog fuldt ud dækket af ovenstående høringssvar.  
-2- Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene.   Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende, er der i lovforslaget indar- bejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske ændringer, i forhold til det udkast til lovfors- lag, der blev sendt i høring den 1. december 2004.   1) Beskikkelse af bestyrelser for landsdelsscenerne, Den Jyske Opera, Det Danske Teater, Peter Schaufuss Balletten og Hovedstadens Teater Amtsrådsforeningen, Børneteatersammenslutningen, Dansk ITI & Teaterunion, De Frie Koreo- grafer, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Dansk Kunstnerråd, Danske Dramatikeres Forbund, Århus Universitet – Institut for Æstetiske fag – Afdeling for Dramaturgi og Det Dan- ske Teater udtrykker bekymring for den centralisering, de finder, der ligger i de beføjelser, som kulturministeren får over for de store teatre, når staten overtager hovedansvaret for disse institu- tioner, og hvor det hermed er hensigten, at kulturministeren skal beskikke teatrenes bestyrelser. Kunstrådet, Det Danske Teater, Peter Schaufuss Balletten, Dansk Skuespillerforbund og Dan- marks Teaterforeninger kommer desuden med konkrete forslag til, hvordan bestyrelserne bør sammensættes og udpeges.   Kommentar: Høringssvarene om udpegning af bestyrelserne giver ikke anledning til ændringer, da det er en naturlig konsekvens af, at staten er hovedtilskudsyder, at kulturministeren beskikker bestyrelserne for de store teatre. Det er hensigten, at en del af bestyrelserne skal udpeges af andre parter, hvilket også fremgår af bemærkningerne for landsdelsscener- ne, Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten.   For at tydeliggøre, at det også er hensigten, at relevante parter skal indstille en del af bestyrelsen for Hovedstadens Teater, er dette præciseret i de almindelige lovbemærkninger om Hovedstadens Teater, der vedrører §§14-14e. Samtidig er også formuleringen i lovbemærkningerne om sammensætningen af bestyrelserne for landsdelsscenerne, Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten, der vedrører §§ 5,6,12 og 13, ændret da det forekommer hensigtsmæssigt, at der anvendes samme formulering om udpegning af bestyrelserne for alle de store teatre, hvor staten bliver hovedtilskudsyder. I forhold til forslagene vedrørende de konkrete sammensætninger af bestyrelserne har disse ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet de nærmere regler om dette vil blive fastlagt efterfølgende i bekendtgørelse og vedtægter. Der vil her blive taget stilling til de konkrete forslag ligesom udarbejdelsen af bekendtgørelse og vedtægter vil ske i nært samarbejde med de relevante institutioner og efter høring af disse og andre relevante interessenter.
-3- 2) Formidlingstilskud a) Konkret fordeling af de nuværende midler HUR/DST’s styrelse ønsker en nærmere redegørelse i lovforslaget for den administrative forde- ling af de hidtidige bevillinger. DST/HUR’s styrelse foreslår konkret, at fordelingerne mellem de tre puljer sker på baggrund af et gennemsnit af de seneste 5 eller 3 års salg. HUR/DST’s styrelse og Danmarks Teaterforeninger ønsker desuden, at den konkrete andel for, hvor stor en del af formidlingstilskuddene, der kan anvendes til administration og markedsføring, anføres i lovbe- mærkningerne. Kommentar: Forslaget om en yderligere konkretisering af ordningens udformning, herunder den præcise størrelse på de tre puljer har ikke givet anledning til ændringer, da de nuværende formuleringer i lovbemærkningerne ganske detaljeret beskriver, hvorledes formidlingsordningerne forventes tilrettelagt. En mere konkret beskrivelse af ordningen og administrationen af denne vil desuden indgå i udarbejdelsen af bekendtgørelsen om ordningen. Forslaget om, at fordelingen mellem de tre puljer sker på baggrund af et gennemsnit af de seneste 3 års salg af billetter med billettilskud er imødekommet og tilføjet i de almindelige lovbemærkninger om formidlingstilskuddet, der vedrører § 24.   Det er ligeledes imødekommet, at den andel af formidlingstilskuddene, der kan anvendes til administration og markedsføring anføres i lovbemærkningerne, konkretiseres yderligere. Andelen skønnes på baggrund af et gennem- snit af det seneste regnskabstal at være i størrelsesordenen 8 procent, hvilket er indføjet som en maksimumsgrænse i de almindelige lovbemærkninger om formidlingstilskuddet, der vedrører § 24.   b) Administrative problemer og udgifter Dansk ITI & Teaterunion, Sammenslutningen af Danske Scenografer og Børneteatersammen- slutningen mener, at den ny formidlingsordning kan skabe store administrative problemer og udgifter, og at der ikke er tale om nogen forenkling.   Foreningen af Små Teatre og Byens Levende Scener er bekymrede for, om publikum vil kunne overskue udbuddet i den ny ordning og mener, at der er behov for en fælles ordning i hoved- stadsområdet.  På denne baggrund bør den nuværende ordning bevares eller der bør igangsættes et udredningsarbejde, der kan skabe grundlag for en ny ordning. Kommentar: Forslaget har ikke givet anledning til ændringer, da der i den foreslåede ny ordning ikke er noget, der indikerer, at den vil give flere administrative problemer eller udgifter end den nuværende billetkøbsordning. Tværtimod rummer ordningen flere forenklinger, som at efterreguleringen af tilskuddene fjernes, at der vil være tale om et meget enkelt grundlag for tildeling af tilskuddene samt en øget fleksibilitet i modtagernes anvendelse af tilskuddene. Hvad angår
-4- en fælles formidlingsordning i hovedstadsområdet er der i lovforslaget intet til hinder for, at teatrene indgår i et samarbejde om rabatordninger og markedsføring af disse.   c) Den konkrete udmøntning af ordningen Danmarks Teaterforeninger, Foreningen af Danske Sceneinstruktører og Det Danske Teater kommer med forskellige forslag og kommentarer i forhold til den helt konkrete administration af ordningen med formidlingstilskud.   Sammenslutningen af Danske Scenografer er bekymrede for om Kunststyrelsen kan løfte opga- ven med at administrere ordningen. Dansk Skuespillerforbund og Foreningen af Danske Scene- instruktører mener, at ordningen ikke bør henlægges til Kunststyrelsen, men til et særskilt organ. Kommentar: Forslagene om en nærmere beskrivelse af den konkrete administration af ordningen har ikke givet anledning til ændringer, idet der ikke er tale om forhold, der reguleres i lovgivningen. De vil blive håndteret ved udarbejdelsen af bekendtgørelse for ordningen, der vil ske i dialog med de relevante parter. Forslaget om at henlægge opgaven til et andet organ end Kunststyrelsen har heller ikke givet anledning til ændrin- ger, idet opgaven klart ligger inden for de opgaver, som Kunststyrelsen kan og skal løse, og der således ikke er grundlag for at oprette et selvstændigt organ til formålet. 3) Rammestyring af egnsteatrene Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Dansk ITI & Teaterunion, Foreningen af Små Teatre (FAST), De Frie Koreografer, Børneteatersammenslutningen,  Sammenslutningen af Danske Scenografer, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Kunstnerråd, Århus Universitet – Institut for Æstetiske fag – Afdeling for Dramaturgi og Allerød Kommune mener, at rammestyringen af egnsteaterordningen ikke kan begrundes med kommu- nalreformen og er problematisk. Bl.a. påpeges det, at rammestyringen kan medføre en fastlåsning af området eller en udhuling af teatrenes økonomi, når nye egnsteatre kommer til. På denne baggrund ønskes den nuværende refusionsordning, hvor staten refunderer 50 procent af kom- munernes udgifter til egnsteatrene, bevaret.   Kunstrådet er ligeledes bekymret over rammestyringen og konsekvenserne af denne, men anfører desuden, at skal der anvendes rammestyring af ordningen, må det suppleres med en kvalitativ vurdering af, hvor mange og hvilke egnsteatre, der skal optages i ordningen. Kommentar: Forslaget om ikke at rammestyre egnsteaterordningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet forslaget strider mod den politiske aftale, hvor det indgår, at ordningen fremover rammestyres. Baggrunden for rammestyringen er at sikre staten en mere hensigtsmæssig budgetlægning. Rammestyringen betyder, at den statlige
-5- bevilling er fastlagt på forhånd, og ikke automatisk reguleres, såfremt de kommunale tilskud til egnsteatre samlet set overstiger den årlige statslige bevilling på finansloven. En forøgelse af bevillingerne til egnsteaterne vil således bero på en konkret politisk stillingtagen. Hvad angår Kunstrådets bemærkning om en kvalitativ vurdering har forslaget ikke givet anledning til ændringer, idet forslaget ligger uden for de præmisser, der er fastlagt i den politiske aftale, hvor det fortsat er hensigten, at tilskud til egnsteatre ydes til ethvert teater, der opfylder de i teaterloven fastlagte kriterier for at være et egnsteater. 4) Hovedstadens Teater   a) Relationerne mellem den overordnede bestyrelse og de enkelte teatres ledelser HUR/DST’s styrelse, de teaterkyndige knyttede til DST’s styrelse, Foreningen af Danske Scene- instruktører, Dansk Skuespillerfortbund og DST’s Koordineringssudvalg foreslår, at der i lovbe- mærkningerne sker en nærmere afklaring af organisationsstrukturen og relationerne mellem den overordnede struktur og bestyrelse i Hovedstadens Teater og de enkelte teatre i ordningen og deres ledelser.   Der er ligeledes flere forskellige forslag fra HUR/DST’s styrelse, de særligt teaterkyndige knytte- de til DST’s styrelse, DST’s Koordineringsudvalg og Foreningen af Danske Sceneinstruktører til, hvordan de lokale bestyrelser bør sammensættes, og hvilke kompetencer de skal have.   Kommentar: Forslaget er delvist imødekommet, således at det i de almindelige lovbemærkninger om Hovedstadens Teater, der vedrører §§ 14-14e, er tydeliggjort, at teatrene fortsat vil have egne decentrale bestyrelser.   De øvrige konkrete forslag om bestyrelsernes sammensætning, kompetencer og relationen til den overordnede besty- relse for Hovedstadens Teater har ikke givet anledning til ændringer i lovforalget, da dette som anført i lovbe- mærkningerne vil blive nærmere fastlagt i bekendtgørelse og vedtægter. Det er hensigten, at de nærmere regler fastsættes i tæt dialog med de involverede parter. b) Udpegning af bestyrelsen for Hovedstadens Teater HUR/DST’s styrelse, de særligt teaterkyndige knyttede til DST’s styrelse, DST’s Koordinerings- udvalg, Kunstrådet  og Foreningen af Danske Sceneinstruktører har forskellige forslag i forbin- delse med den konkrete udpegning af bestyrelsen for Hovedstadens Teater. Kommentar: Forslagene har ikke givet anledning til ændringer, da dette som anført i lovbemærkningerne vil blive nærmere fastlagt i bekendtgørelse og vedtægter. Det er hensigten, at de nærmere regler fastsættes i nær dialog med de involve- rede parter.
-6- c) Hovedstadens Teaters økonomi i forhold til de øvrige landsdelsscener Københavns Kommune og HUR/DST’s styrelse, bemærker, at Hovedstadens Teater ikke side- stilles økonomisk med de øvrige landsdelsscener. Kommentar: Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, da der er tale om bevillingsmæssige forhold, der ikke reguleres i teaterloven, men på de årlige bevillingslove.   d) Fremrykning af ordningen DST’s Koordineringsudvalg har i deres høringsvar påpeget, at Hovedstadens Teater bør igang- sættes hurtigst muligt for at ruste teatrene til en ny konkurrencesituation (der sigtes givetvis til Det Kongelige Teaters ny Operahus og kommende skuespilhus) og for at tage hånd om de øko- nomiske problemer, der ifølge DST’s Koordineringsudvalg er på flere af teatrene. Københavns Kommune har desuden påpeget, at der bør ske en samtænkning af overgangen fra DST til Hovedstadens Teater i forhold til flerårsaftalen for de små storbyteatre.   Kommentar: Forslaget om at fremrykke etableringen af Hovedstadens Teater har ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get, på grund af den politiske aftale, hvor der er truffet beslutning om, at 1. januar 2007 er den generelle skæ- ringsdato i forhold til kommunalreformen.   For at sikre en så hensigtsmæssig overgang fra DST til Hovedstadens Teater er høringssvaret fra DST’s Koordi- neringsudvalg imødekommet på et punkt, således at den første bestyrelse for Hovedstadens Teater kan beskikkes fra 1. juli 2006. Bestyrelsen vil således have mulighed for at mødes og drøfte den ny struktur forud for, at bestyrel- sen overtager det ledelsesmæssige og bevillingsmæssige ansvar for Hovedstadens Teater 1. januar 2007. Der er indarbejdet en særlig overgangsbestemmelse om dette i et nyt stk. 5 i lovforslagets § 2, ligesom det er indarbejdet i lovforslagets almindelige bemærkninger om Hovedstadens Teater, der vedrører §§ 14-14e.   Med hensyn til forslaget fra Københavns Kommune om, at der bør ske en samtænkning af overgangen fra DST til Hovedstadens Teater i forhold til flerårsaftalen for de små storbyteatre giver forslaget ikke anledning til ændringer i lovforslaget, da der ikke er tale om forhold reguleret i loven, men forhold som vil indgå i den nærmere tilrettelæggelse af den praktiske overgang til den ny ordning og ved udformning af kommende budgetaftaler med Københavns og Frederiksberg kommuner om de små storbyteatre.
-7- 5) Det Rejsende Børneteater og Turnerende Teater (RBOT)   a) Øremærkning af midler til turnerende børneteater Børneteratersammenslutningen, Styrelsen for Det rejsende Børneteater (RBOT) og Århus Kom- mune mener, at midlerne i RBOT fortsat bør øremærkes til turnerende børneteater, når opgaven overgår til Kunstrådet.   Kommentar: Forslaget er imødekommet ved at der afsættes en særskilt bevilling til turnerende børneteater på de årlige finanslove. Hensigten med at imødekomme forslaget er at sikre en fortsat prioritering af området. Der er tilføjet en formulering om dette i de almindelige lovbemærkninger om RBOT, der vedrører Kapitel 4, som ophæves som følge af at RBOT’s opgaver overgår til Kunstrådet. b) Dialog om turnerende børneteater Danmarks Teaterforeninger, Børneteatersammenslutningen og Styrelsen for Det rejsende Børne- teater (RBOT)  finder det vigtigt, at dialogen på området fastholdes. Der bør derfor fortsat sikres et dialogforum med Kunstrådet og de forskellige aktører på området. Kommentar: Forslaget er imødekommet med henblik på at sikre en fortsat dialog og sammenhæng på området for turnerende børneteater. Der indarbejdes derfor en formulering i lovbemærkningerne om, at det forudsættes at Kunstrådet skal skabe rammer for et dialogforum med repræsentanter for lokalområderne, formidlere, producenter og turnépubli- kummet på området. Formuleringen er indarbejdet i de almindelige lovbemærkninger om RBOT, der vedrører Kapitel 4, som ophæves som følge af at RBOT’s opgaver overgår til Kunstrådet.