Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2004-05 (2. samling) Tilføjelse til betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 18. maj 2005 Tilføjelse til  betænkning over Forslag til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast eje ndom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) [affødevareministeren (Hans Christian Schmidt)] 1. Ændringsforslag Der er i betænkningen af 27. april 2005 stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Fo l- kepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og fødevareministeren    har stillet æ  n- dringsforslag nr. 2 og 3. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 4. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og F i- skeri. Udvalget afgav betænkning den 27. april 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 17. maj 2005,  som  blev  afbrudt,  hvorefter  lovforslaget  blev  henvist  til  fornyet  behandling  i  Udvalget  for Fødevarer, Landbrug og F iskeri. Møder Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde. 3. Bidrag fra fødevareministeren Fødevareministeren har oplyst følgende over for udvalget: »Ændring af administrationspraksis med hensyn til udnyttelse af statens forkøbsret     på frijorder . Formål med statens forkøbsret på frijorder: Der er tinglyst forkøbsret på arealer uden landbrugspligt i landzone (frijorder). Hovedformålet er at opkøbe arealer med landbrugsmæssig værdi med henblik på videresalg til sammenlægning med en landbrugsejendom efter landbrugslovens regler. Herved undergives arealerne landbrugspligt og reglerne i lov om landbrugsejendomme, og man hindrer fjerneje. Hidtidig praksis: Forkøbsretten er hidtil gjort gældende   , når det areal, der skifter ejer, har en landb rugsmæssig væ r- di, dvs. hovedsageligt anvendes til afgræsning eller er i omdrift. Forkøbsretten gøres dog ikke gæ l- dende, når arealet erhverves af ejeren af en landbrugsbedrift eller en ægtefælle/samlevende med en landmand  indenfor  en  afstand  af  10  km  fra  arealet.  Forkøbsretten  gøres  heller  ikke  gældende,  s å-

2 fremt handelsprisen ligger væsentligt (mere end ca. 25   pct.) over prisen på landbrugsjord i omr å det eller arealet er blevet bebygget efter tinglysning af forkøbsretten. Forkøbsretten gøres endvidere ikke g  ældende i undtagelsestilfældene nævnt i den gældende lovs § 20, stk. 3, nr. 1-5. Undtagelsesbestemmelserne, der bl.a. omfatter overdragelse ved arv og visse fa- miliehandler, er medtaget i forslag til ny lov. Der er hidtil ved vurderingen af den landbrugsmæ  ssige værdi medtaget arealer over 0,5 ha. De  r- udover er halvkulturarealer i form af vedvarende græsarealer dvs. enge,  marskarealer og overdrev tillige vurderet at have en landbrugsmæssig værdi som afgræsningsarealer. Arealer, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven er også medtaget, da bestemme lsen alene går på, at der ikke må ske ændringer i den hidtidige anvende  lsesmåde. Baggrund for ændring af praksis: I forbindelse med vedtagelsen af den ny landbrugslov i 2004 (lov nr. 435 af 9. juni 2004), blev der vedtaget en ny lov om drift af landbrugsjorder (lov nr. 434 af 9. juni 2004), hvorved der blev fastsat bestemmelser  om  landbrugsarealernes  anvendelse  omfattende  både  arealer  med  lan dbrugspligt  og frijorder. Disse bestemmelser indgik tidligere i landbrugsloven og omfattede kun arealer med land- brugspligt. Der er således nu ingen forskel mellem frijorder og arealer med landbrugspligt med he n- syn til bestemmelserne om arealernes anvendelse. Der  blev  ved  vedtagelsen  af  landbrugsloven  ikke  ændret  på  erhvervel   sesbestemmelserne  m.h.t. bopælspligt og i pri  ncipperne om at undgå fjerneje. Der er dog i den nye landbrugslov lempet på bestemmelserne om landbrugspligt med hensyn til arealtilliggende til bygninger ved udstykninger. Landbrugsloven indeholder ikke bestemmelser om forpagtninger af vedvarende græsarealer, der derfor kan forpagtes af a  lle. Der vil formentlig blive søgt om støtte efter enkeltbetalingsordningen på fr   ijordsarealer, der har en landbrugsmæssig  værdi.  Herved  bliver  arealerne  omfattet  af  bestemmelse rne  om  krydsoverens- stemmelse på lige fod med arealer pålagt landbrugspligt. Udviklingen i landbruget med stadig større brug med krav om effektiv mar kdrift og koncentration af kreaturerne på stadig større bedrifter medfører, at disse større landbrugsbedrif ter ikke har interes- se i at erhverve små arealer, medmi ndre de ligger i skel med bedriftens øvrige marker eller der er behov for arealer til opfyldelse af bedriftens harmonikrav. De mindre arealer vil typisk være int  e- ressante for mindre deltidslandbrug. Æ   ndret fremtidig administrationspraksis: Der er som nævnt ikke sket ændringer i landbrugsloven for så vidt angår pri ncipperne om fjerneje og  afstandskrav ved sammenlægninger og køb af  yderligere ejendomme.  Forkøbsretten bør derfor opretholdes som en principiel mulighed for, at frijordsarealer med væsentlig landbrugsmæssig væ r- di  pålægges  landbrugspligt  og  dermed  bliver  omfattet  af  landbrugslovens  erhvervelsesbestemme   l- ser. Dette vil som hovedregel omfatte omdriftsarealer med en mindste størrelse på 10 ha. På b aggrund af ændringerne i lovgivningen og udviklingen i landbruget i øvrigt er der derfor a   n- ledning til at ændre den nuværende administrationspraksis, således at forkøbsretten kun gøres gæ l- dende  i  de  tilfælde,  hvor  arealerne  efter  en  besigtigelse  vurderes  a  t  have  en  væsentlig  landbrug  s- mæssig værdi for omkringliggende landbrugsbedrifter , eller arealerne har eller kan få betydning for gennemførelsen af planlagte natur - og miljøforbedrende pr ojekter. Dette indebærer:

3 At landbrugsarealer under 10 ha eller med en uhensigtsmæssig beliggenhed i forhold til en landbrugsmæssig udnyttelse ikke kommer i betrag  tning. At man undlader at gøre forkøbsretten gældende , når mere end halvdelen  af arealet udgø- res  af  naturarealer.  Halvkulturarealer  som  eng,  marsk  og  overdrev  betragtes  i  denne  for- bindelse ikke som naturarealer. At  forkøbsretten  kan  gøres  gældende  over for  naturarealer,  når  disse  har  eller  kan  få  b  e- tydning for gennemførelsen af pla nlagte natur- eller miljøforbedrende projekter. Forkøb  s- retten gøres ikke gældende såfremt køber frivilligt lader are alet indgå i projektet. Arealgrænsen kan fraviges i særlige tilfælde, f. eks. i marskområderne ved Tønder og Ribe, sål e- des at forkøbsretten  fortsat kan udnyttes på vedvarende græsarealer uanset arealets større lse. Med foranstående ændring er det ikke tiltænkt at ændre forkøbsretsinstrumentet fo r  så   vidt angår de muligheder, der findes i loven til, at arealer såvel i byzone som landzone kan på  lægges forkøb   s- ret, når formålet er at sikre de pågældende arealer til kolonihaveformål. Arealer til kolonihavefo r- mål vil som hovedregel udgøre 5   –  20 ha. Kolonihavearealer hører under kategorien rekreative are a- ler.« 4. Indstillinger og politiske bemærkning  er Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af fødevaremin i- steren under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag. Et  mindretal  i  udvalget  (S,  RV,  SF  og  EL)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede ændringsf  orslag. Udvalget kan tilslutte sig den af fødevareministeren besluttede nye administrative praksis vedr ø- rende udnyttelsen af statens forkøbsret på frijorder. Udvalget  bemærker  tillige,  at  sammenskrivningen  af  jordfordelingsloven  og  jordkøbsloven  er  et udtryk for modernisering og regelforenkling, hvilket er meget positivt. Væsentligst er det, at de mi  l- jømæ   ssige aspekter er styrket, og at der er lagt vægt på grundvandssikring, natur   - og miljøhensyn samt etablering og bevarelse af havekolonierne.  Udvalget finder det samtidig meget væsentligt, at indsatsen for at etablere og bevare havekolonier fortsættes og styrkes. Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for tilføjelsen til  betænkningens  afgivelse  ikke  repræsenteret med  medlemmer  i  udvalget  og  havde  dermed  ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.   Jens Kirk (V)   Karsten Nonbo (V)   Torsten Schack Pedersen (V) nfmd.  Inger Støjberg  (V) Jørgen  Winther (V)   Christian H. Hansen (DF) fmd.  Bent Bøgsted  (DF)   Allan Niebuhr (KF) Per Ørum    Jørgensen  (KF)   Jens Peter Vernersen (S)   Lene Hansen (S)   Karen Hækkerup   (S) Bjarne Laustsen (S)   Elisabeth Geday (RV)   Ole Glahn (RV)   Kristen Touborg (SF) Per Clausen (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    lget.

4 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

5 Bilag 1 Oversigt over bilag omdelt efter betænkningsafgivelsen over L 5 Bilagsnr.    Titel 15 Betænkning afgivet den 27  /4-05 16 1. udkast til tilføjelse til betænkning 17 Notat vedrørende ændring af administrationspraksis m   ed hensyn til udnyttelse af statens forkøbsret på frijorder