Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer ændringsforslag til L 49: Forslag
til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finan-
siel virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fu-
sionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven).
(Modernisering af Danmarks Skibskreditfond).
Dette ændringsforslag erstatter det ændringsforslag, som jeg sendte til
udvalget den 12. april 2005 (Bilag 4 til L 49).
I ændringsforslaget er fortsat indeholdt den ændring, som indebærer, at
Danmarks Skibskreditfond bliver omfattet af de samme regler, som gæl-
der for realkreditinstitutter i tilfælde af en betalingsstandsning eller en
konkurs.
Ændringsforslaget betyder desuden, at det institut, som Danmarks Skibs-
kreditfond med L 49 får mulighed for at omdanne sig til, skal have till a-
delse fra Finanstilsynet, samt at Finanstilsynet kan trække tilladelsen i de
samme situationer, som Finanstilsynet kan trække tilladelsen over for fi-
nansielle virksomheder. Dette er en følge af, at Skibskreditfonden med
moderniseringen så vidt muligt skal ligestilles med andre fin ansielle virk-
somheder, ved at Fonden får mulighed for at omdanne sig til et aktiese l-
skab, der fremtidigt skal drives efter almindelige privatretlige principper,
samtidig med at virksomheden finansieres ved obligationsudstedelse.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Eksp.nr.
3. maj 2005
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax
33 12 37 78
CVR-nr
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk