Høringsnotat vedrørende L 49 forslag til lov om ændring af lov om et
skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed og lov om fu-
sion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om
skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og f i-
nansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskat-
ning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven).
(Modernisering af Danmarks Skibskreditfond)
1. Indledning
Forslaget er sendt i høring den 16. februar 2005 med høringsfrist den 2.
marts til i alt 54 myndigheder og organisationer m.m.
Der er i alt modtaget høringssvar fra 23 af de 55 hørte myndigheder og
organisationer m.m. Heraf har 5 haft konkrete bemærkninger til forslaget.
De resterende høringssvar har dels enten ikke haft noget at bemærke, el-
ler har udelukkende haft positive kommentarer til lovforslaget.
2. Sammenfatning
Høringssvarene er generelt positive over for lovforslaget. Der er ikke
mange specifikke kommentarer til de enkelte dele af forslaget. To hø-
ringsparter har dog ændringsforslag til en enkelt del af lovforslaget, og
herudover har den ene af parterne yderligere kommentarer og ændrings-
forslag samt præciseringer til visse andre dele af lovforslaget.
3. Kommentarer til de enkelte emner
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte dele i lov-
forslaget gennemgås og kommenteres nedenfor med udgangspunkt i fø l-
gende opdeling:
Skibsfinansieringsinstituttets formål
Skibsfinansieringsinstituttets konkurs
Omdannelse til aktieselskab
Skattemæssig virkning
Regulering af skibsfinansieringsinstituttets virksomhed
Danmarks Skibskreditfonds opløsningsbestemmelse
Ophør af skibsfinansieringsvirksomhed
Betaling af bidrag til Finanstilsynet
Lovens ikrafttræden
Øvrige emner
18. marts 2005
Eksp.nr. 179920
/SW-DEP