Til lovforslag nr. L 48 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10. marts 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper (Forlængelse af loven) [af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Sammenhæng med andet lovforslag Forslaget  har  sammenhæng  med  L  49  -  Modernisering  af  Danmarks  Skibskreditfond,  hvor  der fremsættes forslag til ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut og en række andre love. Dispensation fra 30-dages-reglen Økonomi- og erhvervsministeren har ved brev af 7. marts 2005 anmodet om, at Folketingets be- handling af lovforslaget gennemføres hurtigst muligt, og at der dispenseres fra reglen i Folketingets forretningsorden om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse til dets vedtagelse, samt begrundet anmodningen. Udvalget indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforsla- gets fremsættelse. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervs- ministeren sendte den 15.  februar 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 6. Den 23. fe- bruar 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget, jf. L 48 – b ilag 1. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  5  spørgsmål  til  økonomi -  og  erhvervsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og økonomi - og erhvervsministerens svar herpå  samt akt- stykket vedrørende nybygning af visse skibstyper er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller forslaget til vedtagelse uændret. Udvalget med  undtagelse  af  Enhedslistens  medlem  støtter,  at  regeringen  fortsat  arbejder  for,  at EU ikke tillader skibsstøtten forlænget  yderligere, samt  at regeringen i OECD og WTO fortsat ar- bejder for forbud mod subsidiering af skibsbygning. Enhedslistens medlem er principielt imod statsstøtte til rederne, der i forvejen har enorme over- skud og som på grund af gunstige skatteregler bidrage r alt for lidt til samfundshusholdningen. Trods mange års udtalelser om at ville forbyde statsstøtte, bøjer regeringen, EU og WTO sig fortsat for, at rederne skal have denne form for støtte. Derfor burde der stemmes nej, men for at sikre, at danske værfter ikke udkonkurreres af udenlandske statsstøttede værfter, støtter Enhedslisten dette lovfors- lag. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Kim Andersen (V)   Jacob Jensen (V)   Kurt Kirkegaard Jensen (V) fmd.  Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V)   Colette L. Brix (DF) nfmd.  Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF)   Frode Sørensen (S)   Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S)   Lene Hansen (S)   Poul Erik Christensen (RV)   Johannes Poulsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF)   Frank Aaen (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 48 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren 2 1. udkast til betænkning 3 Revideret samlet tidsplan 4 2. udkast til betænkning 5 Økonomi- og erhvervsministerens anmodning af 7/3-05 om hastebe- handling af lovforslaget 6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Aktstykke vedr. nybygning af visse skibstyper kontraheret på danske værfter samt finansiering af maritime bevillinger i 2006-2008 8 Rammeaftale for modernisering af Danmarks Skibskreditfond 9 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 48 Spm.nr. Titel 1 Spm. om Tysklands innovationsstøtte, til økonomi- og erhvervsmini- steren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om anvendelse af midler fra opløsningen af Danmarks Skibs- kreditfond, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om fordele og ulemper ved anvendelse af yderligere midler til skibsværftsstøtte, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om den samlede finansiering af skibsbygningsstøtten, til øko- nomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ansøgninger om støtte, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi - og erhvervsministeren Spørgsmålene  og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål 1: Ministeren  bedes  oplyse  om  omfanget  og  indholdet  af  den  tyske  innovationsstøtte  til  den  tunge industri,  herunder  hvor  meget  værftsindustrien  henholdsvis  den  samlede  blå  industri  modtager  i innovationsstøtte. Svar: Den 26. november 2003 vedtog Kommissionen nye regler for innovationsstøtte til skibsbygnings- industrien  fra  1.  januar  2004  til  31.  december  2006.  Beslutningen  afløste  skibsbygningsforordnin- gen fra 1998, som udløb den 31. december 2003. Med de nye bestemmelser blev definitionen på innovation udvidet og der blev åbnet mulighed for at give op til 20 pct. i støtte. Værfterne fik mulighed for at søge støtte til udgifter til investeringer, udformning, konstruktion og afprøvning, der direkte og udelukkende vedrører projektets innovative del. Støtten kan søges til både nybygning, reparation eller ombygning af sk ibe. Ingen af EU-landene havde indtil for nylig udnyttet de nye muligheder. I Danmark har branchen således ønsket at få driftsstøtte frem for innovat  ionsstøtte. Tyskland har nu som første EU-land den 16. februar 2005 fået godkendt en ordning for innovation til skibsbygning. Tyskland har over en fireårig periode afsat 27 mio. EUR (ca. 200 mio. kr.) til i n- novative projekter til skibsbygningsindustrien. De tyske værfter vil få mulighed for støtte på op til 20 pct. for den innovative del af et projekt. Projektet skal i overensstemmelse med EU’s rammebe- stemmelser for statsstøtte til skibsbygning vedrøre industriel anvendelse af innovative produkter og processer, som er teknologisk nye eller væsentligt forbedrede sammenlignet med de nyeste teknolo- gier inden for EU’s industri, og som indebærer en teknologisk risiko. Spørgsmål 2: Ministeren  bedes  gennemgå  mere  specifikt,  hvilket  omfang  og  hvilke  anvendelser  midlerne  fra opløsningen af Danmarks Skibskreditfond (jf. L 49) kan få 1) til nybygningsstøtte (L 48) 2) til støtte til det blå Danmark og 3) bredere erhvervsstøtte og vækststøtte. Svar: I  følge  rammeaftale  for  modernisering  af  Danmarks  Skibskreditfond,  som  jeg  indgik  med  Dan- marks Skibskreditfond og Nationalbanken den 17. januar 2005, vil der blive betalt i alt 1610 mio. kr. tilbage til Nationalbanken og staten. Heraf modtager staten 810 mio. kr., som betales, når o m- dannelse  af  Danmarks  Skibskreditfond  til  aktieselskab  er  endeligt  gennemført  og  registreret  i  Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen. Beløbet til staten udbetales fra den bundne reservefond i det nye aktieselskab. Fondsretlige grunde tilsiger, at de 810 mio. kr. skal øremærkes til anvendelse til Skibskreditfondens nuværende opløs- ningsformål, som er fremme af dansk skibsfart og/eller værftsindustri. Beløbet kan derfor ikke a n- vendes til bredere erhvervsstøtte og vækststøtte.

5 De 810 mio. kr. forventes anvendt til værftsstøtte og finansiering af eksisterende maritime bevil- linger. Spørgsmål 3: Ministeren bedes klargøre hvilke fordele og ulemper, der vil være ved at anvende yderligere mid- ler til skibsværftsstøtte udover de 460 mio. kr. nævnt i bemærkningerne til L 48. Yderligere ønskes det indikeret, hvilke typer af skibsbygningsprojekter en forøgelse af skibsværftsstøtten fra det fore- slåede niveau på 460 mio. kr. vil kunne medføre s  amt evt. hvilke danske værfter sådan støtte på 460 mio. kr. og en sådan eventuel forøgelse af støtte ud over 460 mio. kr. vil skabe yderligere beskæft i- gelse hos. Svar: Som  led  i  forhandlingerne  om  omdannelse  af  Skibskreditfonden  drøftede  Økonomi-  og  Er- hvervsministeriet og værftsbranchen forventninger til kontraheringer. Af disse drøftelser fremgik, at et  samlet  støttebeløb  på  ca.  460  mio.  kr.  ville  svare  til  en  støtte  på  6  pct.  til  alle  kontraheringer. Umiddelbart før afslutningen af forhandlingerne henvendte Danske Maritime sig til ministeriet med indikationer af, at støttebeløbet burde være højere. Efterfølgende fremgik det af høringssvarene, at industrien forventes at kunne kontrahere skibe til et samlet støttebeløb på 590 mio. kr., forudsat en støtteprocent  på  6  af  skibenes  kontraktsum.  På  baggrund  af  høringssvarene  tog  Økonomi  -  og  Er- hvervsministeriet  en  nærmere  drøftelse  med  branchen,  som  herefter  nedjusterede  det  forventede støttebehov til 557 mio. kr. Branchen  forudser,  at  to  værfter  –  Odense  Staalskibsværft  A/S  og  Århus  Værft  A/S    -  vil  kunne opfylde lovens betingelser, idet værfterne bygger eller påtænker at bygge containerskibe i konku r- rence med sydkoreanske værfter. Som reglerne er, indebærer en efterspørgsel efter støtte, som overstiger den afsatte ramme, at de værfter der henvender sig først, får det fulde støtt ebeløb, mens de efterfølgende ansøgninger får et mindre støttebeløb svarende til, hvad der er tilbage under rammen. Kommer ansøgningerne samti- dig, hvad der er stor sandsynlighed for, så inde bærer reglerne, at støtten fordeles jævnt mellem an- søgningerne, så det samlede støttebeløb pr. skib kommer under 6 pct. Antages det, at der er kontra k- ter,  som  modsvarer  et  støttebeløb  på  557  mio.  kr.  vil  en  pulje  på  f.eks.  460  mio.  kr.  i  ndebære  en gennemsnitlig støtte pr.  skib på 5 pct. og  en pulje på 500 mio. kr. en støttepr  ocent på 5,4 pct. pr. skib. Det er usikkert, om de enkelte skibe vil blive bygget med en lavere støtteprocent pr. skib, eller om en mindre pulje vil føre til, at nogle projekter opgives. Det er derfor også noget usikkert, hvad en øget  støtteramme  vil  betyde  for  beskæftigelsen  på  de  to  værfter.  Tidligere  drøftelser  med  Odense Staalskibsværft tyder på, at Odense vil fastholde den nuværende stab, såfremt det planlagte bygg  e- program gennemføres, samtidig med at værftet forventeligt vil investere en del midler i at udvikle værftet med henblik på at blive endnu mere internationalt konkurrencedygtige. Med hensyn til  Århus Værft er der i dag ca. 40 medarbejdere ansat. Vær  ftet har tilkendegivet, at en gennemførelse af det fulde byggeprogram vil medføre en øget beskæftigelse på op til 425 pers o- ner. Som nævnt er det noget usikkert, hvordan en mindre støtteprocent pr. skib vil påvirke det pla n- lagte byggeprogram og dermed beskæftigelsen. Spørgsmål 4: Ministeren  bedes  gennemgå  den  samlede  finansiering  af  skibsbygningsstøtten  og  dens  enkelte elementer, samt gennemgå eventuelle tilbagev ærende knaster heri, herunder bl.a. fremsende kopi til Erhvervsudvalget af aktstykket om etablering af en tilsagnsramme, der er nævnt i såvel i den skrif t- lige fremsættelsestale til L 48 som i bemærkningerne til L 48.

6 Svar: Skibsbygningsstøtten  forventes  tilvejebragt  ved  aflejrede  støttemidler  i  Danmarks  Skibskredit- fond, som i forbindelse med moderniseringen af Danmarks Skibskreditfond betales til staten i hen- hold til aftale herom af 17. januar 2005 mellem Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Nationalbank og mig. Tilsagn om støtte vil blive givet med forbehold af tilvejebringelse af finansieringen gennem mo- dernisering  af  Skibskreditfonden  og  forudsætter  derfor,  at  L  49  om  modernisering  af  Skibskredit- fonden vedtages. Tilsagn vil blive givet efter først til mølle princippet. Indgives der samme dag an- søgninger,  der  overstiger  den  afsatte  ramme,  vil  Erhvervs-  og  Byggestyrelsen  i  overensstemmelse med administrationsbekendtgørelsen meddele tilsagn med samme støttesats inden for rammen. For- delingen mellem værfterne vil således ske forholdsmæssigt. Kopi af aktstykke vedrørende etableringen  af tilsagnsrammen vil blive sendt til Folketingets Er- hvervsudvalg samtidig med, at det sendes til Folketingets Finansudvalg. Spørgsmål 5: Ministeren bedes bekræfte, at samtlige ansøgninger, der modtages inden den 1. april, tildeles støtte med samme støtteprocent pr skib, og oplyse hvilke økonomiske konsekvenser, det forventes at få, hvis alle ansøgere tildeles 6 procent pr skib. Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 3 og 4. Støtten tildeles efter først til mølle princippet. Det vil sige, at ansøgningerne behandles i den ræk- kefølge, de modtages, og at der ydes fuld støtte, så længe der er midler til rådi  ghed. Det  forventes  imidlertid,  at  alle  ansøgninger  i  forbindelse  med  forlængelse  af  støtten  vil  blive modtaget samme dag. Efter lovens ikrafttrædelse vil der formentlig kun være én dag til at indse nde ansøgninger, inden ordningen ophører. Begge relevante værfter er bekendt hermed. I det tilfælde, hvor alle ansøgninger modtages samme dag, vil ansøgningerne blive behandlet på lige vilkår og tildelt samme støttepr ocent. Hvis der f.eks. er ansøgninger for 557 mio. kr., som branchen senest har indikeret, og en pulje på 460  mio.  kr.,  vil  det  betyde,  at  alle  ansøgninger  vil  blive  tildelt  samme  støtteprocent,  som  i  dette tilfælde vil være på 5 p ct., jf. svaret på spørg smål 4. Som det også fremgår af svaret   på spørgsmål 4  , har branchen i første omgang meddelt, at der ville være et støttebehov på 460 mio. kr., men senest meddelt, at  der forventes ansøgninger svarende til et støttebehov på 557 mio.  kr., hvis der ydes 6 pct. i støtte.

7 Aktstykke vedrørende nybygning af visse skibstyper kontraheret på danske værfter samt finansi e- ring af maritime bevillinger i 2006-2008 8. marts 2005 Eksp.nr. 177120 /tlo-dep ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk a.     Økonomi-  og  Erhvervsministeriet  anmoder  hermed  om  Finansudvalgets  tilslutning  til,  at  der afsættes en bevilling på i alt 810 mio. kr. i 2005 til: 1. nybygning af visse skibstyper kontraheret på danske værfter 2. finansiering af maritime bevillinger i 2006-2008 Den præcise fordeling af udgifterne til disse to formål afhænger af den endelige behandling af lovforslag om forlængelse af midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibs- typer (L 48), som forventes vedtaget inden udgangen af marts 2005, men kan anslås til ca. 460 mio. kr. til værftsstøtte og ca. 350 mio. kr. til finansiering af eksisterende maritime bevillinger i 2006 - 2008. Udgiften  modsvares  af  en  tilsvarende  indtægt  i  forbindelse  med  omdannelsen  af  Danmarks Skibskreditfond (DSF). Forslaget medfører ikke nettomerudgifter i Finansåret. b.     I henhold til aftale  af 17. januar 2005 mellem økonomi- og erhvervsministeren, DSF og Dan- marks Nationalbank omdannes DSF til et  aktieselskab.  I den forbindelse tilbageføres  aflejrede statslige  støttemidler  på  i  alt  810 mio.  kr.  til  staten.  Disse  midler  skal,  jf.  fondens  opløsning s- formål, anvendes til maritime formål. Værftstøtte EU har med forordning nr. 502/2004 af 11. marts 2004 vedtaget at forlænge muligheden for at yde midlertidig støtte til nybygning af visse typer skibe i yderligere et år. Forordningen forlæ n- ger forordning nr. 1177/2002 af 27. juni 2002, der udløb den 31. marts 2004. Forordningen gen- indførte midlertidigt dele af den tidligere driftsstøtteordning, der udløb med udgangen af 2000.

8 Efter EF-forordningen kan der i perioden fra den 31. marts 2004 til og med den 31. marts 2005 ydes op til 6 pct. støtte til nybygning af skibstyper, som bygges i konkurrence med Korea, dvs. containerskibe,  produkt-  og  kemikalietankere  samt  gastankskibe  (Liquid  Natural  Gas  Tankers (LNG-tankskibe)). Som følge af unfair konkurrence på skibsbygningsområdet har EU rejst sag ved WTO mod K  o- rea. Det forventes, at sagen vil være afsluttet medio 2005. Regeringen  indgik  den  23.  oktober  2002  en  finanslovsaftale  med  alle  Folketingets  partier  om midlertidig støtte til skibsbygning for perioden 1. januar 2003 til 31. marts 2004. Det er denne ordning,  der  forlænges  i  endnu  et  år.   Driftsstøtteordningen  har  til  formål  at  hindre,  at  dansk skibsbygningsindustri  udsættes  for  konkurrenceforvridning  fra  skibsbygningsindustrien  hos  de nærmeste EU-konkurrenter. Den oprindelige aftale fastsatte en maksimal statslig finansiering på 325 mio. kr. og blev indgået under forudsætning  af, at der mellem staten og Danmarks Skib s- kredit Fond (DSF) blev indgået en aftale om medfinansiering fra DSF. Den hidtidige støttera m- me er udnyttet fuldt ud. Økonomi-  og  erhvervsministeren  har  fremsat  lovforslag  om  forlængelse  af  midlertidig,  kon- traktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper (L 48), som forventes vedtaget inden ud- gangen af marts 2005. Det er i lovforslaget angivet, at det er en forudsætning for tilsagn, at der er etableret en bevillingsmæssig ramme på finansloven. Tilsagn  om  støtte  vil  blive  givet  med  forbehold  for  tilvejebringelse  af  finansieringen  gennem moderniseringen af DSF. Det forventes, at udbetalingerne vil ske i perioden 2006-2008. Tilskud gives som tilsagn. Finansiering af bevillinger til maritime formål Ud  over  værftsstøtte  vil  indtægterne  fra  omdannelsen  af  DSF,  jf.  fondens  opløsningsformål, kunne anvendes til øvrige maritime formål, såsom maritime uddannelser og maritim forskning. Den andel af indtægterne på 810 mio. kr., s om ikke anvendes til tilsagn om støtte til nybygning af  visse  skibstyper  kontraheret  på  danske  værfter,  vil  således  kunne  anvendes  til  at  finansiere sådanne maritime bevillinger på senere finanslove. Til  det  formål  afsættes  en  reserve  på  det  resterende  be  løb,  ca.  350  mio.  kr.,  som  udmøntes  på senere finanslove. Forslaget kan specificeres således på under  - og standardkonto: § 08.32.02. Værftsstøtte (Anden bev.) 40. Driftsstøtteordning 2004-2005 Udgift 53. Tilskud til erhverv...............................460,0 mio. kr. Indtægt 64. Øvrige overførselsindtægter...............460,0 mio. kr. § 08.71.77. Reserve til maritime formål (Reservationsbev.) 10. Finansiering af maritime bevillinger Udgift 74. Reserver og budgetregulering............350,0 mio. kr.

9 Indtægt 64. Øvrige overførselsindtægter...............350,0 mio. kr. c.    Finansudvalget tilslutning søges nu, så der kan gives tilsagn om værftsstøtte frem til 31. marts 2005. d.     Værftsstøtteordningen  forudsætter  Europa-Kommissionens  godkendelse  på  grund  af  de  ind e- holdte  statsstøtteelementer.  Den  eksisterende  ordning  er  notificeret  over  for  Kommissionen, men den forlængede ordning er endnu ikke notificeret. e.     Under  forudsætning  af  Kommissionens  godkendelse  af  driftsstøtteordningen  i  henhold  til  lov om midlertidig kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper, anmodes om Finans- udvalgets tilslutning til: At der afsættes i alt 810 mio. kr. i 2005 til tilsagn til nybygning af visse skibstyper kontraheret på danske værfter i perioden 1. april 2004 til 31. marts 2005 og til finansiering af maritime b e- villinger i 2006-2008. Udgiften modsvares af en tilsvarende indtægt hidrørende fra omdannelsen af DSF. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2005 anmodes således om tilslutning til, at der optages følgende: Udgift     Indtægt Mio. kr. ––– § 08.32.02. Værftsstøtte (Anden bev.)................... 460,0 460,0 § 08.71.77 Reserve til maritime formål (Reservationsbev.)....................................350,0 350,0 Finansieringsbehovet  i  relation  til  lovforslaget  om  forlængelse  af  midlertidig  kontraktbetinget driftsstøtte  til  bygning  af  visse  skibstyper  er  på  nuværende  tidspunkt  ikke  fuldt  afklaret  og  vil først være kendt ved lovforslagets vedtagelse. Den anførte fordeling af indtægten på 810 mio.kr. og hertil svarende udgift mellem § 08.32.02 og § 08.71.77 er derfor tentativ, og vil kunne gøres til genstand for justering i forbindelse med aktstykkets optagelse på forslag til lov om tillægsb e- villing for 2005. Det endelige beløb afsat til værftsstøtte på forslag til lov om  tillægsbevilling vil være udtryk for en maksimal støtteramme. f.     Finansministeriets tilslutning foreligger. BENDT BENDTSEN / NIELS AMMITZBØLL