Et af regeringens mål med at forlænge loven om den midlertidige støtte til skibsbygning er jo at sikre danske værfter lige konkurrencevilkår i forhold til vores nærmere EU-konkurrenter og så også medvirke til at sikre beskæftigelsen i den danske værftsindustri og tilhørende underleverandører frem til i hvert fald 2009.
Som led i forhandlingerne om omdannelse af Skibskreditfonden drøftede Økonomi- og Erhvervsministeriet med værftsbranchen, hvilke forventninger der var til kontrahering af nybygninger. Af de drøftelser fremgik det, at et samlet støttebeløb på 460 mio. kr. ville være tilstrækkeligt til at dække de forventede kontraheringer på det tidspunkt. Vi kunne derfor med 460 mio. kr. give en støtte på 6 pct. og dermed sikre den danske branche lige vilkår med konkurrenterne i EU, specielt i Tyskland.
Under høringen af lovforslaget har branchen i høringssvarene imidlertid indikeret, at industrien forventes at kunne kontrahere skibe til et samlet støttebeløb på 590 mio. kr. forudsat en støtteprocent på 6 af skibenes kontraktsum. Efterfølgende har branchen så nedjusteret det forventede støttebehov til 557 mio. kr. under forudsætning af en støttesats på 6 pct.
Baggrunden er, som det også er fremgået af flere avisartikler i den seneste tid, at Aarhus Værft forhandler nybygningskontrakter, og hvis kontrakterne kommer i hus, vil det betyde en forøgelse af beskæftigelsen på værftet på mellem 300 og 425 arbejdspladser. Værftet har oplyst, at udvidelsen også i vidt omfang vil blive lagt i Nordjylland.
Under førstebehandlingen satte flere ordførere spørgsmålstegn ved, om denne ramme, vi havde afsat, var tilstrækkelig til at dække det behov, der rent faktisk er, og som jeg indledte med at sige, er det regeringens mål med det her lovforslag at ligestille danske værfter med de udenlandske EU-konkurrenter.
Jeg er derfor glad for, at der er så bred en støtte i Folketinget både til forlængelsen i sig selv og også til udvidelsen af rammen, således at vi fra Folketingets side medvirker til at sikre beskæftigelsen, så det også berører Nordjylland.
Vi har derfor sørget for, at regeringen afsætter yderligere 97 mio. kr. til skibsbygningsstøtten, således at der inden for den afsatte ramme kan ydes 6 pct. til alle nybygningsprojekter, der forventes kontraheret.
Jeg vil dog ikke undlade at pointere, at for regeringen er det afgørende, at den driftsstøtte, som har været givet til skibsværftsindustrien gennem mere en kvart århundrede, nu ophører endeligt. Den driftsstøtte, som vi i dag giver til skibsværftsindustrien i Danmark, bør efter min mening være den absolut sidste. Som alle ved, hænger det her jo sammen med det lovforslag, der kommer, med hensyn til en omdannelse af Skibskreditfonden. Det er her, finansieringen findes.
Jeg kan tilføje, at Kommissionen ikke har stillet og heller ikke forventes at stille nye forslag om forlænget driftsstøtte.