Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 48:
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper. (Forlængelse af loven). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 24/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget, som vi her har til behandling, drejer sig om forlængelse af den eksisterende lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper.
     Baggrunden for dette forslag, som vi fra Venstres side kan støtte, er, at EU's Ministerråd i 2002 vedtog en forordning, som gav medlemsstaterne mulighed for at yde støtte på 6 pct. til bygning af forskellige skibstyper, container- og kemikalieskibe, produkttankskibe og LNG-tankskibe, frem til den 31. marts 2004. Forordningen blev af Europa-Kommissionen lanceret som et modtræk til Sydkorea, samtidig med at EU indledte en klagesag i WTO mod Sydkorea med påstand om unfair konkurrence inden for skibsbygning.
     I marts 2004 vedtog EU's Ministerråd en forlængelse af ordningen frem til den 31. marts i år, fordi klagesagen i WTO først forventes afsluttet senere i indeværende år. Den gældende dritsstøtteordning var på finansloven for årene 2003 og 2004 fastsat til en støtteramme på højst 575 mio. kr., hvor statens andel udgjorde 325 mio. kr. og Danmarks Skibskreditfond bidrog med 250 mio. kr., og den støtteramme er fuldt ud udnyttet. Formålet med det her lovforslag er så at forlænge muligheden for, at vi fortsat kan støtte med 6 pct. til visse skibsbyggerier, og dermed får danske værfter lige konkurrencevilkår i forhold til de EU-lande, som Danmark i øvrigt konkurrerer med på dette område. Flere EU-lande har allerede udnyttet muligheden i EU's forordning til at forlænge støtten frem til den 31. marts. Forlængelsen omfatter kontrakter, som indgås inden den
31. marts i år, og for at kunne opnå tilsagn om støtte skal skibene være bygget inden 3 år fra kontraktdato. Til den foreslåede forlængelse afsættes en pulje på 460 mio. kr. Finansieringen tilvejebringes i forbindelse med omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab, og lovforslaget herom er på vej til behandling i Tinget. Vi må så se med de kontrakter, der tegner sig, og de beskæftigelsesmuligheder, der er i dansk skibsværftsindustri, om det beløb er helt tilstrækkeligt. Vi er åbne over for at se på en justering.

     Lovændringen her består altså alene i en ændring af gyldighedsperioden. Alle øvrige forhold i den gældende lov om støtte til skibsbygning er uændret bortset fra puljens størrelse.
     Det forventes med dette initiativ, at støtten kan medvirke til at sikre bygning af et antal nye skibe på danske værfter og dermed fastholde beskæftigelsen i den danske værftsindustri og tilhørende underleverandører helt frem til 2009.
     Det synes vi er et positivt initiativ, og det kan vi fra Venstres side fuldt ud støtte.

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Poul Erik Christensen. Værsgo. ... Var der ikke en kort bemærkning? Undskyld!
     Så går vi videre i ordførerrækken, og så er det hr. Niels Sindal som ordfører.

Jeg skal ikke gå i detaljer med den udmærkede redegørelse, som kollega hr. Kim Andersen har gennemført. Vi er fra Socialdemokratiets side også indstillet på at støtte dette lovforslag. Men det er jo en meget gammel sag, og rent politisk er statsstøtte af det onde. Så vi er faktisk imod det, og vi har også støttet regeringen i at stemme imod i Ministerrådet.
     Med det initiativ og det lovforslag, vi nu skal tage fat på at behandle, må det vel siges at være sidste gang, vi er i gang med det her lille projekt med statsstøtte til skibsbygning, men der åbner sig jo nogle andre muligheder, har jeg set. Tyskland har nu fået lov til at give innovationsstøtte på 27 mio. euro i den tunge industri, herunder skibsbygning. Og det kan jo være, at vi kommer til at drøfte situationen under andre betingelser, under andre former i fremtiden.
     Vi kan støtte lovforslaget, men jeg vil gerne høre ministerens bemærkning til den innovationsstøtte, som tyskerne har fået lov at give til den tunge industri.

Tak til hr. Niels Sindal.
     Den næste ordfører er fru Colette L. Brix.

Det her lovforslag indeholder en forlængelse af den midlertidige værftsstøtte.
     Dansk Folkeparti støttede den oprindelige midlertidige ordning, vi indførte tilbage i 2003. Dansk Folkeparti gjorde dengang opmærksom på, at vi principielt er modstander af særstøtte til skibsbyggerier, og det er vi da stadig, men vi er selvfølgelig også opmærksomme på problemstillingen omkring Sydkorea, og så længe sagen i WTO ikke er afgjort, støtter vi derfor, at den danske ordning forlænges. Det har flere andre EU-lande allerede gjort, og derfor kan vi nikke til, at vi i Danmark forlænger ordningen med 1 år.
     Der skal her også redegøres for, at der har været nogen polemik omkring det her lovforslag, og det har somme tider måske været svært at se, hvor man skulle hente de her penge fra, men så længe der udefra kommer en konkurrence, som vi skal stå mål med her i det danske skibsbyggeri, så vil Dansk Folkeparti støtte, at de får de penge, der skal til.
     Vi er også blevet bekendt med, at de 460 mio. kr. nok ikke er helt nok til at dække udgifterne for det forlængede år, men det må vi så kigge nærmere på under udvalgsarbejdet.
     Med disse kommentarer vil Dansk Folkeparti gå positivt videre med lovforslaget.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at sikre danske virksomheder de bedst mulige konkurrenceforhold. Dette gælder også den danske værftsindustri og de tilhørende underleverandører. Derfor anbefaler vi, at muligheden for, at der ydes støtte på 6 pct. til bygning af visse skibstyper, forlænges. Dermed sikres danske værfter lige konkurrencevilkår i forhold til de EU-lande, som Danmark konkurrerer med. Da man i Spanien, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland allerede har besluttet at udnytte muligheden for at forlænge støtten frem til den 31. marts 2005, mener vi Konservative, at Danmark bør følge trop.
     I Det Konservative Folkeparti finder vi det nødvendigt, at vi på denne måde kan bidrage til, at aktiviteten på de danske værfter fastholdes, samtidig med at beskæftigelsen sikres i den danske værftsindustri og hos de tilhørende underleverandører, og derfor kan vi kun støtte forslaget.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen.

Da lovforslaget drejer sig om en forlængelse af en tidligere lov, vil jeg ikke bruge min taletid til at opremse selve forslaget.
     Desværre viser det sig, at det fortsat er nødvendigt at give støtte i Danmark til at opretholde produktion af skibe, og som vi gjorde ved sidste lovforlængelse, kan jeg anbefale en vedtagelse af lovforslaget.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe.

Jeg har også noteret mig, at der har været nogle korrekte fremstillinger af sagen indtil nu.
     I SF er vi ikke meget for de her statsstøtter i første omgang til landbruget og i næste omgang til skibsværftsindustrien, men vi er også så realistiske, at vi kan se, at her er det alligevel nødvendigt at gøre noget; vores europæiske konkurrenter har foretaget det her skridt, og sagen omkring Sydkorea ligger der stadig væk. Med hensyn til sagen omkring Sydkorea kunne det være en idé, at regeringen gjorde noget for at få sat lidt turbo på den. Jeg ved godt, at vi ikke sidder i forreste række, men alligevel, den har kørt i rigtig mange år, og man kunne godt forestille sig, at vi kom til at stå her igen og igen med forlængelse på forlængelse, fordi denne her sag fortsat trækker ud. Omkring den ramme på 460 mio. kr., der er afsat, er der en rimelig sandsynlighed for, at den ramme ikke vil være dækkende. Hvis man kigger på, hvor finansieringen skal komme fra, nemlig omlægningen af Skibskreditfonden, så kan man se, at der vil være 810 mio. kr. til rådighed, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at ministeren vil være parat til - vi vil i hvert fald opfordre til det - at tage et eventuelt ekstra beløb derfra. Det er sådan, at der er nogle ting under ordre, og hvis den ordre bliver godtaget, vil der være brug for 130 mio. kr., som vil blive placeret arbejdspladsmæssigt
i Nordjylland, og det må være interessant. Når man så yderligere kigger på denne her omlægning af Skibskreditfonden, så kan man se, at der er 800 mio. kr., som går tilbage til Nationalbanken og dermed staten. Der har vi i SF bestemt nogle ideer til, at det kunne man da også benytte lejligheden til at se på. Vi har noget på solenergi, altså vores fremtid omkring vedvarende energi, solenergi, bølgeenergi, som det ville være meget rimeligt at bruge nogle af de penge til. Men vi kan godt støtte det her forslag med de bemærkninger, jeg er kommet med.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe.
     Jeg ser ingen ordfører fra Enhedslisten, og derfor er det økonomi- og erhvervsministeren.

Først vil jeg gerne takke ordførerne for den tilgang, der er til det fremsatte lovforslag.
     Jeg kan sige til hr. Niels Sindal, at den tyske innovationsstøtte, som hr. Niels Sindal omtaler, formentlig er en generel ordning, men jeg vil da gerne prøve at grave ned i den sag for at se, hvad der ligger i det tyske forslag.
     Så vil jeg sige til hr. Poul Erik Hedeboe, som sagde, at SF ikke har så meget lyst til at støtte noget: Jamen det er jo, som det også er fremgået af mange af ordførernes taler, ikke noget, man er så interesseret i, men man har altså accepteret det, i og med at EU har vedtaget en forlængelse af støtteordningen.
     Så blev der spurgt om status på WTO-sagen. Til det kan vi sige, at vi forventer, at sagen bliver afgjort i WTO inden ret længe. Der foreligger et udkast til rapport på nuværende tidspunkt, som parterne - for EU's vedkommende er det så Kommissionen - har haft lejlighed til at kommentere.

Men rapporten er endnu ikke offentliggjort, og det er ikke blevet kommenteret endsige drøftet, hvilke konklusioner EU skal drage af den fremlagte rapport. Det, der helt konkret kan siges om den sag, er, at parterne kan appellere afgørelsen til WTO's appelorgan, og hvis det sker, så forventer vi en endelig afgørelse omkring juni måned i år. Det er sådan set status for, hvor sagen ligger.

     Så blev der spurgt til det beløb, der ligger i ordningen. Det er rigtigt, at der er sat 460 mio. kr. af til statsstøtte til forlængelse af den nuværende ordning, og det er rigtigt, at det er Lindøværftet og Aarhus Værft, der har mulighed for at få de ordrer. Det er inden den 31. marts, at kontrakterne skal være indgået. De skal så efterfølgende være opfyldt, inden der er gået 3 år.
     Når det er sagt, kan vi sige, at vi har været i kontakt med både Rederiforeningen og med Danske Maritime. Af høringssvarene fremgår det, at det er 590 mio. kr. Nu er beløbet noget lavere, og jeg mener, at vi under udvalgsbehandlingen må prøve at se, hvor meget det her drejer sig om, og så må vi prøve at vurdere, hvordan vi eventuelt kan finde en finansiering. Indtil nu ligger den altså på de her 460 mio. kr. Så det er ikke helt de 6 pct., hvis vi ender der, men jeg er da åben for at se på mulighederne uden at kunne give nogle løfter på nuværende tidspunkt.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.