Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Boligudvalget den   7. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bygnings  - og boligregistrering, lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald (Udmøntning af kommunalreformen med henblik på præcisering af adressebetegnelser m.v.) [af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.   Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og En- hedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3.   Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsfo  rslag nr. 2. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 17. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi - og erhvervs- ministeren sendte den 24. februar 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag    5. Den 8. marts 2005 sendte økonomi - og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til u d- valget. Politisk aftale Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemf  ø Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en  strukturreform  og  aftalen  om  en  udmøntningsplan  fra  september  2004  mellem  regeringen  og Dansk Folkeparti. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  6  spørgsmål  til    økonomi -  og  erhvervsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret. Nogle af ministerens spørgsmål og svar herpå er optrykt som bilag 2 til betæn k- ningen.

2 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  bemærker,  at  lovforslaget  er  en  del  af  den  lovgi  v- ningsmæssige gennemførelse af den nye kommuna   lreform. Fremover vil en adressebetegnelse bestå af postnummer, vejnavn og husnummer, da et vejnavn kun må findes et sted i hver kommune. B e- grebet landeveje bortfalder, og der vil kun være kommuneveje eller h  ovedlandeveje. Da amterne jo bliver nedlagt vil lovforslaget indebæ  re, at konkurrencerådet reduceres fra 19 til 18 medlemmer. Amtsrådsforeningens  medlem  i  stormrådet  bortfalder  også,  og  reduceres  fra  9  til  8  medlemmer. Forslaget indebærer, at det fremover udelukkende er kommuner, der kan deltage i sa  marbejdet med aktieselskaber m.v. idet regionernes opgaver efter kommunalreformen fremover vil vær  e defineret i en særlovgivning.   For at regionen kan deltage i et selskab, skal der være hjemmel til det i lovgi  v- ningen,  som  regulerer  regionens  opgaver  på  området.  Dansk  Folkeparti    mener,  at  der  er  tale  om nødvendige ændringer, der er foretaget på en helt forsva rlig måde. Et  mindretal  i  udvalget  (S,  RV,  SF  og  EL)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede ændringsforslag.   Såfremt   de   stillede   ændringsforslag   ikke   vedtage s   ved   2.   behandling,   vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Socialdemokraternes  og  Det  Radikale  Venstres  medlemmer  af  udvalget  stiller  sig  som  udgangs- punkt uforstående over for ikke at være blevet indkaldt til forhandlinger om lovfors   laget med mini- steren. Dermed har der ikke været   mulighed for at finde fælles, konstruktive løsninger på området, så dan som S og RV gerne havde set det. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har, desværre uden held, forsøgt at få økonomi   - og erhvervsministeren i forhandling om lovforslaget. Socialdemokraterne og  Det Radikale Venstre kan tilslutte sig store dele af lovforslaget, da disse mest har karakter af tekniske konsekvensrettelser. Men der er delelementer af lovforslaget, der rej- ser så store betænk   eligheder, at de bør ændres. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre kan stort set tilslutte sig den del af lovforslaget, der omhandler ændring af lov om bygnings  - og boligregistrering, konkurrenceloven og lov om storm- flod og stormfald. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre mener dog, at også de fremtidige regioner bør være repræsenteret i K  onkurrencerådet , hvilket der derfor er stillet ændringsforslag om. Partierne har den opfattelse, at ikke mindst på  sundhedsområ det, som regionerne får hovedans varet for, rejser der sig i stigende omfang en rækk  e konkurrenceretlige spørgsmål. Alene af den grund vil det være natur- ligt, at regionerne får en formel stemme på området. Dertil kommer, at regionerne forventes at sku   l- le udvikle sig til »dynamoer« for den regionale erhvervsudvikling – med de    mange konkurrenceret- lige spørgsmål, der naturligt følger    heraf. På den baggrund finder  S og RV det indlysende, at regio- nerne i fællesskab få   r sæde i Konkurrencerådet   . Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre er desuden skeptiske over for den del af lovforsla- get, der fratager regionerne en generel adgang til at deltage i selskaber. Udgangspunktet for partier- ne er, at regionerne bør omfattes af kommunalfuldmagten  –  helt på linje med kommunerne. Ko m- munalfuldmagten har vist sig at være en god måde at sikre kommunerne og amterne den nødvend i- ge plads til udvikling af deres opgaveansvar. Selv hvis man tager udgangspunkt i lovforslagets »po- sitive  afgrænsning  «  af  regionernes  opgaveansvar,  mener  S  og  RV,  at  det  havde  sikret  regionerne bedre udviklingsmuligheder og den nødvendige fleksibilitet, hvis de havde fået samme frihedsgr  a- der som kommunerne, når det gælder muligh   eden for at indgå i selskaber.

3 S  og  RV  noterer  sig,  at  ministeren  i  et  af  sine  svar  til  udvalget  fastslår,  at  d et  er  »regeringens opfattelse, at regionerne vil kunne deltage i selskaber, hvis selskaberne etableres og har formål i n- den for regionernes positivt definerede opgaver, og hvis det vurderes som det mest hensigtsmæss  i- ge, at regionerne kan udføre den pågælde nde opgave i et selskab«. Nu bliver det op til regeringen i hvert eneste tilfælde at vurd  ere, hvorvidt en region bør deltage i et givent selskab. Det er udtryk for en beklagelig og unø dvendig centralisering. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre stiller på den baggrund ændringsforslag om at opd   e- le lovforslaget i to dele med henblik på at stemme imod den sidste del: - En del A, der omhandler ændring af lov om bygnings  - og bolig registrering, konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald. - Og en del B, der omhandler ændring af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. Hvis lovforslaget deles vil Det Radikale Venstre stemme hverken for eller imod del A af lovfors- laget mens Socialdemokraterne i givet fald vil støtte denne del. Hvad angår del B af lovforslaget, vil S og RV  jf. ovenstående tage konsekvensen af den mangle n- de adgang til at deltage i selskaber, som lovforslaget lader gælde for regionerne, og stemme imod den del af lovforslaget. Vedtages  ændringsforslaget  om  opdeling    ikke,  stemmer  Socialdemokraterne  og  Det  Radikale Venstre imod det samlede lovforslag. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med me  dlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkni ngen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S, RV og EL), tiltrådt af  et mindretal (SF): a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om bygnings  - og boligregistrering, konkurrenceloven og lov om stormflod og stormfald. (Udmøntning af kommunalreformen med henblik på præcisering af adressebetegnelser, m.v.)« omfattende §§ 1 og 3-6. B. »Forslag til lov om ændring af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktiese  l- skaber m.v. (Konsekvensrettelser som følge af amts kommunernes nedlæggelse)  « omfattende §§ 2, 5 og 6. [Forslag om deling af lovforslaget]

4 Af    et mindretal (S og RV), tiltrådt af et  mindretal (SF og EL): b Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag Til § 3 2) Det under nr. 1 foreslåede  § 15, stk. 1, sidste pkt. affattes således: »Efter økonomi - og erhvervsministerens nærmere bestemmelse udnævnes 6 medlemmer efter in d- stilling fra erhvervsorganisationer, ét medlem efter indstilling fra  forbrugerorganisationer, ét med- lem med særlig indsigt i offentlig e  rhvervsvirksomhed efter indstilling fra Kommunernes Landsfor- ening og ét medlem af regionerne i fællesskab. « [Ændret sammensætning af konkurrencerådet] Af    et mindretal (S, RV og EL), tiltrådt af et  mindretal (SF): c Ændringsforslag til det under B nævnte lo vforslag Til § 6 3) Paragraffen affattes således: »Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. « [Territoriel afgrænsning af lovforslag B] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag. Forslag  A  indeholder  ændringer  af  lov  om    bygnings-  og  boligregistrering,  konkurrenceloven  og lov om stormflod og stormfald. Forslag B indeholder ændringer af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med akti  e- selskaber m.v. Til nr. 2 Regionerne skal varetage langt den væsentligste del af den o  ffentlige sundhedsvirksomhed. Ikke mindst  på  dette  område  rejser  der  sig  i  stige  nde  omfang  en  række  konkurrenceretlige  spørgsmål, som  gør  det  naturligt,  at  regionerne  får  en  formel  stemme  på  området.  Konkurrencerådet  havde f.eks.  i sin redegørelse fra 2003  viet et helt selvstænd  igt kapitel til spørgsmålet om  »Konkurrence om  sygehusydelser«.  Dertil  kommer,  at  regionerne  forventes  at  skulle  udvikle  sig  til  »dynamoer« for  den  regionale  erhvervsudvikling  –  med  de  konkurrenceretlige  spørgsmål,  der  natu rligt  følg er

5 heraf. På den baggrund er  det indlysende, at regionerne i fællesskab bør få sæde i Konkurrencer å- det. Til nr. 3 Med  ændringen  præciseres  det,  at  ændringen  af  lov  om  kommuners  og  amtskommuners samar- bejde med aktieselskaber m.v. får samme territor ielle afgrænsning som hovedloven.   Inge-Lene Ebdrup (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Kurt Kirkegaard Jensen (V) Marion Pedersen (V)   Søren  Pind (V)   Anita Knakkergaard (DF)   Henrik Brodersen (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF)   RenéSkau Björnsson   (S)   Hüseyin   Arac (S) Jytte Andersen (S)   Lissa Mathiasen (S) fmd.  Rasmus Prehn (S)   Charlotte Fischer (RV) Holger K. Nielsen (SF)   Frank Aaen (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer     i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 46 Bilagsnr. Titel 1 Meddelelse om at lovforslaget udvides 2 Høringssvar og notat, fra økonomi  - og erhvervsministeren 3 Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget 4 Redegørelse om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhverv s- drivende selskaber m.v. 5 Fastlagt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 1. udkast til betænkning 7 2. udkast til betænkning 8 3. udkast til betænkning 9 4. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 46 Spm.nr. Titel 1 Spm. om at dele lovforslaget i 2 dele, til økonomi - og erhvervsmini- steren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministeren kan pege på områder, hvor ministeren skønner det hensigtsmæssigt at regionerne skal have adgang til at deltage f  i- nansielt eller ledelsesmæssigt i selskaber, til økonomi   - og erhvervs- ministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, i hvilket omfang, der i dag sker samarbejde mellem private selskaber og amterne, til økonomi - og erhvervsministeren, og mini- sterens svar herpå 4 Spm. om regionernes samarbejde med aktieselskaber m.v., til øk o- nomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om hvorledes forslag til sundhedslov illusterer et område, hvor regionerne skal have adgang til samarbejde med private selskaber, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om at redegøre for kommunernes samarbejde med privat e sel- skaber om vaskeri, mad og vedligeholdelse af veje, samt hvorvidt disse ønskes bragt til ophør, til økonomi   - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

7 Bilag 2 Fem af udvalgets spørgsmål til økonomi   - og erhvervsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene  og  økonomi   -  og  erhvervsministerens  svar  herpå  er  optrykt  efter  ønske  fra  Socia  l- demokratiet og Det Radikale Venstre. Spørgsmål 2 Kan ministeren bekræfte at lovforslaget, sammenholdt med den nuværende retstilstand, vil medf ø- re  en  begræ  nsning  for  regionerne  i  spørgsm å let  om  disses  fremtidige  muligheder  for  at  etablere samarbejde med aktieselskaber m.v. Ministeren bedes samtidig oplyse, om ministeren kan pege på områder, hvor ministeren skønner det hensigtsmæssigt, at regionerne skal have adgang til at deltage finansielt eller ledelsesmæssigt i selskaber, jf. lovforslagets bemærkninger til § 2. Svar Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. er en rammelov, der hidtil har behandlet de generelle vilkår for amtskomm unernes og kommunernes adgang til at delta- ge i selskaber. Lovforslaget indeholder en række ændringer til lov om kommuners og amtskommuners samarbe j- de med aktieselskaber m.v. som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens U   d- viklingsråd. Lovforslaget indebærer, at det fremover udelukkende er kommuner, der med hjemmel i denne lov kan deltage i samarbejde med aktieselskaber m.v. Det er regeringens vurdering, at regionerne, der etableres som led i kommunalreformen, ikke skal have adgang til at deltage i selskaber med hjemmel i lov om kommuners og amtskommuners delta- gelse i aktieselskaber m.v. Det skyldes, at regionernes opgaver efter kommunalreformen fremover vil være positivt definer  e- de i den pågældende særlovgivning. Dette er et centralt element i den aftale om kommunalreformen, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i sommeren 2004. Regionerne får således ansvaret for en række opgaver, som er fastlagt i forslag til lov om regioner og uddybet i en række specifikke lovforslag. Den specifikke lo  vgivning regulerer også formen for udførelsen  af  regi onernes  opgaver.  For  at  regionerne  kan  deltage  i  et  selskab,  skal  der  med  andre ord være en hjemmel til det i den lovgivning, som regulerer regi  onens opgaver på det pågældende område. Jeg kan i den forbindelse henvise til Indenrigs- og Sundhedsministerens forslag om en sundheds- lov. Dette lovforslag illustrerer et område, hvor vi i regeringen har vurderet, at regionerne skal have adgang til at deltage i private selskaber. Spørgsmål 3 Ministeren bedes redegøre for, i hvilk et omfang, der i dag sker samarbejde mellem private selska- ber og amterne, samt konsekvenserne af at dette samarbejde ikke længere kan finde sted  .

8 Svar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder hvert år en redegørelse over den samlede kommun  ale og amtskommunale deltagelse i erhvervsaktiviteter til Folketingets Erhvervsudvalg. Det fremgår af styrelsens redegørelse fra marts 2005, at amtskommuner deltager finansielt og l  e- delsesmæssigt i 9 selskaber med hjemmel i lov om kommuners og amtskommuner  s samarbejde med aktieselskaber m.v. Det er regeringens opfattelse, at det offentlige ikke skal kunne agere på markedet i forhold til en hvilken som helst opgave, der lige så godt kan udføres af den private sektor på markedet. Den o   f- fentlige erhvervsaktivitet skal ske på en konkurrencemæssigt forsvarlig måde, så borgernes skatt e- penge ikke understøtter ubillig konkurrence Som det fremgår af Erhvervs - og Selskabsstyrelsens redegørelse, er der tale om et meget begræ   n- set  antal  virksomheder.  Redegørelsen  viser  e ndvidere,  at  de  pågældende  9  selskaber  driver  meget forskellige erhvervsaktivitet bl.a. vedrørende hjælpemidler, vaskeri, mad og vedligeholdelse af veje. Områder der alle efter min opfattelse er meget velfungerende, og hvor der allerede i dag er et privat marked. Det er som følge heraf min vurdering, at konsekvenserne af, at det hidtid ige samarbejde ikke kan finde sted, er yderst begrænsede. Spørgsmål 4 Hvilke konkrete områder kan ministeren nævne, hvor det efter ikrafttrædelse af  L 46, fortsat vil være mul  igt for regionerne at samarbejde med aktieselskaber m.v. Ministeren bedes desuden rede- gøre for, hvilke områder det ikke længere vil være muligt for regionerne at indgå i et sådan sama r- bejde. Svar Jeg vil indledningsvis godt slå fast, at regionerne er en ny dannelse som følge af kommunalrefo r- men og nedlæggelsen af amterne. Ved  etableringen  af  de  nye  regioner  har  regeringen  overvejet  meget  nøje,  hvilke  opgaver  regi o- nerne skal løse. Dette har ført til, at regionernes opgaver efter kommunalreformen vil være posi tivt definerede i den pågældende særlovgivning. Dette er et centralt element i den aftale om kommuna l- reformen, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i sommeren 2004. Det er som følge heraf regeringens vurdering, at regionerne ikke skal h ave en generel adgang til at deltage i selskaber med hjemmel i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktie- selskaber m.v. I forbindelse med de lovforslag, der giver regionerne hjemmel til at udfø der  således  blive  taget  stilling  til,   hvorledes  regionerne  mest  hensigtsmæssigt  kan  udføre  den  p   å- gældende opgave, he  runder om regionerne kan deltage i selskaber i forbindelse med opgaven. Det er tilfældet på sundhedsområdet, jf. forslag til Sundhedsloven (L 74), som giver grundlag for, at regionerne kan samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder i sel- skabsform, om lø sningen af en række   fælles   opgaver efter loven. Spørgsmål 5 Ministeren bedes ikke alene henvise til indenrigs- og sundhedsministerens forslag til sundhedslov, men konkret redegøre for, hvorledes denne lov illustrerer et område, hvor regeringen har vurd  eret, at regionerne skal have adgang til at samarbejde med private selskaber.

9 Svar Det er som nævnt i en række af mine tidligere besvarelser regeringens o pfattelse, at regionernes opgaver efter kommunalreformen skal være pos  itivt definerede i den pågældende særlovgivning. Det er ligeledes regeringens opfattelse, at regionerne vil kunne deltage i selskaber, hvis selskaber- ne  etableres  og  har  formål  indenfor  reg ionernes  positivt  definerede  opgaver,  og  hvis  det  vurderes som det mest hensigtsmæssige, at regionerne kan udføre den pågældende opgave i et selskab. På nuværende tidspunkt er der en sådan hjemmel for regionerne til at de ltage i selskaber i § 79 i forslaget  til  Sundhedslov,  L74.  Bestemmelsen  giver  grundlag  for,  at  regionerne  kan  samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen  af en række   fælles   opgaver efter loven. Vedrørende denne bestemmelse henv ises i øvrigt til indenrigs - og sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål 98 (L 74). Regeringen finder således, at overordnet må det gælde, at det offentlige kun kan agere på mark e- det, hvis det bidrager til at styrke kvaliteten eller effektiviteten i den offentlige service. Der er ingen grund til at lade det offentlige deltage i et selskab, hvis erhvervsaktivitet ikke indebærer en vider  e- udvikling eller mere effektiv udførelse af den offentlige service . Spørgsmål 6 I forlængelse af ministerens svar på udvalgets    spørgsmål 2 og 3 om samarbejdet mellem private selskaber  og  amterne  bedes  ministeren  redegøre  for,  i  hvilket  omfang  kommuner  har  samarbejde med private selskaber om vaskeri, mad og vedligeholdelse af veje. I det omfang, der er samarbejde mellem kommuner og private selskaber på disse områder, kan ministeren så bekræfte, at disse sa m- arbejder i regeringens øjne bør bri  nges til ophør  - jf. ministerens svar? Hvis svaret er benægtende, bedes ministeren redegøre for, hvorfor der er denne forskel mellem kommuner o g regioner, når m i- nisteren jo i sit svar lægger vægt på det principielle i, at offentlige myndigheder ikke bør virke på disse områder, »der alle efter min opfa ttelse er meget velfungerende, og hvor der allerede i dag er et privat marked«? Svar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder hvert år en redegørelse over den samlede kommunale og amtskommunale deltagelse i erhvervsaktiviteter til Folketingets Erhvervsudvalg. Det fremgår af styrelsens redegørelse fra marts 2005, at kommunerne deltager finansielt og l  edel- sesmæssigt i 15 selskaber med hjemmel i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber. Disse selskaber bliver ikke berørt af nærværende lovforslag. Som nævnt i min tidl i- gere besvarelse deltager amtskommunerne i 9 selskaber. Det er som nævnt i en række af mine tidligere besvarelser regeringens opfattelse, at regionernes opgaver efter kommunalreformen skal være pos  itivt definerede i den pågældende særlovgivning. Det er således regeringens opfattelse, at regionerne vil kunne deltage i sel skaber, hvis selskaberne etableres og har formål indenfor regionernes positivt definerede opgaver, og hvis det vurderes som det mest hensigtsmæssige, at regionerne kan udføre den pågældende opgave i et selskab. Med hensyn til kommunernes deltagelse i selskaber for fremtiden kan jeg oplyse, at det fremgår af regeringsgrundlaget »Nye mål « fra februar 2005, at regeringen vil fremlægge forslag til at stramme og præcisere reglerne for kommuners adgang til at agere på markedet. Jeg  er  således  i  øjeblikket  ved  at    se  på  reglerne  for  kommunernes  deltagelse  i  selskaber,  og  jeg forventer i efteråret 2005 at fremsætte et lovfor   slag herom.

10 Der  er  efter  regeringens  opfattelse  behov  for  klare  rammer  for  den  offentlige  erhvervsaktivitet. Disse rammer skal sikre, at offentlig-private selskaber tager udgangspunkt i den offentlige opgave og de offentlige kompetencer. Den offentlige erhvervsaktivitet skal ske på en konkurrencemæssigt forsvarlig måde, så borgernes skattepenge ikke understøtter ubillig konku   rrence.