ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Eksp.nr. 183329
14. april 2005
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 45 Forslag til lov om straf for over-
trædelse af Det Europæiske Fællesskabers forordning om medaljer
og møntefterligninger, der ligner euromønter, stillet af Erhvervsud-
valget den 6. april 2005.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem straffelovens
kapitel 18 og den foreslåede lovændring, herunder ministerens og
Justitsministeriets vurdering af nødvendigheden af lovforslaget og
baggrund for samt nødvendigheden af de forskellige krav til
tilregnelighed.
Svar:
Jeg har anmodet justitsministeren om at bidrage til besvarelsen af
spørgsmålet . Justitsministeren har oplyst følgende:
"Straffelovens kapitel 18 indeholder bestemmelser om forbrydelser
vedrørende penge. Kapitlets bestemmelser finder anvendelse på både
danske og udenlandske gangbare sedler eller mønter, herunder
euromønter. Efter § 166 straffes bl.a. den, der eftergør eller forfalsker
penge, mens forsætlig udgivelse af falske penge er særskilt kriminaliseret
i § 167. §168 kriminaliserer den, der udgiver penge, som han formoder er
eftergjorte eller forfalskede. Den, som forfærdiger, indfører eller
udspreder genstande, som ved form og udstyr frembyder væsentlig ydre
lighed med penge eller med et til almindeligt omløb bestemt værdipapir,
straffes efter § 169. Det antages at være en betingelse for at pålægge straf
efter straffelovens §§ 166-168, at produktet har en sådan ydre lighed med
penge, at det frembyder en ikke ubetydelig risiko for forveksling, og i
relation til straffelovens § 169 er det en udtrykkelig betingelse, at
produktet har en væsentlig ydre lighed med penge.
Formålet med lovforslaget er at indføre straffebestemmelser for
overtrædelse
af
Det
Europæiske
Fællesskabs
forordning
nr.
2182/2004/EF af 6. december 2004 om medaljer og møntefterligninger,
der ligner euromønter. Som det fremgår af lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2 kan visse af de overtrædelser, der er omfattet af
forordningen, også udgøre strafbare han dlinger efter anden lovgivning,
bl.a. straffeloven. Den foreslåede straffebestemmelse i § 1 skal kun finde
anvendelse i de situationer, hvor der ikke er forskyldt højere straf efter
anden lovgivning.
I modsætning til straffelovens §§ 166-169 kræver forordningens artikel 2
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax
33 12 37 78
CVR-nr
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk