ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 1. april 2005 Besvarelse af spørgsmål  3 ad L 43 stillet af Erhvervsudvalget den 9. marts 2005. Spørgsmål  3: Ministeren bedes oplyse, hvilke erfaringer der  er  med hedgeforeninger i USA og de europæiske lande, som Danmark sædvanligvis sammenligner sig  med,  herunder  i  hvilket  omfang  hedgeforeninger/fonde  i  disse  lande er gået konkurs og disse konkursers påvi  rkning af de finansielle markeder ligesom det ønskes oplyst hvor mange hedgeforeninger, der overlever. Svar: Jeg  er  ikke  i  besiddelse  af  konkrete  eller  statistiske  oplysninger  om, hvilke  erfaringer  der  er  med  hedgeforeninger  i  USA  og  de  europæiske lande, som Danmark sædvanligvis sammenligner sig med. Jeg kan dog oplyse, at investeringer i hedgefonde generelt er vokset i de senere   år   i   alle   de   lande ,   Danmark   normalt   sammenligner   sig   med. Samtidig  har  der  været  en  tendens  til,  at  også  almindelige  investorer investerer  i  hedgefonde,  hvor  investeringer  i  hedgefonde  tidligere  var forbeholdt  større  institutionelle  investorer.  Dette  har  medført,  at  antallet af   hedgefonde   er   steget   i   de   senere   år .   Den   øgede   udbredelse   af hedgefonde har ligeledes betydet, at de fleste lande enten har taget eller forbereder lovgivningsmæssige initiativer vedrørende hedgefonde. For så vidt angår   omfanget af konkurser i hedgefonde, fremgår det af en rapport  om  hedgefonde,  som  Kommissionen  har  udarbejdet  til  brug  for Den Europæiske Værdipapirkomite, at gennemsnitligt 15 hedgefonde går konkurs  hvert  år.  Det  svarer  til  0,6  %  af  de  ca.  2.500  hedgefonde,  som modtager  nye  investeringer. Erfaring  viser  således,  at  der  ikke  er  særlig mange  hedgefonde,  der  går  konkurs.  B eregningen  er  dog  behæftet  med en betydelig usikkerhed, fordi det er meget svært at skaffe pålid elige data om hedgefonde. Ifølge rapporten skyldes cirka en tredjedel af konkurserne investeringsrisici og halvdelen  skyldes risici i forbindelse med driften af hedgefondene.  Den  største  årsag  til  konkurser   -  risici  i  forbindelse  med driften  – omfatter bl.a. manglende kontrol med overholdelse af reglerne, forkert opgørelse af aktivernes værdi og dårlig risikokontrol. Der   er   en   tendens   til,   at   konkurser   i   hedgefonde   involverer   meget betydelige beløb, og konkurser har i alt fald i enkelte tilfælde påvirket de ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk
2/2 finansielle  markeders  stabilitet.  Der  kan  i  denne  forbindelse  henvises  til den     amerikanske     hedgefond     Long     Term     Capital     Managements sammenbrud  i 1998. Fondens  tab skønnes at have været på ca. $ 4 mia. Krisen  påvirkede   det  danske  obligationsmarked,  idet  den  medførte  en betydelig udvidelse af rentespændet mellem realkredit- og statsobligationer   på   grund   af   frygt   for   et   omfattende   tilbagesalg   af realkreditobligationer. Long   Term   Capital   Managements   sammenbrud   skyltes,   at   fondens investeringsstrategi ikke kunne modstå virkningerne af R uslands stop for betalinger på gæld , manglende kontrol med investeringer for lånte midler , manglende gennemsigtighed i forholdet til fondens handelspartnere samt interessekonflikter. Da  erfaringerne  viser,  at  driftmæssige  risici  typisk  er  årsag  til  konkurs, har  jeg  i  lovforslaget  lagt  stor  vægt  på  at  forhindre  dette  gennem  regler om gennemsigtighed. Hedgeforeninger skal efter disse regler offentliggø- re oplysninger  om  risikoprofil,  overholdelse  af  risikoprofil  og  beregning indre værdi. Den indre værdi er en opgørelse over, hvor meget den enkel- te  foreningsandel  er  værd.  Denne  opgørelse  bygger  på  en  beregning  af den totale nettoværdi af alle hedgeforeningens investeringer.