Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 42:
Forslag til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Der har de senere år været en diskussion om, hvorledes man kunne skabe mere konkurrence, mere gennemsigtighed i forbindelse med indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, og her tænker vi specifikt på offentligt byggeri og offentligt støttet byggeri.
     Derfor er det her lovforslag et godt initiativ. Der er de elementer, der gør, at man kan få mulighed for en mere effektiv konkurrence og dermed også bedre og billigere byggeri. Her kan man se i lovforslaget, at man for at lette byrderne ved at give tilbud har lavet en maks.-regel i forbindelse med, hvor mange tilbudsgivere man inviterer. Man har jo sådan set også her fået gjort det sådan, at underhåndsbuddene bliver mere attraktive i forhold til formen og også i forhold til den tærskel, der skal være.
     Det, jeg specielt hæfter mig ved, er spørgsmålet om licitationer, at gøre dem mere gennemsigtige. Heri ligger selvfølgelig også, at man, hvis man her foretrækker at vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud, så skitserer i de her kriterier, hvordan tilbuddene skal prioriteres, så man dermed også forklarer for dem, der ikke får invitationen og derefter måske ikke får buddet, hvorfor de ikke fik det, hvorfor de ikke kom i betragtning - det tror jeg faktisk er ganske hensigtsmæssigt - og at man også arbejder med at gøre det nemmere for dem, der skal give tilbud, så udformningen af tilbuddene bliver mere enkel og gennemsigtig.
     Så alt i alt synes Venstre, at det er et rigtig godt forslag og et godt initiativ.

Tak til hr. Jens Hald Madsen. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Dansk Folkeparti ønsker en effektiv konkurrence i Danmark, og vi er klare fortalere for, at man kommer unødvendige administrative byrder for de private erhvervsdrivende til livs. Derfor finder vi mange rigtig positive elementer i dette lovforslag, som Dansk Folkeparti overordnet støtter.
     Først og fremmest har det været et problem for mange potentielle tilbudsgivere, at man har skullet bede om en begrundelse, såfremt ens tilbud ikke blev modtaget. Det har man reelt ofte ikke villet gøre, da man så blot risikerer at blive anset som en vanskelig samarbejdspartner af udbydersiden. Derfor finder Dansk Folkeparti det positivt, at man nu automatisk, såfremt man ikke indbydes til forhandling, får en begrundelse.

     Vi har mærket os, at det med forslaget kun kommer til at vedrøre licitationer, der har det økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium. Egentlig mener vi, at det bør gælde alle former for licitationer.
     Derudover mener vi også, at de nye regler, hvori udbyderen så vidt muligt skal angive vægtene i sine valgte underkriterier, er ganske udmærkede. Det vil være medvirkende til at øge konkurrencen og begrænse de administrative byrder, at antallet af tilbudsgivere, der inviteres til videre forhandling ved licitationer, begrænses til tre.
     For det første frigøres ikkeinviterede parter fra deres bud allerede dér i modsætning til i dag, hvilket vil spare mange ressourcer i virksomheden. Og for det andet vil det kunne øge konkurrencen, da man som tilbudsgiver ved, det er centralt, at man kommer blandt de tre indbudte parter.
     De ændrede regler for underhåndsbud, hvor tærsklen for, hvornår dette instrument kan bruges, hæves fra 2 mio. kr. til
3 mio. kr., kan Dansk Folkeparti ligeledes støtte. At et fjerde underhåndsbud kun kan hentes, såfremt tilbudsgiveren ikke kommer fra lokalområdet, er også i orden. Dansk Folkeparti vil i det kommende udvalgsarbejde granske regelændringen vedrørende bud på eget arbejde nærmere, da man ved denne regelændring efter vores overbevisning kan mindske incitamentet til at benytte private tilbudsgivere. Der har gennem tiden været for mange eksempler på usaglige bud fra amter og kommuner. Det er også værd at bemærke, at tilbudssiden peger på dette forhold i deres høringssvar.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi, at dansk erhvervsliv skal have de bedst mulige vilkår. Vi ønsker at sikre virksomhederne effektive og fleksible løsninger samt forbedret konkurrenceevne til glæde og gavn for samfundet, for virksomhederne og for deres medarbejdere. Dette forslag rummer en lang række forbedringer for alle parter. På baggrund af en omfattende undersøgelse af tilbudsloven, der blev gennemført sidste år, er der i forslaget adskillige forbedringer, der sikrer færre administrative byrder, større fleksibilitet og større gennemsigtighed, samtidig med at man fastholder en effektiv konkurrence om opgaverne, når det gælder offentligt og offentligt støttet byggeri. Forslaget er udarbejdet med respekt for de berørte organisationers ønsker om forbedringer, og det er vel næppe forkert, at forslaget for alle parter kan klassificeres i vind-vind-kategorien. Der er således lagt op til væsentlige ressourcebesparelser og administrative lettelser for alle parter, ved at der sættes loft over antallet af tilbud til udbyderen, samt at der skabes større klarhed omkring de kriterier, som tilbud sammenlignes på grundlag af. Samtidig finder vi Konservative det positivt, at lovforslaget bidrager til regelforenkling, ved at der skabes større sammenhæng i lovgivningen på området, når tilbudsbekendtgørelsens regler indarbejdes i selve loven. Vi Konservative lægger desuden vægt på, at forslaget rummer den rette balance, således at de nævnte ændringer ikke har konsekvenser for konkurrenceelementet samt tilbudsgivernes retssikkerhed, der forbedres ved, at udbyderen altid skal give de fravalgte tilbudsgivere en begrundelse for fravalget.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

Jeg læser lovforslaget som regeringens og ministerens ønske om at lægge vægt på et mere effektivt byggeri og en stadig effektivisering af tilbudsgivningen.
     Tilbudsgiversiden binder fortsat mange ressourcer, og det at afgive tilbud på offentligt finansieret byggeri kræver ofte meget arbejde. Forslaget om at ændre tilbudsloven skal derfor bidrage til at undgå unødige ressourcestræk i forbindelse med tilbud på offentligt finansieret byggeri, uden at det begrænser mulighederne for et effektivt byggeri.
     Konkret foreslås det, at der kun kan forhandles med tre tilbudsgivere eller derunder, og at ikkeinviterede tilbudsgivere frigøres fra deres tilbud, så snart forhandlingspartnerne er valgt. Dette vil spare ressourcer for tilbudsgiverne, og udbyderne kan spare ressourcer, fordi de fremover ikke skal forhandle med alle forskriftsmæssige tilbudsgivere.

     Reglerne for indhentning af underhåndstilbud foreslås også ændret, sådan at offentlige og offentligt støttede udbydere kun kan indhente et fjerde underhåndsbud, hvis dette kommer fra en tilbudsgiver, der ikke er fra lokalområdet.
     Der sker endvidere en ændring, således at tærsklen for indhentning af underhåndsbud hæves fra de nugældende 2 mio. kr. til 3 mio. kr. Det vil også spare ressourcer på begge sider.
     Tilbudsgivernes retssikkerhed tilgodeses endvidere ved et krav om, at udbydere, der indleder forhandlinger, altid skal give de fravalgte tilbudsgivere en god begrundelse for fravalget.
     Vi er enige i, at der skal ske en effektivisering af det danske byggeri, og Det Radikale Venstre ser positivt på forslagets videre behandling.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe.

Der er nogenlunde enighed omkring den klarhed og forenkling, der ligger i det her forslag, så jeg vil ikke gentage alle de ting. Men jeg vil sige, at forslaget også markedsføres som en forbedring af konkurrencen, og det er jeg ikke sikker på er rigtigt.
     En af de ting, som er kommet med i reguleringen, er sådan en vis deregulering. Jeg læser, at der åbnes for, at koncernforbundne virksomheder, altså virksomheder, som er bundet sammen, kan indgive et tilbud samme sted. Det har der ikke været tidligere, og det kan jeg ikke se andet end som en svækkelse. Der er nogle, der kommer i klemme, og det er ikke de kæmpestore, det er de små og mellemstore. Det er en ting, vi vil se på under udvalgsarbejdet.
     Omkring underkriterier kunne det være en styrke - jeg ved godt, at det ikke er indskrevet nu, men når vi nu er i gang - hvis sociale underkriterier også blev indskrevet i loven. Det er nævnt i nogle af høringssvarene, og det vil jeg se som en rimelig styrkelse i en tid, hvor der er meget fokus på, at vi f.eks. får langtidsledige ud på jobmarkedet.
     Den virksomhed, som i en konkurrencesituation f.eks. står cirka lige med en anden, som har et billigere tilbud, kunne så få den fordel at få arbejdet, og dermed er vi med til at fremme, at f.eks. langtidsledige kommer ud på arbejdsmarkedet.
     Så med de to bemærkninger vil vi forholde os afventende til forslaget under udvalgsbehandlingen, og vi glæder os til den.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe.
     Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Lene Hansen.

Lovforslaget tager sigte på at ændre tilbudsloven, som blev indført i 2001 og som erstattede den gamle licitationslov. Tilbudsloven var en klar forbedring af licitationsloven og har, som undersøgelser viser, skabt et mere effektivt og et bedre byggeri samt større konkurrence.
     Men undersøgelserne viser også, at der er behov for en række justeringer for især at sikre større gennemsigtighed og forenkling. Den øgede konkurrence om opgaverne har medført, at tilbudsgiverne bruger uhensigtsmæssigt mange flere ressourcer på at afgive tilbud.
     Socialdemokraterne støtter lovforslagets hovedformål om at åbne markedet for nye virksomheder og sikre et effektivt offentligt byggeri ved at fremme konkurrencen, sikre fairness og ligebehandling, sikre gennemsigtige rammer for processen, så tilbudsgiverne undgår ressourcespild, og lette de administrative byrder ved et forenklet regelsæt.
     Lovforslaget kan føre til en øget gennemsigtighed i processen omkring tilbudsgivning, så den enkelte virksomhed bedre kan vurdere, hvornår det kan betale sig at give tilbud
i forhold til, om ordren realistisk kan forventes at ende hos firmaet. Det er meget vigtigt, da det er ganske ressourcekrævende at udarbejde tilbud på byggeopgaver. Man kan øge kontrollen med, at det offentlige altid vælger det bedste bud ved at indføre krav om vægtning af underkriterier i udbudsmaterialet og skærpe begrundelsespligten. Vægtningen vil gøre det nemmere for tilbudsgiverne at udarbejde løsninger, der bedst muligt opfylder udbyders egentlige mål. Vægtningen styrker gennemsigtigheden. Dog skal det nævnes, at dette forslag efter vores mening vil skabe en større administrativ byrde, som vil ramme de mindre virksomheder hårdere end de større. Det står heller ikke klart, hvem der skal kontrollere vægtningen.

     Når kriteriet ved licitationen er det økonomisk mest fordelagtige, ændres reglerne, så bygherren kun behøver at forhandle videre med virksomhederne bag de tre bedste tilbud eller færre. Det vil frigøre ressourcer hos virksomhederne i forhold til i dag, hvor bygherren ved eventuelt yderligere forhandling skal fortsætte forhandlinger med alle tilbudsgivere.
     En bygherre skal i fremtiden uopfordret begrunde sit valg af tilbud over for alle tilbudsgivere, der har deltaget
i licitationer af denne art, og det vil øge de tabendes muligheder for at forbedre deres næste tilbud. Behovet for en fyldestgørende begrundelse for afslag er nemlig blevet større, fordi der i den offentlige sektor i stigende omfang bruges kvalitetskonkurrencer, hvor der kan forhandles om de indkomne tilbud. Også reglerne for underhåndsbud ændres. Tærsklen hæves til 3 mio. kr., og hvis man ønsker et fjerde tilbud indhentet, skal det komme fra en tilbudsgiver, der ikke kommer fra lokalområdet. Reglen vil kunne forhindre mestergrise i at opstå. Det har været fremført i høringssvarene, at det giver anledning til tvivl, hvad der menes med lokalområdet, og Socialdemokraterne vil også her bede om en begrebsafklaring. Vi foreslår også, at lokalområdet defineres ud fra opgavens størrelse. Afslutningsvis stiller vi os tvivlende over for påstanden om, at man opnår en administrativ lettelse, når der samtidig indføres strengere krav til det offentlige om mere gennemsigtighed og flere begrundelser. Derfor sætter vi spørgsmålstegn ved påstanden om, at lovforslaget medfører en besparelse på 3 pct. Tallet virker som grebet ud af luften. Socialdemokraterne støtter forslaget, men vil i forbindelse med udvalgsarbejdet stille opklarende spørgsmål, bl.a. om bestemmelsen om gentagelsesarbejde, som vi finder alt for løst udformet i lovforslaget.

Tak til fru Lene Hansen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg tror på, at der vil være en bred opbakning til dette forslag om en ny tilbudslov, fordi forslaget netop afvejer hensynet på begge sider af bordet.
     Forslaget bygger på den undersøgelse af tilbudslovens virkninger, som jeg fik gennemført sidste år, og ikke mindst på en meget konstruktiv dialog med byggeriets parter som en opfølgning på undersøgelsen. Forslaget betyder, at man som tilbudsgiver vil spare mange ressourcer, som det også blev nævnt af den radikale ordfører. Det bliver således lettere at bedømme, om de offentlige og de offentligt støttede opgaver er værd at byde på, og endvidere sikres det, at tilbudsgiverne ikke får bundet ressourcer i unødig lang tid, når de har afgivet et tilbud.
     Der er altså, selv om det modsatte blev anført af den sidste taler, markante administrative lettelser i den her sag. De her forbedringer sker altså, uden at det går ud over bygherrernes mulighed for at sikre en effektiv konkurrence om opgaverne, og de administrative byrder for bygherrerne vil heller ikke samlet set blive tungere. De øgede krav til gennemsigtighed ved tildelingen af opgaverne modsvares set fra min side således af større fleksibilitet for bygherrerne på andre områder.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.