Socialministeriet                                                       Dato 22. februar 2005 Høringsnotat til Boligudvalget vedr. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love (Konsekvensrettelser på boligområdet som følge af ko   mmunalreformen) (L 40) Modtagne høringssvar Socialministeriet har modtaget i alt 35 høringssvar  til lovforslaget. Udkast til lovforslaget blev sendt i høring  den 1. december 2004 med høringsfrist til den 7. januar 2005 kl. 12.00. Høringssvarene har givet anledning til 2 ændringer af lovforslaget. Begge ændri ngerne vedrører ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions  evne. Nederst i notatet findes en oversigt over, hvilke myndigheder og organisationer der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft bemærkninger mv. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af de kommen tarer og politisk centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende, er der    - på ba ggrund af høringsrunden og ministeriets egen kvalitetssikring af lov forslaget - indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget i forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring. 1. Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) Generelt Kommunernes Landsforening har ingen bemærkninger til lovforslaget. Vedr. de øk   onomiske konsekvenser henviser KL til de igangværende DUT  -forhandlinger om lovfor-slaget. Finansiering Realkreditrådet  bemærker  , at det ifølge lovforslaget er kommunalbestyrelsen, der bet aler grundkapitallånet til regionsrådet, hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at region  srådet skal være byg - og driftsherre. Samtidig synes det ifø lge Realkreditrådet  at fremgå af lovforslaget, at det er regionerne, der selvstændigt yder grundkapital og stiller gara  nti. Begge dele forekommer ifølge Realkreditrådet ulogisk, når det kun er kommunalb  estyrelsen, der kan træffe beslutning om opførelse af ældreboligerne. Realkredi   trådet finder derfor, at det bør være kommunalbestyrelserne, der stiller garantier, eller i hvert fald refunderer regionsrådene de tab, rådene måtte få på sådanne g arantier. Svar: Der skal udarbejdes en årlig redegørelse fra regionens kommuner om behov fo  r og kom munernes forventede brug af ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i regionen. Redegørelserne danner grundl aget for den årlige rammeaftale mellem kommuner og region med henblik på at fastlæ   gge det antal ældreboliger, som regionen skal opføre og drive. Kommunerne har det fulde finansieringsansvar for etablering af almene ældreboliger til denne personkreds.

2 Den årlige rammeaftale kan indebære, at flere kommuner i regionen ønsker, at regi onen skal opføre de pågældende ældreboliger til dækning af de enkelte kommuners behov. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt, at det er regionsrådet og ikke den enkelte kommunalbestyrelse, der udbetaler grundkapitallånet og stiller lånegaranti. Det forudsættes de rfor, at det i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale ligel  edes aftales, at den enkelte kommunalbestyrelse betaler (sin andel af) grundkapitallånet til regionsrådet, og at kommunalbestyrelsen samtidig forpligter sig til (forholdsmæssigt) at re  fundere regionsrådet det tab, som regionsrådet evt. måtte få på lånegarantien. Viborg Amt bemærker, at der ikke står noget i lovforslaget om, hvem der skal dække den nuværende amtskommunale andel af låneydelserne på de ”gamle” indexlån for de først opført e amtskommunale ældreboliger. Svar: Adgangen til at etablere amtskommunale ældreboliger til personer med   betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne blev indført med virkning fra den 1. j anuar 1996. For amtskommunale ældreboliger,   der har fået tilsagn  i 1996 og 1997, gæ  lder, at amtskommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtte   vedr. realkreditlånene til disse boliger.  I 1996 og 1997 blev der givet tilsagn til fire amtskommunale ældreboligprojekter med i alt 76 boliger. I realkreditlånenes resterende løb  etid vil der fortsat være udgifter til amtskommunal ydelsesstøtte vedr. disse projekter. Udgi fterne hertil skønnes at være ca. 0,3 mio. kr. i 2007, faldende til ca. 0,2 mio. kr. i 2028. De eksisterende amtskommunale ældre  boliger skal som udgangspunkt overføres til regionerne. Regionerne vil dog ikke få et økonomisk grundlag for at kunne godtgøre st   aten den omtalte ydelsesstøtte, idet kommunerne som anført ovenfor har det fulde finansi  eringsansvar. Tilsagnene og den deraf følgende godtgørelse af ydelsesstøtten til staten    til de pågæ   ldende fire projekter hviler på tidligere  amtskommunale beslutninger. Det vurderes derfor ikke for hensigtsmæssigt at pålægge de p å gældende beliggenhedskommuner at   overtage godtgørelses forpligtigelsen af ydelsesstøtten  på realkreditlån  ene. Løsningen er, at staten overtager de amtskommunale forpligtelser med hensyn til yde lsesstøtte. Denne løsning svarer til de finansieringsregler for alment by ggeri, der har været gældende siden 1998. Udgifterne forudsættes modsvaret af en nedsættelse af det regionale bloktilskud. Statens overtagelse giver ikke i sig selv merudgifter, men flytter blot finansieringsansvaret. Høringssvaret vedrørende garantier   har ikke givet ikke anledning til ændringer af lo  vforslaget. Høringssvaret  vedrørende godtgørelsen af ydelsesstøtten    er imødekommet. Det er indskrevet i lovforslaget, at staten overtager de amtskommunale forpligtelser med hensyn til ydelsesstøtte. Udgifterne forudsættes modsvaret af en nedsættelse af det regi onale bloktilskud. Statens overtagelse giver ikke i sig selv merudgifter, men flytter blot finansieringsansvaret fra regionen til staten. Ændringen    er indføjet som en ny § 8 i lovforslaget. Etablering og drift Amtsrådsforeningen  mener, at det kunne få  negative konsekvenser for den fremtidige udvikling i boligmassen for handicappede, hvis regionen kun kan etablere ældrebol  iger, når en kommunalbestyrelse træffer beslutning he  rom, Københavns Amt  finder, at regionerne bør  gives mulighed for at etablere og bygge nye ældreboliger til målgrupper med specielle behov.

3 Svar: Beslutningen om at etablere ældreboliger til personer med betydelig og varigt ne  dsat fysisk eller psykisk funktionsevne ligger alene hos kommunerne. Dette skal ses i lyset af, at den fortsatte udvikling af boligmassen for de af lovforslaget omfattede personer vil kunne varetages i forbindelse med indgåelsen af de årlige ra  mmeaftaler mellem kommunerne og regionen. Nordjyllands Amts Fællessekretariat   mener, at der er indbygget en konflikt i loven, idet de kommunalbestyrelser, der overlader bygge- og driftsherreopgaven til regionsråd ene, og dermed betaler grundkapitallånet til regionsrådet, ”straffes”     ved at lade regionen drive almene boliger i sit område til gavn for alle regionens kommuner. Svar: Hvis en kommunalbestyrelse i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale ønsker, at regionen skal opføre et antal ældreboliger til dækning af den enkelte ko mmunes behov, vil den pågældende kommunalbestyrelse få anvisningsretten til disse boli ger. Det vil således kun være muligt for andre kommunalbestyrelser at råde over disse boliger, hvis det aftales med den kommunalbestyrelse, som har ønsket ældreb   oligerne etableret. Høringssvarene  har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget. Anvisning Amtsrådsforeningen  finder, at forslaget om at tillægge kommunerne anvisningsretten rejser en række væsentlige spørgsmål i relation til matchning af beboere og boform, matchning af flere beboere i samme boform, administration af ventelister m.v. Nordjyllands Amts Fællessekretariat   finder det problematisk, at forslaget om, at det alene er kommunalbestyrelsen, der har anvisningsretten, begrænser regionens muli  gheder for at opfylde sin forsyningspligt over for andre kommuner, idet boligerne kan risikere at blive anvendt til personer uden for målgruppen. Forslaget synes ifølge Fæ llessekretariatet således ikke at forholde sig til forholdet mellem anvisningsrettens overdragelse til kommunerne og kapacitetsudnyttelsen i de af regionen drevne ældrebol  iger. De Samvirkende Invalideorganisationer mener, at når det alene er den enkelte ko mmune, der har anvisningsretten, efterlader det en række uafklarede spørgsmål om a nvisning i praksis og administration af ventelister til de ældreboliger, som drives af reg  ionerne, som der bør skabes mere juridisk klarhed over. Landsforeningen LEV finder det ulogisk, at regionsrådet ikke har en anvisningsret til de ældreboliger, som regionen opfører, idet anvisningen skal hænge sammen med regi onens muligheder for at planlægge ka  paciteten og den individuelle placering af den konkrete borger. Svar: Efter lovforslaget er det alene kommunalbestyrelsen, der har anvisningsretten til de af lovforslaget omfattede ældreboliger. Det kan ikke afvises, at der kan opstå problemer, hvor der er en venteliste i en bebyggelse, men ledige boliger i en anden, eller hvor en kommune ønsker at anvise en person til en bolig, der er indrettet til en anden målgru ppe.   Høringssvarene er imødekommet. Lovforslaget er ændret, idet der er indsat en hjemmel, som skal sikre, at regionerne får mulighed for at prioritere ved ventel ister og til at afvise anvisningen, hvor den anviste person ikke matcher målgruppen i den pågæ ldende bebyggelse. Ændringen vedrører § 1, nr. 3    6 i lovforslaget.Hje  mlen er indsat i § 185 b, stk. 4 som 3. pkt. Tilsyn Nordjyllands Amts Fællessekretariat   anfører, at det forhold, at regionen ikke skal føre tilsyn

4 med tilbud som drives af regionen, i vid udstrækning vil give anledning til dobbelt tilsyn, idet regionen som amterne i dag vil føre tilsyn gennem den løbende drift. Samt  idig er regionen af hensyn til tilbudenes udvikling og drift nødsaget til at opretholde det, der svarer til en tilsynsfunktion. Amtsrådsforeningen  foreslår, at de foreslåede tilsynsregler i lov om almene bolige  r samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om social service, skal bringes i ove rensstemmelse med hinanden, således at regionerne fører tilsyn med regionale tilbud. Svar: Efter lovforslaget er det alene kommunalbestyrelsen, der skal føre tilsyn med  ældreb  oligerne. Tilsynet er et tilsyn med driften af selve boligerne. Dvs. et bygningsmæssigt, herunder driftsøkonomisk, tilsyn. Herudover eksisterer der det særlige tilsyn efter lov om social service på indsatsen over for den enkelte beboer i ældrebolige   n. Der er så ledes tale om to forskellige slags tilsyn, der kan varetages uafhængigt af hinanden. I relation til udviklingsdelen er der ikke tale om et løbende bygningsdriftstilsyn, men de rimod om en vurdering af hensigtsmæssigheden af de eksisterende bygninger. Dette ’”tilsyn” vil ligeledes skulle varetages uafhængigt af kommunalbestyrelsens tilsyn med driften af boligerne. Høringssvarene  har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget. Afhændelse Amtsrådsforeningen  finder det uacceptabelt, at det fremover er kommunalbestyrelsen, der skal godkende, at en almen boligorganisation kan afhænde ældreboliger. Grun dkapitallånet er ydet af amtet, og beslutning om afhændelse har ifølge Amtsrådsforeni ngen konsekvenser for opfyldelsen af det regionale forsyningsansvar på området. Svar: Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der vurderer behovene og kommunens forventede brug af ældreboliger i regionen. Regionens forsyningsansvar beror således på den e nkelte kommunalbestyrelses behov. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt, at det ligeledes er den eller de berørte kommunalbestyrelse(r), der skal godkende en evt. afhændelse af de p   å gældende ældreboliger. Høringssvaret  har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget. Beboerindskud Amtsrådsforeningen  bemærker, at det enten er regionen eller kommunen, der ifølge lovforslaget yder et beløb til dækning af beboerindskud. Da regionerne hverken har myndighedsfunktion i forhold til den enkelte borger eller selvstændig økonomi på det sociale omr å de, kan regionerne efter Amtsrådsforeningens opfattelse ikke pålægges at dække beboernes indskud på 2 pct. af anlægsudgifterne. Denne udgift må ifølge Amt srådsfo reningen fremover være kommunal. Svar: De årlige redegørelser fra regionens kommuner danner grundlaget for den   årlige ra mmeaftale mellem kommuner og region med henblik på at fastlægge det antal ældreb oliger, som regionen skal opføre og drive. Kommunerne har det fulde finansieringsa nsvar for etablering af almene ældreboliger til denne personkreds. Selvom regionen s  å ledes ifølge lovforslaget formelt vil skulle udbetale beboerindskuddet, forudsættes dette dækket af den/de relevante kommuner. Høringssvaret  har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget. Andre emner De hjemløses organisation, SAND , foreslår, at  man udvider målgruppen for ældrebol   iger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til ligeledes at

5 omfatte personer med sociale problemer og/eller misbrugsproblemer, idet man på den måde vil få en mere fleksibel anvend elsesmulighed af ældreboligmassen. Svar: Lovforslaget er alene et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Lovforslaget omhandler såle des ikke spørgsmålet om, hvilken pe  rsonkreds der kan komme i betragtning til en ældrebolig omfattet af lovforslaget. For så vidt angår initiativer for socialt udsatte,   blev forsøgsordningen om tilskud til eta blering af boliger til socialt udsatte –  Skæve   Huse – etableret    i 1999. Det drejer sig om anderledes boliger til hjemløse og  funktionelt hjemløse personer, der kan have en v æ  sentlig anderledes adfærd og ofte et misbrug, som kræver en anden rummeli  ghed i og omkring boligen end i det traditionelle udlejningsbyggeri. Boligerne etableres som pe rmanente boliger efter almenboliglovens bestemmelser, og der er ofte tale om boligtyper, der anses for utraditionelle i forhold til det eksisterende boligmarked. Der blev oprindeligt afsat 60 mio. kr. til forsøget o ver en 5 årig periode , 1999 - 2003. Der er i denne periode givet tilsagn om økonomisk støtte til etablering af 360 boliger.   Regeringen har forlænget f  orsøgsordni ngen fra 2004-07 med 8 mio. kr. om år et, i alt 32 mio. kr. Hertil kommer 2 mio. kr. om året i til skud til bostøtte/social stø  tte. På grund af de gode resultater med boligerne og bostøtten   – beboernes tilfredshed   - er der for årene 2005 -08 afsat yderligere 10 mio. kr. om året til tilskud til etablering af b oliger og bostøtte/social støtte me  d samme fordeling som tidligere, dvs. 8 mio. kr. til etablering af boliger og 2 mio. kr. til bostøtte/social støtte. Høringssvaret  har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget. 2. Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri Dansk Byggeri ønsker, at det i  forbindelse med bemyndigelsen i lovforslagets § 3, nr. 3, bliver sikret, at den geografiske fordeling meldes ud i god tid inden ansøgningsru nden i 2007. Københavns Kommune  finder, at den geografiske inddeling af landets kommuner i grupper med forskellige maksimale anskaffelsessummer bør fremgå af loven, hvis or  dningen forlænges ud over 2007. Svar: Det er hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen at sikre overensstemmelse mellem de nye regioner og sammenlagte kommuner og lovens princip om, at der gælder for  skellige maksimale anskaffelsessummer for forskellige områder af landet uden he rved at ændre de maksimale anskaffelsessummer udover, hvad der er betinget af den fremtidige regionale og kommunale inddeling af landet. Såvel anskaffelsessummer som udpegede ko mmuner, hvor loven finder anvendelse, vil som hidtil blive meldt ud forud for den enkelte ansøgningsrunde. Regeringen har ikke taget stilling til, om ordningen med tilskud til opførelse af privat udlejningsbyggeri skal forlænges ud over 2007. En forlængel se vil i givet fald blive forhandlet med partierne bag den boligpolitiske aftale af 15. oktober 2002 om flere og bedre boliger. I den forbindelse vil det naturligt indgå, om den geografiske inddeling af landets kommuner i grupper med forskellige maksimale anskaffelsessummer skal fremgå af loven. Høringssvarene  har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget. 3. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene

6 Ejendomsforeningen Danmark bemærker, boligreguleringslovens bestemmelser vedr  ø rende regulering og huslejenævn m.v. skal tilrettes i overensstemmelse med den ny regionale inddeling af Danmark. Svar: Det kan oplyses, at ministeriet er opmærksom på, at der i boligregulering   slovens § 47 (medlemmer af samme husstand må ikke inden for nærmere afgræn sede geografiske områder benytte mere end én bolig) skal ske tilretninger i overensstemmelse med den ny kommunale og regionale inddeling i Danmark. Når den endelig fastlæggelse af kommunegrænserne er kendt, vil loven blive rettet til med udgangspunkt i den gælde  nde afgrænsning  . Høringssvaret  har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget. Oversigt over høringsparter Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforsl   aget: Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns Amt Dansk Byggeri Landsforeningen af Landsbysamfund Realkreditrådet Ældreboligrådet Ejendomsforeningen Danmark Omsorgsorganisationernes Samråd Organisationen af Selvejende Institutioner De Samvirkende Invalideorganisationer SAND Landsforeningen LEV Ældre Sagen. Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Skatteministeriet Undervisningsministeriet Økonomi  - og Erhvervsministeriet Domstolsstyrelsen Datatilsynet Rigsrevisionen KL HUR Dansk Arbejdsgiverforening Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Advokatrådet

7 Boligselskabernes Landsforening BAT-kartellet Forsikring og Pension Danmarks Lejerforeninger Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Følgende er hørt, men har ikke afgivet høringssvar: Beskæftigelsesministeriet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Trafikministeriet Udenrigsministeriet Frederiksberg Kommune HS Dansk ErhvervsFremme Dansk Handel og Service Dansk Industri Dansk Transport og Logistik Handel, Transport og Serviceerhvervene Håndværksrådet Landbrugsrådet Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Akademikernes Centralorganisation Centralorganisationernes FællesUdvalg Det Kommunale Kartel Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte Statsansattes kartel Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab Sundhedskartellet Landdistrikternes fællesråd Sammenslutningen af Danske Småøer BOSAM Byggeskadefonden Bygherreforeningen i Danmark Landsbyggefonden Landsorganisationen i Danmark Lejernes Landsorganisation Grundejernes Investeringsfond Huslejenævns  - og beboerklagenævnsforeni  ngen Jydske Grundejerforeninger KommuneKredit Økonom  istyrelsen.