Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 40:
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love. (Konsekvensrettelser på boligområdet som følge af kommunalreformen). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 24/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da Venstres ordfører, fru Inge-Lene Ebdrup, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne fremføre Venstres synspunkter. Jeg vil gerne i den forbindelse sige, at skulle der være spidsfindige spørgsmål til det her fremførte, mener jeg, at man skal henvende sig til socialministeren efterfølgende.
     Dette lovforslag indeholder en række mindre ændringer, som alle er en følge af kommunalreformen.
     Det drejer sig om etablering og drift af almene ældreboliger, hvor det som en naturlig konsekvens af amternes nedlæggelse fremover alene er kommunerne, der træffer beslutning om etablering af ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Dog bliver det fremover sådan, at en kommune frit kan lade de nye regioner stå for etableringen, hvis kommunen ønsker det.
     Lovforslaget indeholder også de nærmere regler om finansiering af boligerne, kommuner og region imellem, og om kommunernes overtagelse af de allerede eksisterende amtslige almene ældreboliger.
     Fremover bliver det ligeledes sådan, at det alene er kommunerne, der kan anvise de almene ældreboliger, dog således at i de tilfælde, hvor det er en region, der står for driften af nogle almene ældreboliger, vil regionen få mulighed for at prioritere anviste personer og mulighed for at afvise en person, som ikke passer ind i målgruppen i den pågældende bebyggelse.
     I forhold til ældreboliger overføres tilsynsforpligtelsen til kommunerne.
     I forhold til boligforliget fra 2002, der bl.a. indeholdt en ramme til støtte af privat udlejningsbyggeri, er der indgået aftale om nogle maksimale anskaffelsessummer, altså en maksimal pris på byggerierne. Disse anskaffelsessummer varierer rundtomkring i landet, hvor der oprindelig blev fire forskellige kategorier. Denne lov giver ministeren en bemyndigelse til at fastholde disse områder administrativt inden for fire kategorier i forhold til kommunalreform og den nye kommuneinddeling. Sluttelig indeholder loven de nødvendige tilpasninger, således at der i kommunesammenlægningen også kan tages højde for, at det kommunale skal være omfattet af boligreguleringsloven og videreførelsen af de kommunalt forankrede huslejenævn. Samlet set er indholdet af dette lovforslag nødvendigt for at smidiggøre den kommunale strukturændring, og Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Carsten Hansen.

Det her forslag er jo et led i regeringens strukturreform med Dansk Folkeparti, men jeg vil sige, at der er en del af aftalen, som også er et led i boligaftalen med de parter, der er med der, og vi har allerede på forhånd givet tilsagn om den del, der indbefatter de almene boliger og fastsættelse af de fire områder i forhold til maksimalpriser osv.
     Det, vi måske bare her kunne have af bekymringer, er, hvis der nu ikke var en aftale og ministeren kunne fastsætte det selv. Men de intentioner, der er i lovgivningen, ser fornuftige ud, og det er selvfølgelig vigtigt, at man får tilpasset i forhold til de nye regioner.
     Med hensyn til den sag omkring almene ældreboliger, der skal lægges ud til kommunerne, og at det bliver frivilligt, om de kan være i regionerne, har vi et forbehold - vi synes, det er et fornuftigt forslag set ud fra, at der nu er et flertal for strukturreformen, men vi har det ene lille forbehold, at man måske skulle overveje et tilsyn. Vi snakker om meget sårbare grupper, og kommunerne skal fremover på de her institutioner, som jo er meget individuelle, føre tilsyn med sig selv.
     Tidligere har det jo været sådan, at kommunen førte tilsyn med den institution, som amtet havde, og som lå i kommunen, og det kan være, at vi undervejs kan finde nogle fornuftige ordninger for at sikre kvaliteten og indholdet i tilsynet, for det er jo meget sårbare grupper, vi taler om.

     Men når det er sagt, vil jeg sige, at vi går positivt ind i behandlingen af det her lovforslag og regner med at kunne stemme for det, hvis vi får nogle tilfredsstillende svar fra ministeren.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Anita Knakkergaard.

L 40 er en konsekvensrettelse som følge af kommunalreformen. Lovforslagets hovedelement er en ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., der angår de amtskommunalt ejede ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
     I lovforslaget overføres de eksisterende amtskommunale almene ældreboliger som udgangspunkt til regionerne pr. 1. januar 2007. Dog kan det være muligt for en beliggenhedskommune at overtage regionalt ejede almene ældreboliger til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter denne lov og efter nærmere aftale med regionsrådet. Ifølge lovforslaget er det fremover kommunalbestyrelserne, der som udgangspunkt etablerer almene ældreboliger til den førnævnte målgruppe. Kommunalbestyrelsen kan dog i sin årlige redegørelse til regionsrådet overlade opgaven til regionsrådet. Kommunerne redegør for deres behov og for antallet af almene ældreboliger, og det er kommunerne, der finansierer etableringen af ældreboligerne, herunder eventuelle servicearealer. Nye regionale ældreboliger kan derfor alene opføres efter aftale med kommunerne i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen. Det er kommunerne, der har anvisningsretten samt fører tilsyn. Af økonomiske konsekvenser vil der være kommunale merudgifter til grundkapital på 16,1 mio. kr., og staten vil have en merudgift på 3,2 mio. kr. til ydelsesstøtte, men samlet set er der ingen økonomiske konsekvenser. Vi er i Dansk Folkeparti positivt indstillet over for forslaget og mener, at det kan give bedre forhold og flere boliger til målgruppen. Især rammeaftalerne og drøftelserne mellem kommunerne og regionen i forbindelse med den årlige rammeaftale mener vi er et godt tiltag. Vi er derfor positivt indstillet over for forslaget.

Nu ved vi jo alle sammen, at der er store ventelister til handicapboliger, og at der er mange, der må stå i årevis uden at få den bolig, de har brug for. Derfor vil jeg gerne spørge: Når man nu siger, at regionerne ikke længere må bygge handicapboliger, hvor ser Dansk Folkeparti så en sikkerhed for, at der fremover bliver bygget det antal boliger, der er brug for?

Nu er det jo ikke alle regioner, der mangler boliger. Det gør vi f.eks. ikke i det nordjyske. Men jeg kan kun se det sådan, at der jo er nogle, der får ansvaret for det her. Det er jo ikke sådan, at nogle kan sige, at det foregår i amtsligt regi, og andre kan sige, at det foregår i kommunalt regi. Sådan har det jo været førhen.
     Nu ved man, at de kommuner, der ikke selv eventuelt kan magte opgaven, kan bede regionen om at påtage sig den opgave, og så indbetaler man grundkapitalindskuddet til det, og så kører de sagen.
     Så jeg ser med glæde frem til det her, for jeg tror, som jeg før har sagt, at det vil skabe flere boliger.

Jamen lad os nu sige, at en kommune måske har en enkelt borger med et særligt handicap, som har brug for en særlig bolig. Kan man så regne med, at sådan en kommune siger til regionen, at nu må de bygge en bolig til denne borger, i modsætning til i dag, hvor det er amtet, der har en forpligtelse til at sørge for, at der er boligtilbud til alle typer af handicappede?
     Når jeg spørger, er det, fordi jeg ved, at Dansk Folkeparti jo meget gerne og ofte siger, at de er de smås parti og tager sig meget af de handicappede, men jeg synes, at der er en stor fare for, at særlig små grupper af handicappede kan komme i klemme i det her. Jeg vil gerne høre, hvad Dansk Folkeparti har gjort sig af overvejelser om, hvordan vi forhindrer, at de, der har et særligt handicap, kommer i klemme med dette lovforslag.

Nu startede hr. Frank Aaen med at sige, at der manglede mange boliger, og jeg forstod det sådan, at det var næsten overalt. Jamen så har amtet jo netop ikke løst sin opgave, og det er jo det, man ser i andre regioner end f.eks. Nordjyllands Amt. Så man kan jo sige én ting: Det kan kun gå fremad.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til fru Anita Knakkergaard. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Allan Niebuhr.

I den konservative ordfører, hr. Jakob Axel Nielsens, fravær er jeg blevet anmodet om at meddele følgende konservative indstilling til det fremsatte lovforslag: Lovforslaget er en konsekvens af kommunalreformen. Efter lovforslaget vil eksisterende amtskommunalt ejede almene ældreboliger forblive i regionerne. Efter lovforslaget vil beslutningen om nyetablerede ældreboliger til personer med betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne fremover ligge i kommunerne. Vi Konservative har fuld tillid til, at de nye, store, bæredygtige kommuner vil kunne løfte den opgave, men hvis en kommune af en eller anden grund ikke kan eller vil løfte opgaven med nyetablering, kan etableringen overlades til regionen. Under alle omstændigheder ligger tilsynet med bygningen efter almennyttigboligloven og tilsynet med pleje efter serviceloven hos kommunerne. Også der er vi Konservative helt trygge ved, at de nye, store kommuner kan løfte opgaven. Opgavetypen er jo ikke ny for kommunerne. Allerede i dag har kommunerne beslutningskompetence, når det gælder etablering af boliger for ældre og handicappede. Lovforslaget indeholder en række vilkår for kommunernes overtagelse af regionale almene boliger, og der kan ske en fortsat decentralisering til kommunerne. Med disse ord vil De Konservative støtte forslaget og arbejde positivt videre i udvalget.

Ja tak. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter ordførerrækken med fru Charlotte Fischer.

Det foreliggende lovforslag udmønter jo så den del af strukturaftalen på det sociale område, som vedrører boligområdet, og der er en række konsekvensrettelser, som er ganske tørre og fredelige, som vi tager til efterretning.
     Men jeg vil her hæfte mig ved den del, der handler om de almene ældreboliger, som kommunerne fremover får ansvaret for at etablere og anvise.
     Meningen er jo så, at de kan vælge at overlade opførelse og drift til bl.a. regionerne. De bliver forpligtet til årligt at redegøre skriftligt for det forventede forbrug af pladser, og det kunne jo lyde meget fint alt sammen. Der er også brugt meget tid på det her til formiddag, kan jeg høre, og jeg lægger mig i samme spor som dem, der mener, at det her rummer en hel del konflikter.
     Det ene er jo simpelt hen forsyningssikkerheden: Er der overhovedet sikkerhed for, at man i den her model får det nødvendige antal pladser til en gruppe mennesker, der trods alt hører til nogle af dette samfunds svageste? Det andet er, at regionen risikerer at brænde inde med uudnyttet kapacitet, hvis kommunen ikke henviser nok ældre. Og hvem skal så betale for de tomme pladser, der er i regionen?
     I givet fald kan man jo sige, at vi kommer til at opleve nogle økonomisk rigtig hårdt pressede regioner, og fristende kunne det jo være for dem at lukke overskydende pladser. Taberne risikerer i hvert fald meget vel at blive denne her gruppe mennesker. Vi savner en mere duelig løsning på hele det her meget principielle problem, for det drejer sig om hele grundkonstruktionen på det sociale område, altså hvor kommunerne er bestillere, der køber ydelser ude i byen, og bl.a. regionerne er leverandører. Problemet er, at man skiller økonomi fra ansvar, så den, der bestiller musikken, ikke nødvendigvis er den, der også skal betale for det, og det har alle dage været et skidt princip, som man advarer imod, men her bliver det altså til virkelighed. Jeg synes specielt, at vi har brug for langt mere sikkerhed for, at der kommer den forsyning, som man optimistisk sætter sin lid til. Så på den baggrund erklærer vi os stærkt skeptiske over for hele denne her model og dermed også den del af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Poul Henrik Hedeboe.

Jeg skal sige, at SF's ordfører på området, hr. Morten Homann, ikke kunne være til stede, og derfor skal jeg sige følgende:
     Det her lovforslag er en konsekvens af, at regeringen og Dansk Folkeparti med kommunalreformen nedlægger amterne uden at sætte noget i stedet. Det betyder, at løsningen af en lang række vigtige opgaver forsvinder eller bliver overladt til tilfældigheder, kan man sige, og det er SF selvsagt temmelig kritisk over for.

     I SF er vi tilhængere af, at regionerne skal have ansvar for ældreboliger og anvisning hertil, og det er vel det helt kildne spørgsmål på det her område. Det kan være helt afgørende for, om særligt udsatte grupper får den hjælp og de boligforhold, de har brug for. Og da det ikke er løst, er det også grunden til, at SF ikke kan støtte forslaget.

Tak. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Den bekymring, vi hovedsaglig har i forhold til det her lovforslag, er, om det sikrer boliger nok til handicappede. Det var også baggrunden for spørgsmålene til ordføreren fra Dansk Folkeparti før, fordi Dansk Folkeparti jo i modsætning til os andre på forhånd har sagt, at de støtter lovforslaget. Der vil jeg jo nok sige, at hvis man vil drage omsorg for, at handicappede skal have en egnet bolig, og at de problemer, der er i store dele af landet, ikke bliver større, end de er
i dag, så bør man selvfølgelig sikre sig, at lovforslaget går
i den retning, og det er vi ikke sikre på. Lad os starte med problem nummer et, overgangsperioden, altså fra nu og helt frem til 2007. Allerede i dag er det sådan, at kommunerne har fået stoppet en masse anlægsopgaver, og vi ved, at det vil ske i hele overgangsperioden, også i 2006, og derfor er mit spørgsmål: Kan ministeren svare på, om de her stop af og begrænsninger på kommunale anlæg har stoppet bygning af handicapboliger? For jeg synes, det er en katastrofe, hvis den her kommunalreform betyder, at vi bremser for bygning af handicapboliger i de områder, hvor der er udækkede behov. Det var punkt et. Punkt to: Hvordan sikrer man, at der er egnede boliger nok, i særdeleshed til de grupper af handicappede, der er små, hvor der måske så kun i en kommune er en eller to eller ganske få med det pågældende behov? Kan man nu være sikker på, at en kommune, der kun har en enkelt eller to eller få borgere med et bestemt behov, så vil bede regionen om at bygge en bolig til vedkommende? Selv om vi alle sammen mener, det er udmærkede mennesker, der bliver valgt ude i kommuner og ude i regioner, er jeg bange for, at nogle kommuner, særlig når man har en presset økonomi, vil holde sig lidt tilbage med at gå til regionen for at få udført det byggeri, der er brug for, men vil prøve at finde andre lappeløsninger. Det synes vi er et meget stort problem, og det er jo det her med, at når man så har fået to instanser ind på området, en region og en kommune, så har vi jo det evindelige problem med, at den ene instans kan sige, at det er den anden instans' skyld, og på den måde er det oven i købet svært at finde den ansvarlige for, at det egnede antal boliger ikke er til stede. Så har der i høringsfasen været rejst diskussion om, hvordan man sikrer en ønsket beboersammensætning i et boligområde med handicapboliger. Det har jo så ført til, at driften er i regionen og anvisningsretten er i kommunen, og for så at sikre, at regionen kan styre sammensætningen, har regionen fået ret til at nedlægge veto mod, at en beboer kan blive anvist en bolig i et område.
     I den forbindelse har jeg et spørgsmål til ministeren:
Er det korrekt forstået, at en region må have lov til at nedlægge veto mod en anvisning uden samtidig at forpligte sig til at finde en anden bolig, og vel at mærke en anden egnet bolig? For hvis det er sådan, at regionen bare kan sige nej, så har vi jo igen det problem med, at der er en borger, der er blevet anerkendt og skal have en bolig; kommunen siger, at de har anvist, men regionen siger nej, og hvem hjælper så borgeren? Jeg er meget nervøs ved, at det er de mennesker, der kommer i klemme. Det bringer mig frem til det sidste punkt, der bekymrer
i det her lovforslag. Det er spørgsmålet om tilsynet. Når nu kommunerne fører tilsyn med sig selv - sådan har jeg forstået lovforslaget - hvem er det så, der fører tilsyn med, om de problemer, jeg lige har nævnt, kan opstå? Det er også stærkt bekymrende. Så af alle de her grunde kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det socialministeren.

Jeg vil gerne takke for de mange positive tilkendegivelser om opbakning til lovforslaget.

     Lovforslaget er jo en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen, og når man ser på indholdet af forslaget, er langt hovedparten af ændringerne på boligområdet rent tekniske konsekvensændringer som følge af, at der efter gennemførelsen af kommunalreformen ikke længere vil være amtskommuner. Herudover er der enkelte konsekvensændringer som følge af, at der skal foretages sammenlægninger af eksisterende primærkommuner, og de ændringer har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.
     Det er altså alene på ældreboligområdet, at der er tale om en egentlig udmøntning af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om strukturreformen. De amtskommunale almene ældreboliger, som er forbeholdt personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er således omfattede af afsnit 8 om socialområdet i aftalen.
     Aftalen indebærer, at de eksisterende amtskommunalt ejede almene ældreboliger pr. 1. januar 2007 som udgangspunkt overføres til regionerne. Aftalen indebærer endvidere, at det fra denne dato alene er kommunalbestyrelsen, der kan træffe beslutning om, at der skal bygges flere boliger til den pågældende persongruppe, og dermed opnår vi netop det, at de, der bestiller musikken, også betaler for musikken, som den radikale ordfører var inde på.
     Kommunalbestyrelsen kan beslutte i sin årlige redegørelse til regionsrådet, hvor man beskriver behovene og kommunens forventninger til forbrug af boliger i regionen, at de pågældende ældreboliger skal bygges og drives af regionen. Men det indebærer selvfølgelig også, at da kommunerne har det fulde finansieringsansvar, skal de dække 7 pct. af anskaffelsessummen og også eventuelle udgifter til servicearealer, uanset om det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, som er byg- eller driftsherre. Denne betalingsforpligtelse vil altså indgå som et led i de årlige rammeaftaler, så jeg mener netop, at der kommer overensstemmelse på området, qua det bliver kommunalbestyrelsen, der har forpligtelserne.
     Så vil jeg også sige til hr. Frank Aaen, at der er faktisk ingen grund til at være så bekymret. Om nogen er denne regering jo optaget af, at der er boliger til rådighed til handicappede, og det er jo lykkedes på satspuljeområdet, som Enhedslisten jo desværre står uden for, at få afsat 546 mio. kr. til renovering og nybygning af boliger til handicappede. Der er faktisk gjort en meget stor indsats for netop at øge boligudbuddet og få de rigtige boliger til handicappede.
     Jeg blev spurgt om eventuelle problemer for kommunerne i forbindelse med nybyggeri på området og må sige, at jeg simpelt hen ikke på stående fod kender de begrænsninger eller de aftaler, der er mellem indenrigsministeren og kommunerne på området. Det spørgsmål må hr. Frank Aaen vende tilbage til under udvalgsbehandlingen.
     Med hensyn til at regionen har mulighed for at sige nej til en anvisning, er det jo netop vigtigt, at når regionen kan sige, at den pågældende borger ikke matcher tilbuddet, og boligen ikke er den rigtige til den pågældende borger, hænger kommunen på ansvaret for at finde det boligtilbud, som er relevant for den pågældende borger. Det er jo det, der er hele grundpillen i kommunalreformen: At man som borger netop ikke kan blive kastet rundt mellem forskellige myndigheder på området, men at det én gang for alle bliver fastslået, at det er kommunen, der har ansvaret, og det er kommunen, der har forpligtelsen til at sørge for, at borgerne får de tilbud, de har brug for.
     Så spurgte hr. Frank Aaen også til tilsynet, og hr. Carsten Hansen var også inde på det tidligere. Her er det vigtigt at understrege, at det er den enkelte kommune, der har tilsynsforpligtelsen over for sine borgere, og at tilsynsreglerne på området i øvrigt er parallelle med de tilsynsregler, som findes i anden lovgivning.

Nu nævnte ministeren satspuljen, og så er jeg selvfølgelig nødt til at forklare, hvorfor Enhedslisten ikke er med i den.
     Det er jo velkendt, at alle partier her i Folketinget fra Dansk Folkeparti og til SF er blevet enige om, at når man regulerer pensioner og dagpenge og de penge, der ellers skal gives til de mennesker, der har mindst, napper man hvert eneste år 0,3 pct. af reguleringen og putter den ned i en skål for sig, og så bestemmer man senere i fællesskab og bag lukkede døre, hvilke gode formål man synes de penge skal gå til.
     Vi er inderligt imod, at meget ofte socialt fornuftige formål skal finansieres af dem, der har mindst, altså dem, som er på overførselsindkomster. Det er forklaringen, som ministeren godt kender, men som jeg er nødt til også at give til befolkningen, når nu sagen blev draget frem.

     Så vil jeg bare sige, at satspuljen jo ikke har sikret, at der er boliger nok til alle, og at der kun er én måde at løse det problem på. Det er ved at garantere, at de, der har brug for en handicapbolig, faktisk også får en handicapbolig. Er ministeren ikke enig i, at det er den vej, vi burde gå?

Jeg synes da, det er vigtigt at få flere handicapegnede boliger, og jeg synes, det er vigtigt at få renoveret en række af de boliger, der findes i dag, fordi de simpelt hen ikke lever op til det behov, der er for at have en god bolig som handicappet. Det er også lige præcis det, vi fra regeringens side gør noget ved, bl.a. ved at afsætte de 546 mio. kr. via satspuljen til netop en forbedret indsats på området.

Det er altså 546 mio. kr., der er taget fra landets arbejdsløse, pensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre, der har brug for hjælp fra samfundet. Det er altså fint nok at tage penge fra dem for at give til de handicappede, det er en mærkelig logik, men der er der altså flertal for.
     Men jeg fik ikke noget svar på mit spørgsmål: Vi har set, at det ikke har virket i store dele af landet i mange år, og er vi så ikke nødt til at sige, at vi skal indføre rettigheder for de handicappede på dette område, for hvis vi ikke får gjort det mere håndfast i stil med ventelistegarantier og den slags, får vi formentlig ikke løst problemet inden for en overskuelig tid? Det er den ene ting.
     Den anden ting kunne jeg ikke nå at spørge om i første runde: Kan ministeren ikke se, at der er et problem, når en kommune siger til en borger: Vi har anvist en bolig, men regionen har sagt nej, og derfor kan vi ikke gøre noget? Hvis man giver regionen mulighed for at sige nej, bør man så ikke samtidig give regionen forpligtelse til at anvise en anden bolig til erstatning?

Jeg er sikker på, at udmøntningen af de 546 mio. kr. til renovering og nybyggeri af handicapboliger faktisk vil give et vældigt løft på området, og jeg tror, at den aftale, der er indgået med de kommunale parter om anvendelsen af de midler, vil betyde, at der kommer nogle klare forbedringer. At hr. Frank Aaen har problemer med hele satspuljeaftalen, er og forbliver jo Enhedslistens problem, men jeg synes, det er positivt, at vi på den måde netop kan frigøre midler til indsatser på områder, hvor der virkelig er brug for det.
     Til det andet: Nej, jeg synes, det ville være et problem, hvis man ikke kunne fastholde kommunen på, at den skal finde de rigtige tilbud til sine borgere. Derfor er det vigtigt, at når regionen kan begrunde en afvisning med, at boligen eller tilbuddet ikke matcher den pågældende borger, falder ansvaret for at finde det, den pågældende har brug for, tilbage til kommunen.

Jeg savnede noget præcisering af bl.a. den problemstilling, at hvis regionen laver en aftale med kommunen om at oprette de pladser, og det så viser sig, at en række af pladserne står tomme i en periode, hvem er det så helt præcis, der hænger på regningen, og hvilke muligheder har regionen så med de tomme pladser i den periode? Er man forpligtet til at opretholde de tomme pladser inden for det pågældende år, eller hvordan forholder det sig?

Så er vi tilbage i en diskussion, som vi også brugte lidt tid på her i formiddags.
     Det, der er vigtigt at fremhæve, er jo, at nu skal kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen vurdere, hvad de har behov for, og hvor meget de vil trække på i forhold til det, regionen skal forsyne kommunen med. I forhold til de gældende regler får vi jo en helt anderledes struktur, hvor man skal aftale indbyrdes, hvad man forventer at have brug for.
     I rammeaftalen skal det også indgå, hvad man gør i en situation, hvor pladser står tomme, eller der opstår et akut behov. Det fyldte meget i formiddagens diskussion, men det er simpelt hen det samarbejde, der skal være mellem kommunerne og regionen inden for rammeaftalen, der skal fastlægges, og på den måde vil det jo indgå i takstfinansieringen på området.

Jeg er godt klar over, at det er en diskussion, der også fyldte noget i formiddags, og det er helt forventeligt. Men jeg siger det blot for at gøre det forståeligt, at det forholder sig altså sådan, at det vil være helt individuelt fra den ene region til den anden, hvilke aftaler med kommunerne man lander på, og hvilken sikkerhed der er for de enkelte borgere for, at man kan håndtere sådanne problemer. Det vil være helt individuelt fra den ene region til den anden.

Nej, det er lige før, jeg vil sige tværtom. Nu bliver det meget ensartet, fordi det er kommunen, der har ansvaret. Det er der ikke nogen tvivl om, og det er jo det, der er hele ideen i reformen på det sociale område. Vi får nu fastslået, at der kun er én, der har ansvaret, og at det er kommunen, og dermed undgår vi, at borgeren bliver gjort til kastebold mellem myndigheder, der strides om, hvem der har ansvaret, eller hvem der skal betale regningen, eller hvad ved jeg. Tingene ligger altså meget fast. Men det er rigtigt, at det vil kunne se meget forskelligt ud fra region til region, for det afhænger jo helt og aldeles af, hvordan kommunerne vælger at løse deres opgaver - om de ønsker selv at klare opgaven, eller de ønsker at bede regionen om at stille nogle tilbud til rådighed.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.