Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 3:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen). Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 23/2 2005).

Sammen med denne sag foretoges:
9) Første behandling af lovforslag nr. L 4:
Forslag til lov om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger. (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen). Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslagene sattes til forhandling.

Forhandling

Det er en genfremsættelse, og det er en implementering af EU-direktiver, nemlig en gennemførelse af de to direktiver om Århuskonventionen, og det er L 3 og L 4.
     Begge forslag vedrører EU-direktiver om implementeringen af Århuskonventionen fra 1998, der omhandler borgernes miljørettigheder, adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på området. Direktiverne fra EU er ikke alene implementeringer af Århuskonventionen, men også suppleringer til denne, hvorfor den danske implementering af konventionen har vist sig ikke at være tilstrækkelig, og derfor er de to lovforslag nødvendige.
     Lovforslag nr. L 3 handler om borgerinddragelse, og det handler om en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om inddragelse af offentligheden, når offentlige myndigheder udarbejder planer m.v. på miljøområdet.
     Lovforslag nr. L 4 drejer sig om en række tilpasninger af aktindsigt i miljøoplysninger til EU-direktiv 2003/4, og det drejer sig om, at myndigheden skal foretage en konkret afvejning af det offentliges interesse, når der ydes aktindsigt, og om, at ministeren kan fastsætte generelle bestemmelser om miljøoplysningernes kvalitet og deres formidling.
     L 3 og L 4 handler om mere åbenhed og borgerinddragelse. Ved lovforslagene styrkes borgeren i miljøpolitikken, og det synes vi i Venstre er vigtigt. Venstre kan derfor støtte begge forslag.

L 3 og L 4 er en opfølgning på direktivet om Århuskonventionen, som blev underskrevet af 34 lande i 1998 under den daværende miljøminister, hr. Svend Auken.

     Konventionens overordnede formål er at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet. Det drejer sig om adgang til viden og oplysninger, om adgang til at deltage i beslutninger, om adgang til at klage og adgang til at få afgørelser prøvet ved domstolene.
     Lovforslagene var så langt fremme i behandlingen før valget, at vi i hvert fald for vores vedkommende har fået afklaret de spørgsmål, vi havde og var i stand til at stille, så vi vil gerne have lov til at anbefale en meget hurtig og effektiv udvalgsbehandling. Jeg er i hvert fald ikke sikker på, at jeg kan finde på flere spørgsmål, så vi støtter forslagene, som de ligger nu.

Som det er sagt før, er det jo en genfremsættelse af forslag, vi behandlede i sidste samling, hvor det viste sig, at der var et bredt flertal for at indstille forslagene til vedtagelse.
     Jeg vil godt sige angående det spørgsmål, der sådan set var oppe ved den sidste diskussion: Hvorfor siger Dansk Folkeparti nu ja til Århuskonventionen? Jamen det skulle jo gerne stå lysende klart. Det er jo, fordi der nu var mulighed for at forbedre det, man gennemførte i 2000, og det siger vi selvfølgelig ja til i Dansk Folkeparti.
     Der er altså nogle ting, som ikke var i orden i det, man lavede i 2000, og derfor synes vi, det er rimeligt, at man forbedrer mulighederne for de folk, som kommer i klemme. Det er jo sådan, at når vi snakker miljøret, skal det helst være sådan, at man ikke tramper folk ned. Men ret skal være ret, så hvis vi kan hjælpe miljøet på denne måde, er vi selvfølgelig positivt indstillet over for det, så vi siger ja til de ændringer, som ligger i L 3 og L 4.

Det Konservative Folkeparti kan ligeledes støtte disse to forslag, som jo drejer sig om gennemførelse af et direktiv vedrørende Århuskonventionen.
     Det første forslag er om offentlig deltagelse i udarbejdelse af planer på miljøområdet, og det andet forslag handler om øget aktindsigt på miljøområdet. Det drejer sig om at give offentligheden mulighed for at få indsigt, når der laves større miljøplaner, herunder f.eks. en national affaldsplan, og ligeledes at sikre borgerne adgang til miljøoplysninger i forbindelse med ny lovgivning, skrivning af rapporter, nye politikker og andet. En del af disse regler er allerede gældende i Danmark, men vi ser disse forslag som en forbedring, og derfor støtter vi dem.

På vegne af Det Radikale Venstre kan jeg også tilkendegive, at vi tilslutter os forslagenes principper.
     Vedrørende L 4 har vi noteret os, at ministeren agter at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal følge gennemførelsen af lovforslagets indhold, og vi noterer os også, at der er nedsat en offentlighedskommission, der skal se på offentlighedsloven i det hele taget. Vi vil følge arbejdet i offentlighedskommissionen nøje, idet vi i forbindelse med en generel revurdering af offentlighedsloven vil være særlig opmærksomme på de problemstillinger, som L 4 giver anledning til, f.eks. vedrørende offentlighed om særlig alvorlige miljøsager.
     Generelt er vi tilfredse med så vel L 3's som L 4's fokus på vigtigheden af den folkelige involvering og den folkelige oplysning om løsningen af vores miljøproblemer. Det er en nødvendig forudsætning for befolkningens fortsatte indsigt og engagement i miljøspørgsmål, og vi ønsker netop en engageret og indsigtsfuld befolkning i miljøspørgsmål.
     Med disse ord kan vi tilslutte os lovforslagene.

Lovforslagene er jo en implementering af EU's implementering af Århuskonventionen, og derfor er vi i den situation, at vi har en dansk implementering og skal se på, hvordan den passer sammen med EU's implementering.

     Selve Århuskonventionen betød selvfølgelig et betydeligt fremskridt i de lande, den omfatter, og en hel række lande i Østeuropa har kunnet bruge den som et virkeligt brækjern i demokratiseringen. Men også herhjemme var det et fremskridt, at vi fik Århuskonventionen.
     At vi nu også får offentlighedsbestemmelser for planer og programmer, også ved revurdering af miljøgodkendelser, er en god ting og et fremskridt, og oplysning om emissioner er også et fremskridt. Men efter at have kigget på forslaget er jeg kommet til et sted, jeg i hvert fald skal have stillet nogle uddybende spørgsmål om, og det er spørgsmålet om afvejningsdiskussionen. Jeg har forstået, at Peter Pagh og Oluf Jørgensen tidligere har henvendt sig til udvalget med henblik på at se på, om der her var nogle problemer med offentlighedens muligheder. Det har jeg ikke kunnet komme til bunds i på nuværende tidspunkt, men jeg vil da håbe, jeg bliver klogere under udvalgsbehandlingen, for det kan jo ikke være meningen, at vi laver en implementering, som giver risiko for, at offentligheden får en ringere situation end med den eksisterende implementering.
     Jeg tror ikke, det er hensigten. Men der er jo rejst nogle kritiske røster på dette punkt, og jeg vil gerne have, at vi uddyber spørgsmålet og får skabt klarhed, så vi enten kan kaste den bekymring væk eller reparere på implementeringen.

Enhedslisten har altid set meget positivt på Århuskonventionen, og vi har også arbejdet aktivt for at få den gennemført i dansk lovgivning. Vi er sådan set også ganske tilfredse med den udformning, EU-direktivet har fået i denne sammenhæng, vi er faktisk så tilfredse, at vi i sidste samling stillede et ændringsforslag til lovforslaget om at indskrive EU-direktivets formål i lovgivningen.
     Når vi gjorde det, skyldes det ikke en ny begejstring for formuleringer i EU-direktiver, men at vi sådan set syntes og stadig synes - det er lidt i forlængelse af hr. Steen Gades indlæg - at der er nogle lidt grundlæggende problemer. Vi synes, det er lidt svært at gennemskue med sikkerhed, om EU-direktivets hensigter og formål faktisk bliver indskrevet
i lovgivningen, og det hænger jo sammen med, at det er ganske indviklet stof. Der er mange frem og tilbage med hensyn til, hvornår der skal være åbenhed, og hvornår der skal tages hensyn, og på trods af, at der faktisk blev gjort et meget grundigt udvalgsarbejde i den tidligere samling, som jeg har haft fornøjelsen at studere nøje, synes jeg stadig, der er nogen usikkerhed, som jeg synes det kunne være værd at bore videre i. Vi må i hvert fald sige, at medmindre vi kan overbevises om, at EU-direktivet bliver implementeret fuldt ud ved lovforslaget, og vi kan være fuldstændig sikre på, at der ikke i realiteten gennemføres ting, der kan opfattes som forringelser, kan vi ikke stemme for lovforslaget. Men jeg håber og tror, at udvalgsarbejdet kan overbevise os om, at det kan være fornuftigt også at stemme for dette lovforslag, for grundlæggende er vi meget positive over for Århuskonventionen, og vi er meget positive over for indholdet af det EU-direktiv, der ligger bag lovforslaget.

Igen er der jo tale om lovforslag, der bortfaldt umiddelbart før andenbehandlingen, som skulle være sket den 18. januar 2005 - altså den dag valget blev udskrevet - og igen må jeg takke ordførerne for de meget velvillige kommentarer til forslagene.
     Jeg skal lige gøre opmærksom på, at i det lovforslag, der skal sikre implementeringen af direktivet om adgang til miljøoplysninger, er der nogle få ændringer i forhold til det lovforslag, som Folketinget behandlede før valget. De to ændringsforslag, som regeringen stillede til det gamle lovforslag, er indarbejdet i det nye forslag. For det første drejer det sig om en konsekvensændring og en præcisering af, at de straffesager, som forvaltningsmyndighederne behandler, er omfattet af forslagets konkrete og generelle afvejningsregel, og for det andet er der indarbejdet en berigtigelse af en oversættelsesfejl i den danske udgave af det miljøoplysningsdirektiv, som er optrykt i bilaget til lovforslaget. Endelig er lovens ikrafttrædelsesdato også ændret.

     Angående det spørgsmål, hr. Steen Gade og også hr. Per Clausen rejser - hr. Per Clausen medgiver, at det er juridisk kompliceret stof - skal jeg gøre opmærksom på, at i mine svar på udvalgets spørgsmål under behandlingen af det gamle lovforslag gav jeg tilsagn om, at Miljøstyrelsen vil udarbejde en vejledning til loven. Denne vejledning vil omfatte en række af de emner, som også blev rejst i forbindelse med udvalgets behandling af forslaget. Der er ikke nogen diskussion om, at det er meget juridisk kompliceret stof, men vi vil altså prøve at løse nogle af problemerne med denne vejledning.
     Endvidere gav jeg dengang tilsagn om, at når lovforslaget var vedtaget, ville der blive nedsat et udvalg, der ville få til opgave løbende at overvåge lovens anvendelse
i praksis og indsamle erfaringerne med loven. Vi er jo alle sammen enige om, at der ikke skal ske en forringelse af de nuværende niveauer, og derfor vil udvalget også kunne komme med forslag til eventuelle forbedringer af loven. Om det andet forslag blot dette, at der er en enkelt konsekvensændring. Ellers er forslaget uændret i forhold til det gamle lovforslag, som udvalget i bred enighed afgav betænkning over i december 2004. Tak for tilsagnet om en hurtig behandling i udvalget, for det håber vi også på af hensyn til fristerne for at implementere. Det skal gå med en vis hast med sagen, som jo desværre blev forsinket på grund af folketingsvalget, men vi ser frem til en hurtig behandling i udvalget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslagene overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.