Folketingets Socialudvalg Dato: 29. april 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs breve af 21. og 26. april 2005 ad L 39 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørg smål nr.  8 og 9. _____________________________________________________________ Spørgsmål 8 : ”Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  fra  medarbejderne  ved  Stats- amtet i Århus, jf. L 39   – 2.” Svar: Henvendelsen fra medarbejderne ved  Statsamtet i Århus    angår spørgsmålet om placering af de sociale  nævn  i  Statsforvaltningen Midtjylland og place- ringen af sekretariatsbetjeningen  heraf. Henvendelsen rejser samme  spørgs- mål,  som  er  omtalt  i  en  tilsva rende  henvendelse  fra  medarbejderne  ved Statsamtet Fyn, som jeg kommenterede i min besvarelse af spørgsmål 3 til L 39. Jeg kan derfor henvise til den udtalelse, som jeg indhentede fra indenrigs - og sundhedsministeren og som er gengivet i besvarelsen af spørgsmål  3. Inden- rigs - og  sundhedsministeren  oplyser,  at  placeringen  af  de  kommende  stats- forvaltninger er fastlagt i strukturreformens udmøntningsplan fra september 2004. Placeringen er sket på baggrund af grundige overvejelser, hvori indgår de nødvendige hensyn til en faglig og økonomisk bæredygtig opgavevareta- gelse. Beslutningen  afspejler en samlet afvejning, hvori  bl.a. indgår hensyn til  regional  balance,  borgernes  retssikkerhed  og  service  og  tilgængelighed i forhold til borgerne. Statsforvaltningernes  hovedkontorer  skal som  udgangspunkt  omfatte  stats- forvaltningens ledelse, administration og faglige opgaver. Dog skal opgaver, hvor  den  personlige  kontakt  mellem  borgeren  og  statsforvaltningen  har  be- tydning for statsforvaltningens sagsbehandling og service over for borgerne, primært  inden  for  familieretten,  deles  mellem  hovedkontoret  og  afdelings- kontorerne. Den nøjagtige fordeling af opgaver og arbejdspladser vil ske ud fra en afvejning af hensynet til borgerbetjening og muligheden for at sikre en rimelig   arbejdsfordeling   mellem   de   enkelte   arbejdssteder.   Indenrigs-   og Sundhedsministeriet har igangsat et planlægningsarbejde, som skal forberede de   nye   statsforvaltningers   organisation. Synspunkterne   fra medarbejderne ved Statsamtet Århus   vil tilgå dette arbe jde. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] LSC/ J.nr. 601-31
2 Spørgsmål 9: ”Ministeren bedes oplyse, hvordan den fortsatte uafhængighed, set med bor- gernes øjne, for de pædagogiske sagkyndige, der inddrages i forbindelse med børne-  og  ungeudvalgenes  behandling  af  tvangsfjernelsessager,  sikres,  når disse sagkyndige i forbindelse med kommunalreformen overgår fra amterne til kommunerne?” Svar: Efter  reformen  er  det  ikke  kommunerne  der  udpeger  det  pædagogisk   - psykologiske sagkyndige  medlem af børn- og ungeudvalget i kommunerne. For  at  sikre  uafhængigheden  er  det  derimod  foreslået,  at   det  pædagogisk- psykologisk sagkyndige medlem af børn- og ungeudvalget udpeges af stats- forvaltningen for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode. Der henvises til § 39 i indenrigs- og sundhedsministerens forslag til lov om regi- onal statsforvaltning, L 70. For at styrke borgernes retssikkerhed er det samtidig som noget nyt foreslået, at  der  indsættes  en  bestemmelse,  hvorefter  den  pædagogisk-psykologisk sagkyndige ikke kan deltage i behandling af andre sager vedrørende samme person  eller  samme  familie  inden  for  den  offentlige  forvaltning,  herunder behandlingen af sager i statsforvaltningen og klagesager. I tilfælde, hvor den pædagogisk-psykologisk sagkyndige er inhabil i forhold til behandlingen af en sag i børn- og ungeudvalget, indtræder en stedfortræ- der, som ligeledes udpeges af statsforvaltningen. Eva Kjer Hansen Aksel Meyer