Folketingets Socialudvalg
13. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 23. marts 2005
ad L 39 følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på
spørgsmål nr. 3 og 4.
_____________________________________________________________
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. marts 2005 fra medar-
bejderne ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn, jf. L 39 bilag 3.
Svar:
Spørgsmålet er stillet i forbindelse med behan dlingen af L 39, forslag til lov
om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
og andre love. Dette forslag indeholder en bestemmelse om, at der nedsættes
et eller flere sociale nævn i hver region. Der er ikke i lovforslaget taget stil-
ling til, hvor de enkelte nævn geografisk skal placeres, da antallet af
nævn vil afhænge af antallet af sager, som skal behandles i de sociale nævn.
Tilsvarende gælder for de beskæftigelsesankenævn, som nedsættes efter
beskæftigelsesministerens lovgivning, som også skal sekretar iatsbetjenes af
statsforvaltningerne.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra indenrigs- og
sundhedsministeren, som oplyser, at placeringen af de kommende statsfor-
valtninger er fastlagt i strukturreformens udmøntningsplan fra september
2004. Det er heri fastsat, at Statsforvaltningen Syddanmark placeres med
hovedsæde i Åbenrå og afdeling skontorer i Odense og Ribe. Placeringen er
sket på baggrund af grundige overvejelser, hvori indgår de nødvendige he n-
syn til en faglig og økonomisk bæredygtig opgavevaretagelse. Beslutningen
afspejler en samlet afvejning, hvori bl.a. indgår hensyn til regional balance,
borgernes retssikkerhed og service og tilgængelighed i forhold til borgerne.
Statsforvaltningernes hovedkontorer skal som udgangspunkt omfatte stats-
forvaltningens ledelse, administration og faglige opgaver. Dog skal opgaver,
hvor den personlige kontakt mellem borgeren og statsforvaltningen har be-
tydning for statsforvaltningens sagsbehandling og service over for borgerne,
primært inden for familieretten, deles mellem hovedkontoret og afdelings-
kontorerne. Den nøjagtige fordeling af opgaver og arbejdspladser vil ske ud
fra en afvejning af hensynet til borgerbetjening og muligheden for at sikre en
rimelig arbejdsfordeling mellem de enkelte arbejdssteder. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
har
igangsat
et
planlægningsarbejde,
som
skal forberede de nye statsforvaltningers organisation. Synspunkterne fra
medarbejderne ved Statsamtet Fyn vil tilgå dette arbe jde.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
LSC/ J.nr. 601-31