Folketingets Socialudvalg Dato: 18. marts 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 14. marts 2005 følger hermed - i 5 eksemplarer - socialministerens svar på spørgsmål nr. 6 ad L 38 Spørgsmål nr. 6 ad L 38: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt, jf. L 38 - bilag 2. Svar: Socialudvalgsformændene fra Fyns, Vejle, og Sønderjyllands amter skriver i deres henvendelse om forslaget til lov om social service, at kommunernes mulighed for at overtage amtskommunale/regionale tilbud bør strækkes over et længere forløb med henblik på at sikre, at de nye kommuner og regi onen laver en samlet løsning, der tilgodeser de særlige sociale behov også efter reformen er gennemført. I modsat fald kan man frygte, at tilbudene ender som lokaltilbud for kommunens egne borgere. Socialudvalgsformændene beskriver en række eksempler på s pecialiserede sociale institutioner som bør forblive i regionalt regi. Samtidig peges på en særlig problemstilling vedrørende kommunernes overtagelse af institutioner, som har afdelinger (satellitter) i flere kommuner. Jeg vil indledningsvis slå fast, at  det er lovforslagets udgangspunkt, at hovedparten af de nuværende amtskommunale tilbud drives videre af regionerne efter den 1.1.2007. Kommunerne har ifølge lovforslaget en adgang til at overtage et regionalt tilbud enten fra 1.1.2007 eller senere. I forbindelse med høringsprocessen har jeg noteret mig ønsket fra amtskommunal side om generelt at begrænse de nye kommuners overtagelse af amtskommunale tilbud, men en begrænsning vil underkende grundideen og formålet med kommunalrefo rmen. Det er i denne sammenhæng afgørende, at kommunerne med kommunalreformen generelt bliver langt større og dermed mere bæredygtige såvel fagligt som økonomisk. Den kommunale overtagelse af regionale tilbud skal medvirke til en udvikling, hvor de sociale opgaver i højere grad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud. Det skal skabe bedre muligheder for lokalt at tilbyde sammenhængende og fleksible løsninger tilpasset den enkelte borgers behov. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JHK,JET/ J.nr. 601-31
2 Jeg er på den anden side enig i, at det må sikres, at de nye kommu  ner og regioner laver en samlet løsning, der tilgodeser de særlige sociale behov også efter reformen er gennemført. Det er derfor i lovforslaget nu fas tsat, bl.a. på baggrund af høringssvarene, at et tilbud, der overtages af en belig genhedskommune skal indgå i den årlige rammeaftale og skal stå til rå dighed for øvrige kommuner i samme omfang som hvis institutionen var forblevet i regionalt regi. Omfanget skal fastlægges i rammeaftalen. Det betyder bl.a., at beliggenhedskommunerne, der overtager et amtsligt/regionalt tilbud ikke kan ændre i pladstallet eller i indholdet af tilbudet, medmindre det aftales med de øvrige kommuner i rammeaftalen. Dette gælder såvel for tilbud, som beslu ttes overført i 2006 og senere. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at   lovforslaget fastsætter, at der allerede i 2006 skal udarbejdes en rammeaftale, som skal have virkning fra 1. januar 2007, og denne rammeaftale skal omfatte de tilbud, der overføres fra amter til kommuner i løbet af 2006. Der er således i lovforslaget ta get højde for, at de mest specialiserede amtskommunale tilbud ikke ender som lokaltilbud for kommunens egne borgere. Med kommunalreformen får vi faktisk den modsatte virkning, idet reformen åbner tilbudene for resten af landet. Der vil blive oprettet en tilbudsportal i statsligt regi med en oversigt over samtlige kommunale og regionale tilbud samt alle godkendte private tilbud på det sociale område, som vil indeholde en beskrivelse af de sociale tilbuds profil. Det vil være et vigtigt arbejdsredskab, når ko mmunen skal finde et tilbud, der modsvarer borgerens behov. Endelig vil jeg nævne, at der i forslaget til lov om social service også er taget hånd om socialudvalgsformændenes bekymring vedrørende de såkaldte satellit-institutioner. Lovforslaget fastsætter nemlig, at en kommunalbestyrelse i en beliggenhedskommune ikke kan overtage en del af en institution (en satellit), hvis de enkelte dele af tilbuddet udgør et sammenhængende behandlingsforløb, som ikke vil kunne opretholdes ved en kommunal overtagelse af en del af institutionen. Egely og dens fire åbne afdelinger udgør klart en sådan sammenhængende helhed og de enkelte afdelinger vil således ikke kunne overtages isoleret af beliggenhedskommunerne. En kommunal overtagelse vil skulle omfatte den samlede institution under et. Eva Kjer Hansen
3 /Anders Lynge Madsen