Folketingets Socialudvalg
Dato: 19. maj 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. april 2005
følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål
nr. 202 – 209 af L 38.
Spørgsmål 202
”Ministeren bedes sende udvalget en sammenlignelig oversigt over antallet
af sociale nævn i henholdsvis den eksisterende og den nye struktur.”
Svar:
I den eksisterende struktur er der nedsat et socialt nævn i hvert amt, som
sekretariatsbetjenes af statsamtet. Herudover eksisterer der et socialt nævn
for Bornholms Regionskommune, som også sekretariatsbetjenes af statsa m-
tet
samt et socialt nævn for Københavns og Freder
iksberg kommuner, som
sekretariatsbetjenes af Den Sociale Sikringsstyrelse.
I den nye struktur nedsættes der et eller flere sociale nævn i hver region, som
sekretariatsbetjenes af statsforvaltningen. Der er endnu ikke taget stilling til
den nøjagtige ford eling af opgaver og arbejdspladser imellem statsforvalt-
ningernes hovedkontorer og filialkontorer. Dette vil ske ud fra en afvejning
af hensynet til borgerbetjening og muligheden for at sikre en rimelig arbejds-
fordeling mellem de enkelte arbejdssteder. Indenrigs
-
og Sundhedsministeri-
et har igangsat et planlægningsarbejde, som skal forberede de nye statsfor-
valtningers organisation.
Spørgsmål 203
”Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over antallet af sager i de soc i-
ale nævn.”
Svar:
Der er i alt i hele landet behandlet 34.292 sager i de sociale nævn i 2004.
Heraf er i alt 29.174 sager behandlet i de sociale nævn i statsamterne og
5.118 sager behandlet i det sociale nævn for København s og Frederiksberg
Kommuner, som sekretariatsbetjenes af Den Sociale Sikringsstyrelse.
Sagerne fordeler sig således mellem de enkelte statsamter:
København
3.645
Frederiksborg
2.217
Roskilde
1.353
Vestsjælland
2.110
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sm@sm.dk
LSC/ J.nr. 601-31
2
Storstrøm
1.868
Bornholm
289
Fyn
3.466
Sønderjylland
1.310
Ribe
1.546
Vejle
2.213
Ringkjøbing
1468
Århus
3560
Viborg
1218
Nordjylland
2911
Den Sociale Sikringsstyrelse
5118
Spørgsmål 204
”Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over de forskellige sagsomr å-
der, der behandles i de sociale nævn.”
Svar:
Det sociale nævn behandler sager, som efter lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område kan påklages til de sociale nævn. Der er tale
om sager efter,
Lov om social pension,
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig fø r-
tidspension m.v.,
Lov om individuel boligstøt te,
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
Lov om aktiv socialpolitik,
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Lov om social service,
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
Lov om delpension,
Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling,
Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv.
Herudover behandler de sociale nævn sager, som kan påklages til de sociale
nævn efter,
Lov om offentlig sygesikring,
Lov om en børnefamilieydelse, bortset fra sager om skattepligt efter
kildeskattelovens § 1,
Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og
den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap,
Lov om repatriering,
Lov om inddrivelse af underholdsbidrag,
Lov om integration af udlændinge i Danmark,
Lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation og fripla d-
ser),
Lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse og
Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkr æ-
ves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.
3
I forbindelse med kommunalreformen oprettes særlige beskæftigelsesank
e-
nævn, som skal behandle alle klager over afgørelser om tilbud m.v. truffet af
de to myndigheder i jobcenteret samt klager over afgørelser truffet af ko m-
munen om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik med undtagelse af kapitel
10 og 10 a, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel, ydelser efter integrationsloven med undtagelse af hjælp
efter §§ 35-39, lov om delpension samt tilkendelse og frakendelse af førtid s-
pension og invaliditetsydelse efter kapitel 3 og §§ 42 og 44 i lov om social
pension og §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4, i lov om højeste, melle m-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Der henvises he r-
om til beskæftigelsesministerens fo rslag til lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats, L 22.
Spørgsmål 205
”Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over den geografiske fordeling
af henholdsvis borgerkontakt på adoptionsområdet og patientrådgivning på
psykiatriområdet.”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:
Der foreligger ikke nogen statistik om omfanget af borgerkontakten og pati-
entrådgivningen, men på baggrund af oplysninger, som Indenrigs - og Sund-
hedsministeriet har modtaget fra statsamterne, kan følgende oplyses:
Det vurderes, at der er behov for møde i statsamterne i ca. 75 % af statsa m-
ternes sager vedrørende adoption – dvs. ca. 1.100 møder årligt. Der skønnes
også, at blive en betydelig borgerkontakt i de nye opgaver på adoption som-
rådet, som statsforvaltningerne overtager fra amtskommunerne.
De psykiatriske patientklagenævn, som behandler klager over anvendelse af
tvang i psykiatrien, sekretariatsbetjenes af statsamterne. Nævnets behandling
af sager foregår på den psykiatriske a fdeling, hvor patienten er eller har væ-
ret indlagt, medmindre afholdelse af mødet på afdelingen skønnes ikke at
være hensigtsmæssig. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være til stede
ved klagens behandling i det psykiatriske patientklagenævn. Til belys ning af
aktiviteternes omfang kan oplyses, at der i 2004 blev truffet 1.416 afgørelser
i det psykiatriske patientklagenævn. Kommunalreformen indebærer ikke
ændringer i brugerkontakten på psykiatriområdet.
Spørgsmål 206 :
”Ministeren bedes sende udvalget e n statistisk oversigt over antallet af sager
i statsamterne hvor borgeren inddrages, samt antallet af borgere der møder
frem i forbindelse med sager i statsamterne. For begge oversigters vedkom-
mende ønskes endvidere oplyst, hvordan de fordeler [sig] med he nsyn til
sagstyper.”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:
4
Der foreligger ikke nogen statistik om borgerkontakten i statsamterne. På
baggrund af oplysninger modtaget fra Foreningen af Statsamtmænd om b e-
hov for borgernærhed i statsf orvaltningernes sagsbehandling kan følgende
oplyses:
Opløsning af ægteskab
Der er og vil på ægteskabsområdet fortsat være et betydeligt behov for pe
r-
sonligt fremmøde i de sager, hvor parterne ønsker at møde til vilkårsforhan
d-
ling. Det vil i langt de fleste sager dreje sig om ét møde.
Samværsområdet
Der er på samværsområdet et stort behov for personligt fremmøde. Der vil i
hovedparten af sagerne være tale om, at parterne skal møde 1 -2 gange, og
derudover til rådgivning, konfliktmægling m.v. efter eget ønske
.
Forældremyndighedsområdet
Der er på forældremyndighedsområdet kun et meget begrænset behov for
personligt fremmøde, og i så fald er der tale om ét møde.
Bidragsområdet
Sammenfatning: Der er på bidragsområdet intet behov for personligt fre m-
møde.
Faderskabsområdet
Der er på faderskabsområdet behov for personlig t fremmøde i en del af s a-
gerne.
Udlændingeområdet
På udlændingeområdet er der og vil
der fortsat være krav om personli gt
fremmøde i alle sager.
Navne- og værgemålssager
I navne- og værgemålsager e r fremmødet sporadisk. Statsamtet har dog en
vis udgående funktion ved afholdelse af møder hjemme hos personer, der
ønskes sat under værgemål.
Fri proces, indfødsret mv.
I sager om fri proces, indfødsret, inddrivelse af bidrag og udenlandske
skilsmissedokumenter er der ikke behov for personligt fremmøde. Fremm ø-
de er kun sjældent forekommende.
Det Sociale Nævn
Nævnssager afgøres altovervejende på skriftligt grundlag. I ganske få tilfæ
l-
de ønsker borgeren selv at møde op og fortælle om sin sag eller for at s
øge
vejledning. Dette vil i givet fald kunne foregå skriftligt eller ved telefonisk
kontakt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan supplerende oplyse om statsamternes
nuværende opgaver, at sager om fri proces, indfødsret, inddrivelse af bidrag
5
og udenlandske skilsmissedokumenter ikke vil blive tilført statsforvaltni n-
gerne.
Supplerende kan ministeriet oplyse, at der i dag er betydelig borgerkontakt
på sessionsområdet. Området planlægges overført til Forsvarsministeriet den
1. januar 2006.
Det kommunale tilsyn varetages i dag af 5 statsamter. Det vurderes, at beho-
vet for personligt fremmøde er meget lille.
Spørgsmål 207
”Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over det tidsmæssige tran s-
portforbrug i forbindelse med sagsbehandlingen i de nuværende stat samter.”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at den altovervejende del af
statsamternes sagsbehandling foregår i statsamternes faste kontorer eller
filialkontorer, som er bemandet med mellemrum. Statsamternes udefunktio-
ner omfatter primært sessionsområdet og området med det psykiatriske pat i-
entklagenævn.
Der foreligger ikke oplysninger om det tidsmæssige transportforbrug vedr ø-
rende sagsbehandlingen i de nuværende statsamter. Forbruget skønnes på
baggrund af ovenstående at være af begrænse
t omfang.
Spørgsmål 208
” Ministeren bedes oplyse baggrunden for, at ikke alle regioner, med over-
gangen til den nye struktur, får lov at oprette afdelingskontorer i forbindelse
med den regionale statsforvaltning?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at aftalen mellem regeringen
og Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte u d-
møntningsplan fra september 2004 indebærer, at der eta bleres følgende fem
regionale statsforvaltninger:
Region Sjælland i Nykøbing Falster og Roskilde med hovedsæde i
Nykøbing Falster
Region Midtjylland i Ringkøbing og Århus med hovedsæde i Rin
g-
købing
Region Hovedstaden i Storkøbenhavn og Bornholm med hoveds æ de
i Storkøbenhavn
Region Nordjylland med hovedsæde i Aalborg
Region Syddanmark i Aabenraa, Odense og Ribe med hovedsæde i
Aabenraa
Beslutningen om placeringen af statsforvaltningernes hovedkontorer og
afdelingskontorer er sket på baggrund af overvejelser, hvori indgår hensynet
til en faglig og økonomisk tilfredsstillende opgavevaretagels e. Beslutningen
afspejler en samlet afvejning, hvori bl.a. indgår hensyn til retssikkerhed,
service og tilgængelighed for borgere.
6
Udmøntningsplanen betyder, at der ikke oprettes et særskilt afdelingskontor
under Statsforvaltning Nordjylland. Det kan imidlertid oplyses, at Statsamt
Nordjylland i dag har filialkontorer i henholdsvis Arden, Løgstør, Frederik s-
havn og Hjørring. Filialkontorerne er bemandet med én fuldmægtig (jurist) –
i Arden og Løgstør gennemsnitligt 1 dag om ugen, filialen i Frederikshavn 1 -
2 dage om ugen og filialen i Hjørring 2 dage om ugen. På filialkontorerne
afholdes der efter nærmere aftale med borgerne møde om vilkårsforhandli
n-
ger, samværssager og forældremyndighedssager. En sådan form for filialb
e-
tjening vil også kunne tilrettelægges indenfor det geografiske område, som
den kommende Statsforvaltning Nordjylland vil dække.
Spørgsmål 209
”Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren vil sikre rekrutteringen og
fastholdelsen af højt specialiserede jurister i de regionale statsforvaltnin ger i
forbindelse med overgang til den nye struktur?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at udgangspunktet for kom-
munalreformen er, at medarbejderne fra de afgivende myndigheder, som
udgangspunkt flytter med opgaverne over i de nye forvaltninger. De afgi-
vende myndigheder i forhold til statsforvaltningerne omfatter primært stat s-
amterne, som nedlægges i forbindelse med oprettelsen af statsforvaltninge r-
ne, jf. L 70 Forslag til lov om regional statsforvaltning. Statsamterne råder
over et fagligt velkvalificeret personale, herunder velkvalificerede jurister,
og har generelt ikke problemer med at rekruttere og fastholde personale. Det
gælder både for statsamterne i de tætbefolkede områder og for statsamterne i
de tyndere befolkede dele af landet.
De nye statsforvaltninger er samtidig væsentligt større end de nuværende
statsamter og vil således få gode muligheder for at skabe et stærkt og varieret
fagligt miljø. Det må derfor forventes, at de nye statslige forvaltninger vil
blive attraktive arbejdspladser både for medarbejdere, som overføres fra
statsamter og andre myndigheder, og for nye ansatte.
Det skønnes på den baggrund muligt for statsforvaltningerne at rekruttere og
fastholde medarbejderne på samme måde, som det sker i statsamterne.
Eva Kjer Hansen
/Aksel Meyer