Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Socialudvalget den 9. juni 2005 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om social service [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 18. marts 2005. Lov- forslaget  blev  efter  1.  behandling  henvist  til  behandling  i  Socialudvalget.  Udvalget  afgav  betæn  k- ning den 2. juni 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 9. juni 2005, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Socialudvalget. Møder Udvalget  har,  efter  lovforslaget  blev  henvist  til  fornyet  udvalgsbehandling,  behandlet  dette  i  1 møde . Samråd Udvalget har stillet et spørgsmål til socialministeren til mundtlig besvarelse. Spørgsmålet blev b e- svaret i et åbent samråd den 9. juni 2  005. Spørgsmål Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 7spørgsmål til socialm inisteren til  skriftlig  besvarelse.  58  af  udvalgets  spørgsmål  til  socialministeren  og  dennes  svar  herpå  er  o   p- trykt som bilag til betænkningen. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Tjóðveldisfl   okkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for tillægsb e- tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkning en. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.   Hans Andersen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Inge-Lene Ebdrup (V) nfmd. Inger Støjberg  (V)   Pia Kristensen (DF) fmd.  Birthe Skaarup (DF)   Tina Petersen (DF) Tom Behnke (KF)   Per Ørum    Jørgensen  (KF)   Hüseyin   Arac (S)   Lise von Seelen (S)

2 Mette Frederiksen (S)   Sandy Brinck (S)   Lone Dybkjær   (RV)   Ole Glahn (RV) Pernille Vigsø  Bagge (SF)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, S   iumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 38  omdelt efter afgivelse af betænkning Bilagsnr.    Titel 66 Æn   dringsforslag fra socialministeren 67 Ændringsforslag til 2. behandling 68 1. udkast til tillægsbetænkning 69 1. udkast til tilføjelse til betænkning Oversigt over spørgsmål   vedrørende L 38  omdelt efter afgivelse af betænkning 350 Spm. om at udmøntnin gen af § 174 om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, til soc  i- alministeren, og ministerens svar herpå 351 Spm. om at det kan bekræftes, at Socialministeriet har udarbejdet forslag til udmøntningen af § 174  om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, til soc  i- alministeren, og ministerens svar herpå 352 Spm. om ministeren vil uddybe besvarelsen af spørgsmål 262, til s  o- cialministeren, og ministerens svar herpå 353 Spm. om ministeren vil bekræfte forståelsen af besvarelsen af spørgsmål 260, til socialministeren, og ministerens svar herpå 354 Spm. om uddybning af formulering i besvarelsen af spørgsmål 137, til socialministeren, og ministerens svar herpå 355 Spm. om hvem der har ansvaret for at sikre den faglige udvikling af rehabiliteringsindsatsen, til socialministeren, og ministerens svar her- på 356 Spm. om Århus Amts udtalelse i forbindelse med besvarelsen af   spm. 161 har været forelagt for Århus Amtsråd, til soci alministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 38 stillet efter afgivelse af betænkning Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. om en drøftelse af lovforslagene til udmøntning af kommunalreformen (L 38 og L 39) på det  sociale område, herunder de af ministeren stillede ændringsforslag, til socialministeren

4 Bilag 2 Nogen af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra RV . Spørgsmål 6: Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt, jf. L 38 - bilag 2 . Svar: Socialudvalgsformændene  fra  Fyns,  Vejle,  og  Sønderjyllands  amter  skriver  i  deres  henvendelse om  forslaget  til  lov  om  social  service,  at  kommunernes  mulighed  for  at  overtage  amtskommuna- le/regionale tilbud bør strækkes over et længere forløb med henblik på at sikre, at de nye kommuner og regionen laver en samlet løsning, der tilgodeser de særlige soci   ale behov også efter reformen er gennemført. I modsat fald kan man frygte, at tilbudene ender som lokaltilbud for ko mmunens egne borgere. Socialudvalgsformændene  beskriver  en  række  eksempler  på  specialiserede  sociale  institutioner som bør forblive i regionalt regi. Samtidig peges på en s  ærlig problemstilling vedrørende komm   u- nernes overtagelse af institutioner, som har afdelinger (satellitter) i flere kommuner. Jeg vil indledningsvis slå fast,  at det  er lovforslagets udgangspunkt, at hovedparten af de nuv æ- rende amtskommunale tilbud drives videre af regionerne efter den 1.1.2007. Kommunerne har ifø l- ge lovforslaget en adgang til at overtage et regionalt tilbud enten fra 1.1.2007 eller senere. I forbin- delse med høringsprocessen har jeg noteret mig ønsket fra amtskommunal side om generelt at b  e- grænse  de  nye  kommuners  overtagelse  af  amtskommunale  tilbud,  men  en  begrænsning  vil  unde r- kende grundideen og formålet med kommunalrefo rmen. Det er i denne sammenhæng afgørende, at kommunerne med kommunalr   eformen generelt bliver langt større og dermed mer e bæredygtige såvel fagligt som økonomisk. Den kommunale overtage l- se af regionale tilbud skal medvirke til en udvikling, hvor de sociale opgaver i højere grad løses i nærmilj  ø r lokalt at tilbyde sammenhængende og fleksible løsninger tilpasset den enkelte borgers b   ehov. Jeg er på den anden side enig i, at det må sikres, at de nye kommuner og regioner laver en samlet løsning, der tilgodeser de særlige sociale behov også efter ref ormen er gennemført. Det er derfor i lovforslaget nu fastsat, bl.a. på baggrund af høringssvarene, at et tilbud, der overtages af en beli  g- genhedskommune skal indgå i den årlige rammeaftale og skal stå til r   å dighed for øvrige kommuner i  samme  omfang  som  hvis  institutionen  var  forblevet  i  regionalt  regi.  Omfanget  skal  fastlægges  i rammeaftalen.  Det  betyder  bl.a.,  at  beliggenhedskommunerne,  der  overtager  et  amtsligt/regionalt tilbud ikke kan ændre i pladstallet eller i indholdet af tilbudet, medmindre det afta  les med de øvrige kommuner i rammeaftalen. Dette gælder såvel for tilbud, som besluttes ove   rført i 2006 og senere. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at lovforslaget fastsætter, at der allerede i 2006 skal udarbejdes en rammeaftale, som skal have virkning fra 1. januar 2007, og denne rammeaftale skal omfatte de tilbud, der overføres fra amter til kommuner i løbet af 2006. Der er således i lovforslaget taget højde for, at de mest specialiserede amt  skommunale tilbud ikke ender  som  lokaltilbud  for  kommunens  egne  borgere.  Med  kommunalreformen  får  vi  faktisk  den modsatte virkning, idet reformen åbner tilbudene for resten af landet. Der vil blive oprettet en ti l-

5 budsportal  i  statsligt  regi  med  en  oversigt  over  samtlige  kommunale  og  regionale  tilbud  samt  alle godkendte private tilbud på det sociale område, som vil indeholde en beskrivelse af de sociale ti  l- buds profil. Det vil være et vigtigt arbejdsredskab, når kommunen skal finde et tilbud, der modsv   a- rer borgerens behov. Endelig vil jeg nævne, at der i fors  laget til lov om social service også er taget hånd om socialu  d- valgsformændenes  b  ekymring  vedrørende  de  såkaldte  satellit  -institutioner.  Lovforslaget  fastsætter nemlig, at en kommunalbestyrelse i en beliggenhedskommune ikke kan overtage en del af en insti- tution (en satellit), hvis de enkelte dele af tilbuddet udgør et sammenhængende behandlingsforløb, som ikke vil kunne opretholdes ved en kommunal overtagelse  af en del af institutionen. Egely og dens fire åbne afdelinger udgør klart en sådan sammenhængende h elhed og de enkelte afdelinger vil således  ikke  kunne  overtages  isoleret  af  beliggenhedskommunerne.  En  kommunal  ove rtagelse  vil skulle omfatte den samlede institution under et. Spørgsmål 7: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. marts 2005 fra Vejle Amt - Overmarksgården, Det sociale Døgnce nter, jf. L 38 - bilag 3. Svar: Vejle Amts forsorgshjem Overmarksgården peger i brevet til Socialudvalget på en række pun kter, der giver anledning til bekymring i forbindelse  med kommunalreformen, ligesom der stilles nogle spørgsmål: 1.    Boformerne er afhængig af et fast budget 2.    Ved overgang til kommunal drift vil det landsdækkende samarbejde blive nedtonet 3.    Kommunerne har ikke faglig kompetence til at drive et forsorgshjem 4.    Hvordan vil folketinget sikre, at forsorgshjemmenes målgruppe ikke bliver ringere stillet end i dag? 5.    Hvilken sikkerhed er der for at kommunen nu hvor de får myndighedsansvaret ikke vil pl a- cere husvilde på fo rsorgshjemmene? Ad 1) Der  skal  selvfølgelig  også  efter  kommunalreformen  hvert  år  budgetlægges ,  så  der  på  de  enkelte boformer  opnås  en  økonomisk  og  rationel  drift.  Forudsætningerne  for  budgetlægni ngen  vil  være som i dag, dog med den fordel, at man inden for regionen – kommuner og region    – skal drøfte de(t) kommende års behov, samt fastlægge dette i    rammeaftalen.  Dette kan være med til at formindske det skøn, der altid vil være i en budge   tlægning. Ad 2) Det  landsdækkende  samarbejde  mellem  boformer  for  hjemløse  i  amtskommunerne  samt  Købe n- havns og Frederiksberg kommuner foregår i dag indenfor rammerne  af »Sammenslutningen af bo- former efter servicelovens § 94«  – SBS§94.   Udgangspunktet er, at forsorgshjem m.v. overgår til regional drift. Der er intet i vejen for, at dette arbejde kan fortsætte, hvad enten botilbuddene dr  ives af en region eller en kommune. Ad 3) Efter de gældende regler kan botilbud for hjemløse tilvejebringes af    en amts kommune alene eller i samarbejde med en eller flere amtskommuner eller kommuner. Botilbuddene kan endvidere tilveje- bringes af en eller flere kommuner efter aftale med amtskommunen.

6 Kommunerne har jo en stor driftserfaring og har bestemt også faglig kompetence til at kunne dr i- ve et forsorgshjem. Herudover har ledelsen på forsorg shjemmet fortsat den faglige kompetence til den daglige drift. Ad 4) Efter regeringens opfattelse er en høj statslig medfinansiering på hjemløs   eområdet nødvendig for at kunne leve op til det fælles ansvar for de socialt udsatte grupper. Der er derfor ikke i forbindelse med   kommunalreformen   foreslået   ændringer   hverken   i   den   nuværende   finansieringsordni ng, hvoref ter staten refunder 50% af udgifterne til boformer for hjemløse, eller i de opgaver og tilbud, boformerne har i dag. Boformerne vil fortsat være landsdækkende med mulighed for gadeplanshenvendelse uden foru d- gående visitation. Der ændres hverken     på selvmøderprincippet eller lederens beføjelse til at træffe beslutning om optagelse. Med  kommunalreformen  samles  myndigheds-,  forsynings-  og  finansieringsansvaret  i  forhold  til borgeren og finansieringsansvaret for tilbud og ydelser efter serviceloven i kommunerne. Hele forsyningsansvaret er således placeret i kommunerne. På udsatteområdet har r  egionerne efter aftale med kommunerne i regionen ansvaret for at etablere pladser i boformer og tilbud, der hidtil har været omfattet af amtsko  mmunernes opgavevaretagelse. Regionernes  forsyningspligt  fastlægges  på  baggrund  af  årlige  redegørelser,  hvor  kommunerne skal beskrive behovene og kommunernes forventede brug af pladser i regionalt drevne tilbud. Re- degørelserne fra kommunerne danner grundl aget for den årlige r ammeaftale. Også oprettelse af evt. nye tilbud skal fremgå af rammeaftalen. Kommunerne kan løse opgaverne på    udsatteområdet ved selv at etablere tilbuddet, ved at træffe aftale med et regionsråd eller andre kommuner eller ved at in dgå aftale med private in stitutioner. Med det nuværende finansieringssystem har kommunerne ikke noget incit  ament til at stille andre tilbud til rådighed for personer, der opholder sig i en boform for hjemløse. Dette ændres der væsen t- ligt på med kommunalreformen, hvor kommunerne sk al betale for deres borgeres ophold på en b o- form for hjemlø Med kommunalreformen ændres der ikke på opholds   - og handlekommunereglerne. Ad 5) Efter de gældende regler i servicelovens § 66 kan kommunen henvise en enlig husvild til et boti  l- bud efter servicelovens § 94, idet det dog i vejledningen vedrørende den sociale indsats for de mest udsatte voksne er understreget, at henvisning til et sådant botilbud kun bør anvendes som en absolut nødløsning for en kortere periode, og at der hurtigst muligt bør tilb   ydes anden form for indkvarte- ring. Kommunerne vil også efter kommunalreformen kunne henvise en husvild til et botilbud for hje m- løse  under  samme  betingelser  som  nu.  Det  må  dog  forudsættes,  at  kommunerne  i  og  med  de  skal betale  for  deres  borgeres  ophold  på  s å danne  tilbud  vil  være  mere  motiveret  for  at  finde  en  mere permanent løsning på borgerens boligsituation. Spørgsmål 8: Ministeren bedes oplyse baggrunden for den beløbsmæssige forskel mellem de 8   -9 milliarder kr., der i høringsnotatet angives som det beløb  , der overføres fra amterne til kommunerne på det sociale

7 område i forbindelse med kommunalr eformen og tal fra Finansministeriet (FIU alm. del. § 7 – bilag 5), der angiver beløbets størrelse til 6,67 milliarder kr. Ministeren bedes i forlængelse sende udv  alget en oversigt over, hvilke opgaver der er indeholdt i de overførte beløb fra amterne til henholdsvis stat og kommuner. Svar: Den beløbsmæssige forskel mellem de 8   -9 mia. kr., der er nævnt i høring   snotatet og de 6,67 mia. kr., der er nævnt i FIU alm. de  l. § 7 – bilag 5 skyldes, at der i beløbet i høringsnotatet er indregnet et skøn over administrative udgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter. Disse udgifter indgår imi d- lertid ikke i beløbet fra Finansministeriet, idet opgørelsen og fordelingen af de admi  nistrative udgif- ter og anlægsudgifter stadig forhandles med de kommunale parter. De 6,67 mia. kr. omfatter ud  e- lukkende driftsudgifter på det soc iale områdes del af hovedkonto 5. I forbindelse med kommunalreformen skal der overføres nogle få opgaver til sta  ten i 2007. Belø- bet på 1.570 mio. kr., der fremgår af FIU alm. del. § 7   –  bilag 5, dækker kun over en delvis ko  m- pensation for disse opgaver, herunder for: - Den centrale refusionsordning: Der indføres en refusionsordning, der skal sikre kommunerne mod mege t store udgifter i de dy- reste enkeltsager. Ordningen omfatter alle tilbud på socialområdet   - fra ikke-specialiseret til de mest specialiserede tilbud. Refusionsordningen indebærer, at i sager, hvor en person under 67 år har behov for hjælp og støtte, som s amlet udgør en årlig udgift på 800.000 kr. eller mere, r   e- funderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som overstiger 800.000 kr. For den del af udgiften, der overstiger 1,5 mio. kr. årligt, refunderer staten 50 pct. af udgifterne. Refus i- onsordningen indføres gradvist.  Ordningen finansieres solidarisk af kommunerne ved løbende reguleringer af bloktilskuddet. Det skal bemærkes, at den endelige fastlæggelse af refusion s- ordningen sker i forbindelse med reformen af tilskud- og udligningssystemet. - Kommunalfuldmagtsopgaver: Af aftalen om en strukturreform fremgår det , at andre mindre opgaver, der i dag varetages efter kommunalfuldmagten i amterne, herunder tilskud til selvejende institutioner mv., som ud- gangspunkt skal overdrages til kommunerne. I en overgangsperiode på fire år finansieres opg  a- verne dog på den måde, at staten overtager amternes hi  dtidige tilskud og videregiver dette til de pågældende institutioner mv. Efter periodens udløb overføres det tilskud, som staten overtager fra amterne, fuldt ud til det kommunale bloktilskud. I løbet af perioden søges etableret aftaler om kommunal støtte til videreførelse af inst  itutionerne mv. - VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation): I forbindelse med oprettelsen og driften af VISO skal der overføre s midler til staten svarende til de opgaver, som fremover skal løses i VISO, og som i dag løses i amterne. Udgifterne til VISO er vurderet til i alt 268,4 mio. kr. om året. Det skal bemærkes, at der i det samlede beløb på 1.570 mio. kr., som samlet overfør es til staten fra hovedkonto 5, kun indgår en del af midlerne til VISO. Resten af midlerne kommer fra hovedkonto 6, som ikke indgår i bel ø Udover det nævnte beløb vil staten skulle have overført  yderligere midler til at udføre opgaver i relation  til  sekretariatsbetjening  af  de  regionale  udviklingsråd,  udpegning  af  pædagogisk  psykol   o- gisk  sagkyndig  til  børn  og  unge -udvalgene,  videreførelse  af  Den  Uvildige  Konsulentordning  på Handicapområdet (DUKH), overtagelse af pensionsforpligtelsen overfor tjenestemæn   d i forbindelse med oprettelsen af VISO samt resten af finansieringen af VISO. Dette sker i forbindelse med forde- lingen af hovedkonto 6.  

8 Beløbet på 6.671 mio. kr., der ifølge FIU alm. del. § 7    – bilag 5, overføres til kommunerne i 2007, dækker over, at k  ommunerne i fremtiden overtager hele finansieringsansvaret på det sociale omr å- de.  Det betyder, at kommunerne fremover skal betale de udgifter, som amtskommunerne hidtil har haft til: - tilbud omfattet af grundtakstfinansiering, jf. § 131 a i lov om social service. - kommunale tilbud, hvor amtet har medfinansieret, jf. § 131 d i lov om social service. - tilbud, som amtskommunerne endelig har afholdt udgifterne til, herunder ambulant behandling af stofmisbrugere, støtte til køb af biler, hjælpemidler og forbrugsgo der samt visse af de amts- kommunale tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets  - og samværstilbud, jf. § 130 i lov om social service. - tilbud, som er 50 pct. statsligt finansieret og hvor amtet har betalt den anden halvdel, herunder krisecentre, forsorgshjem, mv., jf. § 131, stk. 2. i lov om social service. Spørgsmål 13: Ministeren  bedes  oplyse,  hvorvidt  antallet  af  brugere  i  de  enkelte  kommuner  indgår  som  et  el e- ment ved fordelingen af de nuværende amters udgifter på det særlige sociale område til kommu ner- ne. Svar: Ændringer i opgavefordelingen vil blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgift    s- neutral og pengene følger med opgaven. Derved sikres, at de myndigheder, der får ansvaret for nye opgaver kompenseres herfor af de myndigheder, der afgiver opgaverne jf. de almindelige principper i Vejledning om Det Udvidede Totalbalance Princip (DUT). Regeringen og de kommunale parter har derfor siden september 2004 forhandlet om den samlede overflytning af midler fra amter til kommuner, stat og regioner. Disse forhandlinger forventes ende- lig afsluttet i løbet af juni 2005. Først på det tidspunkt vil der være overblik over, hvor meget ko m- munerne samlet set får overført til bloktilskuddet, som følge af opgaveomlæ gningerne. I spørgsmålet spørges der ti   l, hvordan fordelingen af de samlede midler på de e nkelte kommuner vil  ske  efterfølgende.  Der  er  imidlertid  endnu  ikke  taget  stilling  til  den  fremtidige  fordeling  af  de amtskommunale udgifter på landets nye kommuner. Dette drøftes i øjeblikket i regi af In   denrigs- og Sundhedsministeriets  finansieringsudvalg.  Som  led  i  finansieringsreformen  skal  der  gennemføres ændringer i ti  lskuds- og udligningssystemet, som skal medvirke til at udjævne de afledte ændringer i  byrdefordelingen  af  opgaveomlægningerne  mest  mul  igt.  Der  fremsættes  således  et  forslag  til  en reform af tilskuds- og udligningssystemet i folketingssamlingen 05/06. Den  endelige  fastlæggelse  af,  dels  hvordan  amternes  udgifter  fordeles  på  de  nye  kommuner  og dels hvordan forslaget til en reform af tilskuds- og udligningssystemet skal udformes, afventer sta- dig en afklaring i forhold til de endelige kommunegrænser og den endelige opgaveomlægning. Spørgsmål 22 Det fremgår af bemærkningerne til § 186 i lovforslaget, at det ved en kommunes overtagelse af regionale tilbud er en forudsætning, at  »kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vil kunne drive tilbuddet på økonomisk og fagligt forsvarlig vis.  « Efter hvilke kriterier og af hvem skal denne vurdering foretages?

9 Svar: Efter  lovforslagets  §  186  kan  kommunalbestyrelsen  beslutte,  om  kommunen  skal  benytte  sig  af adgangen til at overtage et regionalt, socialt tilbud, som er beliggende i kommunen. Kommunalbestyrelsens konkrete beslutning om at overtage regionale, sociale tilbud skal dels ske i overensstemmelse med de vilkår, som lovforslaget knytter til en overtagelse, og dels skal komm u- nalbestyrelsens  beslutning  indgå  i  drøftelser  med  de  øvrige  kommunalbestyrelser  i  regionen  i  fo   r- bindelse med den årlige rammeaftale og evt. tillige drøftes i kontaktudvalget. Bestemmelsen i lovforslagets § 186 om kommunernes adgang til at overtage regionale institutio- ner har til hensigt at fremme målsætningen om, at sociale opgaver i højere grad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med de øvrige kommunale tilbud. Dette vil styrke m   ulighederne for lokalt at tilby- de sammenhængende og fleksible løsninger tilpasset den enke   lte borgers behov. Hvis en kommunalbestyrelse i overensstemmelse med dette formål beslutter at overtage en regi o- nal institution eller et regionalt tilbud, der er beliggende i kommunen, er det bl.a. et vilkår for ove r- tagelsen, at tilbuddet fortsat indgår i den årlige rammeaftale og at tilbuddet skal stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, jf. lovforsl   agets § 186, stk. 2, nr. 1. Med henblik på at styrke kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag for overtagelse af konkrete tilbud og inddrage de øvrige kommuner i regionen fremgår det af bemærkninger til lovforslagets § 6 om rammeaftaler og § 186 om aftaler om overførsel af regiona le tilbud, at overtagelse af tilbud skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler. I den sammenhæng vil de øvrige kommunalbest y- relser i regionen og regionsrådet have mulighed for at drøfte konsekvenserne af overtagelsen, he  r- under omfanget af den forsyning, som kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal stille til rådighed for de øvrige kommuner. I denne forbindelse forudsættes det, at den kommunalbestyrelse, der ønsker at ove rtage et regionalt tilbud overfor de andre kommuner kan redegøre for,  at den kan drive tilbuddet på økonomisk og fagligt forsvarlig vis. Fastlæggelse af, hvad der er økonomisk og fagligt forsvarligt, vil variere fra tilbud til tilbud. Endelig er der med lovforslaget taget højde for, at der kan være behov for en mere principi   el og overordnet drøftelse af en kommunal overtagelse. Efter lovforslagets § 187 kan enhver kommunalbestyrelse i regionen anmode om, at spørgsmålet om en kommunal overtagelse tages op i kontaktudvalget mellem kommunalbestyrelse og regions- råd. Forslaget til bestemmelsen i § 187 skal bidrage til at sikre, at alle aspekter af overtagelsen belyses i  drøftelse  mellem  kommunerne  og  mellem  kommuner  og  regionsråd.    Et  aspekt  i  disse  drøftelser kan bl.a. være  , om den kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et re gionalt tilbud, reelt har mu- lighed for at drive tilbuddet på økonomisk og faglig forsva  rlig vis. Spørgsmål 32  : Ministeren  bedes  oplyse,  hvorvidt  der  findes  en  klagemulighed  for  brugere  og/eller  pårørende, hvis en kommune beslutter at overtage et tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, som kommunen reelt ikke er i stand til at drive økonomisk og fagligt forsvarligt? Svar: Ifølge  lovforslaget  er  det  kommunalbestyrelsen,  som  beslutter,  om  den  vil  overtage  et  tidligere amtskommunalt/regionalt  tilbud.  Overtagelse  af  tilbud  skal  drøftes  i  forbindelse  med  de  årlige rammeaftaler, hvor alle kommuner og regionen har mulighed for at drøfte overtagelsen. Såfremt der øn skes et mere overordnet perspektiv på en kommunal overtagelse kan enhver kommunalbestyrelse

10 i regionen anmode om, at overtagelsen drøftes i kontaktu dvalget. Hermed bliver der mulighed for at belyse alle aspekter af overtagelse, herunder om den kommunalbestyrelse, der ønsker at ove rtage et regionalt tilbud reelt har mulighed for at drive tilbuddet på ø  konomisk og fagligt forsvarlig vis. Brugere og/eller pårørende har ikke mulighed for at klage over selve beslutningen om overtagelse af et amtskommunalt/regionalt tilbud. Brugere og/eller pårørende har dog altid mulighed for at kl  a- ge  til  borgmesteren  som  øverste  a nsvarlige  for  kommunens  administration  og  økonomi,  såfremt kommunen ikke driver et tilbud økonomisk og fagligt forsvarligt. I tilfælde af ulovlig drift af et socialt tilbud kan de pågældende rette henvendelse til det kommun a- le tilsyn, som tager stilling til, om der er grundlag for at gribe ind over for kommunalbestyrelsen. Herudover kan borgeren benytte det almindelige klagesystem, såfremt den ulovlige drift medfører, at tilbuddet fagligt ikke længere modsvarer borgerens b  ehov. Spørgsmål 33: I en situation hvor en kommune overtager et tidligere amtsligt/et regionalt socialt tilbud, som be- nyttes af andre kommuner, og dermed indgår i tilbudsviften, hvem bestemmer så, ifølge ministeren, hvor mange pladser i tilbuddet, der skal stilles til rådighed for  andre kommuner i forbindelse med fremtidige  rammeaftaler?  Er  det  regionen?  Er  det  den  kommune,  der  driver  tilbuddet?  Er  det  de øvrige kommuner, der har brug for tilbuddet til nogle af deres borgere? Svar: Det er den kommunalbestyrelse, som overtager et amtskommunalt/regionalt tilbud, der er ansvar- lig for, at der stilles pladser til rådighed for andre kommuner, således at kommunen lever op til sin forpligtelse i henhold til den årlige rammeaft ale. Når en kommunalbestyrelse overtager et amtskommunalt/regiona lt tilbud, er det overtagne tilbud omfattet af de årlige rammeaftaler  og skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges  i  rammeaftalen.  Det  præcis eres  således  i  lovbemærkningerne,  at  det  overtagne  tilbud fortsat  indgår  i  forsynin gen  på  samme  måde,  som  hvis  det  fortsat  havde  været  et  regionalt  ti lbud. Det betyder, at rammeaftalen bl.a. skal indeholde: - Udviklingsmål for tilbuddet - Takster for kommunernes køb af pladser - Håndtering af akutte situationer - Beredskab for at undgå ventelist er Rammeaftalen mellem regionen og regionens kommuner bliver til på grundlag af en redegørelse fra hver enkelt kommune til regionen om kommunens forventede behov. Regionen udarbejder her- efter på grundlag af de kommunale  redegørelser  et samlet udkast til rammeaftale for hele regionen til  dækning  af  kommunernes  behov  for  regionalt  drevne  tilbud.    I  regionens  udspil  indgår  også  de tidligere amtskommunale/regionale tilbud, som er overtaget af kommunerne, med angivelse af, hvor mange  pladser  der  skal  stilles  til  rådighed  for  andre  kommuner  i  regionen  og  med  beskrivelse  af hvilken  type  af  tilbud,  disse  pladser  skal  dække.  Denne  proces  sikrer  en  høj  grad  af  åbenhed  og gennemsigtighed mellem alle kommunerne og dermed et godt fælles grundlag for at opnå enighed om rammeaftalen, samtidig med at det understreges, at alle parter har en stærk interesse i at opnå enighed om en aftale. De  tidligere  amtskommunale/regionale  tilbud,  som  overtages  af  en  kommunalbestyrelse,  overta- ges med alle de rettigheder og pligter, der er knyttet til tilbuddet, herunder med det personale og de beboere, der er i tilbuddet – også fra andre kommuner. Som udgangspunkt er den andel af ti    lbuddet, der skal stilles til rådighed for andre kommuner derfor mere eller mindre givet. Men der kan sel v-

11 følgel ig - ligesom det er tilfældet i dag    - ske ændringer heri, idet behovene løbende vil ændre sig, beboere blive flyttet til andre og mere hensigtsmæssige tilbud, ligesom kommunen løbende vil u   d- vikle tilbuddet og tilpasse det til behovene. Ændringer i antal pl   adser og/eller indhold skal dog afta- les  i  forbindelse  med  den  årlige  rammeaftale,  dvs.  at  den  kommune,  der  overtager  et  amt s- ligt/regionalt tilbud ikke egenhændigt kan nedlægge tilbu ddet eller reducere antallet af pladser. Reglerne om rammeaftalen (§ 6) er, på baggrund af høringssvarene, ændret, således at den årlige aftale kan suppleres løbende, hvis der er behov. Det er også præciseret, at aftaleåret skal suppleres med overslag over de næste tre års behov. Endelig er det fastlagt, at aftaleparterne i ramme   aftalen skal aftale, hvorledes man håndterer akutte situationer, som ikke kan håndteres med de nuværende tilbud, hvordan man vil sikre udvikling af institutionstilbuddene svarende til udvikling af brugernes behov samt sikring af et beredskab til løsning af  evt. ventelisteproblemer. Den  samlede  rammeaftale  for  kommunerne  i  regionen  udgør  således    regionsrådet s  beslutnings- grundlag for, hvor mange pladser der vil være brug for i den kommende peri  ode. Denne foreslåede procedure til fastlæggelse af behovet er en     klar forbedring i forhold til det nu- værende system, hvor samarbejdet mellem amt og kommuner er betydeligt mindre struktur  eret og gennemsigtigt. Spørgsmål 35: Ministeren bedes oplyse, hvem der har kompetence og ansvar for at løse det problem, der kan o p- stå,  hvis en kommune overtager et tidligere amtsligt/et regionalt tilbud, men ikke stiller pladser til rådighed for de øvrige kommuner som forudsat i rammeaftalen   - eksempelvis fordi kommunen bru- ger alle pladser selv? Svar: Efter  lovforslagets  §  186  kan  kommunalbestyrelsen  beslutte  om  kommunen  skal  benytte  sig  af adgangen til at overtage et regionalt, socialt tilbud, som er beliggende i kommunen. Kommunalbe- styrelsens konkrete beslutning om at overtage regionale, sociale tilbud skal dels ske i overensstem- melse med de vilkår, som lovforslaget knytter til en overtagelse og dels skal kommunalbestyrelsens beslutning indgå i drøftelser med de øvrige kommunalbestyrelser i regionen i forbindelse med in   d- gåelse af rammeaftalen. Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at overtage en regional institution eller et regionalt tilbud, der er beliggende i kommunen, er det bl.a. et vilkår for overtagelsen, at tilbuddet for tsat indgår i den årlige rammeaftale og at tilbuddet skal stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang, det fast- lægges i rammeaftalen, jf. lovforsl  agets § 186, stk. 2, nr. 1. Udgangspunktet er således, at tilbuddet indgår i den regionale forsyning på samme måde, som hvis tilbuddet var forbl   evet i regionen. Vilkåret  om  at  tilbuddet  fortsat  indgår  i  den  årlige  ra   mmeaftale  indebærer  bl.a.,  at  taksten  for kommunernes køb af pla dser i tilbuddet indgår i rammeaftalen, og at tilbuddet skal være til rådighed i akut opståede situationer, jf. i øvrigt lo  vforslagets § 6 om det nærmere indhold af rammeaftalen. Rammeaftalen bliver til på grundlag af en redegørelse fra hver enkelt kommune til regionen om kommunens forventede behov. Regionen udarbejder herefter på grundlag af de kommunale  redegø- relser  et  samlet  udspil  for  hele  regionen  til  dækning  af  kommunernes  behov  for  regi  onalt  drevne tilbud, herunder tilbud, der er overtaget fra regionen af en beliggenhedskommune. Denne  proces  sikrer  en  høj  grad  af  åbenhed  og  gennemsigtighed  mellem  alle  kommunerne  og dermed et godt fælles grundlag for at opnå en samlet a   fdækning af behoven  e for sociale tilbud og enighed om den tilbudsvifte, som flere kommuner kan benytte sig af og som modsvarer borgernes behov.  

12 Reglerne om rammeaftalen indebærer, at   den årlige aftale kan suppleres løbende, hvis der er b  e- hov. Aftaleåret skal  endvidere suppleres med overslag over de næste tre års behov. Endelig er det fastlagt,  at  aftaleparterne  i  rammeaftalen  skal  aftale,  hvorledes  man  håndterer  akutte  situationer, som ikke kan håndteres med de nuværende tilbud, hvordan man vil sikre udvikling af institutio   ns- tilbuddene svarende til udvikling af brugernes behov samt sikring af et beredskab til løsning af evt. ventelisteproblemer. Den  samlede  rammeaftale  for  kommunerne  i  regionen  udgør  således    et  beslutningsgrundlag  for, dels hvor mange pladser der samlet vil være brug  for i den kommende periode   dels hvordan man skal agere, såfremt der sker uforudsete æ   ndringer i behovene. Er det i rammeaftalen forudsat, at et tilbud, der er overtaget af beliggenhedskommunen, skal stille pladser til rådighed for øvrige kommuner   i region, og beliggenhedskommunen til trods herfor bru- ger alle pladser selv, lever kommunen ikke op til servicelovens § 186. Kommunen vil derfor kunne indbringes for det kommunale tilsyn. Hvis forudsætningerne for en rammeaftale æn drer sig, idet fx behovet for en bestemt tilbudstype generelt viser sig at være større, end det kunne forudses, eller der lokalt sker en anden udvikling end forudset, kan der aktuelt eller på sigt opstå et nyt efterspørgselsmønster, som kommunerne og reg i- onen skal reagere på. Det indebærer, at hvis en kommune, der har overtaget et regionalt tilbud beliggende i kommunen, på grund af udviklingen vil have behov for at disponere anderledes i forhold til det pågældende ti l- bud end forudsat i rammeaftalen, så skal kommunen drøfte dette   med de øvrige kommuner og reg i- onen i regi af rammeaftalen med henblik på en eventuel revision af aftalen. Ved denne revision af rammeaftalen skal det vurderes og drøftes om der er alternative løsningsforslag og om hvordan æ n- dringer i rammeaftalen kan ske i overensstemmelse med de øvrige kommuners og regionens ønsker og behov. Spørgsmål 36: Ministeren bedes sende udvalget en udtømmende redegørelse for, på hvilket grundlag de nye ko   m- munalbestyrelser/sammenlægningsudvalg inden 15. februar 2006 skal træffe bes lutning om, hvilke af de nuværende amtslige sociale tilbud og institutioner, man vil overtage pr. 1. januar 2007. Spørgsmålet skal ses i lyset af, at de ansvarlige politikere først træder i funktion 1. januar 2006, skal konstituere sig og har en lang række   andre opgaver i den første fase af valgperioden. Svar: Forberedelsesudvalgene  og  de  nye  kommunalbestyrelser/sammenlægnings  udvalg  skal  inden  den 15.  februar  2006  drøfte  om  amtskommunale  tilbud  mere  hensigtsmæssigt  kan  overgå  til  en  beli g- genhedskommune  allerede  fra  1.  januar  2007.  Beslutningsgrundlaget  vil  forinden  være  udarbejdet af forvaltningen i kommunen. Såvel forvaltning  som hovedparten af politikerne må forudsættes at kende problemstillingerne i forvejen. Amtsrådet  skal  udarbejde  udkast  til  aftale   mellem  kommunalbestyrelsen  i  beliggenhedskommu- nen og amtsrådet om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overf ø- res  i  forbindelse  med  overtagelsen  af  et  tilbud.  Såfremt  amtskommunen  og  kommunalbestyrelsen ikke senest den 1. april 2006 kan blive enige om fordelingen, træffer delingsrådet efter bestemme   l- sen i § 190, stk. 2 beslutning herom. Tidsfristerne i lovforslagets § 190 er fastsat af hensyn til sammenhæng med bestemmelserne i fo  r- slag  til  lov  om  visse  proceduremæssige    spørgsmål  i  forbindelse  med  kommunalreformen,  og  skal

13 også ses som udtryk for et ønske om tidligst muligt i løbet af 2006 at få skabt klarhed over evt. æ n- dringer i de sociale tilbuds og institutioners organisatoriske tilhørsforhold. Spørgsmål 37: Ministeren bedes oplyse, hvordan og af hvem en uenighed mellem en kommune, der har overtaget et tidlige amtsligt/et regionalt socialt tilbud, og andre kommuner/regionen om indholdet i en ram- meaftale vedrørende det pågældende tilbud afgøres? Svar: Efter § 186 i forslaget til lov om social service (L 38) overtager en kommunalbestyrelse et amts- kommunalt eller regionalt tilbud på det vilkår, at tilbuddets indholdsmæssige profil og fordeling af pladser til kommuner, der i forvejen anvender tilbuddet, videreføres. For disse tilbud er indholdet i rammeaftalen derfor i vidt omfang fastlagt på forhånd i kraft af vi  l- kåret for overtagelsen. Den  kommune,  der  har  overtaget  et  tilbud,  skal  sørge  for  fortsat  at  kvalitetssikre  og  tilpasse  ti l- buddet til den udvikling, der er i behovene eller i nye indsatsmuligheder. Ændringer i tilbuddets dimensionering eller ændringer hvor tilbuddets profil ændres væsentligt e l- ler helt skifter karakter eller som indebærer, at andre ko  mmuner eller regionen i væsentligt mindre omfang vil kunne videreføre den aktuelle anvendelse af tilbuddet, indebærer en ændring af det vi l- kår, som tilbuddet blev overtaget på af beliggenhedsko  mmunen. I denne situation skal beliggenhedskommunen derfor i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen aftale med de øvrige  –   og for tilbuddet relevante – kommuner og regionen, at kommunen kan frav   i- ge vilkåret. Hvis en eller flere relevante kommuner modsætter sig en ændring af vilkåret, kan beli g- genhedskommunen kun gennemføre en ændring af tilbuddets profil eller dimensionering,    hvis det er åbenbart  uhensigtsmæssigt  at  opretholde  vilkåret  i  sin  nuværende  form  eller  der  for  den  eller  de kommuner, der modsætter sig en ændring af vilkåret, kan anvises andre løsninger, som led i ra m- meaftalen, der på tilsvare nde måde modsvarer borgerne s behov. Spørgsmål 38: Ministeren bedes oplyse, hvem der har ansvaret for at finde en plads til en særlig »skæv « bruger, hvis det relevante regionale sociale tilbud, der tidligere har skullet tilpasse sig en brugers helt særl  i- ge behov, er overtaget af en kommune, og den nye kommune driftsherre afviser, at brugeren hører til tilbuddets målgruppe? Svar: Socialministeriet  har  forstået  spørgsmålet  således,  at  der  drejer  sig  om  boformer  efter  lovforsl a- gets § 110, dvs. forsorgshjem, herberger mv. Det er efter lovforslaget altid en kommunes ansvar, at der er det tilstrækkelige antal pladser også til borgere, der er hjemløse og som derudover har komplekse problemstilligner. På  forsorgshjem,  herberger  mv.  er  der  en  ret  for  brugeren  til  selv  at  møde  op  og  anmode  om  a  t blive optaget i boformen, jf. forslagets § 110. Dette ændres der ikke på. Hvis en kommune overtager driften for en boform efter § 110, kan kommunen ikke ændre på de regler, der gælder på området, herunder retten til selv at møde op, m.v.

14 Spørgsmål 39: Ministeren  bedes  kommentere  henvendelserne  fra  henholdsvis  Psykiatri-  og  Handicapudvalget  i Århus Amt og Udva  lget for Børn, Kultur og Uddannelse i Århus Amt, jf. L 38    - bilag 5 og 6. Svar: Psykiatri- og Handicapudvalget og Udvalget for Børn, Kultur og Udda nnelse i Århus peger på, at lovforslagets  bestemmelser  om,  at  kommunerne  får  ret  til  at  overtage  et  hvilket  som  helst  amt s- ligt/regionalt  socialt  tilbud,  samtidig  med  at  de  kommende  regioners  rolle  bliver  at  fungere  som sikkerhedsnet for sociale tilbud til de svageste grupper, afføder et spørgsmål om, i hvilken takt og i hvilket omfang kommunerne kan og bør overtage de sociale institutioner i amte rne/regionerne. De to amtslige udvalg finder, at der dermed kan opstå betydelig usikkerhed for en række hand   i- cappede brugere og deres pårørende, og udvalgene foreslår derfor, at lovforslagets § 186 og § 190 bør ændres, så der i hver region udarbejdes en samlet social udviklingsplan, der kan danne grun dlag for politiske drøftelser mellem regionsråd og kommuner om en   fortsættelse af den glidende dece  n- tralisering. I den forbindelse har udvalgene peget på, at repræsentanter for brugerorganisationerne og de lok   a- le handicapråds syn spunkter vil kunne inddrages. Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse har herudover gjort opm ærksom på, at der på flere af de eksisterende amtslige døgninstitutioner er placeret regionale specialer, som risikerer at gå tabt ved en kommunal overtagelse af institutionerne. Med  kommunalreformen  indføres  et  entydigt  myndighedsansvar  i  forhold  til  den   indsats,  der  er nødvendig over for den enkelte borger. Den procedure, der i lovforslagets § 6 og § 186 og § 190 er fastlagt for at sikre de nødvend ige tilbud til børn og unge og til mennesker med handicap, er en klar forbedring i forhold til den gældende   lovgivning, hvor forpligtigelsen til at sikre det tilstrækkelige antal pladser, er delt mellem kommuner og amter. Den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal omfatte det samlede antal pladser og tilbud, som regionsrådet stiller  til rå dighed for kommunerne i regionen fordelt på målgrupper. Herudover skal aftalen indeholde bestemmelser om udviklingsmål for regionens tilbud, bestemmelser om håndtering af akutte situationer, brug af lands - og landsdelsdæ  kkende tilbud m.v. Herudover indgår de amtslige/regionale tilbud, der overtages af en komm une, fortsat i den årlige rammeaftale og skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastsættes i rammea f- talen. Rammeaftalen  skal  drøftes  og  justeres  efter  behov,  og  den  årlig  e  aftale  skal  suppleres  med  et overslag over behovene for regionale tilbud til brug for det kommunale forsyningsansvar i de fø l- gende tre år. Den første rammeaftale skal indgås allerede senest i efteråret 2006. I og med at denne rammeaft   a- le  både  omfatter  r egionernes  tilbud  samt  de  tilbud,  der  er  overtaget  af  kommunerne  og  samtidigt skal angive udviklingen af disse tilbud, vil denne rammeaftale stort set svare til den samlede sociale udviklingsplan for regionerne, som de to udvalg i Århus Amt foreslår. I  forbindelse  med  kommunernes  udarbejdelse  af  de  årlige  redegørelser  til  regionsrådet  om  ra   m- meaftalerne vil det i ø vrigt være naturligt, at hver enkelt kommune har inddraget handicaprådet og relevante brugerorganisationer. Efter min opfattelse er der derfor ikke behov for bestemmelser, der  yderligere præciserer, at der skal ske en samlet vurdering af behovet og behovet for udvikling.

15 Spørgsmål 42: Kan ministeren bekræfte, at udgifterne til den uvildige konsulentordning på handicapområdet, jf. § 15 i lovforslaget, hidtil har været dækket af staten, men at det i forbindelse med kommunalrefo r- men på det sociale område pla  nlægges at finansiere driften via de midler, som de nuværende amter bruger på det sociale område? Svar: Som følge af kommunalreformen videreføres D  en Uvildige Konsulentordning på Handicapomr å- det jf. § 15 i Lov om social service. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er etabl  e- ret som en selvejende institution i medfør af lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service (grundtakstfinansiering). Opgaveomlægningerne  i  forbindelse  med  kommunalreformen  vil  medføre  at  en  række  opgaver indenfor socialområdet blive mindre eller falder  bort, herunder dobbeltvisiteringen i  grundtaksts a- ger og sekretariatsbetjeningen af klage- og ældrer  åd, og at der derved frigives midler som bl.a. kan anvendes til at finansiere Den Uvildige Konsulentordning på Handica pområdet. Der skal dog gøres opmærksom på, at forhandlingerne om konsekvenserne for den samlede øk o- nomi af kommunalreformen endnu ikke er afsluttet. Spørgsmål 46: Ministeren bedes oplyse, hvorvidt en kommune skal betale for det antal pladser i regionale instituti- oner/tilbud, der er godkendt/bestilt i forbindelse med den årlige rammeaftale, eller om kommunen skal betale for dens faktiske forbrug af pladser? Svar: Rammeaftalen mellem regionen og regionens kommuner bliver til på grundlag af en redegørelse fra hver enkelt kommune til regionen om kommunens forventede behov. Regionen udarbejder her- efter  på  grundlag  af  de  kommunale   redegørelser   et  samlet  udspil  for  hele  regionen  til  dækning  af kommunernes  behov  for  regionalt  drevne  tilbud.  Denne  proces  sikrer  en  høj  grad  af  åbenhed  og gennemsigtighed mellem alle kommunerne og dermed et godt fælles grundlag for at opnå enighed. Rammeaftalen giver ikke den enkelte kommune en »trækningsret  «, som man ikke kan overskride. Rammeaftalen  fastlægger  regionens  forpligtelse  i  forhold  til  samtlige  kommuner  under  ét  i  regi o- nen. Rammeaftalerne er heller ikke tænkt som et simpelt bestillingssystem for pladser, hv  or den afgiv- ne  bestilling  ikke  kan  fraviges.   Rammeaftalerne  skal  skabes  i  en  dialog  mellem  kommunerne  og regionen, hvor den enkelte kommune fx også oplyser  om, hvilke forbyggende foranstaltninger man planlægger  på  hjemløseområdet,  hvilke  nye  boformer,  der planlægges  som  en  aflastning  for  fo  r- sorgshjemmene fx udslusningsboliger, alternative plejehjem, skæve huse til skæve eks istenser osv., dvs. informationer, som  indgår som baggrund for regionernes udarbejdelse af udkast til en samlet rammeaftale. Den  samlede  rammeaftale  for  kommunerne  i  regionen  udgør  således    regionsrådet s  beslutnings- grundlag for, hvor mange pladser der samlet vil være brug for i den kommende periode  . Kommunerne betaler  for deres  faktiske forbrug  af pladser.  I takstfastsættelsen er taget hø   jde for en vis overskudskapacitet til brug for akutte behov. Kommunerne hæfter således ikke for de pladser, der er ”bestilt” i den årlige redegørelse til regi o- nen. Begrundelsen herfor er, at en sådan bestemmelse vil skabe et ufleksibelt system, hvor det ka n

16 frygtes, at kommunerne underanmelder deres behov for pladser af frygt for at komme til at skulle betale for uforbrugte pladser. Det kan skabe risiko for akut pladsmangel og dårligere løsninger for borgerne, såfremt der ikke er bestilt de adækvate ti   lbud. Spørgsmål 55: Hvordan vil ministeren sikre den enkelte handicappede i den lille kommune? Svar: På det sociale område er det kommunalreformens formål at samle et ent   ydigt ansvar i forhold til borgerne i kommunen.   Kommunalbestyrelsen har derfor et samlet og sammenhængende myndi  gheds-, finansierings-, og forsyningsansvar  for sociale tilbud, og dermed ansvaret for  en løbende udvikling af tilbud til bo r- gerne. Borgerens indgang til ydelser i det sociale system vil derfor være hjemko  mmunen, som skal tage stilling til, hvilken indsats der kan være rel  evant over for den enkelte. Til støtte for sagsbehandlingen vil kommunen kunne indhente rådgivning fra relevante kommun  a- le, regionale og private faglige miljøer inden for handicapområdet, og både kommunen og borger   en kan i de mest specialiserede og komplicerede sager få rådgivning via den nationale videns  - og spe- cialrådgivningsorganisation, VISO. Kommunen vil herudover i de mest specialis erede og sjældent forekommende enkeltsager kunne få bistand fra VISO med henbli k på udredning af hvilken indsats, der kan være relevant for den pågældende bo rger. Med  reformen  vil  der  ske  en  overførsel  af  en  række  opgaver  fra  amterne  til  kommunerne     –  og dermed vil der også ske en overførsel af det personale, der hidtil har udført dis   se opgaver. Kommu- nerne får således ad den vej styrket sine fagl  ige kompetencer. For  de  ganske  få  kommuner,  der  efter  loven  om  forpligtende  kommunale  samarbejder  af  inde n- rigs- og sundhedsministeren udpeges til at indgå i forpligtende samarbejder, vil det væ   re den kom- mune/  kommunalbestyrelse,  der  er  bemyndiget  til  at  varetage  opholdskommunens  opgaver  på  de områder,  der  er  omfattet  af  det  forpligtende  samarbejde,  der  får  my  ndighedsansvaret  i  forhold  til beslutninger om indsatsen over for den enkelte borger. De områder, der vil være omfattet af delegation som led i et forpligtende samarbejde, vil på vo k- senområdet f.eks. være ledsageordning, hjælperordning, støtte - og kontaktpersonordninger, midler- tidige og varige botilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hjæ  l- pemidler, beskyttet beskæftigelse m.m. Den kommune/kommunalbestyrelse, der har delegeret sine beføjelser til en bemyndiget komm u- ne/kommunalbestyrelse  har  fortsat  finansieringsforpligtelsen  for  den  indsats,  der  iværksætte s  over for borgeren. Som efter den gældende lovgivning, vil de afgørelser, der træffes af komm u- nen/kommunalbestyrelsen i forhold til den enkelte borger, kunne indbringes for Det Sociale Nævn. Når en afgørelse i forhold til en borger træffes af en bemynd iget kommune som led i et forpligtende samarbejde, vil det være den bemyndigede kommunes afgørelse, der af borgeren vil skulle indbri   n- ges for Det Sociale Nævn. I forhold til kommunens ansvar for at sikre, at der er tilbud til kommunens borgere, kan kommu- nen enten bruge egne tilbud eller købe pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner.

17 Der er således en række handlemuligheder og redskaber, der kan støtte kommunerne i løsningen af  de  sociale  opgaver.  Endelig  kan  nævnes,  at  der  indfø   res  en  central  refusionsordning,  som  skal sikre kommunerne mod  meget store udgifter i de dyreste enkeltsager. Det fremgår  af lovbemær   k- ningerne,  at  den  endelige  fastlæggelse  af  refusionsordningen  sker  i  forbindelse  med  reformen  af tilskuds- og udligningssystemet. Spørgsmål 56: Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren vil sikre finansieringen af "tomme" institutionspladser til brug i akutte situationer? Svar: Kommunalbestyrelsen  og  regionsrådet  skal  i  den  årlige  rammeaftale  fastlægge,  hvordan  man håndterer  akutte situationer, herunder hvordan man finansierer eventuelle akutpladser. De  regionale  tilbud  finansieres  fremover  af  kommunerne.  Udgangspunktet  for  den  kommunale finansiering  er  en  takstbetaling  for  det  enkelte  regionale  tilbud,  der  fastsættes  på  bag   grund  af  den samlede udgift, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunerne. Taksten for typen af tilbud aftales i rammeaftalen. I  lovforslagets  bemærkninger  til  §  173  præciseres  det,  at  taksten  omfatter  alle  udgifter,  der kan henføres til det enkelte tilbud eller type af tilbud. Taksten skal derfor bl.a. rumme udgifter til udvi k- lingsomkostninger (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbudet m.v.) ved driften af det på- gældende tilbud, henførbare administrationsudgif   ter samt udgifter ved ubenyttede pladser og even- tuelt beredskab som led i at undgå ventel ister. Finansieringen af »tomme« institutionspladser til brug i akutte situationer vil således skulle fina n- sieres over institutionstaksterne. Spørgsmål 79: Ministeren  bedes,  i  forhold  til  strukturreformen  på  socialområdet,  redegøre  for,  hvorledes  ko   m- munernes myndighedsansvar forholder sig til regionernes leverandøransvar herunder, hvilke kons e- kvenser det får for brugerne f.eks. på hjemløseområdet såfremt (visse) kommu nerne ikke efterspø r- ger pladser på de i regionens centralt beliggende forsorgshjem og regionerne derved ikke opnår ti  l- strækkelig finansiering til at opretholde de nødvendige pladser på disse forsorgshjem? Vil regionens leverandøransvar da vægtes højere end kommunernes myndighedsansvar af hensyn til brugernes behov, og kan regionen så pålægge e n- kelte kommuner en finansiel bidragsforpligtigelse? Svar: Som nævnt i flere svar om hjemløseområdet har borgeren en ret til selv at vælge, hvilken boform vedkommende ønsker at blive optaget på, jf. lovfor  slagets § 110, stk. 2. Kommunerne har på dette område ikke en egen  tlig ret til at visiterer borgere. Det vil således ikke være kommunerne, der efterspørger pladser, men hje mløse borgere. I det omfang fx et forsorgshjem har tomme pladser, skal udgiften til disse indregnes i taksten, så- ledes at udgiften fordeles på de kommuner, der har borgere på forsorgshjemmet. Hvor mange procent tomme pladser, der kan accepteres i en periode, skal aftales mellem regionen (driftsherren) og kommunerne samt fastsættes i rammeaftalerne.

18 Hvis efterspørgslen fra borgerne forsvinder, dvs. der ikke længere er behov for boformen, må den lukke. Det er også situationen i dag. Spørgsmål 90: Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der i forbindelse med de redaktionelle ændringer, der er foret  a- get   i   forbindelse   med   udformningen   af   lovforslaget,   er   sket   ændringer   af   materiel   karakter? Spørgsmålet skal ses i lyset af den ændring, der er afstedkommet i forlængelse af høringssvaret fra bl.a. Socialpædagogernes   Landsforbund, jf. pkt. 83 i ministerens hø Svar: På det sociale område bliver kommunalreformen gennemført ved vedtagelse af en ny hovedlov (L 38 – forslag til lov om social service), som et alternativ til at gennemføre omfattende ændrin ger af den gældende lov om social se  rvice. Gennemførelsen af en ny hovedlov på socialområdet er begrundet i, at kommunalreformens sa   m- ling  af  ansvaret  i  et  entydigt,  enstrenget  og  mere  overskueligt  offentligt  system  bør  afspejle  sig  i servicelovens strukturelle opbygning, frem for omfattende ændringer af en lov, der teknisk er by  g- get op efter den hidtidige kommunale/amtskommunale struktur. For yderligere at styrke lovens tilgængelighed og brugervenlige opbygning er der med L 38 sket en mere hensigtsmæssig   samling af samhørende bestemmelser, ligesom der på baggrund af Socia  l- ministeriets  projekt  om  retssikkerhed  og  formidling  er  gennemført  en  styrket  og  mere  ensartet sprogbrug i lovforslaget. Der er ikke med denne styrkelse af lovens sproglige og strukturelle opbygning ændret materielt e  l- ler indholdsmæssigt på lovens bestemme   lser.   For  så  vidt  angår  spørgsmålets  henvisning  til  høringssvaret  fra  bl.a.  Socialpædagogernes  Land s- forbund, jf. pkt. 83 i høringsnotat til L 38, fandt høringssvarene, at en    ændring i   lovforslagets § 82 fra »skal yde« til »skal tilbyde« indeholdt en materiel ændring af bestemmelsen. Det var ikke hensigten med denne sproglige tilretning af bestemmelsen at foretage nogen materiel ændring. Da høringssvarene afdækkede en vis usikkerhed blev den nugældende formulering vider  e- ført. Ved hver af lovforslagets specielle bemærkninger er det anført, hvorvidt en ændring er redakti o- nel. Der er ikke ændret materielt eller indholdsmæssigt i nogen af de pågældende bestemmelser. Spørgsmål 96: Ministeren bedes oplyse, hvordan uenigheder mellem kommuner i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale afgøres generelt set? Svar: Der forventes ikke at blive uenigheder mellem kommuner i forbindelse med indgåelse af ramm e- aftalen. Rammeaftalen bliver til på grundlag af en redegørelse fra hver enkelt ko  mmune til regionen om kommunens forventede behov. Regionen udarbejder herefter på grundlag af de kommunale  redegø- relser  et  samlet  udspil  for  hele  regionen  til  dækning  af  kommunernes  behov  for  regionalt  drev  ne tilbud. Denne proces sikrer en høj  grad af åbenhed og  gennemsi  gtighed  mellem alle kommunerne

19 og  dermed  et  godt  fælles  grundlag  for  at  opnå  enighed,  samtidig  med  at  det  understr   eges,  at  alle parter har en stærk interesse i at opnå enighed om en aftale.    Regionen er som leverandør interesseret i at sælge sine ydelser, og kommunerne er interesserede i at købe, da de i modsat fald selv står med ansvaret for at oprette et tilbud, der modsvarer borgerens behov eller købe det hos andre leverand ø- rer. Rammeaftalen giver ikke den enkelte kommune en »trækningsret  «, som man ikke kan overskride. Rammeaftalen  fastlægger  regionens  forpligtelse  i  forhold  til  samtlige  kommuner  under  ét  i  regi o- nen. Rammeaftalerne er heller ikke tænkt som et simpelt bestillingssystem for pl  adser, hvor den afgiv- ne  bestilling  ikke  kan  fraviges.   Rammeaftalerne  skal  skabes  i  en  dialog  mellem  kommunerne  og regionen, hvor den enkelte kommune fx også oplyser, om hvilke forbyggende foranstaltninger man planlægger  på  hjemløseområdet,  hvilke  nye  bofo rmer,  der  planlægges  som  en  aflastning  for  fo  r- sorgshjemmene fx udslusningsboliger, alternative plejehjem, skæve huse til skæve eks istenser osv. Den  samlede  rammeaftale  for  kommunerne  i  regionen  udgør  således    regionsrådet s  beslutnings- grundlag for, hvor mange pladser der vil være brug for i den kommende peri  ode. Forskelligt serviceniveau i kommunerne er ikke til hinder for, at der indgås en rammeaftale, idet regionen skal tage stilling til omfang og sammensætning af regionale tilbud, samt tilpasse det eks  i- sterende regionale tilbud til kommunernes ønsker, herunder forskellige ønsker til serviceniveau. Også med hensyn til takster skal der kunne differentieres i forhold til kommunernes specielle b e- hov.  Forskellige  behov  i  kommunerne  er  således  ikke til hinder for ,  at der indgås en rammeaftale om takster, idet regionen skal tilpasse det eksisterende regionale tilbud til kommunernes behov og taksterne skal fastsættes i overensste  mmelse hermed. Spørgsmål 97: Kan ministeren bekræfte, at der ikke vil blive fastsat ret  ningslinjer for en kommunes salg af plad- ser i sociale tilbud til andre kommuner, og at den sælgende kommune som følge heraf selv vil ku   n- ne fastsætte prisen? Svar: Den sælgende kommune vil ikke selv frit kunne fastsætte prisen ved salg af pladser i sociale til- bud til andre kommuner. Betaling for pladser til andre kommuner er reguleret i retssikkerhedslovens § 9 c, der omhandler mellemkommunal  refusion.  Efter  denne  bestemmelse  medregnes  kun  de  faktiske  udgifter,  der umiddelbart kan henføres til den enkelte pe rson. Disse  regler  vil  i  forbindelse  med  en  samlet  revision  af  reglerne  om  mellemkommunal  refusion blive ændret, så den mellemkommunale betaling omfatter de samlede reelle udgifter. Dermed opnås målsætningen om lige konkurrencevi   lkår. Det indebærer, at der    fx også skal medregnes udgifter til overhead, udvikling og tomme pladser, hvad man ikke kan i dag. De mellemkommunale refusionsregler regulerer også en lang række andre situationer. Ændringe r- ne  rækker  derfor  videre  end  kommunalreformen  tils  iger  og  fremsæ  ttes  følgelig  som  selvstændigt forslag i næste samling.   

20 Spørgsmål 108: Ministeren bedes oplyse, hvor kort tid efter en kommune må sælge bygninger til eksempelvis pr   i- vate, der indretter det til ejerboliger, i tilfælde hvor kommunen har overtaget en inst  itution, der hid- til har været drevet af amtet? Svar: Lovforslaget   fastlægger   en   forpligtelse   for   den   kommune,   som   overtager   en   amtskomm  u- nal/regional institution til fortsat at lade tilbuddet indgå i den årlige rammeaftale og at stille tilbu  d- det til rådighe d for øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, jf. lovforsl   agets § 186. Beliggenhedskommunen  indtræder  i  amtskommunens  rettigheder  og  pligter  vedrørende  den  p   å- gældende institution. Det  betyder  bl.a.,  at  beliggenhedskommunen  indtræder    som  ejer  af  bygninger  og  andre  aktiver, der knytter sig til institutionen, og som hidtil har været ejet af amtskommunen, og at beliggenhed  s- kommunen generelt indtræder i amtskommunens sted i forhold til bl.a. samarbejder med myndigh  e- der og private. Der er imidlertid intet til hinder for, at kommunen efter overtagelsen sælger bygningerne og i st  e- det fortsætter driften af tilbuddet i andre egnede bygninger. Det kan fx være, fordi kommunen vu r- derer, at de overtagne bygninger ikke lever op til den standard for tilbud, som man har eller ønsker i kommunen. Spørgsmål 109: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6. april 2005 fra Lederkollegiet ved Danmarks For- sorgshjem, jf. L 38 - bilag 13. Svar: Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem har drøftet de seneste fo rslag til ændringer i servic  e- loven og retssikkerhedsloven. Det har givet anledning til en række spørgsmål, som Lederkollegiet gerne vil have belyst. I det følgende refereres spørgsmålene, og der gives svar på dem: - Når myndighedsansvaret flyttes fra amter  til kommuner, kan det så betyde, at selvmøderpri  n- cippet reelt kommer under pres? - Hvordan kan det sikres, at beboerne stadig selv kan møde frem uden forudgående visitation, og at der reelt er et tilbud at møde frem til? Som nævnt i tidligere svar er Socialm  inisteriet enige  i, at selvmøderprincippet er et meget vigtigt element  i  hele  konceptet  omkring  forsorgshjemmene.  Det  fremgår  således  klart  af  lovforslagets  § 110, stk.2, at selvmøderprincippet  skal bevares.  Dvs. at den hjemløse også fremover kan henvende sig direkte til et forsorgshjem uanset hvor i landet, det ligger. Selvmøderprincippet skal selvfølgelig respekteres og hverken region eller kommune kan ændre på dette. Det skal i den forbindelse understreges, at det er en forudsætning for at få 50 % statsr   efusion af en del af udgifterne, at lovgivningen er overholdt. - De hjemløse, der ofte har meget svært ved at komme i kontakt med de kommunale forvaltni   n- ger, kan risikere at få endnu sværere ved dette, når myndighedsansvaret overføres til komm u- nerne. Hvordan kan det sikres, at det ikke sker?

21 - Vi har eksempler på, at der går op til 2 mdr. før en hjemløs med ophold på en § 94 boform har mulighed for at få en tid ved en kommunal sagsbehandler. Uden vores hjælp ville en kontakt sandsynligvis ikke blive etableret overhovedet. - Vi kan samtidig konstatere, at boformerne, for en række af vores beboeres vedkommende, rent faktisk er den part, de kan støtte sig til over for den kommune, der nu får myndighedsansvaret. Hvordan vil man sikre beboernes retsstilling i den sammenhæng, når både b oform og kommune er samme myndighed? Ved kommunalreformen vil større og mere bæredygtige kommuner få det fulde myndigheds -, for- synings- og finansieringsansvar på det sociale område. Dvs. at kommunerne i modsætning til i dag skal være med   til at finansiere deres borgeres ophold på forsorgshjem. Kommunerne får med ko  m- munalreformen et betydeligt incitament til at gøre en in dsats for deres borgere på et forsorgshjem. Den risiko, der tales om i spørgsmålet, vil således ikke blive større, men d erimod mindre. Socialministeriet går i øvrigt ud fra, at lederne på forsorgshjemmene fortsat vil leve op til deres ansvar og  arbejde for, at borgere på  forsorgshjem ko mmer videre i deres liv og ikke sander til på hjemmene. - Vi skal ikke lægge skjul på, at    en forstander, under rette ugunstige omstændigheder, kan lægges under et vist pres fra sin arbejdsgiver i optagelsesspørgsmål. Vi har ikke de store problemer a  k- tuelt, idet vi ikke har kommuner som driftsherrer. Men hvordan vil man sikre, at en forstander, hvis driftsherre er kommunen, kan optage, måske på trods af kommunens ønsker? I dag har lederen ret til at træffe afgørelse om optagelse på et forsorgshjem, jf. servicelovens § 94, stk.2. Denne ret vil der ikke blive ændret ved, jf. lovfor  slagets § 110, st k. 3. Lederens ret til at træffe afgørelse om optagelse vil således også fre   mover være lovfæstet. I dag vil lederen normalt kun afvise, hvis der er overbelægning eller hvis tilbudet ikke passer til pågældende, fx fordi der er behov for en særlig behandling smæssig støtte. Det gælder i alle tilfælde, at forsorgshjemmet vil hjæ  lpe med at finde en anden plads. Hvis der er tale om et helt akut tilfælde vil forsorgshjemmet som hovedregel kunne finde en madras og et sted at sove. Det kan ingen kommune ændre på. De   r skal igen gøres opmærksom på, at det er en forudsætning for at få statsrefusion, at lovgivningen er overholdt. - Hvordan kan det sikres, at en beboer kan få hjælp til at klage, når der i princippet skal ydes hjælp til at klage fra den, der bliver klaget ov  er? Vi er opmærksomme på bestemmelserne ve   d- rørende oplysningspligt, men fi nder uagtet, at der kan være et dilemma  . Efter gældende lovgivning kan beboere på forsorgshjem    – som alle andre borgere    – klage over a   f- gørelser, der træffes af en forvaltningsmyndigh   ed i en konkret sag og som har retsvirkning for bor- geren. Det kan fx være kommunale afgørelser     om hjælp til huslejeindskud, om udarbejdelse af en han  d- leplan, aktivering, revalidering m.m., eller afgørelser truffet af en amtskommune, som fx botilbu d- dets beslutning om optagelse og om betaling. Kommunens og Amtskommunens afgørelser kan påklages til det sociale nævn. Klager over forhold der knytter sig til dagligdagen på boformen som fx personalets behandling af beboerne, aktiveringstilbuddene, maden etc. er et led i bistandsudøvelsen og kan påklages til amt  s- kommunen. Med kommunalreformen ændres der ikke på borgernes adgang til at klage. Klager over afgørelser skal fortsat påklages til det sociale nævn. Klager over myndighedsudøvelse i forhold til faktisk fo r-

22 valtningsvirksomhed  skal  rettes  til  regionsrådet,  hvis  botilbuddet  drives  i  regionsregi,  og  til  ko m- munen, hvis botilbuddet drives af beliggenhedskommunen. Forsorgshjem  og  herberger  har  ansat  fagligt  uddannet  personale,  der  tilbyder  rådgivning  og  ve j- ledning, herunder bistand i forbindelse med udarbejdelse af en handleplan, der kan danne grundlag for det videre forløb. Personalet bistår også beboerne med kontakt til de sociale myndigheder, mi   s- brugsbehandlingssystemet, kriminalforsorgen m.m. ligesom der ydes bistand til at ansøge om yde l- ser efter den sociale lovgivning og bistand til at klage over trufne afgørelser Der er ikke med kommunalreformen tænkt ændringer i denne praksis. Hjemløse er nogle af de svagest stillede borgere i vort samfund. Det er ofte forbunde t med store vanskeligheder  for  de  hjemløse  at  komme  i  dialog  med  myndighederne  og  trænge  igennem  med deres  ønsker  og  behov.  Forsorg shjemmenes  og  herbergernes  rådgivende  og  støttende  arbejde  er derfor vigtig i bestræbelserne på at sikre, at der kan findes e   n helhedsorienteret løsning på de fo  r- skellige problemer, de mest udsatte borgere i vort samfund har, og at de får de tilbud og den ret, de har krav på efter loven. - Som det ligger i forslagene er boformerne efter § 110 regionale - og landsdækkende. Hvordan vil man, hvis en kommune overtager en boform, fra ministerens side sikre, at dette fortsætter uændret? Det  er  efter  lovforslaget  altid  en  kommunes  ansvar,  at  der  er  det  tilstrækkel  ige  antal  pladser  til hjemløse. På  forsorgshjem,  herberger  mv.  er  der  en  ret   for  brugeren  til  selv  at  møde  op  og  anmode  om  at blive optaget i boformen, jf. forslagets § 110. Hvis en kommune overtager driften for en boform efter § 110, kan kommunen ikke ændre på de regler, der gælder på området, herunder retten til selv at m ø m.v.. Hvis  en  kommunalbestyrelse  beslutter  at  overtage  en  regional  boform,  der  er  beliggende  i  kom- munen, er det bl.a. et vilkår for overtagelsen, at tilbuddet fortsat indgår i den årlige rammeaftale og at tilbuddet skal stå til r å dighed for øvrige kommun er i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, jf. lovforslagets § 186, stk. 2, nr. 1. Det skal bemærkes, at krisecentre, forsorgshjem mv.   i princippet er landsdækkende. I forbindelse med en overtagelse efter lovforslagets § 186, stk. 1, overtager kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen de aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der er knyttet til det tilbud, der overtages. Vilkåret  om ,  at  tilbuddet  fortsat  indgår  i  den  årlige  rammeaftale  ,  indebærer  bl.a.,  at  taksten  for kommunernes køb  af pladser i tilbuddet indgår i ramm eaftalen, og at tilbuddet skal være til rådighed i  akut  opståede  situationer,  jf.  i  øvrigt  lovforslagets  §  6  om  indholdet  af  rammeaftalen  mellem kommunalbestyrelser og regionsråd. Med henblik på at styrke kommunalbes tyrelsens beslutningsgrundlag for overtagelse af konkrete tilbud og inddrage de øvrige kommuner i regionen fremgår det af bemærkninger til lovforslagets § 6 om rammeaftaler og § 186 om aftaler om overførsel af regionale tilbud, at overtagelse af tilbud ska l drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler. I den sammenhæng vil de øvrige kommunalbest y- relser i regionen og regionsrådet have mulighed for at drøfte konsekvenserne af overtagelsen, he  r- under omfanget af den forsyning, som kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal stille til rådighed for de øvrige kommuner. Endelig er der med lovforslaget taget højde for, at der kan være behov for en mere principiel og overordnet drøftelse af en kommunal overtagelse.

23 Afslutningsvis skal det igen bemærkes, a  t det er en forudsætning for at få statsrefusion af udgi   f- terne til § 110-boformer, at lovgivningen er overholdt. - Boformerne har gennem de seneste år været gennem en rivende fa   glig udvikling, solidt støttet af ministeriet, og anerkendt af vores brugere. Hvis en boform bliver drevet af en region, der jo ikke har selvstændige indtægter, hvordan vil ministeren så sikre en fortsat faglig udvikling på dette felt? Socialministeriet er enig i, at der er sket et meget væsentligt kvalitativt løft af hele forsorgshjem   s- området de seneste år. Dette kvalitetsløft skal selvfølelig fastho ldes, også efter kommunalreformen. Udgifter til udvikling af de enkelte boformer og området i sin helhed, skal finansieres via de ta k- ster, der opkræves hos de kommuner, der har borgere på b   oformerne. Det skal i øvrigt bemærkes, at regeringen i regeringsgrundlaget ”Nye Mål” har prioriteret indsa t- sen for de svageste grupper, herunder hjemløse, meget højt. Regeringen stiler mod, at en væsentlig del  af  de  årlige  sat spuljer  på  ca.  500  mio.  kr.  an vendes  til  disse  grupper.  Indsatsen  vil  bl.a.  blive prioriteret på grundlag af den årlige rapport fra Rådet for Socialt U   dsatte. Vidensfunktionen for Hjemløse i Esbjerg, der en del af Videns  – og Formidlingscenteret for Soc   i- alt  Udsatte  vil  naturligvis  også   efter  kommunalreformen  indsamle  oplysninger  og  erfaringer  om udviklingen på hjemløseomr  å det, så der er en aktuel viden til rådighed. Afslutningsvis skal det bemærkes, at Socialministeriet har et godt samarbejde med Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem (tidligere Inspektørkollegiet). I dette samarbejde sker der bl.a. en u d- veksling  og  diskussion  af  oplysninger  om  udviklingen  på  hele  hjemløseområdet.  Socialministeriet forudsætter, at dette sa  marbejde også vil eksistere efter kommunalreformen. Spørgsmål 14  0: Kan  ministeren  bekræfte  rigtigheden  af  følgende  beskrivelse  af  den  nye  refusionsordning  på  et konkret område, idet der er benyttet tal for 2003. »Der er i alt godt 8.000 brugere af botilbud til handicappede (§§ 92-93 i den nuværende lov om social service). De samlede udgifter er på godt 4 mia.kr. De dyreste tilbud på over 800.000 kr. og opefter  anvendes  af  ca.  1.300  handicappede  og  udgiften  hertil  er  på  1  mia.  kr.  Det  vil  sige,  at  en fjerdedel af midlerne til botilbud til handicappede anvendes på en ott endedel af de dyreste tilbud. Når refusionsordningen er fuldt indfaset, vil kommunerne få r  efunderet 25 pct. af udgifterne til de tilbud, der ligger over 800.000 kr. og 50 pct. af de tilbud, som overstiger 1,5 mio.kr. Langt størst e- delen af de dyreste tilbud ligger i intervallet 800.000-1.000.000 kr., hvor kommunerne for hver kun vil få refunderet mellem 25.000 og 50.000 kr. Herudover benytter 40 pct. af brugerne tilbud på mellem 500.000 kr. og 800.000 kr., som ikke vil blive omfattet af refusionsordningen, og hvor den samlede udgift er 1,8 mia. kr., som kommunerne efter kommunalreformen selv skal dække økonomisk.   « Svar: Det formodes, at de oplyste tal stammer fra Amtsrådsforeningens grun dtakstanalyse fra maj 2004. Der skal imidlertid  gøres opmærksom på, at der  i de oplyste tal kun  er medtaget de § 92 og § 93 tilbud til handicappede, som der er grundtakst på. Udover disse tilbud er der også en række § 92 og § 93 tilbud, som er finansieret som medfinansiering af kommunale tilbud efter Lov om social ser- vice § 131 d. Hvis disse regnes med, var der i 2003, ifølge Amtsrådsforeningens grundtakstanalyse, 10.414 brugere af botilbud til handicappede efter § 92 og § 93. Det skal bemærkes, at oplysningerne i  grundtakstanalysen  er  indhentet  i  amterne.  Frederiksberg  og  Køb enhavns  Kommune  samt  Born-

24 holms Regionskommune er ikke omfattet af undersøgelsen pga. deres sæ   rstatus som værende både kommuner og amter. På  det  sociale  område  indebærer  aftalen  om  kommunalreformen,  at  komm unerne  får  overført amtskommunernes  midler,  og  at  der  indføres  en  central  refusionsordning,  som  skal  sikre  komm u- nerne mod meget store udgifter i de dyreste enkeltsager. Ordningen omfatter alle tilbud på socia l- området   -  fra  ikke-specialiseret  til  de  mest  specialiserede  tilbud.  I  sager,  der  består  af  flere  e ller sammensatte tilbud i forhold til en enkelt person, gælder refusionsordningen i forhold til den saml  e- de sociale udgift i den konkrete sag. Ordningen finansieres solidarisk af kommunerne ved løbende reguleringer af bloktilskuddet. Refusionsordningen, som den er udformet i lovforslaget, er som følger: - I sager, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør en årlig udgift på 800.000 kr. eller mere, refunderer staten 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb. - For den del af udgiften, der overstiger 1,5 mio. kr. årligt, refunderer st aten 50 pct. af udgifterne. Refusionsordningen indføres desuden gradvist, således at: - I 2007 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 400.000 kr., og 50 pct. af udgiften over 800.000. kr. - I 2008 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 500.000 kr., og 50 pct. af udgiften over 1 mio. kr. - I 2009 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 600.000 kr., og 50 pct. af udgiften over 1,2 mio. kr. I 2010 gælder den endelige refusionsordning fuldt ud. Grænsebeløbene for    den årlige udgift er fastsat ud fra, at refusionsordningen skal afspejle det fo r- hold, at kommunerne vil være mere økonomisk bæredygtige end under den nuværende grundtaks t- ordning. Grænsen på 800.000 kr. i 2010 svarer cirka til det dobbelte af grundtaksten f   or døgnophold i dag. Selve  fastlæggelsen  af  grænserne  er  en  vurdering  af  den  mest  hensigtsmæssige  balance  mellem individuelt  ansvar  og  udgiftslignende  solidaritet.  Vurderingen  er  foretaget  på  grundlag  af,  hvor mange  meget  dyre  sager  der  er,  og  erfaringer  baseret  på  grundtakstsystemet  tilpasset  den  større økonom iske  bæredygtighed  i  de  nye  store  kommuner.  Heri  har  bl.a.  indgået  Amtsrådsforeningens grundtakstanalyse fra maj 2004 og en mindre stikprøveundersøgelse blandt kommunerne genne  m- ført af Socialm inisteriet. I nedenstående tabel er de 10.414 brugere af botilbud til handicappede § 92 og § 93 fordelt på u  d- giftsintervaller, og de samlede udgifter til brugere i intervallet er opgjort: Udgiftsintervaller Brugere Samlede udgifter 0 - 400 2.481 24 714.697 kr . 13 400 - 500 2.254 22 941.395 kr. 18 500 - 600 1.755 17 891 .635 kr. 17 600 - 700 1.496 14 892.536 kr. 17 700 - 800 695 7 434 .309 kr. 8 800 - 900 945 9 671.989 kr. 13 900 - 1 000 310 3 230 .099 kr. 4 1000 og over 478 5 534.892 kr. 10 I alt 10.41 4 100 pct. 5.311.552 kr.     100 pct.