DANSKE ADOPTIVBØRN
På landsplan bortadopteres der ml. 15 og 25 danske børn årligt (anonym adoption).
Traditionelt set har disse børn været anbragt på observations- og behandlingshjem-
mene, men i løbet af de sidste år har der i nogle amter været en tendens til at an-
bringe børnene i plejefamilie i den 3 mdrs. periode der forløber, før forældrene / mo-
deren giver sit endelige samtykke til adoptionen.
I forhold til danske adoptivbørn er der behov for at overveje, hvordan følgende forhold
tilgodeses bedst muligt:
hvordan sikres børnene den bedst mulige omsorg, kontakt og stimulation i de 3
mdr. før den endelige bortadoption?
hvordan sikres bedst muligt, at den biologiske mor/de biologiske forældre i
denne periode har mulighed for at fortryde bortadoptionen, og der skabes de
bedst mulige rammer for at støtte moderen/forældrene i etablering af kontakt
til barnet?
hvordan sikres adoptionsprocessen i forhold til de kommende adoptivforældre
bedst muligt, således at de kommende forældre støttes i etablering af tilknyt-
ning til deres adoptivbarn?
Ved anbringelse i plejefamilie søger man at sikre barnet bedst mulig omsorg i rolige,
familiemæssige rammer. Barnet sikres en tæt relation til en primær voksen, og der
opstår en følelsesmæssig relation/tilknytning fra plejeforældre til barnet. Denne følel-
sesmæssige relation kan imidlertid vanskeliggøre tilknytningsprocessen mellem barnet
og de biologiske forældre (såfremt bortadoptionen fortrydes), og den kan vanskelig-
gøre tilknytningsprocessen mellem barnet og de kommende adoptivforældre, da de
følelsesmæssige relationer kan være til hinder for, at plejeforældrene på professionel
vis kan støtte barnet og de voksne i etableringen af nye, tætte relationer. Det er van-
skeligt at give et spædbarn fra sig, som man i sit eget hjem har passet og holdt af.
Samtidig kan det være vanskeligt at sikre, at der foretages systematiske / professio-
nelle observationer og vurderinger af børnene, mens de opholder sig i pleje, da man
ikke kan sikre, at den nødvendige ekspertise er til stede til løbende vurderinger af
barnets udvikling og behov.