Folketingets Socialudvalg
Dato: 15. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 8 (L 37)
_____________________________________________________________
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren bedes, i forlængelse af svaret på spørgsmål 5, præcisere den
nærmere afgrænsning af målgruppen.
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke ved det ansvar, der efter servicelovens kapitel 8
på hviler kommune og amtskommune.
Lovforslaget tager alene sigte på, at det i ganske særlige situationer er nø d-
vendigt, at der hurtigt iværksættes en behandling for stofmisbruget. Det er
amtskommunen, der efter servicelovens § 85, stk. 1 skal foretage den faglige
vurdering af, om stofmisbruget har medført en sådan skade og a fhængighed,
at en hurtig indsats skal foretages.
Målgruppen er unge stofmisbrugere med et så massivt og skadende stofmis-
brug, at det har ført til en fysisk og/eller psykisk afhængighed. Den påfø rte
skade og afhængighed kræver en hurtig indsats af hensyn til iværksættelse af
tilbud efter servicelovens kapitel 8.
Eva Kjer Hansen
/Peter Juul
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
APO/ J.nr. 648-570