Folketingets Boligudvalg
Dato: 21. april 2005
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 12. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 5 (L 36).
Spørgsmål nr. 5:
Idet der henvises til spørgsmål 1 bedes ministeren oplyse, "hvilke muligh e-
der" der er/kan skabes for at en afgørelse i en sag mellem lejer og udlejer kan
få virkning også for fremtidige lejere af det pågældende lejemål. Afhængigt
af svaret bedes ministeren desuden yde teknisk bistand i overensstemmelse
hermed til et ændringsforslag til lovforslaget.
Svar:
Jeg må forstå spørgsmål 5 således, at det
ikke som oplyst skal ses i sammen-
hæng med spørgsmål 1, men derimod skal ses i forlængelse af spørgsmål 4,
der ligeledes omhandler mulighederne for at give en forvaltnings- eller dom-
stolsafgørelse virkning for andre end den konkrete sags parter.
Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at en ændring som den for e-
slåede kun har relevans for frakendelsesordningen, hvis den lejer, som har
fået medhold i en sag ved huslejenævnet, flytter inden det tidspunkt, hvor
afgørelsen bliver endelig, det vil sige, inden ankefristens udløb eller inden
udløbet af den frist, der er fastsat for udlejerens opfyldelse af afgørelsen i
nævnets afgørelse. I så fald bortfalder virkningen af nævnets afgørelse (rets-
kraften), inden afgørelsen er blevet endelig. Da det derfor ikke kan konstate-
res, at udlejeren har undladt at følge en endelig afgørelse, vil det ikke tælle
med i relation til, om der er grundlag for frakendelse.
Hvis lejeren flytter efter udløbet af ovennævnte frister, og udlejeren ikke har
efterlevet afgørelsen, er der tale om manglende efterlevelse af en endelig
hus
lejenævnsafgørelse, som vil indgå i grundlaget for frakendelse.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
MKI/ J.nr. 81-287