Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Socialudvalget den   31. marts 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til æ ldre m.v. (Ændring af lovens målgruppe) [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Ændringsforslag Socialministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 10 . marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 55 fra folketingsåret 2004   -05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 55. Materi  a- let er omdelt som bilag 1 på L 34 , herunder de høringssvar , som socialministeren sendte til udval- get. Spørgsmål Udvalget har stillet 3 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv  a- ret. Spørgsmål  ene og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag  2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et  flertal  (V,  S,  KF  og  RV)  i  udvalget  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  det  stillede  æ  n- dringsforslag. Et  mindretal  i  udvalget  (DF,  SF  og  EL)  i  udvalget  indstiller  lovforslaget  til  forkastelse,  men  vil stemme for det stillede ændringsforslag. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er ikke et øjeblik i tvivl om, at de forebyggende hje m- mebesøg er vigtige. Mødet mellem den ældre og hjemmebesøgseksperten bygger på e n dialog med fokus på den ældres re   ssourcer og rum for mulighedstænkning. Det er nødvendigt, at de personer, som skal foretage det forebyggende hjemmebesøg, er kvalific  e- rede til opgaven. Det skal være personer, der har et bredt kendskab til fysiske, psykis  ke og sociale

2 problemer, og de skal også have kendskab til, hvad der findes af tilbud i kommunen tilrettelagt af enten frivillige organisationer eller af kommunen selv. Ordningen skal altså medvirke til at skabe trivsel og tryghed. Man skal hele vejen rund t, når det gælder helbred, trivsel, interesser, livskvalitet, familie osv. Det kræver, at der mellem hjemmebes ø- geren og den ældre er nærvær , og at der er afsat tilstrækkelig tid  . Dansk Folkeparti ønsker ikke, at der skal slækkes på de forebyggende hjemmebe søg. Hvis vi pi l- ler en gruppe ældre ud af ordningen, er der tale om forskelsbehandling, og det vender vi os stærkt imod. Dansk Folkeparti mener, at der vil blive tale om social slagside, hvis de svageste ældre skal nøjes med det forebyggelsesarbejde, som hjemmeplejen kan tilbyde, mens de stærke ældre får den mere konstruktive forebyggelsesindsats, som forebyggelsesmedarbejderne er trænede i. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut,  og  Fólkaflokkur    in  var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i bet  ænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    socialministeren, tiltrådt af  udvalget: Ny paragraf 1) Efter § 1 indsættes som ny paragraf: »§ 01 Forslag om revision af § 1 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2007   -08 .« [Revisionsbestemmelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Revisionsbestemmelsen foreslås indsat under hensyn til, at regeringen i den mellemliggende per i- ode  vil  foretage  en  undersøgelse  af  kommunernes  implementering  af  lov  om  forebyggende  hje m- mebesøg  til  ældre  m.v   .  Undersøgelsen  skal  bl.a.  afdække   ,  i  hvilket  omfang  kommunerne  benytter sig af muligheden for at ændre lovens målgruppe   , samt undersøge kommunernes generelle foreby g- gelsesindsats over for ældre.   Hans Andersen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Inge-Lene Ebdrup (V) nfmd. Inger Støjberg  (V)   Pia Kristensen (DF) fmd.  Birthe Skaarup (DF)   Tina Petersen (DF)

3 Tom Behnke (KF)   Per Ørum    Jørgensen  (KF)   Hüseyin   Arac (S)   Lise von Seelen (S) Lotte Bundsgaard (S)    John Dyrby (S)   Lone Dybkjær   (RV)   Ole Glahn (RV)   Anne Baastrup (SF) Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 34 Bilagsnr.   Titel 1 Omdeling af det materiale, der forelå i forbindelse med den tidliger e behandling af lovforslaget i folketingsåret 2004 -05, 1. samling (L 55) 2 Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget 3 Ændringsforslag, fra socialministeren 4 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 34 Spm.nr. Titel 1 Spm., om kommunernes øgede økonomiske råderum går til et løft til de ældre, til socialministeren, og ministe  rens svar herpå 2 Spm. om indførelse af en revisionsbestemmelse i loven, til socialm i- nisteren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvilke krav der skal stilles til personale, og om personalet har den uddannelse og tid, der skal til, til socialministeren, og mini- sterens svar herpå

5 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 1 Hvordan vil ministeren sikre, at kommunernes øge de økonomiske råderum går til et løft til æ ldre? Svar: Det er op til hver enkelt kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, hvorvidt der ikke længere skal gives forebyggende hjemmebesøg til personer, der mo dtager både personlig og praktisk hjælp. Formålet  er at give kommunerne større frihed til at tilrettelægge de forebyggende hjemme   besøg, så indsatsen målre ttes de grupper, som vi ved har mest mulig gavn af den. Beslutter kommunalbestyrelsen at undtage den nævnte persongruppe fra ordningen, følger det af kommuneaftalen  for  2005,  at  et  eventuelt  råderum  anvendes  til  forbedringer  for  ældre  med  større plejebehov. At dette gennemføres i den enkelte kommune i overensstemmelse med kommuneaft a- len, er kommunalbestyrelsens ansvar. På baggrund af den løbende kontakt   med kommunerne vurderer KL med forbehold følgende u d- sigter i kommunerne ved en ændring i målgruppen for forebyggende hjemm   ebesøg: 1/3-1/2 af kommunerne vil på kort sigt ikke ændre praksis. Disse kommuner vil fortsat tilbyde b   e- søg til borgere, der modtager  u dstrakt hjemmehjælp. Yderligere ca. 1/3 af kommunerne overvejer, hvordan der alternativt kan sættes fokus på aktiv   e- ring og vedligeholdelse af funktionsniveauet hos de svageste borgere. Det vil sige en omlægning af de aktuelle ressourcer til andre forebyggende aktiviteter, der samtænkes med den ø   vrige indsats på ældreområdet. Den resterende ca. 1/3 af kommunerne må antages at drosle besøgene ned. Blandt disse komm  u- ner har flere angivet, at ressourcerne skal omplaceres fra de forebyggende hjemmebesøg til h jem- mehjælp/træning. Kommunernes  Landsforening  skønner  på  grundlag  af  alderssammensætningen  blandt  hjemm e- hjælpsmodtagerne, at den samlede besøgsaktivitet maksimalt kan reduceres med 13   -20 pct. Det vil sige, at der maksimalt kan frigives ressourcer svarende til 15-23 mio. kr. årligt i kommunerne. T a- ges  der  højde  for  forventningen  til  kommunernes  implementering,  jf.  oplysningerne  ovenfor,  in d- snævres den reelle reduktion til 5  -12 mio. kr. I  de  kommunale  regnskaber  er  der  en  særlig  gruppering  til  forebyggende  h  jemmebesøg,  som  på regnskab 2003 udgør 83,7 mio. kr. Dette faktiske forbrug vedrører imidlertid kun de medarbejdere, der  som  eneste  opgave  varetager  forebyggende  hjemmebesøg.  I  de  kommuner,  hvor  funktionen kombineres med andre myndighedsopgaver, undervisnings- og udviklingsaktiviteter, fremgår mi d- lerne ikke af den autoriserede gruppering til forebyggende hjemmebesøg. I stedet vil de være kont   e- ret generelt på ældreområdet eller som en fællesudgift på forvaltningsn iveau. Det vil således ikke være muligt via    de kommunale regnskaber at få et retvisende billede af udvi k- lingen i de samlede udgifter til forebyggende hjemmebesøg.

6 Ligeledes vil eventuelt frigivne midler, i det omfang de anvendes på øvrige områder på ældreo m- rådet, ikke kunne identificeres, da de ikk e kan øremærkes i regnskabet som sparede midler på for e- byggende hjemmebesøg. Forebyggelse  og  sundhedsfremme  vil  formentlig  blive  en  høj  prioritet  i  kommunerne  i  de  ko m- mende år, bl andt andet fordi kommunerne med kommunalreformen får et øget ansvar for foreb  yg- gelsesindsatsen. Jeg anser det derfor ikke for sandsynligt, at kommunerne vil skære ned på foreby   g- gelses- og sundhedsområ det. Jeg  vil  imidlertid  gerne  medvirke  til  at  sikre,  at  et  eventuelt  økonomisk  råderum  som  følge  af kommunernes  implementering  af  forslaget,  anvendes  til  ældre  med  større  plejebehov  i  overen   s- stemmelse med kommuneaftalen for 2005. I 2002 blev kommunernes administration af reglerne om forebyggende  hjemmebesøg  undersøgt.  Jeg  vil  nu  bede  Ankestyrelsen  følge  op  på  den  daværende undersøgelse,  jf. også min besvarelse  af spørgsmål 2. Undersøgelsen skal blandt andet o mfatte en afdækning  af,  hvordan  de  kommuner,  der  vælger  at  begrænse  målgruppen  for  de  forebyggende hjemmebesøg, har valgt at omprioritere eventuelt frigjorte ressourcer på ældreo mråd et. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af  spørgsmål 2. Spørgsmål 2  : Er ministeren indstillet på at indføre en revisionsbestemmelse i loven, således at loven revurderes og eventuelt revideres, hvis den ikke lever op til intentionerne? Svar: Forslag til ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. giver kommunerne m u- lighed  for  at  undtage  modtagere  af  personlig  og  praktisk  hjælp  fra  tilbuddet  om  forebyggende hjemmebesøg. Forslaget imødekommer et ønske fra kommunerne om i større omfang at kun ne må l- rette den forebyggende indsats til de borgere, hvor effekten af indsatsen erfaringsmæssigt er størst. Jeg vil gerne understrege, at regeringen prioriterer den forebyggende og sundhedsfremmende ind- sats i ældreplejen højt, og jeg betragter lov om for   ebyggende hjemmebesøg som et centralt redskab i denne sammenhæng. Det er derfor vigtigt for mig at pointere, at der med lovforslaget ikke er lagt op til  en  besparelse  på  forebyggelses området.  Fo rmålet  er,  som  jeg  også  tidligere  har  nævnt, at  give kommunerne større frihed til at tilrettelægge de foreby   ggende hjemmebesøg, så i  ndsatsen målrettes de grupper, som vi ved har mest mulig gavn af den. Jeg tror også, at det er i  alles interesse, at kom- munerne bruger ressourcerne der, hvor de har den størst e effekt. Jeg vil imidlertid gerne være lydhør overfor de bekymringer, som ligger bag de spørgsmål, der har været  rejst  om  ko  mmunernes  prioritering  og  tilrettelæggelse  af  forebyggelsesindsatsen  overfor  de ældre, der modtager personlig og praktisk hjælp. Jeg har derfor valgt at indarbejde en revisionsbe- stemmelse i lovforslaget, der betyder, at lovforslaget skal revideres to år efter lovens vedtagelse. Revisionen  af  lovforslaget  vil  blive  foretaget  på  baggrund  af  en  undersøgelse  af  kommunernes praksis ved forebyggende hjemmebesøg for ældre. Som bekendt blev kommunernes administration af reglerne om forebyggende hjemmebesøg undersøgt i 2002, og jeg vil nu bede Ankestyrelsen fø   l- ge op på den daværende undersøgelse.   Undersøgelsen skal blandt andet afdække i hvilket omfang,    kommunerne benytter sig af mulighe- den  for  at  begrænse  målgruppen.  Endvidere  skal  undersøgelsen  afdække kommunernes  generelle forebyggelsesindsats  over  for  ældre,  he  runder  hvordan  de  pågældende  kommuner  eventuelt  har valgt at omprioritere indsatsen og eventuelt frigjorte ressourcer på ældreområdet. Kommunerne vil også blive bedt om at redegøre for, hvordan de sikrer, at ældre som modtager pe rsonlig og praktisk hjælp, får tilbud om forebygge   nde tiltag, hvis de har et behov for dette.

7 Jeg henviser i øvrigt ti l min besvarelse af spørgsmål 1. Spørgsmål 3: Hvilke  krav  mener  ministeren,  der  skal  stilles  til  det  personale,  der  skal  indgå  i  den  foreslåede ordning, og har ministeren i den forbindelse sikret sig, at personalet har den uddannelse og den tid, der skal til? Svar: Jeg  går  ud  fra,  at  der  med  spørgsmålet  henvises  til  det  personale,  som  udf   ø hjemmebesøg. Det fremgår af bemærkningerne til § 1 i lov om forebyggende hjemmebesøg nr. 1117 af 20. d e- cember  1995,  at  »samtalerne  ved  de  forebyggende  hjemmebesøg  bør  varetages  af  en  person,  som har grundigt kendskab til såvel sociale som sundhedsmæssige fo   rhold i bred forstand«. Af Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. (1998) fremgår hvorfor, dette er vigtigt. De for   e- byggende  hjemmebesøg  skal  ind eholde  en  helhedsorienteret  samtale,  hvor  den  ældres  forhold  i  al almindelighed gennemgås og eventuelle spørgsmål drøftes. Samtalerne kan fx omhandle da gligdag, trivsel,  socialt  netværk,  bolig,  økonomi,  sundhedstilstand  m.v.  På  baggrund  af  samtalen  skal  de r henvises til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud, som findes i kommunen, og er tilrette- lagt af frivillige organisationer m.v. eller af kommunen selv. Efter behov kan der endvidere vejledes om andre relevante sociale eller sundhedstilbud, boligtilbud mv. For at opfylde formålet med besøgene er det derfor vigtigt, at de varetages af personer, som har kendskab til sociale og sundhedsmæssige forhold i bred forstand. Det er væsentligt, at personalet er godt orienteret om bl.a. kommunens sociale tilbud og om andre aktivitets- og samværsmuligh  eder m.v. Ovenstående  understreges  af,  at   det  netop  er  blevet  dokumenteret  i  en  undersøgelse  foretaget  at Institut  for  Folkesundhedsvidenskab  ved  Københavns  Universitet ,  at  uddannelse  af  det  personale, der foretager besøgene, har en signifikant betydning for effekten af hjemmebesøgene  . Undersøge l- sen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab er et delresultat fra et større evalueringsprojekt om de forebyggende hjemmebesøg, som Socialministeriet har medfina nsieret. Der  er  med  dette  lovforslag  en  forventning  om,  at  det  forebyggende  arbejde  fortsat  varetages  af velkvalificeret personale. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat 10 mio. kr. målrettet etableringen  af  efteruddannelsestilbud  til  plejepersonale  og  personale,  der  udfører  forebyggende hjemmebesøg i forbindelse med en opprioritering af en indsats på demensområdet. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der er den fornødne tid til rådighed til at ge   n- nemføre besøg, der indeholder en helhedsor  ienteret samtale om den ældres trivsel, sociale netværk m.v. Lovforslaget medfører ikke nye arbejdsopgaver for det personale, som udfører de forebygge  n- de hjemmebesøg, og jeg finder derfor ikke grundlag for at tvivle på, at kommunerne også i fremt   i- den afsæt  ter den fornødne tid til de forebyggende hje mmebesøg.