Til lovforslag nr. L 30
Folketinget 2004-05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Ændringer som følge af kommunalreformen)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Der er af justitsministeren stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 18. marts 2005. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte
den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 150 (2004-05, 1. samling). Den
23. februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse , som denne har besva-
ret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti støtter lovforslaget. Ved 1.
behandling af lovforslaget påpegede S, RV og SF , at lovforslaget stod i vejen for, at de nye regioner
kunne danne en regionsforening efter samme regler, som i dag er gældende for Amtsrådsforeni n-
gens eksistens. Med ministerens ændringsforslag er dette problem løst, hvorfor S, RV og SF kan
tilslutte sig lovforslaget.
Socialdemokratiet henviser i øvrigt til betænkningsbidraget til L 65 (Forslag til lov om regioner
og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehu s-
fællesskab), hvor der er redegjort for Socialdemokratiets generelle holdninger til den samlede
kommunalreform.