Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den   2. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige om  råde) [familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed)] 1. Ændringsforslag Familie- og forbrugerministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 18. marts 200. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og familie - og forbruger- ministeren sendte den 7. januar 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 267 . Den 24. f e- bruar 2005 sendte ministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  1  skriftlig  henvendelse  fra  medarbej- derne ved Statsamtet Vejle. Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige hen- vendelse. Spørgsmål Udvalget har stillet 20 spørgsmål til familie- og  forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede æ  ndringsforslag. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti bemærker: Lovforslaget er et led i den samlede strukturreform. S, RV og SF har i forbindelse med forhand- lingerne om de  enkelte lovforslag efter  folketingsvalget taget til efterretning, at  regeringspartierne

2 og  Dansk Folkeparti  ikke  har  ønsket  at  ændre  på  hovedkonstruktionen  i  reformen. S,  RV  og  SF’s holdning til bl.a.  denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til L 65 (nedlæggelsesl o- ven) hvortil der henvises. Forslaget  her  skal  ligeledes  ses  i  sammenhæng  med  L  70  vedrørende  etablering  af  regionale statsforvaltninger – hvortil der henvises. S, RV og SF finder det helt rigtigt at få samlet det familieretlige område  . Det vil være til gavn for borgerne  at  skabe  en  fælles  indgang  til  myndighederne.  Dermed  sikres  der  samtidighed  i  sagsb  e- handlingen af spørgsmålet om separation og skilsmisse samt forældremyndighed og samvær. S, RV og SF er meget tilfredse med, at konfliktløsning og mægling nu indskrives i lov om foræ l- dremyndighed  og  samvær,  som  et  obligatorisk  tilbud  fra  statsforvaltningerne.  Disse  tiltag  skulle gerne  bidrage  positivt  til  at  hjælpe  parterne  til  selv  at  finde  løsninger,  som  tilgodeser  ikke  mindst barnet, men også gerne forældrenes ønsker. Og dermed være med til at dæmpe konfliktniveauet, til gavn for barnets trivsel. S, RV og SF har lagt meget vægt på,  at der vil  være faguddannet personale nok til at indfri det udmærkede skridt om obligatorisk konfliktmægling, samt sikring af ressourcer til løbende efteru d- dannelse  af  personalet.  Ligesom  det  har  været  afgørende  at  få  sikret,  at  der  vil  være  tilstrækkelig faguddannet børnesagkyndigt personale til rådighed til varetagelse af de børnesagkyndige unders   ø- gelser m.v. Her kan henvises til svarene fra ministeren på  spørgsmålene 6  -8. Tilsvarende har S, RV og SF været optaget af at sikre, at voldsramte kvinder kunne tilgodeses i forhold til deres sikkerhed ved at give mulighed for særlig hensyntagen under forhandlingerne. Her kan henvises til svaret på spørgsmål 14. S, RV og SF er opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er ligeværdige parter, der møder frem til disse forhandlinger, hvorfor vi nøje vil følge udviklingen i forhold til at forslaget her medfører, at de beskikkede advokater spares bort. S, RV og SF er meget optaget af, at denne nyskabelse med én indgang  og  at alle sager starter i statsforvaltningerne ikke kommer til at medføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden, hvorfor vi med tilfredshed har noteret os ministerens tilsagn om at ville tilsende Retsudvalget en årlig redeg ø- relse for udviklingen i sagsbehandlingstiden. Her kan henvises til svar på spørgsmål 13. Forslaget her skal ses i sammenhæng med lovforslag L 70 om de regionale statsforvaltninger. S, RV og SF er meget bekymret for, at der sker en begræ  nsning i borgernes adgangsmuligheder. Med 5 statsforvaltninger samt et begrænset antal filialkontorer, vil der for rigtig mange borgere blive tale om  en  endog  meget  lang  vej  til  disse  kontorer.  Dermed  vil  det  for  borgerne  være  så  som  så  med fordelen ved kun at have en dør, hvis døren de skal anvende ligger måske 50   -100 km. længere væk end nu.  Dermed er vi meget langt fra indenrigsministerens ord om borgerne i centrum. S, RV og SF kan frygte, at det betyder, at det, der skulle være så godt med øget mægling, konfliktløsning, børn  e- sagkyndig rådgi vning m.v., bliver tabt. Derfor har S, RV og SF været meget optaget af, at der vil blive  afsat  tilstrækkelige  midler  til  at  kunne  foretage  disse  samtaler,  ved  at  statsforvaltningernes personale kan komme ud til borgerne. S, RV og SF havde gerne set, at der allerede på nuværende tidspunkt  havde  foreligget  en  klar  tilkendegivelse  fra  ministeren  om  sikring  af  tilstrækkelige  re  s- sourcer, dette har desværre ikke kunne imødekommes. Her kan henvises til svarene på spørgsmål e- ne 2, 3, og 12 samt 18 -20. Dette problem er også kraftigt tilkendegivet af medarbejdere fra de n u- værende statsamter. Tilsvarende deler S, RV og SF også bekymringen fra de nuværende medarbejdere i statsamterne for, at den kommende geografiske placering vil ø ge risikoen for tab af kvalificeret og stabilt perso- nale.  Flygter  personalet  hurtigere  ud,  end  borgerne  kan  nå  ind  af  svingdøren,  vil  det  være  til  stor

3 skade for de borgere, der har stort hjælpebehov. Derfor er der et generelt behov for at udvise he  n- syntagen til personalet, set i forhold til de meget store forandringer. S, RV og SF vil derfor under- strege de forslag, vi har stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til  de  resultater,  vi  har  opnået  under  forhandlingerne,  og   de  ønsker   S,  RV  og  SF  ikke  fik  imød e- kommet, fremgår af  de respektive betænkning  sbidrag til L 67 (procedureloven). Der henvises hertil. Afslutningsvis skal det fremhæves, at S, RV og SF er enige med regeringen i det rigtige i beslu  t- ningen om et enstrenget system, hvorfor vi også kan støtte lovforslaget. Men det skal samtidig poi  n- teres, at det alene er regeringens ansvar at hele omstruktureringen - inklusiv indfasningen - kommer til at foregå på en for borgerne acceptabel måde. Ligesom regeringen alene har    ansvaret for, at de økonomiske rammer er tilstede såvel i indfasningen, som på længere sigt. Dansk  Folkeparti  bemærker,  at  lovforslaget  er  en  udmøntning  af  kommunalreformen.  Formålet med lovforslaget er at sikre borgerne én indgang til det offentlige. Derlægges op til at borgerne som udgangspunkt får det lettere, når der indtræffer den uheldige situation, at en familie går fra hina n- den. Dansk Folkeparti lægger vægt, at der i lovforslaget tages hensyn til barnets ønsker og behov. Dansk  Folkeparti  finder  ligeledes,  at  statsforvaltningens  rolle  i  sager  om  forældremyndighed  og samvær er positiv, forstået på den måde, at der lægges vægt på, at man som udgangspunkt skal fo r- søge at skabe enighed  og undgå  en eventuel retssag. Det er afgørende, at en skilsmisse er s å skå  n- som som mulig, specielt når der er små børn med i forløbet. Et  mindretal  i  udvalget  (EL)  vil  stemme  hverken  for  eller  imod  lovforslaget  ved  3.  behandling. Mindretallet vil dog stemme for det stillede ændringsforslag. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqat   igiit,  Siumut,  og  Fólkaflokkurin   var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    familie- og forbrugerministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 3 1) Nr. 6 og 7 udgår. [Konsekvensrettelse på grund af lovforslag nr. L 132] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af det forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forske l- lige andre love. (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) (L 132), som justitsministeren fremsa  t- te den 30. marts 2005, og som indeholder en samlet nyaffattelse af retsplejelovens regler om bl.a. fri proces  og  advokatbeskikkelse,  herunder  retsplejelovens  §  449  om  advokatbeskikkelse  i  sager  om ægteskab og forældremyndighed.

4   Birthe Rønn  Hornbech (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Karsten Nonbo (V)   Søren  Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF)   Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF)   Frode Sørensen  (S)   Lissa Mathiasen (S)   Morten Bødskov  (S) Per Kaalund (S)   Elisabeth Arnold (RV)   Simon Emil Ammitzbøl l (RV)   Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 28 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra familie  - og forbrugerministeren 2 Teknisk gennemgang den 11/3-05 vedrørende L 28. 3 Teknisk gennemgang 11/3-05 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Tidsplan som fastlagt på udvalgsmøde den 31/3 05. 6 Notits vedr. præcisering af, hvilke forældremyndighedssager domst o- lene har adgang til at tage stilling til i samværsspørgsmål, fra familie - og forbrugerministeren 7 Om bemyndigelsesbestemmelser i kommunalreformen 8 Henvendelse af 15/4-05 fra medarbejderne ved Statsamtet Vejle ved- rørende lovforslag L 70, Forslag til  lov om regional statsforvaltning 9 1. udkast til betænkning 10 Ændringsforslag, fra familie   - og forbrugerministeren 11 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 28 Spm.nr. Titel 1 Spm. om konfliktmægling på det familieretlige område, til familie - og forbrugerministeren., og ministerens svar herpå 2 Spm. om hvormange afdelingskontorer, der findes i dag og hvorman- ge der forventes fremover, til familie- og forbrugsministeren, og mi- nisterens svar herpå 3 Spm. om medarbejdere kan tage ud og tale med børnene, til familie - og forbrugsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om juridisk bistand, til familie- og forbrugsministeren, og mini- sterens svar herpå 5 Spm. om hvordan det sikres, at de foreslåede ændringer bliver til gavn for børnene, til familie - og forbrugsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om fagudannet personale til mægling, ti  l familie- og forbrugs- ministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om efterudannelse af personale, til familie- og forbrugsministe- ren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om børnesagkyndige, til familie - og forbrugsministeren, og ministerens svar herpå

6 9 Spm. om uafhængigheden hos statsforvaltningerne, til familie  - og forbrugsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om obligatorisk mødevirksomhed, til familie - og forbrugermi- nisteren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om barnets retsstilling, til familie - og forbrugerministeren , og ministerens svar herpå 12 Spm. om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, til familie - og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om en årligt oversigt over behandlingstiden i regionerne, til familie- o f forbrugerminister, og ministerens svar herpå 14 Spm. om sikkerhed for voldsramte kvinder ved mægling, til familie  - og forbrugerminister, og ministerens svar herpå 15 Spm. om henvendelse fra Statsamtet i Vejle vedrørende L 28 og L 70, til familie- forbrugerministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om opgaver i filialer, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om ressourcer, til familie- og forbrugerministeren, og ministe- rens svar herpå 18 Spm. om møder uden for faste  hoved- og afdelingskontorer, til fami- lie- og forbrugerministeren., og ministerens svar herpå 19 Spm. om bevillinger til møder uden for filialerne, til familie - og for- brugerministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om øgede bevillinger til statsforva ltninger, til familie- og for- brugerministeren, og ministerens svar herpå

7 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til familie  - og forbrugerministeren og dennes svar herpå Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af S, RV og SF. Spørgsmål  6: Hvordan  vil  ministeren  sikre,  at  der  er  tilstrækkelig  faguddannet  personale  til  den  obligatoriske konfliktmægling? Svar: Det er i dag knyttet ca. 100 konfliktmæglere til statsamterne. I foråret 2005 gennemføres to forløb med uddannelse af nye konfliktmægler e i statsamterne. Der er  tilmeldt  ca.  20  deltagere  til  hvert  forløb.  Ministeriet  for  Familie -  og  Forbrugeranliggender  vil også i 2006 give uddannelsestilbud til statsamterne således, at statsa  mterne har mulighed for at få uddannet tilstrækkeligt med mægler e, inden reformen træder i kraft. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 4.1), at der er afsat 1 mio. kr. til udda  nnelse af nye mæglere. Herudover foregår der løbende efteruddannelse af det allerede etablerede mæglerkorps i sta tsam- terne, og der har således netop været afholdt kursusdage for disse. Spørgsmål 7: Hvor mange ressourcer er afsat til den nødvendige efteruddannelse af personale i statsforvaltni n- gerne? Svar: Der er afsat 1 mio. kr. til styrkelse af kompetencerne hos sagsbehandlerne i statsforvaltningerne i relation til vejledning og rådgivning af parterne, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 4.1.). Spørgsmål  8: Vil  det  være  personale  med  en  børnesagkyndig  uddannelse,  som  skal  lave  de  børnesagkyndige undersøge lser eller vil der blive anvendt jurister? Svar: Lovforslaget tilsigter ikke ændringer i, at det   – i lighed med i dag    – vil være egentlige børnesa g- kyndige, der forestår udarbejdelsen af de børnesagkyndige undersøgelser. Jeg kan i øvrigt oplyse, at det  fortsat vil være personale med en børnesagkyndig uddannelse, der gennemfører  den  børnesagkyndige  rådgivning   i  statsforvaltningerne.  Børnesa gkyndige  deltager endvidere sammen med en jurist i konfliktmæglingen. Spørgsmål 14: Hvordan vil ministeren sikre voldsramte kvinders sikkerhed, når de skal møde op til o  bligatoriske møder i statsforvaltningen?

8 Svar: Lovforslaget er ikke til hinder for, at møderne i statsforvaltningerne undtagelsesvis gennemføres med parterne hver for sig, hvis dette vil fremme løsninge n af sagen. Dette kan f.eks. være hensigt  s- mæssigt, hvis der er tale om opløsning af et voldeligt ægteskab, hvor der er særligt behov for at si k- re den voldsramte ægtefælle. Spørgsmål 4: Hvordan vil ministeren sikre, at de mennesker, som har brug for juridisk bistand i forbindelse med deres sag om forældremyndighed, separation   eller skilsmisse kan få dette? Svar: Allerede i dag yder sagsbehandlerne i statsamterne parterne en omfattende juridisk vejledning un- der  møder  om  forældremyndighed  og  under  vilkårsforha ndling  i  separations-  og  skilsmissesager. Under vilkårsforhan dlingen rejses ofte spørgsmål, der ikke har direkte tilknytning til vilkårene, for eksempel spørgsmål om ska  ttemæssige forhold, boligsikring og bodeling. Sagsbehandlerne henviser parterne til de relevante myndigheder, der kan besvare konkrete spørgsmål herom. Man kan ikke få offentlig retshjælp til afklaring af jur  idiske problemstillinger hos en forvaltningsmyndighed. Dette princip gælder også for sagsbehandlingen i statsfo   rvaltningerne. Drejer spørgsmålene sig om deling af  parternes  fællesbo,  vil  der  være  mulighed  for  at  søge  om  offentlig  retshjælp  i  forbindelse  med skifterettens behandling af sagen. Ved større bodelingsspørgsmål søger parterne erfaringsvis adv o- katbistand.  Denne  juridiske  vejledningsforpligtelse  vil  også  være  en  del  af  opgaverne  for  sagsb   e- handlerne i de nye statsforvaltninger. Der kan være anledning til at fremhæve, at statsamterne allerede i dag har ekspertise i at påse, at en  svagere  parts  behov  ikke  bliver  tilsidesat  i  tilfælde  ,  hvor  der  måtte  bestå  en  ubalance  mellem parterne. Dette vil blive videreført efter nyordningen. Ud  over  den  juridiske  bistand  vil  parterne  endvidere  blive  tilbudt  rådgivning  og  mægling  med henblik på, at de finder en løsning på deres problemer. I de tilfælde, hvor det ikke lykkes for parterne at nå til enighed under statsforvaltningens behan   d- ling af deres sag om separation eller skilsmisse eller om forældremyndighed, og hvor sagen derfor indbringes for retten, vil der – som i dag    – være adgang til at få beskikket advokat i overensstem- melse med de gældende regler herom. Spørgsmål 13: Med udgangspunkt i forventningen om, at sagsbehandlingstiden fremover reelt vil blive afkortet ved de nye statsforvaltninger, bedes ministeren oplyse, om udvalget en gang å rligt kan få oversendt en afrapportering til Retsudvalget om udviklingen i sagsbehandlingstiden. Svar: Jeg kan bekræfte, at udvalget én gang årligt   – første gang i 2008     – vil modtage en afrapportering om udviklingen i sagsbehandlingstiden i statsforvaltningerne. Spørgsmål nr. 2: Ministeren bedes oplyse, hvor mange afdelingskontorer/filialer, der findes i dag (gerne med en li- ste over hvor) og hvilke man forventer fremover?

9 Svar: Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for mig oplyst følgende: »Der  er  fem  af  de  nuværende  femten  statsamter,  der  har  filialbetjening  eller  tilsvarende  udenfor hovedstædernes  placering.  Der  drejer  sig  om  statsamterne  Vestsjælland,  Storstrøm,  Ringkjøbing, Viborg og Nordjylland. Statsamtet Vestsjælland har hovedsæde i Sorø, men har mulighed for med mellemrum at afholde vilkårsforhandlinger og andre familieretlige møder   i Haslev. Statsamtet Storstrøm har hovedsæde i Nykøbing Falster og et filialkontor i Næstved Kommunes administrationscenter. Kontoret har ingen fast bemanding, men medarbejderne i statsamtets civilret- lige kontor bemander det i forbindelse med familieretlige sager, hvor borgerne foretrækker at møde op der. Det drejer sig typisk om borgere, der bor i den nordlige del af amtet. Endvidere foregår ti l- svarende en del af Statsamtets børnerådgivning der. Statsamtet Viborg har hovedkontor i Viborg by. Statsamtet har to filialkontorer, hvor borgere kan deltage  i  vilkårsforhandlinger  i  separations -  og  skilsmissesager,  møder  om  samværsspørgsmål  og møder om indgivne ansøgninger om op  holdstilladelse. Der kan også  ydes børnesagkyndig rådgi   v- ning på disse kontorer. Det ene kontor er beliggende i Thisted og betjener borgere i Thisted, Hans t- holm og Sydthy kommuner. Det andet kontor ligger i Nykøbing Mors og betjener borgere i Morsø, Sallingsund og Sundsøre kommuner. Møder på filialkontorerne afholdes, når der er et passende a n- tal sager. Kontoret i Thisted har stort set været i anvendelse hver 14. dag, mens kontoret i Nykøbing Mors har været betjent med ca. 3 ugers mellemrum. Statsamtet Ringkjøbing har hovedkontor i Ringkøbing by. Der er endvidere et filialkontor i He  r- ning. Der afholdes møder   - efter forudgående tilsigelse eller aftale  - i ægteskabssager, samværss a- ger, adoptionssager, værgemålssager mv. Statsamtet betjener borgere, der er bosa   t i Herning, Ikast og Brande kommuner samt i et vist omfang borgere fra Trehøje og Aaskov kommuner. På grund af kontorets centrale beliggenhed afholdes der af og til møder, hvor den ene part er bosat i den vestlige del af Ringkjøbing Amt, mens den anden pa rt er bosat uden for amtet, ofte i Østjylland. Kontoret er bemandet 2 gange ugentligt, normalt mellem kl. 8 og ca. 16. Statsamtet Nordjylland har hovedkontor i Aalborg. Statsamtet Nordjylland har endvidere fire af- delingskontorer  i  henholdsvis  Arden,  Løgstø  r,  Frederikshavn  og  Hjørring.  Afdelingskontorerne  er bemandet med én fuldmægtig (jurist)  - i Arden og Løgstør gennemsnitligt 1 dag om ugen, kontoret i Frederikshavn  1-2  dage  om  ugen  og  kontoret  i  Hjørring  2  dage  om  ugen.  På  afdelingskontorerne afholdes der efter nærmere aftale med borgere møde i vilkårsforhandlinger, samværssager og foræ l- dremyndighedssager. Indenrigs- og sundhedsministerens forslag til lov om regional statsforvaltning, L 70, indebærer, at der d. 1. januar 2007 oprettes fem nye statsforvaltninger, som afløser statsamterne. De fem region a- le statsforvaltninger omfatter følgende: Statsforvaltningen Nordjylland med hovedsæde i Ålborg Statsforvaltningen Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing og afdelingskontor i Århus Region Syddanmark med hovedsæde i Åbenrå og afdelingskontorer i Odense og Ribe Statsforvaltningen Hovedstaden med hovedsæde i Storkøbenhavn og afdelingskontor på Bor nholm. Lovforslagets  forudsætninger  om  placeringen  af  statsforvaltningerne  er  baseret  på  strukturrefo   r- mens  udmøntnin gsplan  fra  september  2004.  Udmøntningsplanen  er  fastsat  på  baggrund  af  samlet afvejning, hvori indgår de nødvendige hensyn til en faglig og økonomisk bæredygtig opgavevaret a- gelse, herunder hensyn til retssikkerhed og borgerbetjening.

10 Hovedkontorerne varetager statsforvaltningernes ledelse, administration og faglige opgaver. Dog deles de faglige opgaver mellem hovedkontoret og afdelingskontoret, som er fast bemandede enhe- der, ved opgaver, hvor den personlige kontakt mellem borgeren og statsforvaltningen har betydning for statsforvaltningens sagsbehandling og service over for borgeren, så hovedkontoret og afdeling s- kontoret  betjener  hver  sin  afgrænsede  del  af  statsforvaltningens  område.  Den  personlige  kontakt mellem borgeren og statsforvaltningen har bl.a. betydning for inden for familieretten. Herudover kan statsforvaltningerne på samme måde som statsamterne oprette udefunktioner eller ikke-fastbemandede filialer, hvis særlige hensyn til borgerbetjeningen gør det hensigtsmæssigt. « Jeg  kan  tilføje,  at  indenrig s-  og  sundhedsministerens  planer  for  hvilke  borgernære  opgaver,  der kan  indgå  i  de  kommende  afdelingskontorers  opgaveportefølje,  indebærer,  at  de  kommende  stat s- forvaltningers afdelingskontorer forventes at omfatte borgernære opgaver, herunder især de famil ie- retlige  opgaver.  Det  har  indenrigs-  og  sundhedsministeren  oplyst  i  svar  til  Kommunaludvalget  på spørgsmål til L 70 om regional statsforvaltning. Det kan i øvrigt oplyses, at afdelingskontorerne og eventuelle  filialkontorer  –  på  vegne  af  direktøren  i  stat sforvaltningen  –  vil  kunne  træffe  konkrete afgørelser i forhold til borgeren. Jeg lægger vægt på, at der også fremover kan ske en fleksibel betjening af borgerne på det fam i- lieretlige  område.  Jeg  er  derfor  også  indstillet  på  i  resultatkontrakten  med  de  kom   mende  statsfor- valtninger at stille krav om, at disses brug af filialbetjening og udefunktioner tilgodeser borgernes behov på det familieretlige område. Spørgsmål nr. 3: Ministeren bedes oplyse, hvor mange ressourcer der forventes afsat til, at medarbejderne kan tage ud og have samtaler med borgerne, især b  ørn, andre steder end kontoret. Svar: I dag er udgangspunktet, at møder med parterne, herunder deres børn, i familieretlige sager holdes på stat samtets kontor eller på et eventuelt lokalt filialkontor. I fremtiden afløses de nuværende 15 statsamter af 5 nye statsforvaltninger med afdelingskontorer. Statsforvaltningernes placering er beskrevet i besvarelsen af spørg smål 2 til L 28. I de tilfælde, hvor der som følge af kommunalreformens gennemførelse er forh oldsvis stor afstand for en borger til et af statsforvaltningens kontorer, vil sagsbehandlingen kunne tilrettelægges fleks  i- belt. Det gælder navnlig, når børn skal deltage. F.eks. vil et barn kunne indkaldes til en samtale med en børnesagkyndig, der har sin  praksis i nærheden af barnets bopæl. Der  er  ikke  afsat  bestemte  ressourcer  til  den  del  af  statsforvaltningernes  mødevirksomhed,  der kommer til at foregå uden for de faste hoved - og afdelingskontorer. Udgifterne hertil vil som i dag blive afholdt inden for statsforvaltningernes bevilling. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1 i de almi n- delige  bemærkninger  til  lovforslaget,  hvoraf  det  fremgår,  at  der  er  afsat  øgede  midler  til  sagsb e- handlingen i statsforvaltningerne. Spørgsmål nr. 12: Ministeren bedes redegø re for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget set i lyset af høring  s- svarene  fra  Advokatrådet,  Den  Danske  Dommerforening  og  Foreningen  af  Fam ilieretsadvokater, især med henblik på høringssvarenes påstand om, at de sager som efter lovforslagets vedtagels e vil blive indbragt for domstolene vil være    »tungere« end en gennemsnitlig familieretlig domstolssag i dag.

11 Svar: Den Danske Dommerforening bemærker i sit høringssvar bl.a., at den forventede nedgang i anta   l- let af forældremyndigheds  - og ægteskabssager for   domstolene ikke kan antages at slå fuldt igennem i  form  af  mindsket  ressourceanvendelse,  da  domstolssagerne  må  forventes  gennemsnitligt  at  blive mere komplicerede og ressourcekrævende. Advokatrådet  gav  i  sit  høringssvar  udtryk  for  samme  holdning.  Rådet  st   illede  endvidere  spørg s- målstegn ved det forventede fald på ikke under 27 mio. kr. årligt på fri proces ko    ntoen. Det samme gjorde Foreningen af Familieretsadvokater. Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 4.1), forventes gennemfør elsen af lovforslaget at medføre, at domstolene umiddelbart vil blive fritaget for ca. 6.000 ægteskabssager årligt, som fremover skal begynde i statsforvaltningerne. Et antal af disse sager vil dog efterfølge  n- de blive indbragt for domstolene af statsforvaltningerne, fordi det ikke er lykkedes for parterne at blive enige. Et skøn over, hvor mange sager dette vil dreje sig om, er forbundet med nogen usikke r- hed. Ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser  af lovforslaget er  det lagt til  grund,  at o m- kring halvdelen af sagerne vil blive afsluttet i statsforvaltningerne. En del af de sager, som indbringes for retten, må forventes at være relativt komplicerede. Til ge   n- gæld  vil  sagerne  ofte  være  oplyst  gennem  indhentelse  af  børnesagkyndige  erkl æ  ringer  m.v.,  når retten modtager dem fra statsforvaltningen. En række sager, som indbri  nges for retten, vil dog også være ukomplicerede,  fordi indbringelsen for retten alene skyldes en parts  udeblivelse. Ved vurd  e- ringen af de økonomiske konsekvenser af de sager, der indbring es for retten, er der taget højde he r- for. Det kan i øvrigt oplyses, at udgifterne til fri proces i ægteskabssager ifølge oplysninger fra Do m- stolsstyrelsen i 2003 samlet var ca. 74 mio. kr. En anslået besparelse på ikke under 27 mio. kr. som følge af den æn   drede opgavefordeling forekommer derfor ikke urealistisk. Spørgsmål nr. 18: I  fortsættelse  af  spørgsmål  12  ønskes  der  dokumentation  for,  at  der  vil  blive  afsat  midler  til  at kunne lægge møder uden for de faste hoved   - og afdelingskontorer. Vil ministeren afsætte midler til disse møder uden for hoved - og afdelingskontorerne, såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at finde økonomien dertil i Stat sforvaltningerne, med deraf til følge, at der ikke i nødvendigt omfang vil blive afholdt disse møder. Svar: Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 2 lægger jeg vægt på, at der også fre mover kan ske en fleksibel betjening af borgerne på det familieretlige område. Jeg er derfor også indstillet på i resu    l- tatkontrakten med de kommende statsforvaltninger at stille krav om, at disses brug af filialbetjening og udefunktioner tilgodeser borgernes behov på det famili eretlige område. Opmærksomheden henledes på, at det er Indenrigs   - og Sundhedsministeriet, som har den generel- le økonom iske bevilling i forhold til de nuværend  e statsamter og de kommende statsforvaltninger. Det er der ikke æn  dret ved i dette lovforslag. Spørgsmål nr. 19: Ad svaret på spørgsmål 17.

12 Ministeren bedes oplyse, evt. efter at have indhentet et svar fra indenrigs- og sundhedsministeren, om svaret betyder, at der i de øgede midler er afsat penge til et øget antal møder uden for statsfo   r- valtningerne/filialerne. Svar: Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for mig oplyst følgende: »L 28 om udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige   område indebærer, at statsfo   r- valtningerne  tilføres  økonomiske  midler  til  behandling  af  et  øget  antal  ægteskabssager,  idet  sager om opløsning af ægteskab og forældremyndighedstvister skal sta rte i statsforvaltningerne. Desuden tilføres statsforvaltningerne  desuden midler til en styrkelse af rådgivnings - og mæglingsindsatsen i statsforvaltningerne.  Lovforslagets  beskrivelse  af  de  økonomiske  og  administrative  konsekvenser indeholder regeringens vurdering af konsekvenserne for statsforvaltningernes virksomhed. Statsforvaltningernes udmøntning af reformen på det familieretlige område vil ske med udgang   s- punkt i de forudsætninger, der er anført i lovforslagets beskrivelse af de økonomiske konsekvenser og i de styringsprincipper, som følges på statsamt  sområdet. Det indebærer, at de enkelte statsforvaltninger har ansvaret for inden for givne økonomiske ra   m- mer at tilrettelægge driften, således at statsforvaltningen opfylder lovgivningens krav til opgavev   a- retagelsen, herunder udmøntning af intentionerne i L 28, og i  den forbindelse også sikrer en tilfred s- stillende borgerbetjening, herunder betjening fra ikke-fastbemandede filialer eller mødesteder. Der vil  således  ikke  blive  afsat  b estemte  beløb  i  statsforvaltningernes  økonomiske  rammer  til  særlige formål, f. eks. bor germøder i filialer eller li gnende. Særlige krav fra de hvervgivende myndigheder til  statsforvaltningernes  virksomhed,  f.  eks.  til  borgerbetjeningen,  vil  kunne  tilgodeses  gennem  de mål og resultatkrav, som indgår i de kommende resultatkontrakter for statsf  orvaltningerne.« Jeg kan i det hele tilslutte mig Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger, idet jeg endv  i- dere henviser til besvarelserne på spørgsmål nr. 2 og nr. 18 til L 28. Spørgsmål nr. 20: Ad svaret på spørgsmål 18. Kan ministeren oplyse, om regeringen vil være parat til at øge bevillingerne til statsforvaltninge   r- ne, såfremt der ikke viser sig at være penge nok til de nødvendige udefunkti oner. Svar: I afsnit 4.1 i de almindelige bemærkninger til L 28 er der redegjort for lovforslagets økonomisk   e og administrative konsekvenser for det offentlige. Som det fremgår heraf, er der afsat øgede midler til sagsbehandlingen m.v. i statsforvaltningerne. Det er fortsat min opfattelse, at de skøn, der har dannet grundlag for vurderingen af lovforslagets øko nomiske og administrative konsekvenser, er realistiske.