Til retsudvalget, På vegne Dansk Adelsforening retter jeg fornyet henvendelse til udvalget. Jeg bemærker, at der endnu ikke foreligger svar på spørgsmål 12, idet det overrakte papir i relation til spørgsmål 11 er trukket tilbage og erstattet af resuméet i henvendelsen af 19. maj, jfr. spm. 12. Jeg er klar over, at der er givet mere tid til behandling af forslaget, idet lovforslaget er udsat til 3. behandling den 10. juni. Den ny navnelov griber afgørende ind i den beskyttelse, som forbeholdte efternavne har efter gældende lov. Det fremgår af forarbejderne, at 315 slægtsnavne ved lovens vedtagelse i den nuværende form vil miste enhver beskyttelse, og navnene vil kunne tages af enhver. I lyset af, at navnelovsforslaget før disse sidste dage stort set har været uomtalt i medierne, er der i praksis ingen af de konkret berørte slægter, der er klar over, at deres beskyttelse ophører. Borgerne har en formel pligt og adgang til at følge med i lovforslag, men ikke pligt til at finde bilag 5 til Justitsministeriets betænkning nr. 1446/2004. Det var den eneste mulighed for de berørte slægter for at finde ud af, hvilke slægtsnavne, der mister beskyttelsen. Borgerne har ikke selv mulighed for at få opgjort, hvormange der i Danmark bærer deres navn. 315 familier svarer til mere end 315.000 danskere, der berøres. I betragtning af, at det offentlige hører borgerne om mindre indgreb og sikrer viden om forslags eksistens enten ved at udsende breve eller ved annoncering i andre tilfælde, bør navneloven forelægges til høring hos de direkte berørte. 1) Ministeren anmodes derfor om at offentliggøre de pågældende navne enten i annoncer eller ved annoncering med henvisning til en

let tilgængelig hjemmeside, hvor de berørte navne kan findes. Den pågældende liste bør medtage navne, der bæres af 500 personer eller flere, idet mange slægter meget hurtigt kan nå op over grænsen på 1.000, især som følge af adgangen til at tage et mellemnavn som efternavn. Under en kort drøftelse før Dansk Adelsforenings møde for retsudvalget den 19. maj med de fremmødte repræsentanter for foreningen udtalte Per Ørum Jørgensen, familielovsordfører for de konservative, at personer, der ønskede at forhindre en ægtefælles videregivelse af et allerede erhvervet giftenavn ved en eventuel skilsmisse kunne gøre dette, hvis parterne indgik aftale ved ægtepagt herom. Under et interview i TV2 den 24. ds. pegede Per Ørum Jørgensen på, at de utilfredse efter forslagets § 5 kunne hindre senere videregivelse af navnet, hvis en part nægtede at give sin kommende ægtefælle samtykke til, at denne tog partens navn 2) Er det efter ministerens opfattelse korrekt, at ægtefæller, der allerede har fælles navn, med bindende virkning kan indgå ægtepagt om, at den ægtefælle, der har navnet som giftenavn, ikke kan videregive  det efter de nye muligheder i lovforslaget? Og i bekræftende fald, vil en sådan aftale også være bindende for bl.a. børn af den person, der har givet afkald på at give navnet videre? Er det endvidere ministerens opfattelse, at en indgiftet ægtefælle er pligtig at indgå en ægtepagt af sådant indhold? 3) Hvorledes vil en person kunne forhindre, at vedkommendes (før lovforslagets ikrafttræden) fraskilte ægtefælle, der bærer personens beskyttede navn, kan udnytte de nye regler i loven til at give navnet videre? 4) Er det efter ministerens opfattelse rimeligt at lægge op til, at den, der på længere sigt vil beskytte sit efternavn mest muligt, af loven tilskyndes til at nægte en kommende ægtefælle tilladelse til at føre vedkommendes navn? --ooOOoo -- Hvis denne henvendelse ønskes modtaget med et underskrevet brev, beder jeg om besked herom. Er det nødvendigt at at fremlægge spørgsmålene under personligt fremmøde for retsudvalget, i så fald den 2. juni? Med venlig hilsen Henrik Wedell-Wedellsborg

-------------------------- Henrik Wedell-Wedellsborg Advokat Hjejle, Gersted & Mogensen Amagertorv 24 DK-1160 København K. Tlf.: 33 13 42 62 Fax:   33 11 12 50 Direkte tlf.: 88 33 27 01 Direkte fax:   88 33 28 01 Web:    www.hgmlaw.dk Mail [email protected] --------------------------