Retsudvalget 2004-05 (2. samling)
L 27 Bilag 14
Offentligt
170655_0001.png
170655_0002.png

Bilag 1:

HOVEDPUNKTER I NAVNELOVSFORSLAGET SOM FINDES UHENSIGTSMÆSSIGE – ORDNINGEN FOR

FORBEHOLDTE FIRMANAVNE OG VAREMÆRKER

Nedenfor gennemgås visse svækkelser af beskyttelsen af virksomhedsnavne og varemærker somkonsekvens af forslaget til navnelov L27/2005 med anmodning om genovervejelse:

Beskyttelsen af forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker svækkes betydeligt – fremover kun

beskyttelse mod objektivt ”nydannede efternavne”

Ifølge lovforslaget, skal forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker kun beskyttes mod anvendelse somnydannede efternavne, det vil sige navne der (slet) ikke bæres som efternavn i Danmark i dag (jf.lovforslagets § 6).Dette er en meget væsentlig svækkelse, da de forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker hidtil harværet beskyttet, uanset om de også blev anvendt som efternavn (gældende § 7, stk. 2 og § 6). Hvis envirksomhed havde forbeholdt sit navn/varemærke, ville navnet således ikke kunne blive udbredt tiltredjemand, idet kun de personer, der allerede bar navnet kunne give det videre til sit afkom m.v., jf.navnelovens §§ 1, 2 og 8. Tredjemand kunne derimod ikke få adgang til at antage efternavnet.Den foreslåede ændring vil medføre, at alle de virksomhedsnavne, varemærker m.v. der i dag erforbeholdt, men hvor navnet også anvendes af en eller flere personer som efternavn, fremover vil mistebeskyttelsen og muligheden for at modsætte sig yderligere udbredelse af navnet til tredjemand.

Allerede forbeholdte virksomhedsnavne m.v. som antages som efternavn via slægt, mister beskyttelse

Endvidere vil forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker miste enhver beskyttelse, såfremt blot énenkelt person, eventuelt via en tipoldefaders/-moders mellem- eller efternavn opnår ret til at antagenavnet som efternavn (jf. lovforslagets § 6 og § 4, stk. 1, nr. 2 samt § 4, stk. 1, nr. 3, jf. § 11, stk. 1, nr.3).Det indstilles, at de foreslåede svækkelser undlades, ved at lade forbeholdte virksomhedsnavne ogvaremærker m.v. nyde beskyttelse, uanset om mærket også anvendes som efternavn.

Forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker mister beskyttelsen i forhold til mellemnavne

Forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker mister beskyttelsen i forhold til ethvert mellemnavn, derhar været anvendt i de seneste 5 generationer, idet disse nu kan tages som efternavn. Dette er ogsåkonsekvensen for forbeholdte efternavne, men der synes imidlertid ikke at være de samme hensyn tilstede f.s.v.a. ændringen i forhold til forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker, som der er forændringen i forhold til forbeholdte navne.
Det fremgår således af lovforslaget, at mange meget udbredte efternavne er forbeholdte, mens mangenavne, der kun bæres af et lille antal personer, ikke er forbeholdte (jf. Retsudvalget L27 bilag 3, side 2).Derimod er der kun et lille antal forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker. Det synes derfor merevelbegrundet, at "vaske tavlen ren" for forbeholdte efternavne, og i stedet indføre en objektiv grænse,som alene afhænger af antallet af bærere af efternavnet. For forbeholdte virksomhedsnavne ogvaremærker gælder i stedet, at man netop ønsker at begrænse enhver yderligere udbredelse afefternavnet, for at forhindre, at andre udøver virksomhed under det beskyttede navn. Selv enkelteyderligere personer, som antager det beskyttede navn, vil her konkret kunne være ganske generende, jf.sagen om brøndborer Christian Petersen, der tog navneændring til Christian Vandvoss, på trods af enlængere strid med Danfoss om navnet, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 1967, s. 371.Endvidere er baggrunden for indførelsen af beskyttelsen af virksomhedsnavne og varemærker en andenend for efternavne, jf. Betænkning om en ny lovgivning om personnavne, nr. 254/1960, s. 32:"Efter udvalgets opfattelse kan det være

stødende, om sådanne navne, der evt. har fået

en særlig god klang i befolkningen og måske tilmed repræsenterer betydelige

økonomiske værdier, kan tilegnes frit

som familienavn."Disse væsentlige økonomiske hensyn er heller ikke til stede for så vidt angår de forbeholdte efternavne.Af disse grunde synes det velbegrundet at bevare den hidtidige beskyttelse af forbeholdtevirksomhedsnavne og varemærker i forhold til mellemnavne, uanset at denne beskyttelse skønnes atkunne undværes i forhold til forbeholdte efternavne.Lovforslagets § 4, stk. 3, burde således tilføjes et forbehold om, at mellemnavne heller ikke kan antagessom efternavn, såfremt navnet er forbeholdt efter § 6, stk. 2, medmindre der opnås samtykke.

Forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker giver ikke beskyttelse efter samtykke-reglen for

beskyttede navne

Såfremt et forbeholdt virksomhedsnavn eller varemærke tillige anvendes som efternavn af én eller flerepersoner, vil kun de fysiske personer, der bærer navnet som efternavn, skulle samtykke til yderligereudbredelse af efternavnet ifølge lovforslaget. Det forekommer ganske uforståeligt, at der ikke også tilligeskal indhentes samtykke fra indehaverne af de forbeholdte virksomhedsnavne og varemærker i dissetilfælde. Der er tale om en meget betydelig svækkelse af beskyttelsen.Samtykke-reglen i Lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 7, burde således tillige kræve samtykke fra berettigede tilnavne forbeholdt efter § 6, stk. 2.

Indstilling til genovervejelse

De anførte svækkelser af beskyttelsen af virksomhedsnavne og varemærker er tilsyneladende ikkenærmere beskrevet eller vurderet i Betænkning nr. 1446 om Personnavne eller i lovforslaget, og de findesubegrundede og ubalancerede.Når Betænkningsudvalget har vurderet, at det fortsat er ønskeligt at give virksomhedsnavne ogvaremærker m.v. beskyttelse efter navneloven af de grunde, der er anført i betænkning nr. 1446, s. 150 -154, synes det ikke at være i overensstemmelse hermed, at den givne beskyttelse væsentligt begrænsessom ovenfor anført.Det indstilles derfor, at de foreslåede meget betydelige svækkelser af beskyttelsen af virksomhedsnavneog varemærker i navneloven genovervejes og revideres som foreslået.