Til lovforslag nr. L 27
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. april 2005
3. udkast
(Ændringsforslag fra familie- og forbrugerministeren)
Betænkning
over
Forslag til navnelov
[af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1-8 og 10. Familie- og forbrugerministeren har stillet ændringsforslag nr.
9.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 10. marts 2005. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 152, 2004-05, 1. samling.
Høring
Høringssvar og høringsudkast er genomdelt som bilag på lovforslaget. Lovforslaget bygger på
Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446/2004 om personnavne. Betænkningen har været sendt i
høring. Den 13. januar 2005 sendte familie- og forbrugerministeren de indkomne høringssvar samt
et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Rasmus
Paludan, København Ø.
Familie- og forbrugerministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7
spørgsmål til
familie- og forbrugerministeren til skriftlig besvarelse.