Den næste sag på dagsordenen var:
13) Tredje behandling af lovforslag nr. L 27:
Forslag til navnelov. Af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed). (Fremsat 23/2 2005. Første behandling 10/3 2005. Betænkning 4/5 2005. Anden behandling 10/5 2005. Tillægsbetænkning 9/6 2005. Ændringsforslag nr. 2 og 3 af 13/6 2005 uden for tillægsbetænkningen af familie- og forbugerministeren (Lars Barfod)).

Der var stillet 1 ændringsforslag i tillægsbetænkningen. Uden for tillægsbetænkningen var der stillet 2 ændringsforslag af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed).

Ændringsforslagene sattes først til forhandling.

Forhandling

Det er til familieministeren: Vi i Dansk Folkeparti har undret os meget over, hvordan man fra start af har argumenteret med, at dette navnelovforslag var fint, som det var i dets oprindelige form.
     Hvad er så begrundelsen for, at man kommer med de her ændringsforslag?
     Man ønsker at tage navneloven op til revision efter 2 år, men hvis man mener, at navnelovforslaget i sin helhed er så godt, er der vel i realiteten ingen idé i eller ingen grund til at udtrykke den bekymring, som regeringen har udtrykt senere hen i forløbet.
     Med hensyn til det næste ændringsforslag: Hvad er grunden til, at man ønsker at hæve grænsen til 2.000? Regeringen har jo fra start af holdt meget bombastisk fast i, at en grænse på 1.000 var tilstrækkelig for at tilgodese sjældne danske navne. Så vi forstår ikke, at man her i slutspurten lige pludselig forhøjede det til 2.000. I Dansk Folkeparti har vi ønsket det forhøjet til 3.000.
     Vi vil godt have en forklaring, for der har været nogle modstridende argumenter her.

Tak til hr. Martin Henriksen. Så er det fru Charlotte Fischer som ordfører.

Det er utroligt, at jeg skal være enig med Dansk Folkepartis ordfører i den her sag, for vi repræsenterer godt nok diametrale modsætninger, også hvad angår navneloven.
     Vi står også lidt undrende over for, hvorfor man pludselig her i ellevte time hæver grænsen fra 1.000 til
2.000, når det gælder antallet af beskyttede navne. Det handler jo sådan set om, at det her er et af de mest velforberedte lovforslag, vi har haft, og der har hele vejen igennem været enighed om, at det, der lå, sådan set var vældig fornuftigt. Vi er alle sammen enige om det undtagen Dansk Folkeparti. På os virker det blot mærkeligt, at man pludselig vælger at hæve grænsen, så jeg hører også meget gerne et svar.

Tak til fru Charlotte Fischer, og så er det familie- og forbrugerministeren.

Først vil jeg gerne takke for den grundige behandling, dette lovforslag har fået i udvalget. Jeg synes, der er stillet mange gode spørgsmål, og der er da egentlig også givet mange gode svar. Jeg må også konstatere, at det jo er et forslag, der har været undervejs i 2½ år. Der er næppe mange lovforslag, der er blevet så grundigt behandlet inden vedtagelsen som det her.
     Men der er jo kommet mange henvendelser, også fra bekymrede borgere. Jeg kan godt undre mig over, at hr. Martin Henriksen kritiserer regeringen for at lytte til borgerne, for det er jo det, vi gør. I lyset af de bekymringer, der er, og i lyset af, at mange har frygtet, at forslaget skulle få vidtgående og utilsigtede konsekvenser, har vi fundet det rigtigt, som det er tilfældet i så mange andre love, at indsætte en revisionsklausul. Det forpligter os jo til i de par år, der skal gå, inden loven skal revideres, efter at den er trådt i kraft, at følge udviklingen ganske nøje.
     Jeg tror netop, at det kan virke betryggende på mange, at vi vil følge udviklingen ganske nøje og se, hvad det er for nogle navneskift, der finder sted, hvor mange der finder sted osv., således at vi efter et par år kan vurdere, om der er grundlag for at justere den lov, vi nu vedtager, eller om den egentlig har fungeret efter hensigten.
     Det undrer mig, at lige præcis hr. Martin Henriksen kritiserer os for at lytte til borgerne og indsætte sådan en revisionsklausul.
     På samme måde gælder det grænsen på de 1.000, som vi hæver til 2.000. Det er jo også udtryk for, at vi under processen har lyttet til borgerne. Altså, hvis ikke vi har de her processer, hvor vi skal lytte til borgerne og sige, at når så mange er bekymrede over, at 1.000 er så lavt et antal, som de finder det er, så vil vi da gerne i lyset af det hæve det til 2.000.
     Der er jo ikke nogen regler eller regnestykker, man kan følge, hvorefter man så kan lande på et præcist antal, der så er det rigtige antal. Vi valgte i første omgang at følge Navnelovudvalgets indstilling om 1.000, men i lyset af de mange, som er bekymrede for, om grænsen er for lavt sat, har vi jo altså valgt at imødekomme den bekymring ved at hæve grænsen til 2.000. Også det synes jeg Dansk Folkeparti skulle være glade for og ikke kritisere regeringen for.

     Til fru Charlotte Fischer vil jeg sige, at det jo er en diskussion, man kan tage, om det er rigtigt, at grænsen skal være 1.000 eller 2.000. Det er som sagt udtryk for, at vi i regeringen gerne har villet lytte til borgernes bekymring, at vi foreslår den hævet til 2.000, men man kan argumentere for begge tal. Vi til gerne være på den sikre side, og derfor har vi valgt at foreslå den sat op til 2.000.

Jeg føler blot trang til at slå fast her, at der måske i virkeligheden er tale om, i vores øjne i hvert fald, en overreaktion, for kendsgerningen er jo, at med
1.000-personers-grænsen er der faktisk tale om, at ud af
160.000 navne i det her land er det 315 navne, der bliver frigivet, og som herefter frit kan tages. Altså, jeg synes, at på den baggrund er der tale om en overreaktion, og jeg tror faktisk, at en stor del af befolkningen slet ikke er klar over, at det drejer sig om så få navne, og når det handler om at lytte til borgerne, så har jeg måske nok den opfattelse, at det her ikke er en bred folkelig protest. Det er bestemte grupper i samfundet, der ønsker at ændre det her forslag, der ligger, som er gennemgribende fornuftigt.

Jamen i Dansk Folkeparti kritiserer vi ikke regeringen for at lytte, men vi kritiserer regeringen for at lytte for lidt og for sent.
     Det med revisionsbestemmelsen er jo altså håbløst, for man kan jo ikke kaste navne op i luften og så efter 2 år kigge på, om der er folk, der har taget navne, som man ikke mener de burde have taget. Man kan ikke gå ind og fratage folk deres i mellemtiden erhvervede navn. Det er jo håbløst.
     Jeg synes, det er ærgerligt, at ændringsforslaget ikke har været behandlet i udvalget. Derfor vil jeg foreslå, at sagen bliver taget tilbage til udvalget.

Der er nu af hr. Martin Henriksen stillet forslag om at standse lovforslagets behandling og henvise det til fornyet udvalgsbehandling. Jeg skal åbne for en debat på korte bemærkninger om dette forslag.

Jeg må nok sige, at jeg synes, det er noget utroligt hykleri af ministeren nu at fremstille det, som om Dansk Folkepartis ordfører skulle være utilfreds med, at ministeren lytter til bekymrede borgere.
     Sagen er jo den, at ministeren har nægtet at lytte til bekymringer. Udgangspunktet var, at Dansk Folkeparti krævede, at antallet af beskyttede navne blev hævet til 3.000 og ...

Det, forhandlingen drejer sig om, er jo, om forslaget skal sendes tilbage til udvalget, og det er efter reglerne for korte bemærkninger.

Ja, ja. Godt!
     Jeg brugte for lang tid. Hvis jeg lige må slutte det her af, så vil jeg sige, at det er soleklart, at den sag bør gå tilbage til udvalget og behandles. Ministerens bekymringer på borgernes vegne er kommet alt for sent, og det gælder også det sidste ændringsforslag. Det er fuldstændig urimeligt, at sådan en sag skal tromles igennem på trods af et folkeligt oprør.

Jeg skal blot sige, at Venstre ikke har nogen indvendinger mod, at sagen tilbagesendes til udvalget.

Vi har også den grundopfattelse, at hvis der er medlemmer af Folketinget, der ønsker fornyet behandling af en sag, inden den endeligt vedtages, så skal man være imødekommende, og det er vi også her.

     Jeg vil bare sige til Dansk Folkeparti, at da vi et par gange i forbindelse med nogle skatteforslag, som var meget vigtige for velfærden, og som drejede sig om milliarder af skattekroner, der fossede ud af statskassen - vi ved ikke hvor mange - ønskede at få dem tilbage til fornyet udvalgsbehandling, så andre forslag kunne stilles, stemte Dansk Folkeparti altså desværre ikke for.

Nu er vi jo heller ikke sådan, at vi vil forhindre en grundig proces, og hvis nogen virkelig ønsker, at det skal gå videre, så plejer vi normalt ikke at sætte os imod, men jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at se, hvad det er, der skal ske ved en fornyet udvalgsbehandling. Vi har haft masser af deputationer, stillet spørgsmål osv., så hvad er det helt konkret, der skal foregå under den videre udvalgsbehandling, som vi ikke allerede ved? Det ændrer jo ingenting, det er bare at trække tingene ud. Så jeg kunne sådan set godt tænke mig at høre, hvad der konkret skal foregå.
     Vi vil stemme hverken for eller imod det her.

Hermed sluttede forhandlingen om forslaget om standsning af lovforslagets behandling og henvisning til fornyet udvalgsbehandling.

Afstemning

Forslaget om, at behandlingen af lovforslaget standses, og at det henvises til fornyet udvalgsbehandling, vedtoges med 103 stemmer (V, S, DF, KF, SF og EL) mod (ved en fejlafstemning)
1 (RV); 6 (RV) stemte hverken for eller imod.

Lovforslagets videre behandling stilles herefter i bero, og det går til fornyet behandling i udvalget.

Hermed sluttede forhandlingen.