159110

ÅRSBERETNING 2004 DET SOCIALE NÆVN FOR ÅRHUS AMT

1 FORORD .............................................................................................................................2 1. GENERELT OM DET SOCIALE NÆVN .........................................................................2 1.1 Indledning ................................ ................................ .....2 1.2 Det Sociale Nævn................................ .......................................................... 4 1.3 Nævnets sekretariat ................................ ..................................................... 4 1.4 Nævnets opgaver ................................ .......................................................... 5 1.5 Nævnets sagsbehandling................................ .............................................. 5 2. DET SOCIALE NÆVNS VIRKSOMHED I 2004 (STATISTIK) ........................................7 2.1 Indledning ................................ ................................ .....7 2.2 Sammenfattende om de afsluttede sager .................................................... 7 2.3 De afsluttede sagers udfald................................ .......................................... 8 2.4 Sagsbehandlingstiden ................................ ................................................ 10 3. VEJLEDNING OG PRAKSISKOORDINERING ............................................................10 3.1 Telefonvejledning og vejledningsmøder med kommunerne m.v........................................... 10 3.2 Praksisundersøgelser ................................ ................................................. 11 3.2.1 Boligstøtteloven ................................ ................................ ....................11 3.2.2 Pensionsloven................................ ................................ ........................11 4. KLAGER OVER DET SOCIALE NÆVNS AFGØRELSER ...........................................12 4.1 Ankestyrelsen ................................ ............................................................. 12 4.2 Retssager ................................ ................................ .....13 4.3 Folketingets Ombudsmand ................................ ....................................... 14 BILAGSTABEL 1 A...........................................................................................................15 BILAGSTABEL 1 B...........................................................................................................16 BILAGSTABEL 2 A...........................................................................................................17 BILAGSTABEL 2 B...........................................................................................................18

2 FORORD Det Sociale Nævn for Århus Amt udsendte i 2003 den første årsberetning om Nævnets virksomhed. 2003 blev et vendepunkt for Nævnets virksomhed. Sagsbehandlingstiden for de sociale klagesager blev bragt ned til gennemsnitligt 13 uger, som er Indenrigs- og Sundhedsministeriets overordnede målsætning, og sagsbeholdningen blev bragt ned på et acceptabelt niveau. Denne udvikling er fortsat og forstærket i 2004. På samtlige målepunkter har Nævnet opfyldt resultatkontrakten for 2004 med Indenrigs - og Sundhedsministeriet: sagsbehandlingstid: 11 uger (resultatkontrakten for 2004: 13 uger) sagsproduktion: 3560 afgørelser (resultatkontrakten for 2004: 3500 afgørelser) sagsbeholdning: 741 (resultatkontrakten for 2004: 800) produktivitet (tidsforbrug pr. sag): 7,59 timer (resultatkontrakten for 2004: 8 timer nævnsprocent: 53 (resultatkontrakten for 2004: 50) Det er endvidere lykkedes at få nedbragt antallet af ”gamle” sager. Af de verserende sager (741) ved udgangen af december måned 2004 var kun 14 sager (svarende til 2%) mere end 6 måneder gamle, og ingen sager var over 10 måneder gamle. Der er derfor grund til igen i år at takke medarbejderne i Det Sociale Nævns sekretariat for en stor og kompetent/dygtig arbejdsindsats i 2004. Jeg vil endvidere takke nævnsmedlemmerne for godt samarbejde, fleksibilitet og bidrag til målopfyldelsen for 2004. Det er mit håb, at årsberetningen for 2004 vil bliv e modtaget med interesse af kommunerne i amtet og af sekretariatsmedarbejderne, hvis arbejdsindsats hermed bliver sat ind i en større sammenhæng. Statsamtet Århus Marts 2005 Peter Christensen statsamtmand 1. GENERELT OM DET SOCIALE NÆVN 1.1 Indledning I 2003 blev der foretaget en større organisationsændring af Det Sociale Nævns sekretariat (se årsberetningen for 2003). I forbindelse hermed blev der ud over resultatmålene i resultatkontrakten med Indenrigs - og Sundhedsministeriet opstillet en række interne mål for Nævnets og nævnssekretariatets virksomhed:

3 nedbringelse af sagsbeholdningen udarbejdelse af et kvalitetssikringssystem for administrativt afgjorte sager udarbejdelse af et nyt fælles koncept for opbygning af Nævnets afgørelser udarbejdelse af sagsgangsbeskrivelser opkvalificering af medarbejderne specielt hvad angår forvaltningsretlige problemstillinger Arbejdet med alle interne initiativmål blev påbegyndt i 2003 og videreført i 2004. Sagsbeholdningen. Den 1. januar 2004 var sagsbeholdningen på 590 sager. Beholdningen har aldrig været lavere. Det har imidlertid vist sig, at sagsbeholdningen kan blive så lav – set i relation til indkomne sager – at det vanskeliggør en glidende ekspedition af sagerne. En sagsbeholdning på 700 -800 sager har vist sig at være passende. Det er baggrunden for det aftalte resultatmål for 2004 på 800 og for resultatet for 2004 på 741. Kvalitetssikringssystem for administrativt afgjorte sager. Kvalitetssikringssystemet blev udarbejdet på grundlag af det kvalitet smålingssystem, der anvendes ved kvalitetsmålingerne, der skal foretages i henhold til resultatkontrakten med Indenrigs - og Sundhedsministeriet. Der har i 2004 været foretaget 2 kvalitetsmålinger af administrativt afgjorte sager. Resultatet har været tilfredsstillende. Fælles koncept for opbygning af Nævnets afgørelser. Arbejdet med udarbejdelse af et nyt fælles koncept for opbygning af Nævnets afgørelser og revision af koncepter til standardbreve er afsluttet i foråret 2004 og de nye koncepter taget i br ug. Sagsgangsbeskrivelser. Arbejdet med udarbejdelse af sagsgangsbeskrivelser blev afsluttet i efteråret 2004. Der er planlagt afprøvning af sagsgangsbeskrivelserne i foråret 2005, hvorefter de tages i brug ved oplæring af nye medarbejdere. Opkvalificering af medarbejderne specielt hvad angår forvaltningsretlige problemstillinger. Den 20. april 2004 blev der afholdt en forvaltningsretlig temadag om ugyldighed i sociale sager v/ Jon Andersen, Folketingets Ombudsmand. Der er desuden blevet indkøbt et eksemplar af Jon Andersens bog ”Socialforvaltningsret” til samtlige sekretariatsmedarbejdere, og der er planlagt et internt undervisningsforløb i 2005, hvor bogen vil blive gennemgået. Herudover tog sekretariatet initiativ til og afviklede et møde i marts 2004 med medarbejdere i sekretariaterne for De Sociale Nævn i Nordjylland, Viborg, Vejle, Ringkøbing, Sønderjylland, Fyn og Århus om pensionsreformen. Mødet havde karakter af en erfaringsudveksling, da der på dette tidspunkt var en meget sparsom praksis på o mrådet. 2003 var et år med mange ændringer, der påvirkede den enkelte medarbejders hverdag, og et stort arbejdspres. For at få et fingerpeg om medarbejdernes trivsel, blev der i januar 2004 foretaget en mini-trivselsundersøgelse blandt sekretariatsmedarbejderne. Undersøgelsen viste, at medarbejderne i høj grad var tilfredse med arbejdsforholdene i Nævnets sekretariatet. Statsamtet skulle tillige ifølge resultatkontrakten med Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennemføre en trivselsundersøgelse i 2004. Måle t for medarbejdertilfredsheden var 70% for statsamtet som helhed. Trivselsundersøgelsen blev gennemført i august 2004 og resultatet blev, at

4 91% af medarbejderne tilkendegav, at de var enige eller overvejende enige i et udsagn om, at de alt i alt var tilfredse med arbejdspladsen. I Nævnets sekretariat var de samlede ressourcer i 2004 i alt 19,2 årsværk (excl. kontorchefen) fordelt på 14,6 årsværk til sagsbehandling, 1,6 årsværk til generelle og tværgående opgaver og 3 årsværk til sekretæropgaver. Herudove r har 2 jurister i jobtræning været beskæftiget med sagsbehandling i en periode svarende til 0,8 årsværk. 1.2 Det Sociale Nævn I henhold til § 45 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) nedsættes i hvert amt et socialt nævn. Statsamtmanden er formand for Nævnet, der herudover består af 5 medlemmer. Socialministeren udpeger medlemmerne og stedfortrædere for hver efter indstilling fra 1) kommuneforeningen i amtet 2) amtskommunen 3) Landsorganisationen i Danmark (LO) 4) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og 5) De Samvirkende Invalideorganisationer Det Sociale Nævn for Århus Amt har i 2004 haft følgende sammensætning: Formand: Statsamtmand Peter Christensen eller efter bemyndigelse kontorchef Elise Vagner. I tilfælde af amtmandens eller kontorchefens forfald varetages formandskabet af specialkonsulent Nelli Hermansen eller specialkonsulent Torsten Pedersen. Indstillet af Kommuneforeningen for Århus Am t: Gerda Dremstrup, stedfortræder: Preben Smed Indstillet af Århus Amt: Ove Mikkelsen, stedfortræder: Britta Bang Indstillet af LO: Søren Clemmensen, stedfortræder: Rigmor Nielsen Indstillet af DA: Evald Jensen, stedfortræder: Preben Sejersen Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer: Peter H. Simonsen, stedfortræder: Jørgen Bak Nævnets funktionsperiode er ifølge § 48 i retssikkerhedsloven 4 år, der begynder 6 måneder efter, at den kommunale valgperiode er begyndt (1. juli 2002 til 30. juni 2006). Det Sociale Nævn har i 2004 afholdt 32 møder. Der blev i møderne behandlet 1614 sager svarende til 53 % af alle realitetsbehandlede sager. Nævnets målsætning for 2004 var, at 50 % af sagerne skulle afgøres i møde i Nævnet. 1.3 Nævnets sekretariat Statsamtet yder efter retssikkerhedslovens § 45 sekretariatsmæssig bistand til Nævnet. Ledelsen af sekretariatet har i 2004 været varetaget af kontorchef Elise Vagner. Souschef Asger N. Steen har varetaget opgaver af overordnet styringsmæssig karakter og har blandt andet udarbejdet årsberetningens afsnit om Det Sociale Nævns virksomhed i 2004. Til støtte for formandskabet for Nævnet (amtmand og kontorchef) er der udpeget 4 erfarne sagsbehandlere som fagansvarlige: specialkonsulent Nelli Hermansen (social pension, forvaltningsret), specialkonsulent Torsten Pedersen (væsentlige dele af aktivloven og serviceloven samt børnetilskud, boligstøtte mv.), fuldmægtig Alice Kristensen (revalidering, børn og unge,

5 opholdskommune, personlige tillæg og helbredstillæg) og fuldmægtig Kirsten Svarre (sygedagpenge, fleksjob, sygesikring). De fagansvarliges hovedopgave er at være med til at sikre kvalitet og ensartethed i Nævnets behandling af sagerne. Sagsbehandlingen har foruden af de fagansvarlige været varetaget af fuldmægtigene Lena Albers, Sidsel Rune Bernhard, Anne Brøckner, Søren Brøndsted, Lisbeth Ehlers, Anne Greve, Jane Mia Hesselgart, Bjarke H. Jensen, Tina Louring, Bente Pedersen, Kirsten Sayed, Mette Thostrup, Birgitte Täck, Birgitte Woldersgaard, og specialkon sulent Susanne Borgbjerg (indtil 1. marts 2004). Herudover har 2 jurister i jobtræning fungeret som sagsbehandlere en periode i 2004. Endvidere blev Nævnet betjent af overassistent Kirsten Helbæk Andersen, der blandt andet er sekretær for Nævnet,og assistent Lizzie Hammel (fra 1. juni 2004) samt en løst ansat studentermedhjælper. Nævnets journalfunktioner blev varetaget af assistent Henny Nielsen indtil 1. august 2004 og derefter af assistent Anne Louise Munkholm. Nævnets lægefaglige konsulentbistand blev ydet af Hans Agerbæk, speciallæge i intern medicin, kardiologi og endokrinologi (indtil 1. april 2004), Jørgen Agnholt, speciallæge i intern medicin (fra 8. marts 2004) Johnny Keller, speciallæge i ortopædkirurgi, Ole Mors, speciallæge i psykiatri (indtil 1. februar 2004), Gertrud Krarup, speciallæge i psykiatri (fra 1. marts 2004), Ulrik Tarp, speciallæge i reumatologi, Jacob Geday, speciallæge i neurologi. Endvidere har tandlæge Kresten Mikkelstrup ydet konsulentbistand til Nævnet (indtil 1. september 2004). Han blev afløst af tandlæge Lillian Marcussen. Lægerne aflønnes med timeløn efter regning. 1.4 Nævnets opgaver Det Sociale Nævn behandler efter retssikkerhedslovens § 44 klager over afgørelser, der er truffet af kommunen og amtskommunen, i det omfang det er fastsat i loven. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser, der skal være til rådighed i kommunen og amtskommunen og takster for tilbudene, kan ikke indbringes for Nævnet, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 2. Nævnet godkender endvidere visse afgørelser om magtanvendelse over for voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne og træffer efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke, jf. reglerne herom i kap. 21 i lov om social service. Nævnet har endelig i henhold til retssikkerhedslovens § 78 en pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Det Sociale Nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen, se herom nedenfor under afsnit 3. 1.5 Nævnets sagsbehandling Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, 2. pkt. I langt de fleste klagesager er det da også en borger, der er utilfreds med en afgørelse. Nævnet tager imidlertid også stilling til uenighed mellem kommuner og mellem kommuner og amtskommunen om deres forpligtelser, jf. retssikkerhedslovens § 61.

6 Klage til Det Sociale Nævn skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Formanden for Det Sociale Nævn kan imidlertid se bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. retssikkerhedslovens § 67. Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Det Sociale Nævn. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 66. Det Sociale Nævn er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Nævnets afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over, jf. retssikkerhedslovens § 68. Det Sociale Nævn kan ifølge retssikkerhedslovens § 69 efterprøve retlige spørgsmål. Bestemmelsen blev præciseret med virkning fra den 1. juli 2002, og den nye beskrivelse af prøvelsesrettens omfang svarer til beskrivelsen af omfanget af domstolenes prøvelse. Praksis er ikke ændret som følge af den ændrede ordlyd. Ved afgørelsen af sager fungerer Det Sociale Nævn i en "stor" og "lille" udgave. Efter retssikkerhedsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, deltager samtlige medlemmer af Nævnet i afgørelser efter 1) lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel 2) lov om aktiv socialpolitik, bortset fra sager om hjælp efter lovens §§ 81-84 3) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 4) lov om social pension, bortset fra sager om personligt tillæg efter lovens § 14 og sager om helbredstillæg efter lovens § 14a 5) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., bortset fra sager om personligt tillæg efter lovens § 17 og sager om helbredstillæg efter lovens § 18. 6) lov om delpension 7) § 99 i lov om social service om hjælp til biler 8) lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), bortset fra sager om hjælp i særlige tilfælde efter lovens kapitel 6 Afgørelsen af andre sager, eks. sager efter serviceloven, børnetilskudsloven, sygesikringsloven, inddrivelsesloven, boligstøtteloven sker uden deltagelse af de medlemmer, der er indstillet af LO og DA, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3. Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og 3 henholdsvis 2 andre medlemmer er til stede, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2 og 3. Sager, som formanden skønner egnet til forenklet mødebehandling, udsendes til medlemmerne med indstilling om afgørelsen. Disse sager drøftes på et møde, hvis et medlem anmoder herom, jf. bekendtgørelsens § 17. Formanden kan i øvrigt efter bekendtgørelsens § 15 overlade formandskabet og sine øvrige beføjelser til medarbejdere i sekretariatet, og formanden kan bestemme, at en sag kan afgøres uden

7 forelæggelse i et møde, hvis formanden skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag, og der ikke er tvivl om afgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 16. Som et led i sikringen af ensartethed i Nævnets behandling af sager, er det besluttet, at samtlige sager af en bestemt kategori i en periode skal mødebehandles. Eksempelvis er således i perioden 1. september – 1. december 2004 samtlige sager, hvor afgørelsen blev en hjemvisning blevet behandlet i et møde i Nævnet. Sagerne vil herefter blive nærmere analyseret og gennemgået på et kontormøde i nævnssekretariatet. 2. DET SOCIALE NÆVNS VIRKSOMHED I 2004 (statistik) 2.1 Indledning Dette hovedafsnit er en kommenteret statistisk oversigt over de konkrete sager, som Det Sociale Nævn for Århus Amt har afsluttet i 2004. Som kilde er hovedsagelig brugt materialet til den obligatoriske statistiske indberetning til Ankestyrelsen. Dette EDB-materiale er dannet udfra oplysninger fra statsamtets journalsystem. Herudover er anvendt enkeltstående udtræk af journalsystemets registreringer. 2.2 Sammenfattende om de afsluttede sager Der er i året 2004 registreret følgende antal afsluttede sager i Det Sociale Nævn: 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt 2004 771 791 923 1075 3.560 I 2004 blev i alt modtaget 3.711 sager, der skulle realitetsbehandles. Sagsbeholdningen steg således i årets løb med 151 sager og udgjorde 741 sager pr. 31. december 2004. Det samlede antal afsluttede sager på 3.560 svarer til 5,4 sager pr. 1000 indbyg gere i Århus Amt. For de enkelte kommuner varierer klagefrekvensen fra 2,6 til 7,6. Kun 4 af sagerne har været godkendelsessager eller rene 1. instanssager om magtanvendelse m.v. over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Af disse 4 sager er de 3 bortfaldet eller trukket tilbage af kommunen. Der er sålede s kun truffet 1 realitetsafgørelse på området. Denne sag handlede om optagelse af en borger i et bestemt botilbud, uden at den pågældende havde givet samtykke hertil . Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens indstilling om optagelse af borgeren i det særligt botilbud. På sagsområdet vedrørende magtanvendelse over for denne særlige gruppe af voksne modtager Nævnet fortsat meget få sager til behandling: I årene forud for 2004 er der i Nævnet alene realitetsbehandlet henholdsvis 10, 7, 5 og 4 sager. Knap 2% af sagerne har vedrørt uenighed mellem (amts)kommuner. Ca. 2,5% af sagerne har vedrørt afgørelser fra Århus Amtskom mune. Resten af sagerne har vedrørt de 26 kommuner i amtet og kommuner uden for amtet (2 sager). Det Sociale Nævn for Århus Amt behandler enke lte sager vedrørende kommuner beliggende i andre amter, eksempelvis hvis der foreligger inhabilitet for det nævn, sagen egentlig henhører under I bilagstabel 1a og 1b er bl.a. foretaget en fordeling af sagerne på kommuner og amtskommunen.

8 Af bilagstabellerne 2a og 2b fremgår antal og procentvis fordeling af afsluttede sager i 2004, fordelt på love og udvalgte sagsarter og efter sagernes udfa ld. Endvidere er der i tabel 2a en oversigt over sagsbehandlingstiden inden for de enkelte områder. 2.3 De afsluttede sagers udfald De i 2004 afsluttede konkrete sager har fået følgende udfald, absolut og relativt: Af- og henvis- ninger Stadfæs- telser Ophævel- ser og ændringer Hjemvis- ninger Bortfald pga. ænd- ret afg. i kommunen Øvrige bortfald I alt 209 5,9% 2.356 66,2% 427 12,0% 271 7,6% 152 4,3% 145 4,1% 3.560 100% Det ses, at Nævnet i 2.356 sager har tilsluttet sig kommunens eller amtskommunens afgørelse, svarende til godt 66% af alle afsluttede sager. Andelen er 3,5 procentpoint lavere end i 2003. I knap 20% af alle sagerne er kommunens afgørelse blevet omgjort, d.v.s. ændret eller hjemvist til ny behandling og afgørelse i kommunen. Årsagerne til hjemvisning af en kommunal afgørelse til fornyet behandling har hyppigst været et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, en mangelfuld begrundelse eller andre formelle fejl, der har umuliggjort en stillingtagen til, om kommunens afgørelse i øvrigt har været rigtig eller forkert. Andelen er uændret fra 2003. De resterende ca. 14% af sagerne er afvist eller bortfaldet. Årsagerne hertil har typisk været, at de er faldet uden for Nævnets kompetenceområde, at klagefristen har været overskredet, at kommunen under klagesagens behandling i Nævnet selv har ændret den påklagede afgørelse, eller at der er tale om bortfald pga. tilbagekaldelse af klagen, dødsfald eller andet. Andelen af afviste sager er uændret fra 2003, mens andelen af sager, der er bortfaldet på grund af en ændret afgørelse i kommunen eller på grund af andre forhold, er næsten fordoblet fra 2003. En væsentlig del af denne stigning skyldes en ændret afgørelse i kommunen. Samlet er der således fra 2003 til 2004 sket en mindre stigning i den andel af klagerne, der har fået helt eller delvist medhold. Enten ved at kommunen efter klagens indgivelse selv har givet borgeren medhold, eller ved at Nævnet har ændret eller hjemvist kommunens afgørelse. Bilagstabel 1a viser tilsvarende sagernes udfald opgjort for hver enkelt kommune. Endvidere vises antal sager pr. 1000 indbyggere i den enkelte kommune. Bilagstabel 1b viser den procentvise andel ændrede og hjemviste sager i forhold til de realitetsbehandlede sager (opgjort uden afviste og bortfaldne sager). Af tabellen ses blandt andet, at den således opgjorte ændringsprocent for 2004 i gennemsnit var 23% (2003: 22%), og at den varierer fra kommune til kommune mellem 11% og 45%, hvilket er en lidt mindre variation end i 2003

9 For at give et mere nuanceret billede er der medtaget tilsvarende tal for årene 2001, 2002 og 2003 samt et gennemsnit for alle fire år. For de enkelte år ligger omgørelsesprocenterne i intervallerne 0 – 36, 8 – 39, 7 – 47 og 11 - 45, mens intervallet for årene under ét er 16 – 35. Gennemsnittet har være svagt stigende gennem de fire år. På grund af det ret lave antal sager for mange af kommunerne, må disse tal fortolkes med en del varsomhed. Der er i materialet flere eksempler på, at en kommune er ”i bund” med omgørelsesprocenten ét år og ”i toppen” det følgende år. Dette kan der isoleret set ikke udledes noget af. Tabellen først i dette afsnit viser afgørelsesstrukturen for hele Nævnets sagsområde under ét. Afgørelsesstrukturen for de enkelte sagsområder kan ses i bilagstabellerne 2a og 2b. Nedenfor er gengivet bilagstabellernes tal for hver af de store sociale hovedlove, der dækker ca. 85% af Nævnets sagsantal. Også i 2003 dækkede disse sagsområder ca. 85% af det samlede saganstal, men der er sket en kraftig forskydning mellem sagsområderne: Der er en væsentlig større andel sager indenfor aktiv- og beskæftigelseslovene og en tilsvarende mindre andel inden for pensionslovene. De øvrige to lovområder er uændrede. Inden for pensionsområdet er der sket fald i sagsantallet på 20 – 40% vedrørende såvel nytilkendelser af førtidspension og forhøjelse af allerede tilkendt pension, som personlige tillæg og øvrige sagstyper. Inden for aktivlovsområdet er det hovedsageligt løbende kontanthjælp og starthjælp mv., som er steget kraftigt. Dette skyldes i væsentlig grad et stort antal klagesager vedrørende de nye regler om loft over kontanthjælpen efter en vis hjælpsperiode. Antallet af flexjobsager er steget med 40%, men stigningen udgør kun 20 sager. Revalideringssagerne er faldet en smule. Dette giver næppe grundlag for at konkludere, at udviklingen er udtryk for en forskydning fra passive til aktive forsørgelsesydelser. (Det er ikke alle de her nævnte sagsområder, der er specificeret i bilagene). Af- og henvis- ninger Stadfæs- telser Ophæv. og ænd- ringer Hjemvis- ninger Bortfald pga.æn- dret afg. i kommunen Øvrige bortfald I alt Pensions- loven 38 6,4% 390 65,3% 71 11,9% 57 9,5% 12 2,0% 29 4,9% 597 100% Aktiv+besk. loven 66 4,9% 917 67,7% 165 12,2% 101 7,5% 67 4,9% 88 6,5% 1.354 100% Service- loven 50 6,8% 464 63,6% 64 8,8% 74 10,1% 34 4,7% 44 6,0% 730 100% Sygedp.- loven 16 4,0% 269 66,9% 62 15,4% 23 5,7% 22 5,5% 10 2,5% 402 100% Der er generelt sket den udvikling fra 2003 til 2004, at afgørelsesstrukturen er blevet mere ens inden for de større sagsområder. Andelen af stadfæstede sager varierer i 2004 mellem 63,6 og 67,7%, hvor der i 2003 var udsving fra 64,9 til 72,9%. Selvom andelen af ændrede og hjemviste sager ligger lige omkring 20% for alle områder, er det fortsat i 2004 sådan, at andelen af hjemviste sager er markant højere for servicelovens vedkommende end for de øvrige lovområder. Der er især sket en markant ændring indenfor revalideringsområdet fra 2003 til 2004. Andelen af stadfæstede sager er faldet fra 77 til 58% og andelen af ændrede og hjemviste sager er steget fra 14 til 28%. Samtidig er andelen af sager, hvor sagen bortfalder fordi kommunen ændrer afgørelsen

10 under sagens behandling i Nævnet steget fra 1,1 til 7,7%. (Tallene for 2004 kan ses i bilag 2b). Disse forhold kan i væsentlig grad begrundes med, at kommunerne har haft vanskeligheder med at håndtere de nye regler om arbejdsevnevurdering og ressourceprofil. Af de 69 ændrede og hjemviste revalideringssager i 2004 var Nævnets begrundelse i de 43 sager (62%), at ressourceprofilen ikke var udarbejdet eller var behæftet med så store mangler, at den trufne afg ørelse var ugyldig. 2.4 Sagsbehandlingstiden Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Nævnet for alle afsluttede sager i 2004 har været 11,0 uger. Ankestyrelsen har fastsat 13 uger som mål for De Sociale Nævns gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Der har, siden Det Sociale Nævn den 1. juli 1998 blev dannet ved sammenlægning af de tidligere Revaliderings- og Pensionsnævn og Sociale Ankenævn, været tale om et meget markant fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Hvor sagsbehandlingstiden såvel i 2. halv år af 1998 som i 1999 var 22,1 uger eller 5,1 måneder, udgjorde den 4,0 måneder i 2001 og er nu kommet under det af Ankestyrelsen anbefalede niveau på 3 måneder. Sagsbehandlingstiden for 2004-sagerne er forbedret på mange af sagsområderne. Især kan fremhæves, at den noget lange sagsbehandlingstid i 2003 for førtidspensionstilkendelser (18 uger) er blevet nedbragt til 12 – 14 uger (ny hhv. gammel lovgivning) i 2004. Der er desværre sket en stigning i sagsbehandlingstiden inden for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der hovedsageligt omhandler det noget tunge sagsområde om mellemkommunale refusioner. Der er i 2004 blevet afviklet en sagspukkel inden for dette område, hvilket kan begrunde den øgede sagsbehandlingtid. Stigningen er fra 17 uger i 2003 til 21 uger i 2004. Denne udvikling er nu vendt, idet sagsbehandlingstiden i 4. kvartal 2004 var på 16 uger for dette sagsområde. De eneste sagsområder, hvor sagsbehandlingstiden ligger over de fastsatte 13 uger, er børnefamilieydelsessager (13,7 uger), førtidspensionssager efter gammel lovgivning (14,5 uger) og opholdskommunesager (20,9 uger). Forbedringen i sagsbehandlingstiderne afspejles også i, at hvor der ultimo 2003 var 58 uafsluttede sager ældre end 6 måneder (heraf 10 ældre end 1 år), var der ultimo 2004 kun 14 uafsluttede sager ældre end 6 måneder og ingen ældre end 10 måneder. Denne udvikling må betegnes som meget tilfredsstillende. 3. VEJLEDNING OG PRAKSISKOORDINERING Ifølge retssikkerhedslovens § 78 har Det Sociale Nævn pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Det Sociale Nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som led i denne koordinering 1) vejleder Nævnet om ankeinstansernes praksis i sager efter den sociale lovgivning og 2) følger Nævnet kommunernes, amtskommunernes og de sociale nævns praksis 3.1 Telefonvejledning og vejledningsmøder med kommunerne m.v. Ud over den løbende telefoniske vejledning af kommunerne har der været afholdt 1 møde i marts måned med kommunerne på Djursland vedrørende førtidspensionsreformen. 1 dialogmøde i september måned med de kommuner, som deltog i Nævnets praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af arbejdsevnemetoden forud for afgørelser om førtidspension.

11 1 møde i september måned med mellemledere fra Gjern, Silkeborg, Hammel, Galten, Ry, og Them Kommuner samt ledelsen fra Jobcenter Silkeborg vedr. førtidspensionsreformen samt Nævnets praksisundersøgelse vedr. samme. 1 dialogmøde i oktober måned med de kommu ner, som deltog i Nævnets praksisundersøgelse af kommunernes afgørelser om tilbagebetaling af boligstøtte. 3.2 Praksisundersøgelser 3.2.1 Boligstøtteloven Det Sociale Nævn besluttede i 2003 at lave en praksisundersøgelse om tilbagebetalingskrav efter boligstøtteloven. Da efterreguleringskravene fremsættes på grundlag af den skattemæssige årsopgørelse, som bliver tilgængelige for disse beregninger i september måned, blev undersøgelsen først iværksat i december måned 2003 og dermed først afsluttet i 2004. Ved undersøgelsen er der ikke fundet eksempler på afgørelser, som er i strid med boligstøttelovens regler og praksis. Men undersøgelsen viser, at kommunerne stort set ikke overholder de forvaltningsretlige regler i sagsbehandlingen. Der er således ikke sk et partshøring i nogen af de undersøgte sager, og der er ikke givet fyldestgørende begrundelse. Det er i en del sager ikke dokumenteret, at der er givet borgeren fyldestgørende vejledning om oplysningspligten. Nævnet har anbefalet kommunerne at indføre rutiner som sikrer, at reglerne om partshøring overholdes. Borgeren skal gøres bekendt med, at der indledes en sag og med sin ret til at forlange sagens afgørelse udsat, indtil den pågældende har afgivet en udtalelse i sagen. Partshøring kan kun i meget begrænset omfang undlades. begrundelserne er fyldestgørende med hensyn til, hvilke forhold der har haft indflydelse på afgørelsen og at lovhenvisningen er klar og præcis, dvs. henviser til både paragraf og stykke, og anfører både lovens nummer og dato. borgeren vejledes grundigt og fyldestgørende om oplysningspligten. notatpligten overholdes. Nævnet finder det hensigtsmæssigt, at borgeren kan kontrollere, at de korrekte oplysninger er indgået på sagen. Dette kan f.eks. ske ved, at det generelt fremgår af de breve, der sendes til borgeren, at vedkommende ved ændringer skal kontrollere, at der påfølger en ændringsskrivelse, og at borgeren i modsat fald skal kontakte kommunen igen. Endvidere at kommunen konsekvent udleverer eller sender kopi af et udfærdiget notat på sagen og udleverer kopi af skemaer, kommunen har været borgeren behjælpelig med at udfylde. Praksisundersøgelsen kan læses i sin fulde ordlyd på www.statsamt.dk under Publikationer – Det Sociale Nævn – Praksi sundersøgelser 2004. 3.2.2 Pensionsloven Det Sociale Nævn har i 2004 valgt at lave en praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af arbejdsevnemetoden forud for afgørelser om førtidspension. Undersøgelsen er tilrettelagt i samarbejde med Ankestyrelsen. Undersøgelsen omfatter de sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 18 i pensionsloven, dvs. afgørelser, hvor kommunen enten har truffet afgørelse om sagens overgang til behandling som pensionssag eller afslag på samme.

12 Undersøgelsen omfatter en materiel vurdering af afgørelsen og en formalitetsvurdering af væsentlige sagsbehandlingsregler. På baggrund af undersøgelsen anbefales kommunerne at være særligt opmærksomme på følgende: Skriftlighed Kommunerne skal træffe en afgørelse, når sagen overgår til behandling efter reglerne om pension. Kommunerne bør indføre rutiner, der sikrer, at datoen for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension fremgår af sagen, og at borgeren får skriftlig meddelelse herom - herunder orientering om, hvad dette indebærer - med fornøden klagevejledning. (Som bilag til praksisundersøgelsen er vedlagt et forslag til § 18-afgørelse) Klagevejledning Kommunerne bør sikre, at klagevejledningerne er i overensstemmelse med forvaltningslovens krav hertil. Borgerinddragelse Kommunerne bør indføre rutiner, der sikrer, at borgeren i tilstrækkelig grad inddrages i sagsbehandlingen. Forlængelse af dagpengeretten i medfør af § 22, stk. 1, nr. 5 Kommunerne bør indføre rutiner, der sikrer tidlig opfølgning, herunder at afgørelsen om påbegyndelse af pensionssag kan træffes senest inden dagpengerettens udløb, hvis det er muligt. Nævnets praksisundersøgelse kan læses i sin fulde ordlyd på www.statsamt.dk under Publikationer – Det Sociale Nævn – Praksisundersøgelser 2004. 4. KLAGER OVER DET SOCIALE NÆVNS AFGØRELSER 4.1 Ankestyrelsen Det fremgår af retssikkerhedslovens § 63, at Det Sociale Nævns afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Formålet med at antage en sag til principiel behandling er at afklare retstilstanden eller at belyse spørgsmål af generel betydning på om rådet. Afgørelserne skal tjene som vejledning for kommunerne og de sociale nævn ved den fremtidige sagsbehandling En sag kan være af principiel eller generel betydning, hvis den er egnet til at udstikke retningslinjer for et bestemt område, kan belyse almindelig praksis, strider mod Ankestyrelsen praksis, viser væsentlige forskelle i praksis lokalt eller regionalt, indeholder spørgsmål, som Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, eller hvor ændringer i retsopfattelsen som følge af f.eks. ændringer i samfundsudviklingen skaber behov for fornyet stillingtagen Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling. Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at sagen har indgribende betydning for den, der klager.

13 Pr. 1. januar 2004 lå der i Ankestyrelsen 39 ubehandlede klager over en af Nævnets afgørelser, heraf var de 13 sager antaget til principiel eller generel behandling. Af de 26 sager, Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til, blev yderligere 4 sager antaget til behandling. De resterende 22 sager blev afvist. I 2004 blev 346 sager oversendt til Ankestyrelsen, hvilket svarer til 9,7% af Nævnets afgørelser i året. Dette er lidt færre end i 2003, hvor andelen udgj orde 10,4%. Af de 346 indklagede sager blev 284 afvist. 54 sager blev antaget til behandling. De sidste 8 sager havde Ankestyrelsen ikke taget stilling til ved årets udgang. I løbet af 2004 antog Ankestyrelsen således i alt 58 indklagede sager til princip iel eller generel behandling, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2003 (30 sager). Tilsvarende afviste Ankestyrelsen at behandle 306 indklagede sager. Ankestyrelsen traf afgørelse i 51 antagne sager i 2004. Status pr. 31. december 2004 var således, a t der i Ankestyrelsen lå 28 ubehandlede klager over en af Nævnets afgørelser, heraf 20 antagne sager som afventede en afgørelse, og derudover var der ikke taget stilling til 8 indklagede sager. De 51 afgørelser fordeler sig med 26 stadfæstelser, 14 ændringer og 11 hjemvisninger. Omgørelsesprocenten (ændringer og hjemvisninger) var således 49,0%, som er lidt mindre end i 2003 (56,7%). Selvom Ankestyrelsen i 2004 antog omtrent dobbelt så mange sager som i 2003, sker der ikke flere ændringer af Nævnets afgørelser end tidligere. 4.2 Retssager I 2004 blev 18 sager afsluttet ved domstolene, hvor Det Sociale Nævn var sagsøgt af en borger. 16 sager vedrørte spørgsmålet om berettigelse til førtidspension. Nævnet fik medhold i 9 sager (sagsøger var ikke berettiget til en højere førtidspension) og i 2 sager blev Nævnet dømt til at anerkende, at sagsøger var berettiget til en højere pension. 3 sager blev hævet af sagsøger forinden domsafsigelse, 2 blev genoptaget af Nævnet forinden domsafsigelsen og ændret – 1 delvist i overensstemmelse med sagsøgers påstand og 1 i overensstemmelse med sagsøgers påstand. 2 sager vedrørte andre sagsområder . Nævnet fik medhold i 1 sag vedrørende aflastning efter servicelovens § 28. 1 sag om afslag på tandbehandling, aktivlovens §§ 81 og 82 blev hævet af sagsøger forinden domsafsigelsen. Ved udgangen af 2004 er der 18 verserende retssager. 11 sager vedrører spørgsmålet om berettigelsen til førtidspension og 7 sager vedrører andre sagsområder: 2 sager vedr. støtte til bil efter servicelovens § 99, 1 sag om sygedagpenge, 1 sag om spørgsmålet om forældelse af krav på førtidspension, 1 sag om spørgsmålet om regulering af boligstøtte og efterregulering af pension (samliv), 1 sag om spørgsmålet om modregning af pension i ledighedsydelse og 1 sag om tilbagebetaling af boligstøtte. Statsamtets samlede udgifter til retssager beløb sig i 2004 til kr. 455.000 excl. moms efter fradrag af indbetalte sagsomkostninger. I forhold til 2003 er der tale om en nedgang i både antal afsluttede retssager, a ntal verserende retssager og den dermed forbundne udgift. Antal sager er faldet med 25% og udgiften med ca. 35%.

14 I 2003 fik Nævnet medhold i 71% af retssagerne og blev dømt i 29% af sagerne. I 2004 fik Nævnet medhold ved retten i 56% af sagerne, hvortil kommer, at sagsøger i 22% af sagerne hævede sagen, i alt 78%. Nævnet blev dømt i 11% af sagerne og ændrede sin afgørelse til fordel for sagsøgeren i andre 11% af sagerne. Set under ét er der således tale om et fald i andelen af sager, hvor borgeren får en æ ndret afgørelse som følge af, at der anlægges retssag mod Nævnet. I 2004 skete det kun i 2 ud af 10 tilfælde, hvilket er under det halve af omgørelsesandelen for de af Ankestyrelsen antagne principielle sager. Retssagerne medfører en betydelig arbejdsindsats for sekretariatet i form af bistand til Kammeradvokaten, der fører sagerne på statens vegne. 4.3 Folketingets Ombudsmand Folketingets Ombudsmand kan tage Det Sociale Nævns afgørelser op til undersøgelse, selv om klagen ikke har været søgt indbragt for Ankestyrelsen, og fristen herfor er overskredet. Borgere har i 37 sager, hvor Det Sociale Nævn i 2004 har truffet afgørelse, anmodet Ombudsmanden om nærmere at undersøge Nævnets afgørelse af sagen og eventuelt sagsbehandlingen. I 32 af sagerne har Ombudsmanden besluttet, at der ikke var grundlag for at iværksætte en egentlig ombudsmandsundersøgelse. Beslutningen er i en del af sagerne truffet alene udfra borgerens henvendelse til Ombudsmanden. I de resterende sager har Nævnet tilsendt Ombudsmanden sagsakter og eventuelt besvaret uddybende spørgsmål om Nævnets afgørelse og sagsbehandling. Ombudsmanden har i 2004 foretaget en egentlig behandling af 5 af Nævnets afgørelser. Der var 2 sager, som har givet Ombudsmanden anledning til en henstilling til Det Sociale Nævn om at genoptage behandlingen af sagen. I den ene sag var der under Ombudsmandens behandling af sagen fremkommet nye oplysninger, som Nævnet ikke havde været bekendt med. I den anden sag henstillede Ombudsmanden at Nævnet genovervejede et klagefristspørgsmål. Ombudsmanden har herudover foretaget en egentlig behandling af 3 sager, hvor der ikke blev fundet anledning til at udtale kritik af Nævnets afgørelse eller sagsbehandling. Nævnet er meget opmærksomt på de udtalelser og henstillinger, Om budsmanden afgiver. Nævnets sekretariat fører en opgørelse over alle sager, der bliver indbragt for Ombudsmanden og udfaldet af dennes undersøgelse. * * * * *

15 Bilagstabel 1 a Statsamtet Århus Det Sociale Nævn Antal afsluttede sager 2004 fordelt efter kommuner og sagernes udfald. KOMMUNE Af- vist mv. Stad- fæs- tet Op- hævet og ændret. Hjem- vist Bort - fald komm. Øv- rige bort- fald. I alt Pr. 1000 indb. Ebeltoft 3 28 8 8 2 3 52 3,5 Galten 4 33 7 2 3 2 51 4,7 Gjern 0 15 8 1 2 0 26 3,2 Grenå 15 77 18 17 11 4 142 7,6 Hadsten 3 35 11 7 1 3 60 5,1 Hammel 2 18 6 9 3 3 41 3,8 Hinnerup 1 30 3 2 2 5 43 3,6 Hørning 3 23 13 6 1 0 46 5,4 Langå 5 31 6 0 3 1 46 5,5 Mariager 1 21 3 5 1 1 32 3,8 Midtdjurs 1 31 4 0 1 1 38 4,9 Nørhald 5 33 9 1 2 0 50 5,8 Nørre Djurs 1 28 5 6 2 0 42 5,5 Odder 5 38 9 7 6 1 66 3,2 Purhus 0 24 2 5 1 5 37 4,3 Randers 20 292 39 22 22 13 408 6,6 Rosenholm 3 18 4 8 1 0 34 3,3 Rougsø 5 26 9 4 3 3 50 6,1 Ry 0 22 3 1 2 0 28 2,6 Rønde 0 19 2 1 0 2 24 3,4 Samsø 0 10 3 1 3 1 18 4,3 Silkeborg 16 165 25 17 2 11 236 4,3 Skanderborg 3 58 11 3 1 0 76 3,5 Sønderhald 2 17 8 6 3 4 40 4,8 Them 1 16 3 2 1 2 25 3,6 Århus 102 1189 201 122 69 76 1759 6,0 Amtets komm. 201 2297 420 263 148 141 3470 5,4 Amtskommunen 7 59 7 8 3 4 88 Udenfor amtet 1 0 0 0 1 0 2 I alt 209 2356 427 271 152 145 3560

16 Bilagstabel 1 b Statsamtet Århus Det Sociale Nævn Omgørelsesprocent for realitetsbehandlede sager i perioden 2001 - 2004 samt for perioden under ét, fordelt efter kommuner. KOMMUNE O M G Ø R E L S E S P R O C E N T 2001 2002 2003 2004 Alle år Gennem- snitligt årligt sagsantal Ebeltoft 22 23 24 36 25 58 Galten 28 17 21 21 21 46 Gjern 17 17 22 38 22 28 Grenå 13 18 21 31 21 131 Hadsten 19 25 47 34 31 53 Hammel 18 34 28 45 32 35 Hinnerup 18 26 16 14 18 38 Hørning 27 39 24 45 35 40 Langå 13 15 33 16 20 39 Mariager 17 22 42 28 26 34 Midtdjurs 34 8 47 11 25 37 Nørhald 29 22 7 23 21 39 Nørre Djurs 32 20 25 28 26 41 Odder 36 25 28 30 30 65 Purhus 19 20 30 23 23 39 Randers 23 19 21 17 20 416 Rosenholm 22 11 17 40 22 31 Rougsø 31 39 35 33 35 32 Ry 28 18 14 15 18 23 Rønde 17 18 11 14 16 21 Samsø 14 20 28 29 22 19 Silkeborg 19 23 28 20 22 239 Skanderborg 27 20 17 19 20 70 Sønderhald 17 25 13 45 23 39 Them 0 39 23 24 19 22 Århus 15 18 19 21 18 1629 Amtskommunen 25 32 31 20 27 85 I alt 18 20 22 23 21 3348 (Procentdelen beregnes som antal ophævede, ændrede og hjemviste sager i procent af det samlede antal realitetsbehandlede sager, dvs. excl. bortfaldne og afviste sager.)

17 Bilagstabel 2 a Statsamtet Århus Det Sociale Nævn Antal afsluttede sager 2004, fordelt på love og udvalgte sagsarter og efter sagernes udfald. Love og sagsarter Af- vist mv. Stad- fæs- tet Op- hævet og ændret Hjem- vist Bort - fald komm. Øv- rige bort- fald I alt Sags- beh. tid i uger Lov om social pension 38 390 71 57 12 29 597 12,0 - herunder sager om …førtidspension, gl. regler 10 73 17 9 4 6 119 14,5 …førtidspension, nye regler 10 82 13 8 1 7 121 11,6 …personlige tillæg 6 110 6 22 4 11 159 9,5 Lov om aktiv socialpolitik 63 865 140 93 64 34 1259 10,0 - herunder sager om …alm. kontanthj., starthjælp mv. 21 351 59 20 15 10 476 9,1 …revalidering m.v. 7 144 33 36 19 8 247 12,7 ...kontanthjælp i særlige tilfælde 22 327 20 34 12 15 430 8,8 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 3 52 25 8 3 4 95 10,5 Lov om social service 50 464 64 74 34 44 730 12,9 - herunder sager om …hjælpemidler m.v. 19 171 20 10 3 9 232 11,6 …magtanvendelse m.v. 1 1 0 0 2 0 4 0,9 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel 16 269 62 23 22 10 402 11,1 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 3 31 16 1 5 7 63 20,9 Lov om individuel Boligstøtte 23 195 19 8 5 7 257 6,0 Lov om almene boliger m.v. 0 9 0 1 0 1 11 9,0 Børnetilskudsloven 8 32 15 2 0 4 61 12,4 Lov om en børne- familieydelse 1 6 6 0 2 0 15 13,7 Lov om integration af udlændinge i Danmark 3 30 8 4 2 3 50 8,2 Sygesikringsloven 0 4 0 0 0 2 6 3,9 Lov om inddrivelse af bidrag 1 7 1 0 3 0 12 8,0 Andet 0 1 0 0 0 0 1 19,0 I alt 209 2356 427 271 152 145 3560 11,0

18 Bilagstabel 2 b Statsamtet Århus Det Sociale Nævn Procentvis fordeling af afsluttede sager 2004, fordelt på love og udvalgte sagsarter og efter sagernes udfald. Love og sagsarter Af- vist mv. Stad- fæs- tet Op- hævet og ændret Hjem- vist Bort - fald komm. Øv- rige bort- fald I alt Antal sager i alt Lov om social pension 6,4 65,3 11,9 9,5 2,0 4,9 100,0 597 - herunder sager om …førtidspension, gl. regler 8,4 61,3 14,3 7,6 3,4 5,0 100,0 119 …førtidspension, nye regler 8,3 67,8 10,7 6,6 0,8 5,8 100,0 121 …personlige tillæg 3,8 69,2 3,8 13,8 2,5 6,9 100,0 159 Lov om aktiv socialpolitik 5,0 68,7 11,1 7,4 5,1 2,7 100,0 1259 - herunder sager om …alm. kontanthj.,starthjælp mv. 4,4 73,7 12,4 4,2 3,2 2,1 100,0 476 …revalidering m.v. 2,8 58,3 13,4 14,6 7,7 3,2 100,0 247 ...kontanthjælp i særlige tilfælde 5,1 76,0 4,7 7,9 2,8 3,5 100,0 430 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 3,2 54,7 26,3 8,4 3,2 4,2 100,0 95 Lov om social service 6,8 63,6 8,8 10,1 4,7 6,0 100,0 730 - herunder sager om …hjælpemidler m.v. 8,2 73,7 8,6 4,3 1,3 3,9 100,0 232 …magtanvendelse m.v. 25,0 25,0 0,0 0,0 50,0 0,0 100,0 4 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel 4,0 66,9 15,4 5,7 5,5 2,5 100,0 402 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 4,8 49,2 25,4 1,6 7,9 11,1 100,0 63 Lov om individuel Boligstøtte 8,9 75,9 7,4 3,1 1,9 2,7 100,0 257 Lov om almene boliger m.v. 0,0 81,8 0,0 9,1 0,0 9,1 100,0 11 Børnetilskudsloven 13,1 52,5 24,6 3,3 0,0 6,6 100,0 61 Lov om en børne- familieydelse 6,7 40,0 40,0 0,0 13,3 0,0 100,0 15 Lov om integration af udlændinge i Danmark 6,0 60,0 16,0 8,0 4,0 6,0 100,0 50 Sygesikringsloven 0,0 66,7 0,0 0,0 0,0 33,3 100,0 6 Lov om inddrivelse af bidrag 8,3 58,3 8,3 0,0 25,0 0,0 100,0 12 Andet 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1 I alt 5,9 66,2 12,0 7,6 4,3 4,1 100,0 3560