Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Menneskeretsenheden
Sagsnr.:
2005-792-0056
Dok.:
DBO40147
Besvarelse af spørgsmål nr. 34 ad L 21 forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sy-
gedagpengesager m.v.) af 15. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra FTF til Arbejdsmarkedsudvalget af
29. marts 2005, jf. L 21 bilag 6, for så vidt ang år lovforslagets forhold til Den E u-
ropæiske Menneskerettighedskonvention og funktionærloven.
Svar:
1. FTF har i den pågældende henvendelse ønsket at få belyst forholdet mellem artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og forslaget til ny affattelse af § 7, stk. 2, i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel. Endvidere har FTF ønsket at få belyst forholdet mellem
sidstnævnte bestemmelse og funktionærloven. Justitsministeriet skal om forholdet mellem artikel
8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og forslaget til ny affattelse af § 7, stk. 2, i
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bemærke følgende:
Beskæftigelsesministeren har fremsat lovforslag nr. L 21 forslag til lov om ændring af lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område (en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og o pfølg-
ning i sygedagpengesager m.v.). Lovforslaget omhandler bl.a. arbejdsgiveres ret til i visse situa-
tioner at anmode om såkaldte funktionsoplysninger om sygemeldte lønmodtagere.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at f ormålet med lovfor slaget bl.a. er at
sikre, at flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejd smarkedet. Det er
først og fremmest på virksomheden, at sygefraværet skal løses i de komplicerede og langvarige
sager med medvirken fra kommunen og evt. andre. På virksomheden kan der imidlertid være
tvivl om, hvilke opgaver medarbejderen kan udføre uden, at det får en negativ betydning for hel-
bredelsen. Som et redskab til brug for virksomhedernes fastholdelsesindsats foreslås det derfor,
at virksomheden, hvis det skønnes nødvendigt, kan forlange en lægeerklæring af den syge med-