Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Menneskeretsenheden Sagsnr.: 2005-792-0056 Dok.: DBO40147 Besvarelse af spørgsmål nr.  34 ad L 21 – forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (en styrket sygefraværsindsats med    ny visitation og opfølgning i sy- gedagpengesager m.v.) af 15. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra FTF til Arbejdsmarkedsudvalget af 29. marts 2005, jf. L 21 – bilag 6, for så vidt ang år lovforslagets forhold til Den E u- ropæiske Menneskerettighedskonvention og funktionærloven.” Svar: 1. FTF  har  i  den  pågældende  henvendelse  ønsket  at  få  belyst  forholdet  mellem  artikel  8  i  Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og forslaget til ny affattelse af § 7, stk. 2, i lov om dagpenge  ved  sygdom  eller  fødsel.  Endvidere  har  FTF  ønsket  at  få  belyst  forholdet  mellem sidstnævnte bestemmelse og funktionærloven. Justitsministeriet skal om forholdet mellem artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og forslaget til ny affattelse af § 7, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bemærke følgende: Beskæftigelsesministeren har fremsat lovforslag nr. L 21 –  forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og ad- ministration  på  det  sociale  område  (en  styrket  sygefraværsindsats  med  ny  visitation  og  o  pfølg- ning i sygedagpengesager m.v.). Lovforslaget omhandler bl.a. arbejdsgiveres ret til i visse situa- tioner at anmode om såkaldte ” funktionsoplysninger” om sygemeldte lønmodtagere. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at f ormålet med lovfor slaget  bl.a.  er  at sikre, at flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejd smarkedet. Det er først og fremmest på virksomheden, at sygefraværet  skal løses i de komplicerede og langvarige sager  med  medvirken  fra  kommunen  og  evt.  andre.  På  virksomheden  kan  der  imidlertid  være tvivl om, hvilke opgaver medarbejderen kan udføre uden, at det får en  negativ betydning for hel- bredelsen. Som et redskab til brug for virksomhedernes fastholdelsesindsats foreslås  det derfor, at virksomheden, hvis det skønnes nødvendigt, kan forlange en lægeerklæring af  den syge med-

- 2 - arbejder med oplysninger om den pågældendes  funktionsmuligheder, jf. § 1, nr. 1, i lovforslaget om en ny affattelse af § 7, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Erklæringen skal indeholde oplysninger om, hvilke arbejdsfunktioner den sygemeldte ikke kan udføre, og erklæ- ringen skal også  oplyse om mulighederne for en gradvis tilbagevenden til arbejdet, jf. pkt. II-5 i de  almindelige  bemærkninger  til  lovforslaget.  Erklæringen  indeholder  derimod  ingen  oplysnin- ger om, hvilken sygdom medarbejderen har. Lægelige oplysninger om en persons helbredsmæssige tilstand må efter Justitsministeriets o pfat- telse anses for omfattet af retten til respekt for privatlivet efter artikel 8 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention. Artikel 8 har følgende ordlyd: ”Stk.   1.   Enhver   har   ret   til   respekt   for   sit   privatliv   og   familieliv,   sit   hjem   og   sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge  uro  eller  forbrydelse,  for  at  beskytte  sundheden  eller  sædeligheden  eller  for  at beskytte andres rettigheder og friheder.” Da  arbejdsgiveren  ved  erklæringen  om  den  syge  medarbejders  funktionsmuligheder  ikke  får  at vide, hvilken sygdom medarbejderen har, men alene oplysninger om, hvilke funktionsbegræns- ninger sygdommen konkret medfører for den pågældende , kan det efter omstændighederne give anledning til tvivl, om udleveringen af sådanne   oplysninger til arbejdsgiveren overhovedet  kan anses  for  omfattet  af  retten  til  respekt  for  privatlivet  efter  artikel  8,  stk.  1,  i  Den  Europæiske Menneskerettighedskonvention. For  det  tilfælde,  at  udleveringen  af  sådanne   oplysninger  kan  anses  for  omfattet  af  retten  til  re- spekt for privatlivet efter artikel 8, stk. 1, kan offentlige myndigheder gøre indgreb i denne ret, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.  Det indebærer, at indgrebet skal være i overens- stemmelse med loven, forfølge et af de formål, der nævnes i stk. 2, og være  ”nødvendigt i et de- mokratisk samfund” for at opnå dette formål. Den første betingelse i artikel 8, stk. 2, om, at indgrebet skal ske i overensstemmelse med loven, vil være opfyldt med vedtagelsen af lovforslaget. Formålet med indgrebet vil som nævnt være at fastholde  medarbejderen  på  arbejdsmarkedet,  hvilket  både  har  betydning  for  den  p  å gældende medarbejder og for samfundet. Hele lovforslaget forventes således at betyde en sti gning i antallet af  medarbejdere,  der  hjælpes  til  et  kortere  fravær  og  til  at  fastholde  deres  arbejde.  Med  en  vis usikkerhed er den samlede effekt skønnet til at indebære mindreudgifter til sygedagpenge på 420 mio. kr., ligesom det skønnes, at ca. 55 pct. af sygemeldte på sygedagpe nge vil finde direkte til- bage  i  beskæftigelse.  Indgrebet  må   derfor  antages  at  være  begrundet  i  hensynet  til  at  beskytte

- 3 - sundheden,  andres  rettigheder  og  landets  økonomiske  velfærd,  hvorved  den  anden  betingelse  i artikel 8, stk. 2, må anses for  opfyldt. Spørgsmåle t er herefter, om indgrebet er ”nødvendigt i et demokratisk samfund ”. Efter Den Eu- ropæiske  Menneskerettighedsdomstols  praksis  må   et  indgreb  anses  for  ”nødvendigt”,  hvis  der foreligger  et  såkaldt  ” presserende  samfundsmæssigt  behov”  (”a  pressing  social  need”),  og  ind- grebet er proportionalt med det forfulgte formål . Lovforslaget  skal  som  nævnt  sikre  sygemeldtes  gradvise  tilbagevenden  til  arbejdet,  så  de  ikke bliver  presset  helt  ud  af  arbejdsmarkedet,  hvilket  må  anses  for  at  være  et   ”presserende  sam- fundsmæssigt behov”. For så vidt angår proportionalitetsvurderingen bemærkes, at lovforslaget ikke giver arbejdsg  ive- ren adgang til oplysninger om medarbejderens sygdom, men alene om de konkrete funktionsbe- grænsninger,  som  sygdommen  medfører  for  den  pågældende   medarbejder.  Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at lægee rklæringen udarbejdes i dialog mellem lægen og med- arbejderen, hvorved medarbejderen ud fra sit kendskab til virksomheden og de der anvendte ar- bejdsfunktioner har mulighed for over for lægen dels at tilkendegive sine synspunkter om mulige funktionsbegrænsninger, dels at korrigere eventuelle forkerte oplysninger. Endvidere fremgår det af Beskæftigelsesministeriets besvarelse af 25. april 2005 af spørgsmål nr. 30 ad L 21 fra Arbejdsmarkedsudvalget, at forslaget til ny affattelse af § 7, stk. 2, i lov om dag- penge ved sygdom eller fødsel er omfattet af både  kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og admini- stration på det sociale område    og forvaltningslovens regler om tavshedspligt m.v., hvi lket inde- bærer, at oplysninger om funktionsbegrænsninger ikke kan videregives til andre, herunder priva- te som f.eks. arbejdsgivere, uden den sygemeldtes samtykke. Endelig har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bl.a. i sagen Hans Eigil Madsen mod Danmark, afgørelse af 7. november 2002, om en arbejdsgivers ret til på stikprøvebasis at fo rlan- ge urinprøver fra ansatte, der indgik i sikkerhedsberedskabet om bord på en færge, udtalt, at st a- terne har en vis skønsmargin (”margin of appreciation”) ved vurderingen af, om en arbejdsgiver har ret til at modtage personfølsomme oplysninger, som f.eks. om en medarbejder har indtaget alkohol og stoffer, hvis en sådan viden er nødvendig for tilrettelæggelsen af arbe jdet om bord på et skib. På den baggrund finder Justitsminis teriet, at forslaget om arbejdsgiveres adgang til oplysninger om  funktionsbegrænsninger  hos  sygemeldte  medarbejdere  må  anses  for  at  være   i  overensstem- melse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

- 4 - 2. For så vidt angår lovforslagets forh  old til funktionærloven har Justitsministeriet indhentet føl- gende bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som Justitsministeriet kan henholde sig til: ”Lovforslaget indeholder ikke en vurdering af § 7, stk. 2, i forhold til funktionærlovens § 5, stk. 4. FTF finder det relevant at få vurderet , om arbejdsgiverens krav til helbredsoplys- ningers karakter i lovforslagets § 7, stk. 2, er mere vidtgående end funktionærl ovens § 5, stk. 4. Efter funktionærlovens § 5, stk. 4, har arbejdsgiveren ret til under sygdom af mere end 14 dages varighed - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varig- heden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist.  Opfylder  funktionæren  ikke  denne  pligt,  uden  at  der  foreligger  fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.   Funktionærlovens § 5, stk. 4 er således en specifik bestemmelse, der omhandler arbejd sgi- vers  adgang  til  at  få  en  lægelig  prognose  for  sygdomme ns  varighed,  mens  bestemmelsen ikke  regulerer  arbejdsgivers  adgang  til  at  modtage  funktionsoplysninger  om  lønmodtage- ren. Oplysning om, hvilke funktioner en lønmodtager kan eller ikke kan udfylde, er oplysnin- ger, arbejdsgiver i medfør af ledelsesretten kan indhente fra lønmodtager, uanset om løn- modtageren er syg eller ej. Dette er selvsagt også muligt i dag , og det er en nødvendig be- tingelse  for,  at  arbejdsgiver  og  lønmodtager  kan  få  drøftet ,  under  hvilke  betingelser  løn- modtageren eventuelt kan vende tilbage til arbejdet. I modsat fald ville det f.eks. ikke være muligt  at  føre  de  ”sygefraværssamtaler”,  som  man  blandt  andet  kender  fra  offentlige  ar- bejdspladser. § 7, stk. 2, i lovforslaget betyder, at arbejdsgiver kan kræve, at lønmodtager inddrager  lægen  i  forbindelse  med  opfyldelsen  af  denne  oplysningspligt,  og  denne  be- stemmelse kan således ses som en præcisering af, hvad arbejdsgiver i medfør af ledelse s- retten kan få oplyst af lønmodtager. Bestemmelsen har ikke nogen forbindelse med adga n- gen til at få en læg elig prognose for sygdommens varighed i medfør af funktionærlovens § 5, stk. 4. Der  er derfor ikke  anledning til at ændre eller justere denne bestemmelse i funktionærlo- ven. Det skal i øvrigt præciseres, at § 7, stk. 2, giver arbejdsgiver adgang til at forlange en læ- geerklæring af lønmodtageren. Der er ikke hjemmel til at indhente oplysninger direkte fra lægen, hvilket også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 30 til L 21, hvortil der også i ø    v- rigt henvises.”